En overflod af informationer

DET 20. århundrede har været vidne til en hidtil uset overflod af informationer. Verden er mættet med informationer, det være sig på tryk, i radio eller fjernsyn, på Internet eller anden vis. David Shenk skriver i sin bog Data Smog — Surviving the Information Glut: „Overfloden af informationer er blevet en virkelig trussel. . . . Vi står nu over for sandsynligheden for informationsfedme.“

Lad os blot tage en kendt avis som eksempel. Det siges at en hverdagsudgave af The New York Times indeholder flere oplysninger end et gennemsnitsmenneske fra det 17. århundredes England blev præsenteret for i et helt liv. Men ud over den daglige avis bidrager blade og bøger af enhver art og om ethvert emne til den lavine af informationer der gøres tilgængelig. Hvert år udgives der i tusindvis af bøger. Og eftersom mængden af videnskabelige oplysninger fordobles hvert sjette år, er det ikke mærkeligt at der på verdensplan udgives mere end 100.000 fagblade. Internet stiller desuden store mængder af information til rådighed for computerbrugere.

Hvad med tidsskrifter? Erhvervstidsskrifter, dameblade, ungdomsblade, blade om sport og underholdning — ja, blade om næsten ethvert emne — har oversvømmet verden, og de råber alle på vores opmærksomhed. Hvad med reklamemandens rolle — „intethedens talsmand“ som han beskrivende er blevet kaldt? I sin bog Information Anxiety skriver forfatter Richard S. Wurman: „Reklamebureauerne har erklæret krig mod vore sanser med en spærreild af reklamer der kræver at blive set på, hørt på, duftet til og rørt ved.“ Reklamerne hævder at vi har brug for det seneste produkt, det sidste nye, for at kunne holde trit med naboen.

Den australske psykolog og samfundsforsker ph.d. Hugh MacKay har sagt at ’verden oversvømmes af informationer, og folk indbydes til at færdes i overhalingsbanen på informationsmotorvejen’. Problemet, som MacKay ser det, er at de mange nyhedsprogrammer i radio og fjernsyn, sammen med den eksplosionsagtige vækst af computerbaserede netværk, har skabt en verden hvor mange reagerer på en medieoplysning som i virkeligheden kun er en repræsentation af et udpluk af fakta og begivenheder, ikke hele historien.

Hvad er information?

Det latinske rodord informare indeholder tanken om at give form eller danne, ligesom en pottemager former ler. Nogle definitioner af „informere“ er derfor „at præge sindet“, „at forme eller oplære sindet“. De fleste læsere vil tydeligt kunne huske en tid hvor information ganske enkelt var fakta eller data der videregav detaljer som hvem, hvor, hvad, hvornår eller hvordan. Der var ikke nogen speciel informationsterminologi. Vi skulle blot bede om oplysningerne eller selv finde dem.

Men nu er vi i 1990’erne, og verden har fået så mange nye informationsrelaterede ord at disse alene kan skabe forvirring. Mens nogle af dem er relativt enkle og forståelige, som for eksempel „infosamfund“, „infoteknologi“ og „informationsalderen“, kan andre volde store problemer. Verden er ramt af informationsvanvid, en tro på at den der besidder flest informationer, har en fordel frem for den der ikke kan få fat i disse oplysninger, og at information ikke længere er et middel til at nå et mål, men er målet i sig selv.

Dette informationsvanvid næres af en syndflod af telekommunikationsudstyr, såsom telefaxen, mobiltelefonen og pc’en, som af nogle anses for at være informationsalderens maskot. Det er sandt at det bekvemmelige ved computere, deres hastighed og de muligheder de giver, har givet os adgang til informationer som aldrig før — ja, Nicholas Negroponte fra Massachusetts Institute of Technology har endda sagt: „Computerbrug er ikke længere blot et spørgsmål om at anvende computere. Det er et spørgsmål om at leve.“ Som en følge heraf er ikke kun informationerne, men også den teknologi der leverer dem, blevet tillagt meget stor betydning, ja, har fået en næsten kultagtig status i alle dele af verden. Nyhedsprogrammer i fjernsynet tillægges næsten guddommelig ufejlbarlighed, og enorme mængder af trivialiteter fremholdes i talkshows og sluges af et ofte ukritisk og godtroende publikum.

Informationsalderen har ændret vores livs- og arbejdsrytme, og det har medført at mange i dag lider af en særlig form for frustration. Hvori består informationsalderens særlige frustration? Hvordan kan man vide om man ligger under for den? Kan der gøres noget ved den?

