AFSLUTNING

Jehova er min hjælper – jeg vil ikke være bange

Trykt udgave

1. Er der mere vi kan lære om mod?

Dit svar

NU HVOR vi har gennemgået en hel bog om mod, er der så mere at sige om det? Ja. Bibelen siger så meget om det vigtige emne at man kunne skrive adskillige bøger om det. Desuden er der noget der danner fundamentet for vores mod og styrke, som vi ikke rigtig har behandlet endnu.

2. Hvem har ellers vist mod og styrke?

Dit svar

² Ud over dem vi allerede har været inde på, kan du så komme i tanke om andre fra Bibelen der var modige og stærke? Det kan være du kommer til at tænke på nogle af de profeter der er omtalt i De Hebraiske Skrifter, som for eksempel Esajas, Jeremias, Ezekiel, Jonas og Malakias. Paulus’ inspirerede ord i Hebræerbrevet passer godt på dem. Han skrev at nogle blev “prøvet ved at blive udsat for hån og piskeslag”, og at de endda blev “lagt i lænker og sat i fængsel”. Om andre skrev han at “de led nød, var hårdt trængt og blev mishandlet”. Der var endda nogle der blev henrettet. (Hebr. 11:36, 37) Men fælles for dem alle var at de modigt havde stillet sig på Jehovas side.

3-4. Hvordan hjalp to unavngivne kvinder med at redde kong David?

Dit svar

³ Der er mange modige mennesker i Bibelen som vi ikke kender navnene på. For eksempel fortæller den om to modige kvinder der levede på kong Davids tid. De var en stor hjælp for ham da hans egen søn Absalom, en udspekuleret og selvoptaget mand, prøvede at overtage tronen. David havde været nødt til at flygte fra Jerusalem og havde bedt Sadok, en modig præst, om at tage tilbage til byen og blive der for at samle information om Absaloms næste træk. Sadok havde nu et vigtigt budskab til David. En unavngiven tjenestepige satte livet på spil for at overbringe hans vigtige budskab til to af Davids trofaste mænd. De tog afsted for at fortælle David om Absaloms plan, men en ung mand så dem og fortalte Absalom om dem. Derfor gemte de sig i en brønd. En anden unavngiven kvinde, der var gift med brøndens ejer, skyndte sig at lægge et tæppe ud over brønden og dækkede det med gryn. Da Absaloms mænd kom og ledte efter de to budbringere, sendte hun dem i en forkert retning. Tænk engang: Det de to modige kvinder gjorde, var med til at beskytte Jehovas udvalgte konge! – 2. Sam. 15:23-37; 17:8-22.

Billeder: To unavngivne kvinder der viste stort mod da de hjalp med at beskytte kong David. 1. En tjenestepige snakker med to af Davids tjenere. 2. Kvinden der skjulte Davids tjenere i sin mands brønd, ånder lettet op da to mænd i baggrunden er på vej væk fra hendes hjem. — To unavngivne kvinder viste stort mod for at hjælpe nogle af Jehovas tjenere.

⁴ Bibelen er fyldt med den slags beretninger om mænd og kvinder fra alle samfundslag – navngivne og unavngivne, rige og fattige – der modigt stillede sig på Jehovas side. Deres eksempel er til stor inspiration for os i dag.

Bøn er altafgørende

5-7. Hvordan blev Paulus modig og stærk nok til at udholde svær forfølgelse?

Dit svar

⁵ Hvordan kan vi blive modige og stærke ligesom de mænd og kvinder vi har læst om? Vi må huske at deres mod og styrke ikke kom fra dem selv, og at det ikke var fordi de havde nogle særlige evner at de kunne holde ud i tjenesten for Jehova. Men hvad var det så der hjalp dem til at klare det?

⁶ Tænk på hvad der hjalp Paulus. Da han og Silas var i Filippi, blev de overfaldet af en vred folkemængde, fik flået tøjet af, blev slået med stokke og til sidst smidt i et mørkt fangehul hvor de fik fødderne fastgjort i en gabestok. (Ap.G. 16:12, 19-24) Det ville have været helt naturligt hvis Paulus efter sin løsladelse kæmpede med frygt, men han havde jo en opgave han skulle udføre for Jehova. Han skulle til Thessalonika og forkynde. Hvordan fik han det mod og den styrke han havde brug for?

