Januar

Jesus fik øje på den sørgende mor og fik “dyb medfølelse med hende”. (Luk. 7:13) Men Jesus følte ikke bare med hende, han viste sin medfølelse. Han henvendte sig til hende og sagde, uden tvivl med varme i stemmen: “Græd ikke længere.” Og så gjorde han noget for at hjælpe hende. Han vækkede sønnen til live igen og “overlod ham til hans mor”. (Luk. 7:14, 15) Hvad kan vi lære af Jesus’ mirakel ved Nain? Vi lærer noget om hvordan man kan vise medfølelse med dem der sørger. Når vi ligesom Jesus har øje for dem der har mistet nogen, og sætter os ind i hvordan de har det, vil vi få større medfølelse med dem. Vi kan vise vores medfølelse ved at gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe og trøste dem. (Ordsp. 17:17; 2. Kor. 1:3, 4; 1. Pet. 3:8) Selv små udtryk for omsorg i ord eller handling kan betyde meget. w23.04 5-6 § 13-15

Selvom Jesus er klar over at hans ven lige er død, bliver han hvor han er, i to dage og rejser først derefter til Betania. Så på det tidspunkt Jesus når frem, har Lazarus været død i fire dage. Jesus har til hensigt at gøre noget helt fantastisk for sine venner som vil bringe stor ære til Gud. (Joh. 11:6, 11, 17) Beretningen lærer os noget vigtigt om venskab. Tænk over det her: Da Maria og Martha sendte bud afsted til Jesus, bad de ham ikke om at komme til Betania. De fortalte ham blot at hans ven var syg. (Joh. 11:3) Og da Lazarus var død, havde Jesus i virkeligheden kraft til at oprejse ham på lang afstand. Men han valgte alligevel at tage til Betania for at være der for sine venner Maria og Martha. Har du en ven der vil komme dig til hjælp helt uden at du behøver at spørge, og som du kan regne med i “svære tider”? (Ordsp. 17:17) Den slags venner er meget værdifulde. Og du vil helt sikkert gerne selv være sådan en ven for andre. w23.04 10 § 10-11

Når vi står midt i en svær prøve, føler vi måske at den nye verden aldrig vil komme. Betyder det at vi har en svag tro? Ikke nødvendigvis. Tænk over den her illustration. Midt i en mørk og kold vinter føler vi måske at sommeren aldrig vil komme. Men sommeren kommer altid. Når vi er langt nede, kan vi også føle at den nye verden bliver lidt uvirkelig. Men hvis vi har en stærk tro, ved vi at Guds løfter vil gå i opfyldelse. (Sl. 94:3, 14, 15; Hebr. 6:17-19) Når vi har tillid til det, kan vi blive ved med at sætte tilbedelsen af Jehova først i vores liv. Der er også noget andet der kræver en stærk tro – forkyndelsen. Mange synes at det vi fortæller om den nye verden, lyder for godt til at være sandt. (Matt. 24:14; Ezek. 33:32) Lad dig aldrig påvirke af deres skepsis. Det kræver at du styrker din tro. w23.04 27 § 6-7; 28 § 14

Har du nogensinde været i en situation hvor du følte at Jehova ikke besvarede dine bønner? I så fald er du ikke den eneste. Flere brødre og søstre har haft det på den måde, måske især i svære perioder. Når livet er hårdt, er det ikke altid let at få øje på hvordan Jehova besvarer vores bønner. Hvorfor kan vi have tillid til at Jehova lytter og svarer når hans tjenere beder til ham? Bibelen forsikrer os om at Jehova elsker os højt, og at vi er værdifulde i hans øjne. (Hag. 2:7; 1. Joh. 4:10) Han vil gerne hjælpe os til at holde os nær til ham og til at klare de problemer vi kommer ud for. Det er derfor han opfordrer os til at henvende os til ham når vi har brug for hjælp. (1. Pet. 5:6, 7) I Bibelen er der mange eksempler på at Jehova har besvaret sine tjeneres bønner. Kan du komme i tanke om nogen? w23.05 8 § 1-4