[Kildeangivelse på side 3]

Globus på side 3, 5 og 10: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

Hvad skyldes frustrationen?

„INFORMATIONSALDERENS særlige frustration skabes af den stadig større kløft mellem det vi forstår, og det vi tror vi skal forstå. Det er det sorte hul mellem data og kundskab, og det opstår når informationerne ikke fortæller os det vi ønsker eller har behov for at vide.“ Sådan har Richard S. Wurman skrevet i sin bog Information Anxiety. „I lang tid har folk ikke været klar over hvor meget de ikke vidste — de var uvidende om at de var uvidende. Men nu ved folk at der er meget de ikke ved, og det skaber frustration.“ Resultatet er at de fleste af os måske føler at vi burde vide mere. Vi rammes af en stor informationsstrøm hvoraf vi tilegner os små bidder af oplysninger. Men ofte ved vi ikke hvad vi skal bruge dem til. Samtidig forestiller vi os måske at alle andre ved og forstår meget mere end vi gør. Det gør os frustrerede.

David Shenk hævder at overfloden af informationer er blevet en forureningskilde der fremkalder „datasmog“. Han siger: „Datasmog er en gene; den fortrænger de stille stunder og fratager os muligheden for en ellers tiltrængt eftertænksomhed. . . . Den stresser os.“

Det er sandt at for mange informationer kan skabe frustration, men det samme gælder hvis vi ikke får oplysninger nok eller, værre endnu, hvis dem vi får, er ukorrekte. At have for mange informationer er næsten som at føle sig alene i et lokale fyldt med mennesker. Som John Naisbitt udtrykker det i sin bog Megatrends: „Vi drukner i informationer, men hungrer efter kundskab.“

Når computerkriminalitet spiller ind

En anden årsag til bekymring er den stigende computerkriminalitet. Ph.d. Frederick B. Cohen giver i sin bog Protection and Security on the Information Superhighway udtryk for bekymring: „FBI anslår at der hvert år stjæles fem milliarder dollars ved hjælp af computerkriminalitet. Og utroligt nok er det kun toppen af isbjerget. Nogle har desuden udnyttet svagheder i informationssystemer til at skaffe sig fordele i forhandlinger, skade andres omdømme, vinde militære stridigheder og endda begå mord.“ Desuden kan nævnes krænkelsen af privatlivets fred og den voksende bekymring over at børn har adgang til computerpornografi.

Skruppelløse computerfreaks lægger viruser ind på computersystemer og forårsager store skader. Hackere skaffer sig ulovlig adgang til elektroniske systemer og henter fortrolige oplysninger; til tider stjæler de penge ad den vej. Dette kan ødelægge mangt og meget for tusinder af computerbrugere. Computerkriminalitet er en trussel mod erhvervslivet og myndighederne.

Behovet for at være velinformeret

Vi har selvfølgelig alle behov for at være velinformerede, men enorme mængder af informationer giver os ikke nødvendigvis større viden, for en stor del af det der fremholdes som oplysninger, er ikke andet end fakta eller ubehandlede data som vi ikke kan forholde os til. Det er endda blevet foreslået at man i stedet for udtrykket „informationseksplosion“ skulle bruge udtrykket „dataeksplosion“ eller det mere kyniske ord „noninformationseksplosion“. Hazel Henderson, der er økonom, siger: „Informationer er ikke i sig selv oplysende. Vi kan ikke skelne mellem fejlinformationer, vildledende informationer og propaganda i dette mediedominerede miljø. Fokusering på blot og bar information har medført en overflod af stadig mere meningsløse, fragmentariske rå data, frem for en søgen efter ny betydningsrelevant viden.“

Joseph J. Esposito, der er formand for Encyclopædia Britannica Publishing Group, fremsætter følgende ligefremme vurdering: „De fleste af informationsalderens informationer er det rene spild; det er blot og bar støj. Udtrykket informationseksplosion er meget rammende; eksplosionen hindrer os faktisk i at høre noget som helst. Og når vi ikke kan høre, kan vi ikke få kundskab.“ Orrin E. Klapp siger: „Jeg har en mistanke om at ingen ved hvor meget af den offentlige kommunikation der er pseudoinformation — som lader til at fortælle os noget, men i virkeligheden ikke gør det.“

Du husker sikkert at en stor del af din skoleundervisning gik ud på at lære dig nogle fakta så du kunne bestå eksamen. Mange gange terpede du sikkert oplysningerne igennem umiddelbart før eksamen. Kan du huske at du lærte en lang række årstal på remse i historietimerne? Hvor mange af disse begivenheder og årstal kan du huske i dag? Lærte disse fakta dig at ræsonnere og nå frem til logiske konklusioner?