⁷ Var det noget der kom fra ham selv, en egenskab han gravede frem dybt i sit indre? Nej, læg mærke til hvad han selv skrev på et senere tidspunkt: “Efter at vi, som I ved, først var blevet mishandlet og udsat for ydmygende behandling i Filippi, tog vi med Guds hjælp mod til os og forkyndte Guds gode nyhed for jer til trods for stor modstand.” (1. Thess. 2:2) Han bad altså ydmygt Jehova om at give ham mod og styrke, og Jehova besvarede hans bøn.

8. Hvordan kan vi efterligne Paulus når vi står i en svær situation?

Dit svar

⁸ Hvis du ikke føler dig særligt modig af natur, skal du ikke være ked af det eller bekymret. Vores mod afhænger ikke af os selv. Gør som Paulus. Bed Jehova om at give dig det mod og den styrke du har brug for. – Ap.G. 4:29.

9. Hvad er det også vigtigt at bede Jehova om, og hvorfor?

Dit svar

⁹ Du kan også bede Jehova om en anden vigtig egenskab: tro! Tro er en del af åndens frugt. (Gal. 5:22, 23) Det er også en uadskillelig del af vores åndelige rustning. (Ef. 6:16) Egenskaben tro er så stærk at Bibelen siger at den har “sejret over verden”. (1. Joh. 5:4) Faktisk er tro og tillid selve fundamentet for ægte mod. Når du har fuld tillid til at Jehova altid vil hjælpe dig, vil du kunne være modig og stærk i enhver situation. Derfor vil det være klogt af os alle at bede ligesom Jesus’ apostle: “Giv os mere tro.” – Luk. 17:5.

“Vær modige!”

10-11. Hvad skrev Paulus i brevet til hebræerne som var meget relevant for dem?

Dit svar

¹⁰ Da Paulus skrev til sine trosfæller i og omkring Jerusalem, vidste han at det snart ville blive meget svære tider for dem. Jesus havde forudsagt at Jerusalem ville blive ødelagt, og den tid nærmede sig nu hastigt. (Luk. 19:41-44; 21:20-24) Hvad gjorde Paulus for at styrke dem? Han mindede dem om Jehovas kærlige løfte, som vi også var inde på i introduktionen til den her bog: “Jeg vil aldrig svigte dig, og jeg vil aldrig forlade dig.” Hvordan ville det løfte påvirke dem? Paulus tilføjede: “Vi kan være ved godt mod og sige: ‘Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’” – Hebr. 13:5, 6.

¹¹ Bibelen fortæller ikke præcis hvordan det hele gik til da Jerusalem blev ødelagt i år 70. Men vi kan være helt sikre på at de trofaste kristne i byen var blevet opmuntret af det Paulus skrev. De var modige og stærke og adlød Jesus’ anvisning om at “flygte til bjergene” på det helt rigtige tidspunkt. – Luk. 21:20, 21.

12. (a) Hvilke løfter kan hjælpe dig til at være modig og stærk? (b) Hvordan har nogle vist stort mod her i de sidste dage, og hvordan motiverer deres eksempel dig? (Se boksen “Efterlign deres mod og styrke”).

Dine svar

¹² Jehova kan også gøre dig modig og stærk så du kan klare de svære ting du kommer ud for nu og i fremtiden. (Ezek. 38:1, 2, 10-12; Matt. 24:21) Husk at Jehova har lovet at beskytte os. (Ezek. 38:19-23; 2. Thess. 3:3) Han vil aldrig svigte dem der elsker ham og har tillid til ham. Med Jehovas hjælp blev Josva “modig og meget stærk”, og det kan du også blive! (Jos. 1:7, 9, 18) Husk også at Jesus ikke bare giver os opfordringen: “Vær modige!” Han vil også hjælpe os til at blive det. Han har nemlig lovet at sende os Jehovas hellige ånd, som kan give os den styrke vi har brug for så vi kan klare en hvilken som helst udfordring. (Joh. 14:26; 15:26, 27; 16:33) Ja, med Jehova som vores hjælper behøver vi aldrig at være bange.

Billeder: Brødre og søstre der modigt klarer svære situationer. 1. En teenagesøster står i et klasselokale og smiler mens hun holder en skolebog og brochuren “Er livet en Skabers værk?” 2. I en flygtningelejr omfavner to forældre deres datter mens de alle ser glade ud. 3. En ung bror smiler og kigger ud gennem tremmerne i sin fængselscelle. — Jehova har lovet at han ved hjælp af sin hellige ånd vil give os mod og styrke så vi kan klare en hvilken som helst svær situation.