Maria havde selv et stærkt venskab med Jehova, og hendes tro afhang ikke af hvad Josef gjorde. Hun kendte Skrifterne rigtig godt. Og hun tog sig tid til at tænke dybt over det hun hørte. (Luk. 2:19, 51) Der er ingen tvivl om at Marias stærke venskab med Jehova gjorde hende til en fantastisk hustru. I dag prøver mange gifte kvinder at efterligne Maria. En søster der hedder Emiko, siger for eksempel: “Da jeg var single, havde jeg en god åndelig rutine. Men da jeg blev gift, var det jo min mand der bad for os og ledte vores familiestudie. Det gik op for mig at min tro var blevet afhængig af hvad han gjorde, og at jeg måtte bære min egen ansvarsbyrde når det gjaldt mit forhold til Jehova. Så nu sætter jeg tid af til at være alene med Jehova – til at bede, læse i Bibelen og meditere over hans tanker.” (Gal. 6:5) Når du som hustru bliver ved med at styrke dit venskab med Jehova, vil din mand have endnu mere grund til at elske dig og rose dig. – Ordsp. 31:30. w23.05 22 § 6

Vi er ikke født med en dyb respekt for Jehova. Vi skal lære at frygte ham. Det kan vi blandt andet gøre ved at se nærmere på skaberværket. Når vi ser hvordan de ting Jehova har skabt, afspejler hans visdom, magt og hans store kærlighed til os, kommer vi til at elske ham endnu mere og får en dybere respekt for ham. (Rom. 1:20) En anden måde vi kan få dyb respekt for Jehova på, er ved at bede til ham ofte. Jo mere vi beder, jo mere virkelig bliver Jehova for os. Hver gang vi beder ham om styrke til at kunne klare en prøve, bliver vi mindet om hans ærefrygtindgydende kraft. Når vi takker ham for at han ofrede sin Søn for os, bliver vi mindet om hvor meget Jehova elsker os. Og når vi inderligt beder Jehova om at hjælpe os med et problem, bliver det tydeligt for os hvor vis han er. Den slags bønner giver os endnu større respekt for Jehova. Og de gør os fast besluttet på at undgå at gøre noget som helst der kunne skade vores venskab med ham. w23.06 15 § 6-7

Jehova har altid givet sit folk love der er klare og lette at forstå. I det første århundrede hjalp han for eksempel det styrende råd til at udpege tre områder hvor kristne altid må stå fast: (1) De må holde sig fra afgudsdyrkelse og kun tilbede Jehova. (2) De må respektere blodets hellighed. (3) De må leve efter Bibelens moralnormer. (Ap.G. 15:28, 29) Hvordan kan vi i dag vise at vi står fast på de tre specifikke områder? Ved at tilbede og adlyde Jehova. Til israelitterne sagde Jehova: “Jeg ... er en Gud der kræver at man kun tilbeder mig.” (5. Mos. 5:6-10) Og da Jesus blev fristet af Djævelen, understregede han tydeligt at man kun skal tilbede Jehova. (Matt. 4:8-10) Derfor tilbeder vi ikke afguder og religiøse billeder. Men vi gør heller ikke mennesker til guder, hverken religiøse eller politiske ledere eller stjerner i sports- og underholdningsverdenen. Vi tilbeder kun ham der “har skabt alting”. – Åb. 4:11. w23.07 14-15 § 3-4

Satans verden er fyldt med umoralsk sex og pornografi, så det er vigtigt at vi bliver ved med at opdyrke gudsfrygt og holde os langt væk fra det forkerte. (Ef. 4:19) Ordsprogene, kapitel 9, handler om begreberne visdom og tåbelighed, personificeret ved to kvinder. Begge giver en invitation til de uerfarne, dem “der mangler sund fornuft”. De siger i virkeligheden begge to: ‘Kom ind i mit hus og spis et måltid mad.’ (Ordsp. 9:1, 4-6) Men der er stor forskel på konsekvenserne, afhængigt af hvilken invitation man tager imod. Tænk over invitationen fra ‘den tåbelige kvinde’. (Ordsp. 9:13-18) Hun råber højt til dem der mangler sund fornuft, og siger: ‘Kom ind hos mig’, og spis sammen med mig. Hvad sker der med dem der tager imod invitationen? “Alle der er gået derind, er døde.” Vi bliver advaret mod ‘den fordærvede og umoralske kvinde’. Advarslen lyder: “At gå ind i hendes hus er som at gå i døden.” (Ordsp. 2:11-19) I Ordsprogene 5:3-10 beskrives endnu en umoralsk kvinde, hvis “fødder styrer mod døden”. w23.06 21-22 § 6-7