Er ’mere’ det samme som ’bedre’?

Hvis man ikke er på vagt, kan ønsket om at tilegne sig yderligere informationer berøre ens tid, søvn, helbred og økonomi. Flere informationer giver flere valgmuligheder, men de kan gøre én bekymret, idet man måske spekulerer over om man nu har fået checket eller er blevet bekendt med alle tilgængelige informationer. Ph.d. Hugh MacKay siger advarende: „Information er faktisk ikke vejen til større oplysning. Oplysninger kaster ikke i sig selv lys over meningen med vores tilværelse. De har ikke meget at gøre med at skaffe sig visdom. Ligesom materielle besiddelser kan information stille sig i vejen for visdom. Vi kan vide for meget, ligesom vi kan eje for meget.“

Folk føler sig ofte overvældede, ikke blot af den store mængde informationer der er til rådighed i dag, men også af frustration over at skulle forsøge at omdanne informationerne til noget der er forståeligt, meningsfuldt og virkelig oplysende. Nogle har sammenlignet folk i denne situation med „en tørstig person der er blevet dømt til at drikke vand fra en brandhane med et fingerbøl. Den enorme mængde af tilgængelige informationer og måden hvorpå de ofte kommer til os, gør at mange af dem er ubrugelige for os.“ Så i spørgsmålet om hvad der er nok, bør man ikke vurdere mængden, men kvaliteten af informationerne og deres anvendelighed.

Hvad med dataoverførsler?

Et andet udtryk man ofte hører, er „dataoverførsel“. Det hentyder til elektronisk overførsel af informationer. Det har selvfølgelig sine positive sider, men det er ikke det man forstår ved god kommunikation. Hvorfor ikke? Fordi vi forholder os bedre til mennesker end til maskiner. Dataoverførsler giver ikke én mulighed for at se modtagerens ansigtsudtryk, og der er ingen øjenkontakt og intet kropssprog, som ellers er med til at forme en samtale og udtrykke følelser. I samtaler der føres ansigt til ansigt, er disse faktorer ofte med til at uddybe og klargøre de ord der bruges. Ingen af disse gode udtryksmidler er til rådighed ved elektroniske overførsler af informationer, heller ikke ved brug af den stadig mere populære mobiltelefon. Selv når man taler ansigt til ansigt med nogen, kan det undertiden være svært at få sit budskab klart igennem. Modparten opfatter måske ordene på en anden måde end tiltænkt og får den forkerte mening ud af det. Hvor langt større fare er der da ikke for at dette sker når man ikke har øjenkontakt med den man kommunikerer med?

Mange bruger desværre så meget tid foran computerskærmen og fjernsynet at de bliver fremmede for deres egen familie.

Har du hørt om teknofobi?

„Teknofobi“ betyder egentlig „frygt for teknologi“, deriblandt brugen af computere og lignende elektroniske apparater. Nogle mener at dette er en af de mest fremherskende bekymringer informationsalderen har skabt. En artikel i The Canberra Times, baseret på en nyhedsmeddelelse fra Associated Press, bar overskriften: „Japanske topledere bange for computere.“ Det er blevet sagt om en administrerende direktør for et stort japansk firma at han „udstråler magt og prestige. Men anbring ham foran en computer, og han bliver ét stort nervebundt.“ En undersøgelse af 880 japanske firmaer har vist at kun 20 procent af lederne kunne bruge computere.

Teknofobi får næring af store ulykker som den der skete i 1991 da telefonnettet i byen New York brød sammen, hvilket medførte at de lokale lufthavne blev lammet i flere timer. Og hvad med uheldet på atomkraftværket på Tremileøen i USA i 1979? Det tog operatørerne adskillige skæbnesvangre timer at forstå de computerkontrollerede alarmsignaler.

Dette er blot nogle få eksempler på hvor meget teknologien i informationsalderen har påvirket os. I sin bog stiller ph.d. Frederick B. Cohen nogle tankevækkende spørgsmål: „Har du været i banken for nylig? Hvis computerne var ude af funktion, kunne du så hæve penge? Hvad med supermarkedet? Kunne du betale ved kassen hvis deres computere var gået i stykker?“

Måske kan du genkende en eller flere af følgende tænkte situationer:

● Din nye videobåndoptager synes at have alt for mange knapper når du skal til at programmere den. Enten må du forlegent få din niårige nevø til at gøre det, eller også beslutter du at det alligevel ikke er strengt nødvendigt for dig at se den udsendelse.