Efterlign deres mod og styrke

Martin og Gertrud Pötzinger

Martin og Gertrud havde kun været gift i tre og en halv måned og nød livet i heltidstjenesten da Adolf Hitlers nazistyre skilte dem. Pludselig, en dag i 1936, blev Martin anholdt, og med tiden blev han ført til koncentrationslejren i Dachau. Senere blev Gertrud også anholdt. I ni lange år så de ikke hinanden, og i en stor del af den tid vidste ingen af dem om den anden var i live. Men de var begge to fast besluttet på at forblive trofaste mod Jehova. Martin blev overført til den berygtede koncentrationslejr i Mauthausen, hvor han blev udsat for grov mishandling og tortur. Gertrud blev idømt tre og et halvt års isolation, hvorefter hun måtte tilbringe yderligere fire år i koncentrationslejren i Ravensbrück. Da krigen var ovre, fandt hun ud af at Martin var i live. Så hun anmodede en militærkommandør om at få ham løsladt, og det førte til at 100 andre Jehovas Vidner som havde overlevet den forfærdelige behandling i Mauthausen, også blev løsladt. Nu var Martin og Gertrud endelig genforenet og kunne igen tjene Jehova sammen på fuld tid. På et tidspunkt kom de til Brooklyn i New York, hvor Martin blev medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd. Han opmuntrede ofte sine brødre og søstre med ordene: “Den der har samlet sig mod, har den bedste opsparing!” Helt til deres død tjente Martin og Gertrud Jehova trofast og med glæde.

“Den der har samlet sig mod, har den bedste opsparing!”– M. Pötzinger

Valentina Garnovskaja

Valentina var omkring 20 år gammel og boede i Belarus da hun i 1945 første gang mødte et af Jehovas Vidner. Hun havde tre samtaler med forkynderen og elskede det hun lærte ud fra Bibelen. Men så så hun aldrig vedkommende igen. Og på grund af et forbud mod Jehovas Vidner var det meget svært for Valentina at få kontakt til andre forkyndere. Modigt begyndte hun dog at fortælle andre om det hun havde lært. På grund af det blev hun anholdt og idømt otte år i en arbejdslejr. Da hun i 1953 blev løsladt, begyndte hun med det samme at fortælle andre om Bibelen igen. Desværre blev hun anholdt en gang til og den her gang idømt mere end 10 år i forskellige arbejdslejre. I en af dem mødte hun nogle kvinder der var Jehovas Vidner, og de havde en forbudt bog – Bibelen. Da Valentina fik lov at se den, var det første gang hun så en bibel siden sin første samtale med et Jehovas Vidne mange år tidligere. Efter sin løsladelse i 1967 blev Valentina døbt som et af Jehovas Vidner, og hun forkyndte igen ivrigt indtil hun i 1969 blev anholdt endnu en gang og sat i fængsel i tre år. Ukueligt fortsatte hun dog med at forkynde. Da hun døde i 2001, havde hun hjulpet 44 mennesker til at lære sandheden at kende. Ved slutningen af sit liv sagde hun: “Jeg har aldrig haft mit eget hjem. Alt hvad jeg ejede, kunne jeg have i en enkelt kuffert. Men jeg var glad for og tilfreds med at kunne tjene Jehova.”

“Jeg har aldrig haft mit eget hjem. Alt hvad jeg ejede, kunne jeg have i en enkelt kuffert. Men jeg var glad for og tilfreds med at kunne tjene Jehova.”– V. Garnovskaja