Ældste må være gode eksempler når det gælder rimelighed. (1. Tim. 3:2, 3) I et ældsteråd vil en bror for eksempel ikke tænke at hans mening trumfer de andres bare fordi han er ældre og mere erfaren end dem. Han er klar over at Jehovas ånd kan motivere et hvilket som helst medlem af rådet til at sige noget der fører til en klog beslutning. Og så længe en beslutning ikke strider mod Bibelens principper, vil rimelige ældste støtte op om det flertallet er nået frem til, selv hvis de personligt havde foretrukket noget andet. Det fører meget godt med sig at være fleksibel og rimelig. Det styrker vores forhold til vores brødre og søstre og freden i menigheden. Vi kan nyde den skønne variation i personlighed og kultur der er blandt Jehovas tjenere. Og vigtigst af alt giver det os stor glæde at vide at vi efterligner vores rimelige Gud, Jehova. w23.07 25 § 16-17

Vi kan lære meget af hvordan Daniel studerede profetier. Han gjorde det med det rigtige motiv, nemlig for at lære sandheden at kende. Han var også ydmyg. Han vidste at Jehova ville hjælpe ham med at forstå profetierne hvis han holdt sig nær til ham og adlød ham. (Dan. 2:27, 28) Han viste at han var ydmyg, ved at bede Jehova om hjælp. (Dan. 2:18) Daniel var også grundig. Han undersøgte og studerede de inspirerede Skrifter der var tilgængelige for ham. (Jer. 25:11, 12; Dan. 9:2) Hvad kan du gøre for at efterligne Daniel? Analysér dine motiver. Er grunden til at du studerer Bibelens profetier, at du gerne vil finde ud af hvad sandheden er? Hvis det er det, kan du være sikker på at Jehova vil hjælpe dig. (Joh. 4:23, 24; 14:16, 17) Nogle undersøger Bibelen fordi de håber at finde beviser for at den ikke er inspireret af Gud. På den måde kan de finde undskyldninger for selv at bestemme hvad der er rigtigt og forkert, og ikke leve efter Bibelens normer. Det er altså vigtigt at vi har det rigtige motiv til at studere. w23.08 9 § 7-8

Noget der kan give os urealistiske forventninger, er at sammenligne os med andre. (Gal. 6:4) Det kunne gøre os misundelige og få os til at konkurrere med dem. (Gal. 5:26) Hvis vi forsøger at klare det samme som andre uden at tage hensyn til vores begrænsninger, kan det ende med at knække os. Husk også at “hjertet bliver sygt af at vente længe”. (Ordsp. 13:12) Så hvis vi sætter os mål vi realistisk set ikke kan nå, kan vi ende med at miste modet. Urealistiske forventninger til os selv kan tappe os for energi og gøre det sværere for os at holde ud i løbet. Forvent ikke mere af dig selv end Jehova gør. Han kræver ikke at du skal give noget du ikke har. (2. Kor. 8:12) Og han sammenligner ikke det du gør, med hvad andre gør. (Matt. 25:20-23) Han værdsætter din helhjertede tjeneste, din trofasthed og din udholdenhed. w23.08 29 § 10-11

