Maj

Da der på et tidspunkt kom en stor hungersnød “over hele den beboede jord”, påvirkede det selvfølgelig også de første kristne. Familieoverhoveder har sikkert været bekymret for hvordan de skulle sørge for deres familie. Hvad med de unge som havde planlagt at gøre mere i tjenesten for Jehova? Måske har de følt at de var nødt til at udskyde deres planer. Uanset hvilken situation de kristne var i, har de tilpasset sig. De blev ved med at forkynde og delte med glæde det de havde, med deres trosfæller i Judæa. (Ap.G. 11:29, 30) De der modtog nødhjælp, så klart og tydeligt hvordan Jehova hjalp dem. (Matt. 6:31-33) Det har helt sikkert også styrket forholdet mellem dem og de trosfæller der kom dem til hjælp. Og de der gav bidrag og på anden måde var med i nødhjælpsarbejdet, oplevede glæden ved at give. – Ap.G. 20:35. w23.04 16 § 12-13

Jehova besvarer nogle gange vores bønner ved hjælp af nogle der ikke tjener ham. Her er et eksempel: Da Nehemias gerne ville vende tilbage til Jerusalem for at hjælpe med genopbygningen af byen, fik Jehova kong Artaxerxes til at give tilladelse til det. (Neh. 2:3-6) I dag kan Jehova også få nogen der ikke tilbeder ham, til at komme os til hjælp. Det er ikke så tit at vores bønner bliver besvaret på spektakulære måder. Men Jehova besvarer dem altid på lige den måde vi har brug for, og som vil hjælpe os til at være loyale mod ham. Så vær på udkig efter hvordan han besvarer dine bønner. Det er vigtigt at du fra tid til anden stopper op og tænker over hvordan Jehova har besvaret dine bønner. (Sl. 66:19, 20) Vi må vise tro, ikke kun ved at bede til Jehova, men også ved at acceptere det svar han giver. – Hebr. 11:6. w23.05 12 § 13, 15; 13 § 16

Da vi indviede os til Jehova, lovede vi at vi vil tilbede ham og gøre hans vilje for evigt. Det løfte må vi holde, men det er ikke en tung belastning. Jehova har skabt os i sit billede og med et behov for at lære ham at kende, så når vi søger nær til ham og prøver at gøre hans vilje, giver det os glæde. Faktisk er det selve meningen med vores liv. (Åb. 4:11) Desuden mærker vi at når vi gør Guds vilje og følger hans Søn, får vi “ny styrke”. (Matt. 11:28-30) Så du må blive ved med at styrke din kærlighed til Jehova ved at meditere over alt det gode han allerede har gjort for dig, og alt det han vil gøre for dig i fremtiden. Jo stærkere din kærlighed bliver til Jehova, jo lettere vil det være for dig at adlyde ham. (1. Joh. 5:3) Du må også efterligne Jesus. Han bad Jehova om styrke til at gøre det rigtige og fokuserede på belønningen, og det hjalp ham til at holde ud. – Hebr. 5:7; 12:2. w23.08 27 § 4-5

Vi kan alle sammen godt lide når andre er tålmodige. Vi beundrer folk der kan vente længe på noget uden at blive frustrerede. Vi værdsætter at vores venner er tålmodige med os når vi begår fejl. Og vi er glade for at den der underviste os i Bibelen, var tålmodig med os når der var noget vi havde svært ved at forstå, acceptere eller følge. Og hvor er vi taknemmelige for at Jehova Gud er så tålmodig med os! Selvom vi godt kan se værdien af at være tålmodig, er det ikke altid nemt at være det. For eksempel kan det være svært at bevare roen hvis man sidder fast i trafikken, især hvis man er sent på den. Måske kommer vi let op i det røde felt hvis andre irriterer os. Og nogle gange synes vi måske det er svært at blive ved med at vente på den nye verden som Jehova har lovet os. Men i alle de her tilfælde er det nødvendigt at vi er tålmodige. w23.08 20 § 1-2