● Du får pludselig brug for penge. Du kører hen til den nærmeste pengeautomat, men kommer så i tanker om at sidste gang du brugte den, blev du forvirret og kom til at trykke på de forkerte knapper.

● Telefonen på kontoret ringer. Samtalen var stillet forkert om og er egentlig til din chef på næste etage. Der er en ganske enkel måde hvorpå du kan stille samtalen om, men på grund af usikkerhed lader du receptionisten gøre det.

● Instrumentbrættet i din nye bil ligner mest af alt noget fra et cockpit i et moderne jetfly. Pludselig lyser en rød lampe, og du bliver nervøs fordi du ikke ved hvorfor den lyser. Du må slå op i en detaljeret instruktionsbog.

Disse er blot nogle få eksempler på teknofobi. Teknologien vil uden tvivl frembringe mere avanceret udstyr, som folk fra tidligere tider ville anse for at være rene mirakler. Ethvert nyt opdateret produkt kræver større teknisk viden hvis det skal bruges effektivt. Instruktionsbøgerne, der er skrevet af eksperterne i deres jargon,a bliver i sig selv skræmmende når det uden videre antages at forbrugeren forstår fagudtrykkene og besidder en vis viden og visse færdigheder.

Informationsteoretikeren Paul Kaufman giver et samlet billede af situationen med disse ord: „Vort samfund har en forestilling om information som, skønt det er besnærende, egentlig virker mod hensigten. . . . En af grundene er at der er blevet sat for meget fokus på computere og hardware og for lidt fokus på brugerne, dem der anvender informationerne til at forstå verden og udføre nyttige ting for hinanden. . . . Problemet er ikke at vi har så høje tanker om computerne, men at vi har nedvurderet mennesket.“ Tilsyneladende har jagten på den hæder der følger med at frembringe forbløffende ny teknologi, ofte ladt folk tilbage med en følelse af frygt for hvad det næste bliver. Edward Mendelson siger: „De teknologiske drømmere kan aldrig skelne mellem det gennemførlige og det ønskelige. Hvis man kan få en maskine til at udføre en eller anden blændende, kompliceret opgave, antager drømmeren at opgaven er værd at udføre.“

Det er denne tilsidesættelse af det menneskelige element i teknologien der i særlig grad har bidraget til informationsbekymringen.

Er produktiviteten blevet forbedret?

Spalteskribenten Paul Attewell, der skriver i The Australian, har forsket i hvor meget tid og hvor mange penge computere har sparet samfundet for i de senere år. Her er nogle af hans betragtninger: „Trods det at man i årevis har investeret i computersystemer som skulle overtage administrative opgaver og kontrollere udgifter, har mange universiteter og læreanstalter opdaget at deres administrerende stab fortsætter med at vokse. . . . I årtier har computerfabrikanterne hævdet at deres teknologi ville skabe store gennembrud i produktiviteten, hvorved en given mængde administrativt arbejde kunne udføres langt billigere og af færre ansatte. Vi er tværtimod ved at indse at informationsteknologien har ført til en forskydning, idet mange nye opgaver bliver udført af en lige så stor eller større arbejdsstyrke i stedet for at de gamle opgaver bliver udført af færre ansatte. Ofte spares der overhovedet intet. Et eksempel på denne forskydning er når teknologien bruges til at forbedre udseendet af dokumenter frem for blot at gøre papirarbejdet hurtigere.“

Det lader til at informationsmotorvejen, som udgør en potentiel fare for kristne, er kommet for at blive. Men hvordan kan man undgå informationsfrustration — i hvert fald i nogen grad? I den efterfølgende korte artikel giver vi nogle få praktiske råd.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

Informationsaffald

„Som vi alle ved af erfaring, bliver samfundet mere afstumpet. Vi er vidner til den nye æra af tv-bras, hadske radioprogrammer, chokerende radioværter, udpenslende retssager om vold, usædvanlige måder at skabe publicity på, samt en udpræget højrøstet og sarkastisk retorik. Film viser mere og mere udpenslet sex og vold. . . . Dårligt sprog er i højsædet, og almindelig anstændighed er passé. . . . Det som nogle har kaldt ’krisen i familierne’, har snarere at gøre med informationsrevolutionen end med Hollywoods manglende respekt for det traditionelle familiemønster.“ — Data Smog — Surviving the Information Glut af David Shenk.