Jehova besvarede Samsons bøn ved mirakuløst at frembringe vand. Da Samson drak af det, “fik han sine kræfter igen, og han livede op”. (Dom. 15:19) Det ser ud til at denne nye kilde stadig eksisterede da profeten Samuel senere under inspiration skrev Dommerbogen. Når israelitterne gik forbi den, blev de måske mindet om at Jehova altid giver sine tjenere det de har brug for, når de støtter sig til ham. Det er også vigtigt at vi støtter os helt til Jehova uanset hvilke evner og færdigheder vi har, eller hvad vi allerede har udrettet i tjenesten for ham. Vi må være beskedne og huske at vi er fuldstændigt afhængige af Jehovas hjælp for at kunne gøre hans vilje. Ligesom Samson fik ny styrke da han drak af det vand Jehova gav ham, vil vi blive åndeligt styrket når vi tager til os af alt det Jehova stiller til rådighed gennem sin organisation. – Matt. 11:28. w23.09 4 § 8-10

Hvad kan vi gøre når nogen siger noget provokerende – hvis de for eksempel taler nedsættende om Jehova eller gør nar af Bibelen? Så er det vigtigt at vi beder til Jehova om hans ånd og om visdom til at reagere på en mild måde. Hvad nu hvis det senere går op for os at vi ikke reagerede lige så mildt som vi burde have gjort? Så kan vi bede igen og tænke over hvordan vi kan gøre det bedre næste gang. Vi kan være sikre på at Jehova vil give os af sin hellige ånd så vi kan styre vores temperament og vise mildhed. Der findes mange bibelvers der kan hjælpe os til at bevare roen når vi står i en svær situation. Og Guds ånd kan hjælpe os med at huske de vers. (Joh. 14:26) For eksempel kan de principper vi finder i Ordsprogenes Bog, hjælpe os til at være milde. (Ordsp. 15:18) Der er også mange vers i Ordsprogenes Bog der viser hvad godt der kommer ud af ikke at sige noget overilet i en anspændt situation. – Ordsp. 10:19; 17:27; 21:23; 25:15. w23.09 15 § 6-7

Apostlen Peter vidste at hans liv snart ville være slut. Han havde tjent Jehova trofast i mange år, og i den tid havde han været sammen med Jesus, var begyndt at forkynde for nye grupper af mennesker og havde været medlem af det styrende råd. Men der ventede Peter endnu en opgave. Mellem år 62 og 64 brugte Jehova ham til at nedskrive to breve – breve der senere blev en del af Bibelen. (2. Pet. 1:13-15) Peter skrev sine breve på et tidspunkt hvor hans trosfæller blev “udsat for forskellige prøvelser”. (1. Pet. 1:6) Onde mennesker prøvede at inficere menigheden med falsk lære og seksuel umoral. (2. Pet. 2:1, 2, 14) Og de kristne der boede i Jerusalem, ville snart opleve “afslutningen på det hele” – romernes ødelæggelse af byen og afslutningen på den jødiske ordning. (1. Pet. 4:7) Der er ingen tvivl om at Peters breve hjalp de kristne til at se hvad de kunne gøre for at klare de nuværende prøvelser og forberede sig på det der ville ske i fremtiden. w23.09 26 § 1-2

Ligesom Jesus kan det at komme ud for udfordringer, hjælpe os til at lære at være lydige. Tænk på da vi i begyndelsen af covid-19-pandemien fik besked på at holde op med at komme i rigssalen og gå fra hus til hus. Syntes du at det var svært at adlyde? Det var sikkert ikke let, men din lydighed var til beskyttelse for dig. Den var med til at forene menigheden, og den glædede Jehova. Nu er vi alle sammen bedre forberedt på den store trængsel, hvor lydighed mod organisationens anvisninger kan være et spørgsmål om liv eller død. (Job 36:11) Vi er først og fremmest lydige fordi vi elsker Jehova og gerne vil glæde ham. (1. Joh. 5:3) Vi kan aldrig betale Jehova tilbage for alt det gode han har gjort for os. (Sl. 116:12) Men vi kan vise vores taknemmelighed ved at adlyde ham og dem han har givet myndighed. Lydighed er et udtryk for visdom, og når vi er vise, glæder vi Jehovas hjerte. – Ordsp. 27:11. w23.10 11 § 18-19