Jehova bad Gideon om at sende størstedelen af sine soldater hjem, faktisk over 99 procent af dem. Han kan have tænkt: ‘Er den ændring virkelig nødvendig? Vil det fungere?’ Men under alle omstændigheder adlød han. Ældste i dag kan efterligne Gideon ved at støtte op om det når organisationen justerer måden at gøre tingene på. (Hebr. 13:17) Gideon var lydig mod Jehova på trods af sin frygt og den risiko det indebar. (Dom. 9:17) Han var fuldstændigt overbevist om at Jehova ville støtte ham i hans opgave med at beskytte Guds folk, for det havde Jehova flere gange bekræftet over for ham. Ældste der bor i områder hvor vores arbejde er forbudt, efterligner Gideon. De fører modigt an ved møderne og i forkyndelsen på trods af risikoen for at blive anholdt, forhørt, fyret eller udsat for vold. Under den store trængsel vil de ældste også få brug for mod. De vil modtage nogle anvisninger som der kan være fare forbundet med at følge. w23.06 5-6 § 12-13

Jehova sørgede for at de gode ting ypperstepræsten Jojada havde gjort, blev nedskrevet så vi kan lære af det. (Rom. 15:4) Og da Jojada døde, blev han vist den helt særlige ære at blive begravet “i Davidsbyen sammen med kongerne, for han havde gjort meget godt i Israel i forbindelse med den sande Gud og hans hus”. (2. Krøn. 24:15, 16) Beretningen om Jojada kan hjælpe os alle til at opdyrke gudsfrygt. Ældste kan efterligne Jojada ved altid at være opmærksomme på at beskytte menigheden. (Ap.G. 20:28) Ældre brødre og søstre kan lære det af Jojada at når de frygter Jehova og forbliver loyale mod ham, kan han bruge dem til at gennemføre sin vilje. Unge kan lære af hvordan Jehova behandlede Jojada, og efterligne ham ved at behandle ældre brødre og søstre med værdighed og respekt, særligt dem der har tjent Jehova trofast i mange år. (Ordsp. 16:31) Lad os loyalt støtte “dem der fører an”, ved at være lydige mod dem. – Hebr. 13:17. w23.06 17 § 14-15

Det er godt at tænke over hvornår og hvor ofte man skal række hånden op ved møderne. Hvis vi rækker hånden op alt for mange gange, kunne studielederen føle sig presset til at give os ordet flere gange selvom der er nogle der endnu ikke har haft mulighed for at svare. Det kunne tage modet fra andre så de ikke rækker hånden op. (Præd. 3:7) Når mange rækker hånden op under en drøftelse, får vi måske ikke lov til at svare lige så ofte som vi gerne ville. Det kan endda ske at vi slet ikke får lov til at svare. Det kan godt gøre en skuffet, men man må prøve ikke at tage det personligt. (Præd. 7:9) Hvad nu hvis der ikke er så mange muligheder for at svare? Så lyt opmærksomt til hvad de andre siger, så du efter mødet kan rose dem for deres svar. Dine brødre og søstre vil sikkert blive mindst lige så opmuntret af din ros som de ville være blevet af at høre dine kommentarer. w23.04 23-24 § 14-16

Studér Guds ord, og meditér over det. Et træs rødder hjælper det til at stå fast i stormvejr. Efterhånden som træet vokser, får det et større og stærkere rodnet. Vi må også sørge for hele tiden at blive mere og mere rodfæstede, altså mere og mere “faste i troen”. (Kol. 2:6, 7) Ved at studere og meditere over Guds ord kan vi styrke vores tro og vores overbevisning om at Gud altid ved hvad der er bedst for os. Brug tid på at tænke over hvordan Jehovas råd og anvisninger var til beskyttelse og hjælp for hans tjenere i fortiden. Da Ezekiel så en engel foretage detaljerede opmålinger i tempelsynet, fulgte han godt med. Tempelsynet var noget der styrkede Ezekiel, og indeholdt mange vigtige oplysninger om Jehovas normer for den rene tilbedelse. (Ezek. 40:1-4; 43:10-12) Når vi bruger tid på at studere og meditere over dybe ting fra Guds ord, vil det også styrke os. Vi må træffe en fast beslutning i vores hjerte om at stole på Jehova. – Sl. 112:7. w23.07 18 § 15-16

