Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w23 november s. 31
  • Hulda nåede sit mål

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hulda nåede sit mål
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2023
  • Lignende materiale
  • En kvittering der bekræfter den bibelske beretning
    Vågn op! – 2009
  • Kostbare sten
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1954
  • Nyresten — en ældgammel sygdom behandles
    Vågn op! – 1993
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2023
w23 november s. 31

Hulda nåede sit mål

I DET nordlige Indonesien ligger den lille tropeø Sangir Besar. Hvis du havde besøgt øen for nogle år siden, havde du måske mødt tre af vores søstre på stranden. De er kendt på øen for deres flittige forkyndelse, men her var det noget helt andet de foretog sig.

Et kort over Indonesien og de andre lande i området. Et forstørret kort viser den lille ø Sangir Besar.

Øen Sangir Besar i det nordlige Indonesien

Først gik de ud i vandet, hvor de vadede rundt og samlede sten, som de smed ind på stranden. Nogle sten var lige så store som en fodbold. Derefter satte kvinderne sig på små træskamler og knuste stenene med en hammer. Når stenstykkerne var mindre end hønseæg, lagde de dem i plasticspande og bar dem op ad trapperne til deres hjem. Her fyldte de dem i store sække så de senere kunne læsses på lastbiler og bruges til at anlægge veje.

Hulda samler sten på stranden

En af søstrene hed Hulda. Normalt arbejdede hun på stranden for at hjælpe med at forsørge sin familie. Men hendes omstændigheder havde givet hende mulighed for at arbejde en smule mere end de andre, så nu havde hun et ekstra mål i tankerne. Hun ønskede sig brændende en tablet så hun kunne bruge appen JW Library®. Hulda vidste at videoerne og det andet materiale i appen ville være en hjælp for hende i tjenesten og i hendes personlige bibelstudie.

I to og en halv måned tilbragte Hulda hver morgen to timer på stranden med at knuse sten. Til sidst havde hun samlet hvad der svarede til læsset på en mindre lastbil. Nu havde hun penge til at købe en tablet!

Hulda med sin tablet

“Jeg var meget udmattet og øm efter det hårde arbejde,” fortæller Hulda, “men det glemte jeg alt om da jeg begyndte at bruge min nye tablet. Den var et rigtig godt redskab for mig i forkyndelsen, og den gjorde det lettere for mig at forberede mig til møderne.” Hun tilføjer at tabletten også var en hjælp for hende i begyndelsen af pandemien, hvor alle menighedens aktiviteter foregik online. Hvor var det dejligt at Hulda nåede sit mål!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del