Hvis en engel talte til dig, ville du så ikke høre godt efter? I dag er der faktisk en engel som taler til folk fra “alle nationer, stammer, sprog og folkeslag”. Hvad siger han? “Frygt Gud, og giv ham ære, ... tilbed ham der har skabt himlen og jorden.” (Åb. 14:6, 7) Jehova er den eneste sande Gud, som alle bør tilbede. Vi kan være meget taknemmelige for at han har givet os mulighed for at tilbede ham i hans store åndelige tempel. Hvad er det åndelige tempel helt præcist, og hvor kan vi finde en detaljeret forklaring? Det åndelige tempel er ikke en bogstavelig bygning. Det er Jehovas ordning for sand tilbedelse på grundlag af Jesus’ offer. Apostlen Paulus forklarede ordningen i det brev han skrev til de kristne hebræere der boede i Judæa. w23.10 24 § 1-2

I 522 f.v.t. lykkedes det jødernes fjender at få nedlagt forbud mod genopbygningen af Jehovas tempel. Men gennem Zakarias lovede Jehova jøderne at han ved hjælp af sine stærke ånd ville fjerne enhver hindring. Og i 520 f.v.t. ophævede kong Dareios forbuddet mod tempelbyggeriet og sørgede endda for at de fik midler til arbejdet og støtte fra de lokale statholdere. (Ezra 6:1, 6-10) Jehova forsikrede sit folk om at han ville være med dem hvis de gav arbejdet med at bygge templet førsteprioritet. (Hag. 1:8, 13, 14; Zak. 1:3, 16) Opmuntret af profeternes budskab genoptog de hjemvendte jøder arbejdet i 520 f.v.t., og på mindre end fem år stod templet færdigt. Fordi jøderne trods modgang satte Guds vilje først, velsignede han dem. Og det førte til at de kunne tilbede Jehova med stor glæde. – Ezra 6:14-16, 22. w23.11 15 § 6-7

Mange mennesker har hørt om Abraham men ved ikke så meget om ham. Sådan er det ikke for os. Vi ved meget om ham, for eksempel at han bliver kaldt “far til alle ... der har tro”. (Rom. 4:11) Men det kan være at du tænker: ‘Hvordan kan jeg efterligne Abraham og få den samme stærke tro som han havde?’ En måde er ved at læse og studere om Abraham. Han gjorde altid det Jehova bad ham om. Han flyttede til et fremmed land, boede i telte i mange år og var villig til at ofre sin egen søn Isak. Det er tydeligt at Abraham havde en stærk tro, og det var hans tro og handlinger der gjorde at Jehova godkendte ham, og at han blev hans ven. (Jak. 2:22, 23) Jehova ønsker at have samme nære forhold til dig. Derfor fik han både Paulus og Jakob til at skrive om Abraham. w23.12 2 § 1-2

Det er vigtigt at man som søster bliver god til at kommunikere. Ja, det er en vigtig ting at lære for alle der tjener Jehova. Jakob gav os det gode råd vi læser i dagens vers. Når du lytter opmærksomt til hvad andre siger, viser du dem empati, eller “medfølelse”. (1. Pet. 3:8) Hvis du ikke er helt sikker på at du forstår hvad den anden mener, eller hvordan han eller hun har det, så stil nogle gode spørgsmål. Og stop så op og tænk dig om før du selv siger noget. (Ordsp. 15:28) Spørg dig selv: ‘Er det jeg har tænkt mig at sige, sandt, og virker det opmuntrende? Er det respektfuldt og venligt?’ Lær af søstre i menigheden der er gode til at lytte og altid taler venligt. (Ordsp. 31:26) Læg mærke til hvordan de kommunikerer med andre. Jo bedre du bliver til at kommunikere, jo bedre vil dit forhold til andre blive. w23.12 21 § 12