Bibelen er fyldt med gode eksempler som unge mænd kan lære af – trofaste mænd der elskede Jehova og tog sig godt af det ansvar han havde givet dem. Du kan også finde modne brødre du kan lære af, i din familie og i din menighed. (Hebr. 13:7) Og så er der selvfølgelig det perfekte eksempel, Jesus Kristus. (1. Pet. 2:21) Læg godt mærke til hvilke fine egenskaber de her modne mænd har, og hvad der gør dem til gode eksempler. (Hebr. 12:1, 2) Og tænk så over hvordan du kan efterligne dem. En der har opdyrket evnen til at tænke sig om, følger ikke bare sine impulser men gennemtænker situationen før han gør noget. Det er ikke en evne der kommer af sig selv. Begynd med at lære hvordan Jehova tænker og føler, og tænk over hvorfor det vil være godt for dig at følge Bibelens principper. Brug så de ting du har lært, til at tage beslutninger der glæder Jehova. (Sl. 119:9) Så er du godt på vej til at blive en åndeligt moden bror. – Ordsp. 2:11, 12; Hebr. 5:14. w23.12 24-25 § 4-5

Forældre kan lære deres børn hvordan de kan reagere på en mild måde når de skal forsvare deres tro i skolen. (Jak. 3:13) Nogle forældre laver øvesessioner i forbindelse med deres teokratiske familieaften. De vælger et emne der kunne dukke op i skolen, snakker om det og øver sig på hvad man kan sige. Og de lærer deres børn hvordan de kan svare på en måde der giver andre lyst til at lytte. Øvesessioner kan hjælpe unge til selv at få en stærkere tro og til at forklare det de tror på, over for andre. Under sektionen “Teenagere og unge” på jw.org findes der nogle arbejdsskemaer. Idéen med dem er at hjælpe unge til at styrke deres tro og forberede nogle svar med deres egne ord. Artikelserien “Unge spørger” kan hjælpe alle i familien til at kunne forsvare deres tro på en mild og appellerende måde. w23.09 17 § 10; 18 § 15-16

Har du nogensinde sat dig et åndeligt mål men haft svært ved at nå det? Så er du ikke den eneste. En bror der hedder Philip, ville for eksempel gerne gøre noget mere ud af sine bønner og bede noget oftere, men han syntes det var en udfordring at finde tid til det. Erikas mål var at komme til tiden til samlingerne, men hun kom alligevel næsten altid for sent. Du skal ikke miste modet hvis du har sat dig et mål som du endnu ikke har nået. Selv et lille mål kan kræve tid og en stor indsats. Det at du stadig ønsker at nå dit mål, viser at dit forhold til Jehova er meget værdifuldt for dig, og at du ønsker at give ham dit bedste. Jehova elsker dig fordi du gør hvad du kan, og han forventer selvfølgelig ikke mere af dig end du kan klare. (Sl. 103:14; Mika 6:8) Derfor er det vigtigt at dit mål er rimeligt, at det passer til dine personlige omstændigheder. w23.05 26 § 1-2

Modige mennesker kan også føle frygt, men de lader ikke frygten holde dem tilbage fra at gøre det der er rigtigt. Allerede som ung var Daniel meget modig. Han studerede de ting Guds profeter havde skrevet ned, deriblandt Jeremias’ profetier. Det han havde studeret, hjalp ham senere til at forstå at jødernes lange fangenskab i Babylon snart ville være slut. (Dan. 9:2) Efterhånden som Daniel så Bibelens profetier gå i opfyldelse, fik han endnu stærkere tillid til Jehova, og når man har en stærk tillid til Jehova, bliver man også modig. (Se også Romerne 8:32, 37-39). Det vigtigste Daniel gjorde, var at bede ofte til sin himmelske Far. (Dan. 6:10) Han bad om tilgivelse for de fejl han begik, og fortalte Jehova om sine følelser. Han bad ham også om hjælp. (Dan. 9:4, 5, 19) Ligesom os var Daniel bare et helt almindeligt menneske, og han var ikke født modig. Mod var en egenskab han fik fordi han studerede, bad til Jehova og stolede på ham. w23.08 2 § 4; 4 § 7

Det er både godt for os selv og andre når vi adlyder de højere myndigheder. Først og fremmest undgår vi de konsekvenser det har at bryde loven. (Rom. 13:1, 4) Men vores opførsel som enkeltpersoner over for myndighederne kan også have indflydelse på hvordan de betragter Jehovas Vidner generelt. For nogle år tilbage udbrød der uroligheder i Nigeria fordi mange var utilfredse med nogle nye skatter. I den forbindelse trængte en gruppe soldater ind i en rigssal under et møde for at lede efter oprørere. Men den øverstbefalende gav soldaterne besked på at forlade bygningen igen med ordene: “Jehovas Vidner agiterer ikke for skattenægtelse.” Hver gang du adlyder loven, bidrager du til Jehovas folks gode omdømme, noget der måske en dag vil være med til at beskytte dine trosfæller. w23.10 9 § 13