Alfredo Fernández

Alfredo var sidst i teenageårene da han blev indkaldt til det argentinske militær. Men hans samvittighed tillod ham ikke at blive soldat eller så meget som at tage en militæruniform på. Så han blev fængslet som militærnægter. Fængselsbetjentene udsatte ham for fysisk og psykisk vold, som for eksempel at torturere ham og lade som om de ville henrette ham. På trods af alt det blev han ved med at læse i Bibelen og skrev det ned når han fandt nogle gode tanker. Da hans sag kom for retten, tilbød dommeren at han kunne få sin frihed hvis han mødte op i retssalen i en militæruniform. Men det nægtede han. Derfor blev han sendt tilbage til fængslet. Den tortur han blev udsat for, gjorde ham alvorligt syg. Fængselslægen sagde at han forventede at se Alfredo i en kiste næste gang. Fordi Alfredo indså at han snart skulle dø, skrev han et brev til sin familie. “Min elskede familie,” indledte han. “Jeg havde aldrig forestillet mig at jeg skulle skrive et brev som dette. Men min situation har gjort det nødvendigt.” Han takkede dem for den moralske opbakning de havde givet ham i hans fængselstid, og skrev: “Jeg er utroligt taknemmelig mod vores kærlige Gud, Jehova, for at han har givet mig en familie som jer. ... Jeg forstår hvor stor en sorg det må være for jer at læse dette brev. Lad ikke smerten overmande jer, men hold ud. Gør brug af den uudtømmelige kilde til trøst som De Hellige Skrifter er. ... Husk at døden er en midlertidig tilstand. Jeg beder til at I vil lade mindet om mig må gøre jer stærke.” Efter at have siddet i fængsel i tre år døde Alfredo i en alder af 21 år i 1982, trofast til det sidste.

“Lad ikke smerten overmande jer, men hold ud.”– A. Fernández

Karen Oehm

Helt fra sin ungdom var Karen en glad og udadvendt forkynder. Hun elskede pionertjenesten og senere sit liv på Betel i USA sammen med sin mand, Rainer. Men da hun var i midten af halvtredserne, blev hun ramt af en forfærdelig sygdom: Amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Den angriber og nedbryder nerveceller, hvilket fører til nedsat muskelfunktion, lammelser og til sidst død. Da Karen fik sin diagnose, besluttede hun sig for at få det bedste ud af sin situation. Hun sørgede for at være helt optaget af sit personlige studie og af forkyndelsen så længe hun overhovedet kunne. Hun gjorde også noget for bedre at kunne leve med sin sygdom efterhånden som den skred frem. Med tiden mistede hun evnen til at tale, så i stedet lærte hun at bruge en computer som aflæste hendes øjenbevægelser så hun kunne stave de ting hun gerne ville sige, på skærmen. Ved hjælp af den langsommelige proces kunne hun forberede svar til møderne og være med i brevforkyndelsen. En af de søstre der tog sig af hende på Betel, siger: “Hun spurgte aldrig: ‘Hvorfor lige mig?’ Og kun to uger før hun døde, skrev hun et brev til en kvinde som jeg forkynder for. I slutningen af brevet skrev hun: ‘Hvis du nogensinde har brug for en skulder at græde ud ved, skal du vide at jeg er her for dig.’” En anden af dem der tog sig af Karen, siger: “Hun græd aldrig over sin svære situation. Hun havde mange grunde til at føle sig langt nede, men hendes stærke tro på opstandelsen gav hende et meget lyst syn på tingene. Hun vidste jo at hun ville vågne op igen, og at Jehova ville give hende et perfekt helbred og gøre hende fuldkommen.” Da Karen blev syg, spurgte hendes tvillingesøster hende: “Hvordan kan du være så stærk?” Til det svarede hun ganske enkelt: “Jehova giver os altid den styrke vi har brug for.” Og det viste sig virkelig at være sandt i Karens tilfælde. Efter hendes død kunne hendes mand aflevere adskillige breve som hun havde skrevet for at takke, trøste eller opmuntre familiemedlemmer og venner.

“Jehova giver os altid den styrke vi har brug for.”– K. Oehm

13. Hvad motiverer dig til at blive ved med at være modig og stærk?

Dit svar

¹³ Forestil dig hvordan det vil være her på jorden når der er fred overalt og vi vil tage imod dem vi har mistet, men som Jehova har gemt i sin hukommelse. Tænk på hvordan det vil være at møde de troshelte vi har lært om i bogen her – og mange, mange flere. Tror du at nogen af dem vil fortryde at de valgte at tjene Jehova i Satans gamle verden, selv hvis det kostede dem livet at de modigt stillede sig på Jehovas side? Helt sikkert ikke! Og hvordan tror du at du selv vil have det til den tid? Når du samarbejder med de trofaste mænd og kvinder om at gøre jorden til et paradis, vil du så fortryde den kærlighed du viste Jehova i de sidste dage, og at du kæmpede for at være modig og stærk? Selvfølgelig ikke! Så vær besluttet på at blive ved med at tjene Jehova uanset hvad der sker. Det vil du aldrig fortryde!

Brødre, søstre og børn glæder sig over livet i Paradiset. Der er nogle som fodrer giraffer. Andre betragter en ørkenlos, laver pizza, står og snakker sammen eller spiller musik.