I dag bruger Jehova blandt andet vores familie, venner og de ældste til at støtte os. Men når vi er kede af det, har vi måske mest lyst til bare at være alene. Det er helt normalt at have det sådan. Hvordan kan vi få gavn af den støtte Jehova giver? Bekæmp lysten til at isolere dig. Når vi isolerer os, er det som at tage skyklapper på – vi begynder kun at tænke på os selv og de problemer vi kæmper med. Det kan føre til at vi ikke træffer de bedste beslutninger. Selvfølgelig har vi alle sammen brug for at være alene en gang imellem, særligt når vi står midt i en ulykkelig situation. Men hvis vi isolerer os i en længere periode, kunne vi faktisk komme til at isolere os fra den støtte Jehova gerne vil give os. Så tag imod hjælpen fra familie, venner og de ældste. Husk at deres hjælp er Jehovas måde at støtte dig på. – Ordsp. 17:17; Esa. 32:1, 2. w24.01 24 § 12-13

En del af nasiræerløftet indebar at de ikke måtte klippe deres hår. På den måde viste de at de fuldstændigt underkastede sig Jehova. Desværre var der flere tidspunkter i Israels historie hvor man ikke støttede nasiræerne eller respekterede dem. Det har krævet stort mod af nasiræerne at holde fast ved deres løfte og turde at skille sig ud og være anderledes. (Amos 2:12) Vi er anderledes end dem i verden fordi vi ønsker at gøre Jehovas vilje. Det kræver mod at fortælle andre på vores arbejdsplads eller i skolen at vi er Jehovas Vidner. Og fordi menneskers indstilling og opførsel vil gå fra ondt til værre, vil det sikkert blive sværere for os at leve efter de bibelske principper og forkynde for andre. (2. Tim. 1:8; 3:13) Men noget der kan hjælpe os, er at huske at vi glæder Jehovas hjerte når vi modigt skiller os ud fra dem der ikke tjener ham. – Ordsp. 27:11; Mal. 3:18. w24.02 16 § 7; 17 § 9

Tænk på hvor forskellige de kristne i menigheden i Rom var. Nogle af dem var jøder, der var opdraget til at følge Moseloven, og andre var ikkejøder, der havde en helt anden baggrund. Nogle af dem var sikkert trælle, mens andre var frie og måske selv havde trælle. Hvordan kunne de tackle forskellighederne og blive ved med at elske hinanden? Paulus tilskyndede dem til at ‘tage godt imod hinanden’. Hvad lå der i det? Ordet det er oversat fra, indeholder tanken om at tage venligt eller gæstfrit imod nogen, for eksempel ved at byde dem velkommen i ens hjem eller vennekreds. Paulus sagde til Filemon hvordan han skulle forholde sig over for sin træl Onesimos, som var stukket af. Han sagde: ‘Tag venligt imod ham.’ (Filem. 17) Og Priskilla og Akvila tog godt imod Apollos, der vidste mindre om den kristne lære end de gjorde, og der står at de ‘tog ham med sig’. (Ap.G. 18:26) De kristne som er nævnt her, lod ikke forskellighederne skille dem ad men overvandt forskellene og tog godt imod hinanden. w23.07 6 § 13

Den vigtigste grund til at indvi sig til Jehova er at man elsker ham. Men din kærlighed skal ikke bare være baseret på følelser. Den må også bygge på “nøjagtig kundskab” og “åndelig indsigt” – altså på det du har lært om Jehova der har fået din kærlighed til ham til at vokse. (Kol. 1:9) Dit studie af Bibelen har overbevist dig om (1) at Jehova er virkelig, (2) at Bibelen er inspireret af ham, og (3) at han bruger sin organisation til at gennemføre sin vilje. De der indvier sig, bør kende de grundlæggende sandheder og leve efter de krav Jehova har nedskrevet i sit ord. De gør hvad de kan for at fortælle andre om det de lærer, alt efter deres omstændigheder. (Matt. 28:19, 20) Deres kærlighed til Jehova er vokset, og deres ønske er kun at tilbede ham. Passer det på dig? w24.03 4-5 § 6-8