Nogle af Jehovas tjenere har ventet på afslutningen på den her verdensordning i meget lang tid. Nogle føler måske at det trækker ud. Jehova ved at hans tjenere kan have det sådan, og derfor sagde han til profeten Habakkuk: “Synet handler om noget der først vil ske til en fastsat tid. Det jager frem mod sin opfyldelse, og det lyver ikke. Selv hvis det skulle trække ud, så bliv ved med at vente på det! Det skal nok gå i opfyldelse. Det vil ikke være forsinket!” (Hab. 2:3) Var løftet kun til Habakkuk, eller er det også et løfte til os? Under inspiration gentog Paulus løftet da han skrev til kristne, der venter på den nye verden. (Hebr. 10:37) Så selvom det kan føles som om vi har ventet længe, kan vi være sikre på at Jehovas løfte ‘nok skal gå i opfyldelse’. “Det vil ikke være forsinket!” w23.04 30 § 16

Israelitterne afviste det tydelige bevis der var på at Jehova brugte Moses som sin repræsentant. (4. Mos. 14:10, 11) Igen og igen nægtede de at anerkende Moses’ rolle, og derfor fik den generation af israelitter ikke lov til at komme ind i det lovede land. (4. Mos. 14:30) Men der var nogle af israelitterne der fulgte Jehovas ledelse. For eksempel siger Jehova om Kaleb at han “trofast blev ved med at følge [ham]”. (4. Mos. 14:24) Og han belønnede Kaleb ved at give ham det stykke land i Kanaan han bad om. (Jos. 14:12-14) Den næste generation af israelitter fulgte også Jehovas ledelse. Da Josva blev israelitternes leder efter Moses, havde de “dyb respekt for ham så længe han levede”. (Jos. 4:14) Derfor velsignede Jehova dem og gav dem det land han havde lovet dem. – Jos. 21:43, 44. w24.02 21 § 6-7

Ligesom en læge kan få en idé om hvordan hjertet har det, når han tjekker vores puls, kan vi få en idé om hvor stærk vores kærlighed til Jehova er, ved at tjekke hvor stærk vores kærlighed til vores medmennesker er. Hvis det går op for os at vores kærlighed til vores brødre og søstre ikke er helt så stærk som den har været, kan det være et tegn på at der er sket noget med vores kærlighed til Jehova. Hvis vi derimod regelmæssigt viser vores trosfæller at vi elsker dem, er det et tydeligt tegn på at vores kærlighed til Jehova er stærk. Vi skal tage det alvorligt hvis vi opdager at vores kærlighed til vores brødre og søstre er blevet mindre. Hvorfor? Fordi det kan gå ud over vores venskab med Jehova. Johannes siger det meget direkte: “Den der ikke elsker sin bror, som han jo har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.” (1. Joh. 4:20) Hvad kan vi lære af det? Vi kan kun glæde Jehova hvis vi ‘elsker hinanden’. – 1. Joh. 4:7-9, 11. w23.11 8 § 3; 9 § 5-6

Kong Joash voksede op uden en far, men han fik nogle gode råd af ypperstepræsten Jojada og traf den kloge beslutning at følge dem. Jojada betragtede Joash som sin egen søn og lærte ham om Jehova. Som resultat af den støtte han fik, valgte Joash at tjene Jehova og gå foran i den sande tilbedelse. For eksempel sørgede han for at Jehovas tempel blev sat i stand. (2. Krøn. 24:1, 2, 4, 13, 14) Hvis du har nogen der hjælper dig til at få kærlighed til Jehova og følge hans normer, så betragt det som en værdifuld gave. (Ordsp. 2:1, 10-12) Dine forældre kan hjælpe dig på flere måder. Når du følger de gode råd du får fra Bibelen, bliver dine forældre glade, og du gør også Jehova glad og vil få et stærkt venskab med ham. (Ordsp. 22:6; 23:15, 24) Synes du ikke det er en virkelig god grund til at efterligne det Joash gjorde da han var helt ung? w23.09 8-9 § 3-5