[Ramme på side 7]

Visdom på den gammeldags måde

[Illustration på side 8, 9]

Overfloden af informationer er blevet sammenlignet med at man forsøger at fylde et fingerbøl med vand fra en brandhane

Hvordan man klarer sig i informationsalderen

VI MÅ se i øjnene at der er mange aspekter ved 1990’ernes informationsalder som fortsat vil bekymre os. Nogle af disse aspekter har vi ingen eller kun lidt kontrol over. Men der er også nogle skridt vi kan tage for at fjerne eller i hvert fald mindske denne bekymring. At klare sig i informationsalderen er en udfordring, men en udfordring som det lønner sig at tage op.

De der modtager, og de der giver informationer

Uanset om vi er os det bevidst eller ej, er vi alle livet igennem i nogen grad både modtagere og givere af information. Men vor hjerne modtager og bearbejder information på forskellige måder. Én måde har at gøre med hjernens forbløffende evne til på det ubevidste plan at behandle information.

En anden måde har at gøre med bevidst behandling af information, som for eksempel under en samtale. Denne form for informationsbehandling har vi stor kontrol over — både som givere og som modtagere. Hvad ligegyldige samtaler angår, advarer Bibelen om dem der ’ikke blot er ledige, men også løber med snak og blander sig i andres sager, idet de taler om ting de ikke burde’. (1 Timoteus 5:13) Med andre ord bør man ikke bruge uforholdsmæssigt meget tid på at tale om ligegyldigheder, og da slet ikke om noget nedbrydende. Vær ikke en der er kendt for at være optaget af den seneste nye sladder. Værdifuld tid og energi kan gå tabt, og det kan virke negativt på både en selv og andre. Man kan gå glip af muligheden for at modtage og viderebringe informationer der virkelig har betydning og er opbyggende hvis man skal klare sig i denne problemfyldte verden.

De informationer man får ved læsning, behandles på det bevidste plan, og det er derfor mest langsommeligt. For eksempel hører man ofte nogle sige: „Jeg når ikke at få læst det jeg skal.“ Føler du at der er for lidt tid til at få læst det du skal? Eftersom det er tidskrævende at læse, skubbes denne lærerige og fornøjelige beskæftigelse ofte i baggrunden i en tid hvor vi bombarderes med information. Alt for mange lader fjernsynet stjæle deres tid. Det skrevne ord er imidlertid stadig det mest magtfulde redskab til at stimulere fantasien og overføre oplysninger, idéer og tanker.

I betragtning af alt det læsestof der kræver vores opmærksomhed i konkurrence med fjernsynet, computerspil og andre fritidsaktiviteter, hvad skal man da gøre? Svaret er: Sortér! Sortering eller prioritering af hvad der er behov for at høre, se, sige eller læse, kan fjerne en stor del af vores informationsfrustration. Man kan sortere på to måder.

Har vi behov for disse ligegyldige ting?

Vores opfattelse af vore behov forvrænges ofte af hvad andre tror vi har brug for — eller af det som reklameverdenen bilder os ind vi behøver. Hvis man gerne vil bevare overblikket i denne forvirrende informationslabyrint, er nøgleordet forenkling. Richard S. Wurman udtrykker det på denne måde: „En hjælp til at behandle informationer er at indskrænke sig til det der er relevant for ens tilværelse. . . . Jeg tror det er en falsk påstand at jo flere valgmuligheder man har, jo bedre kan man handle, og jo større frihed vil man have. Det ser snarere ud til at flere valgmuligheder giver større bekymringer.“

Med hensyn til læsning og fjernsynskiggeri vil det derfor være godt at analysere sine vaner. Spørg dig selv: ’Har dette væsentlig betydning for mit arbejde eller min tilværelse? Behøver jeg virkelig at kende alt hvad der er værd at vide om de berømte og såkaldt smukke mennesker i verden? Hvordan ville det ændre mit liv hvis jeg ikke så det fjernsynsprogram, læste den bog eller det blad eller brugte så meget tid på avisen?’ Nogle har analyseret deres tv- og læsevaner og skilt sig af med det der har optaget deres sind og fyldt op i deres hjem. For eksempel har nogle valgt kun at abonnere på én daglig avis. De fleste aviser bringer stort set det samme nyhedsstof. Nogle har frabedt sig at modtage adresseløse forsendelser af enhver art.