Abigajil var gift med Nabal, og Bibelen siger om ham at han var en hård mand der opførte sig dårligt. (1. Sam. 25:3) Det må have været svært for Abigajil at leve med sådan en mand. Kunne hun have fundet en let udvej? Ja. Der opstod en mulighed for at slippe ud af ægteskabet da David kom for at slå Nabal ihjel fordi han havde fornærmet ham og hans mænd. (1. Sam. 25:9-13) Abigajil kunne bare være flygtet og ladet David gøre som han havde tænkt sig. Men det gjorde hun ikke. Hun overtalte David til ikke at slå Nabal ihjel. (1. Sam. 25:23-27) Hvad fik hende til at reagere på den måde? Abigajil elskede Jehova og havde respekt for hans normer for ægteskabet. Hun vidste at Jehova betragtede ægteskabet som helligt. Hun ville gerne glæde Jehova, og det motiverede hende til at gøre alt hvad hun kunne, for at redde sin husstand, derunder sin mand. Hun handlede hurtigt for at forhindre David i at slå Nabal ihjel. w24.03 16-17 § 9-10

Er der nogle i din menighed der prøver at forenkle deres liv for at kunne gøre mere i tjenesten for Jehova? Kender du nogle unge der modigt skiller sig ud fra de andre i skolen selvom det er svært for dem? Er der nogle der kæmper for at forblive trofaste fordi de møder modstand fra familien? Lad os udnytte enhver mulighed vi har for at opmuntre vores trosfæller og fortælle dem at vi er stolte af de ofre de bringer, og det mod de viser. (Filem. 4, 5, 7) Jehova ved at vi ønsker at gøre det der glæder ham, og at vi er villige til at bringe ofre for at kunne leve op til vores indvielsesløfte. Han viser os ære ved at give hver enkelt af os mulighed for at vise at vi elsker ham. (Ordsp. 23:15, 16) Lad os være besluttet på at blive ved med at tjene Jehova og villigt give ham det bedste vi har. w24.02 18 § 14; 19 § 16

I efteråret i år 29 har Jesus lige påbegyndt sin tjeneste. Han og hans mor, Maria, er til bryllup i Kana. Maria hjælper åbenbart med at sørge for gæsterne. Under bryllupsfesten opstår der et problem – vinen slipper op. Maria finder hurtigt Jesus og siger: “De har ikke mere vin.” (Joh. 2:1-3) Hvad gør Jesus? Han laver mirakuløst vand om til god vin. (Joh. 2:9, 10) Jesus udførte mange andre mirakler i løbet af sin tjeneste og hjalp på den måde titusindvis af mennesker. Han udførte for eksempel to mirakler hvor han sørgede for mad til henholdsvis 5.000 mænd og 4.000 mænd. Hvis man regner kvinder og børn med, kan over 27.000 mennesker have fået noget at spise. (Matt. 14:15-21; 15:32-38) Ved begge lejligheder helbredte Jesus også mange der var syge. – Matt. 14:14; 15:30, 31. w23.04 2 § 1-2

Efter en traumatisk oplevelse kan der være dage hvor man føler sig fysisk og følelsesmæssigt svækket. Ligesom Elias kan vi måske slet ikke overskue noget og har bare lyst til at sove. (1. Kong. 19:5-7) Vi kan have brug for støtte til at holde os i gang i tjenesten for Jehova. I de perioder forsikrer Jehova os om at han vil hjælpe os, som vi læser i dagens vers. Kong David mærkede at få den hjælp. Da han oplevede en svær tid med mange fjender, sagde han til Jehova: “Din højre hånd støtter mig.” (Sl. 18:35, fdn.) Jehova støtter os ofte ved at motivere andre til at hjælpe os. Da David for eksempel stod i en meget svær situation, kom hans ven Jonatan til ham for at opmuntre og styrke ham. (1. Sam. 23:16, 17) Og da Elias havde brug for støtte, brugte Jehova Elisa til at hjælpe ham. – 1. Kong. 19:16, 21; 2. Kong. 2:2. w24.01 23-24 § 10-12