Jehova lover at lytte til os når vi beder. Han elsker sine loyale tjenere, så han kunne aldrig finde på at ignorere deres bønner. (Sl. 10:17; 37:28) Men det betyder ikke at han vil give os alt hvad vi beder om. Nogle bønner kan vi være nødt til at vente indtil den nye verden med at få opfyldt. Jehova tager i betragtning hvordan vores anmodninger passer ind i hans hensigt. (Esa. 55:8, 9) En del af hans hensigt er at jorden skal fyldes med glade mennesker der gerne vil følge hans normer. Men Satan påstår at det er bedre for mennesker at de selv vurderer hvad der er rigtigt og forkert. (1. Mos. 3:1-5) For at modbevise Satans påstand har Jehova givet mennesker lov til selv at styre, hvilket har resulteret i mange af de problemer vi kæmper med i dag. (Præd. 8:9) Vi er klar over at Jehova ikke vil fjerne alle problemerne lige nu. w23.11 21 § 4-5

Jehova lovede Abraham at han ville blive “far til mange folkeslag”, og at gennem ham ville “alle jordens slægter ... blive velsignet”. Men da Abraham var 100 år gammel og Sara var 90, havde de stadig ikke fået en søn. Og i menneskers øjne virkede det helt umuligt at det skulle kunne lade sig gøre nu. Det må virkelig have sat Abrahams tro på prøve. Men Abraham “troede ... alligevel, på grundlag af håb, på at han ville blive far til mange folkeslag”. (Rom. 4:18, 19) Og det han håbede på, blev til virkelighed. Han blev far til Isak, den søn han havde ventet på. (Rom. 4:20-22) Det er muligt at få Guds godkendelse, blive betragtet som retfærdig og blive hans ven, ligesom Abraham. Det understregede Paulus da han skrev: “At ‘han blev betragtet som retfærdig’ på grund af sin tro, blev imidlertid ikke kun skrevet for hans skyld, men også med henblik på os, der vil blive betragtet som retfærdige fordi vi tror på Ham der oprejste Jesus.” (Rom. 4:23, 24) Ligesom Abraham må vi tro på Jehova, gøre gode gerninger og have fuld tillid til det håb Jehova har givet os. w23.12 7 § 16-17

Når du kommer ud for noget svært som gør dig bange, så husk at Jehova ved præcis hvad du gennemgår, og hvordan det får dig til at føle. Jehova så for eksempel ikke bare den mishandling israelitterne kom ud for i Egypten, men også hvordan det påvirkede dem følelsesmæssigt. Han sagde: ‘Jeg ved hvor meget de lider.’ (2. Mos. 3:7) Hvis du lige nu kæmper med noget der gør dig bange, har du måske svært ved at se hvordan Jehova er der for dig. Hvad kan du så gøre? Bed ham om hjælp til at se hvordan han støtter dig. (2. Kong. 6:15-17) Tænk så over det her: Er der et foredrag eller en kommentar ved et møde som har styrket dig? Har en publikation, en video eller en af sangene fra Broadcasting givet dig nyt mod? Har nogen delt en opmuntrende tanke eller et trøstende bibelvers med dig? Vi kan let komme til at tage kærligheden fra vores brødre og søstre og den åndelige mad for givet. Men det er nogle helt særlige gaver fra Jehova. (Esa. 65:13; Mark. 10:29, 30) De viser at han elsker dig. (Esa. 49:14-16) Og de viser også at du kan have tillid til at han vil hjælpe dig. w24.01 4-5 § 9-10

Lige inden Jesus vendte tilbage til himlen, mindede han sine disciple om den opgave de havde fået. De skulle være vidner om ham “i Jerusalem, i hele Judæa og Samaria og til de fjerneste dele af jorden”. (Ap.G. 1:8; Luk. 24:46-48) Men kort tid efter fik de jødiske ledere Peter og Johannes arresteret. De blev ført frem for Sanhedrinet, beordret til at holde op med at forkynde og endda truet. (Ap.G. 4:18, 21) Peter og Johannes svarede: “Hvad mener I selv? Er det rigtigt i Guds øjne at høre mere efter jer end efter Gud? Men vi kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.” (Ap.G. 4:19, 20) Da de blev løsladt, bad de sammen med deres trosfæller en bøn til Jehova om styrke til at gøre hans vilje. Og Jehova besvarede deres inderlige bøn. – Ap.G. 4:31. w23.05 5 § 11-12