Det største menneske der har levet, Jesus Kristus, opfordrede til at man lever et enkelt og ukompliceret liv. (Mattæus 6:25-34) Det enkle anbefales og sættes højt i mange asiatiske kulturer og bliver desuden anerkendt i mange vestlige kulturer som en ophøjet livsvej. Skribenten Duane Elgin har sagt: „At leve mere enkelt er at leve mere hensigtsmæssigt og med et minimum af unødig distraktion.“

Nu da du har prioriteret dit informationsbehov, må du gøre det samme med din interesse, for interessen er drivkraften bag det at lære. Problemet er imidlertid at skelne mellem det der virkelig interesserer en, og det man for at behage andre, for eksempel ens arbejdskammerater, tror burde interessere en. Men hvis du kan lægge planer for dine læsevaner og din brug af tv og computer, ligesom du ville planlægge enhver anden aktivitet, vil du indse at livet bliver mere behageligt og bekymringerne mindre når man fokuserer på det man virkelig interesserer sig for.

Hvordan tackler man altså informationsbekymring? Det er ikke sikkert man helt kan slippe af med det, men det vil være en stor hjælp at følge de få, enkle regler der er skitseret her. Vurder derfor informationerne efter dine personlige behov og interesser, og gør tilværelsen så enkel som muligt. Den tid kommer snart hvor alt det der komplicerer livet, deriblandt informationsbekymring, vil høre fortiden til; i mellemtiden må den moderne teknologis vidundere holdes på deres rette plads. Brug dem som et middel til at nå et mål. Bliv ikke slave af dem, og nær ikke ærefrygt for dem. Derved kan nyttig information blive opbyggende, opmuntrende og gavnlig, uden at skabe frustration.

[Ramme på side 11]

Prøv en byttehandel

„Sig dit kabel-tv fra, . . . og brug de samme [penge] pr. måned på en eller flere gode bøger. Bøger er fjernsynets modsætning: Langsomme, engagerende, inspirerende, fremmende for intellektet og kreativiteten.

Du kunne også overveje at begrænse dig til et bestemt antal timer på Internet hver uge, eller i hvert fald til kun at bruge så meget tid dér som du bruger på at læse bøger.“ — Data Smog — Surviving the Information Glut.

[Ramme på side 12]

Vær herre, ikke træl

„Sluk for fjernsynet. Der findes ingen hurtigere måde hvorpå man genvinder kontrollen med tempoet i ens liv, freden i ens hjem og indholdet i ens tanker end ved at slukke for det apparat der for alt for mange af os er afgørende for stemningen i vores tilværelse. Millioner af amerikanere har opdaget hvilken afklarethed og kontrol det giver at slukke for fjernsynet — for ikke at nævne de mange timers nyfunden fritid som de kan bruge på det de aldrig før har haft tid til.“ — Data Smog — Surviving the Information Glut.

[Ramme på side 12]

Pas på farerne ved Internet

Umoralske personer udpensler deres seksuelle perversioner på Internet og prøver at kontakte ligesindede eller uskyldige ofre. Andre forsøger at fremme personlige planer. Frafaldne Jehovas vidner opretter også Web-steder for at fange de naive.

Man må være meget påpasselig hvis man benytter Internet, og forældre bør føre nøje tilsyn når deres børn benytter det. Der findes selvfølgelig også nyttige hjælpemidler på nettet, som for eksempel biblioteker, boghandeler og nyhedskanaler. Og Vagttårnets Selskab har for nylig oplyst at det har oprettet et Web-sted (http://www.watchtower.org), som giver saglige oplysninger om Jehovas Vidner. Man må dog være opmærksom på at man kan udsættes for en yderst farlig påvirkning på Internet, gennem for eksempel pornografi og frafaldnes tanker.

Kristne bør tage Paulus’ advarsel til hjerte: „Dette siger jeg derfor og vidner om i Herren, at I ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed . . . Da de har mistet al moralsk sans, har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed. Men sådan har I ikke lært at Messias er.“ (Efeserne 4:17-20) Og „lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige; heller ikke skammelig adfærd eller tåbelig tale eller sjofel skæmten, ting som ikke er passende, men hellere taksigelse“. (Efeserne 5:3, 4) Glem ikke at mange Web-steder er blevet oprettet af folk med et umoralsk eller uærligt sigte. Og mange af de steder som måske ikke er præget af umoralitet eller uærlighed, såsom visse chatgrupper, er blot spild af tid. Vi må tage afstand fra alle disse ting!