Jehova er meget gavmild. Eksemplet med kvinden der står for den sande visdom, i Ordsprogene, kapitel 9, viser at Jehova ønsker at give os mange gode ting. Beretningen fortæller os at denne symbolske kvinde har slagtet kødet, blandet sin vin og dækket bord i sit hus. (Ordsp. 9:2, fdn.) Og ifølge vers 4 og 5 siger hun, den personificerede visdom, til den der mangler sund fornuft: “Kom, spis mit brød.” Hvorfor er det klogt af os at gå ind i den sande visdoms hus og spise det måltid hun har tilberedt? Fordi Jehova ønsker at hans børn skal være vise og føle sig trygge. Han ønsker ikke at vi skal lære tingene på den hårde måde – gennem bitre erfaringer som vil følge os resten af livet. Det er derfor han “gemmer et forråd af praktisk visdom til de retfærdige”. (Ordsp. 2:7) En sund frygt for Jehova vil få os til at gøre det der glæder ham. Vi lytter til hans vise råd, og når vi følger dem, bliver vi lykkelige. – Jak. 1:25. w23.06 23-24 § 14-15

Hvis vi føler at det er begrænset hvad vi kan gøre i tjenesten for Jehova, kan vi være sikre på at han alligevel værdsætter vores indsats. På Zakarias’ tid bad Jehova Zakarias om at lave en krone ud af det guld og sølv der var sendt til dem af de jøder der stadig var i Babylon. (Zak. 6:11) Hvorfor? Den ‘prægtige krone’ skulle være et minde om deres gavmilde bidrag. (Zak. 6:14, fdn.) Jehova lagde mærke til det de gjorde, og vi kan være sikre på at han heller aldrig vil glemme vores oprigtige indsats for at tjene ham så godt vi kan, i svære tider. Her i de sidste dage vil vi fortsat opleve usikre tider, og forholdene vil måske endda blive værre i fremtiden. (2. Tim. 3:1, 13) Men vi må ikke blive overvældet af bekymringer over det. Husk hvad Jehova sagde til sit folk på Haggajs tid: “Jeg er med jer! ... Vær ikke bange.” (Hag. 2:4, 5) Vi kan være sikre på at Jehova også vil være med os når vi gør vores bedste for at tjene ham. w23.11 19 § 20-21

Jehova kunne let have sørget for at apostlen Peters fejl ikke blev omtalt i Bibelen, men han sørgede for at de blev taget med som noget vi kunne lære af. (2. Tim. 3:16, 17) Når vi læser om Peters svagheder og følelser, kan det lære os at Jehova ikke forventer at vi er perfekte. Han ønsker at vi skal blive ved med at kæmpe og ikke lade os slå ud af vores svagheder. Hvorfor er det vigtigt at vi bliver ved og ikke giver op? Vi kan måske føle at vi har overvundet en svaghed, og så dukker den pludselig op igen. Men vi bliver ved med at arbejde med os selv. Vi kommer alle sammen til at sige eller gøre noget vi senere fortryder. Vi kan dog være sikre på at hvis vi ikke giver op, vil Jehova hjælpe os med at gøre fremskridt. (1. Pet. 5:10) Når vi ser den medfølelse Jesus havde over for Peter på trods af hans fejl, kan det motivere os til at blive ved med at tjene Jehova. w23.09 20 § 2-3

Det er rigtigt at Jesus kunne have helbredt Lazarus, som Martha siger i dagens bibelvers. Men i den her situation har han et meget større mirakel i tanke. Han lover: “Din bror skal opstå.” Han siger også: “Jeg er opstandelsen og livet.” (Joh. 11:23, 25) Ja, Gud har givet ham magt over livet og døden. Tidligere har han oprejst en lille pige kort efter at hun var sovet ind. Og han har også givet en ung mand livet igen, sandsynligvis samme dag som han var død. (Luk. 7:11-15; 8:49-55) Men kan han oprejse nogen der har været død i fire dage, og hvis lig er begyndt at gå i forrådnelse? Maria, Lazarus’ anden søster, kommer også ud til Jesus. Hun siger det samme som Martha: “Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.” (Joh. 11:32) Da Jesus ser hvor fortvivlet Maria og alle de andre græder, skærer det ham i hjertet, og han begynder også at græde. Han forstår hvor ondt det gør at miste en man elsker, og han er helt sikkert ivrig efter at rette op på det hele og vende deres sorg til ubeskrivelig glæde. w23.04 10-11 § 12-13