Igennem millioner af år har Jehova og hans elskede Søn fået et nært og kærligt forhold. Deres forhold går længere tilbage end noget andet. Jehova har tydeligt givet udtryk for sin kærlighed til Jesus, som vi kan læse i dagens vers. Han kunne bare have sagt: “Det er ham som jeg har godkendt.” Men han ønskede at vi skulle forstå hvor meget han elsker Jesus, så han kaldte ham “min Søn, som jeg elsker”. Jehova var stolt af Jesus og af det han skulle til at udrette. (Ef. 1:7) Og Jesus var slet ikke i tvivl om at hans Far elskede ham. Han gav flere gange udtryk for sin tillid til Jehovas kærlighed. – Joh. 3:35; 10:17; 17:24. w24.01 28 § 8

Forestil dig at en du holder af, går og siger noget forfærdeligt om dig til andre. Du ved at det er løgn, men der er mange der tror på det, og de begynder endda at fortælle det videre. Hvordan ville du have det med det? Der er ingen tvivl om at det ville gøre dig meget ked af det. Det tænkte scenarie kan hjælpe os til at forstå hvordan Jehova må have haft det da hans gode navn og omdømme blev angrebet. En engel, en af Jehovas sønner i himlen, løj om ham over for den første kvinde, Eva. Hun troede på løgnen. Det førte til at vores første forfædre gjorde oprør mod Jehova, og at synd og død kom ind i verden. (1. Mos. 3:1-6; Rom. 5:12) Alle de problemer der er i dag – krig, død, sorg og smerte – findes på grund af de løgne Satan har spredt. Gør løgnene og resultaterne af dem Jehova ked af det? Uden tvivl. Alligevel er Jehova ikke blevet bitter og negativ. Nej, han bliver ved med at være “den lykkelige Gud”. – 1. Tim. 1:11. w24.02 8 § 1-2

Hvordan kan du være trofast ligesom Josef? Du kan allerede nu beslutte dig for hvordan du vil reagere når du kommer ud for en situation hvor du får lyst til at gøre noget forkert. Lær at være hurtig til at sige nej til de ting Jehova hader, og afvis bare tanken om dem. (Sl. 97:10; 119:165) Så vil du kunne stå fast og ikke falde i når du bliver fristet. Måske ved du at du har fundet sandheden, og du vil gerne tjene Jehova af hele dit hjerte, men der er stadig noget der holder dig tilbage fra at indvi dig og blive døbt. Tænk over det David sagde i en bøn til Jehova: “Betragt mig nøje, Gud, og kend mit hjerte. Undersøg mig dybt, og læs mine urolige tanker. Se efter om jeg er slået ind på en farlig vej, og før mig ad den vej der varer evigt.” (Sl. 139:23, 24) Du kan bede om det samme. Jehova belønner dem der “oprigtigt søger ham”, og når du arbejder hen imod at indvi dig og blive døbt, viser det ham at du gør netop det. – Hebr. 11:6. w24.03 6 § 13-15

Ypperstepræsten repræsenterede folket over for Gud. Israels første ypperstepræst, Aron, blev indsat af Jehova da telthelligdommen blev indviet. Men som apostlen Paulus skrev, “var det nødvendigt at mange præster fulgte efter hinanden, fordi døden forhindrede dem i at fortsætte”. (Hebr. 7:23-26) Og fordi ypperstepræsterne var ufuldkomne, var de nødt til at bringe ofre for deres egne synder. Her ser vi en stor forskel på Israels ypperstepræster og den store ypperstepræst, Jesus Kristus. Vores ypperstepræst, Jesus Kristus, “gør tjeneste ... ved det sande telt, som Jehova, og ikke et menneske, har rejst”. (Hebr. 8:1, 2) Paulus forklarede at “fordi [Jesus] lever for evigt, har han ikke nogen efterfølgere som præst”. Og han tilføjede at Jesus er “ren, skilt ud fra syndere”, og at han i modsætning til ypperstepræsterne i Israel ‘ikke behøver at bringe ofre hver dag’ for sine egne synder. w23.10 26 § 8-9

“Den tidligere himmel” er de politiske systemer der er påvirket af Satan og hans dæmoner. (Matt. 4:8, 9; 1. Joh. 5:19) Når Bibelen bruger ordet “jord”, kan der være tale om de mennesker der bor på jorden. (1. Mos. 11:1; Sl. 96:1) “Den tidligere jord” henviser altså til det onde menneskesamfund der findes i dag. Jehova vil ikke bare forbedre, eller rette op på, den eksisterende “himmel” og den eksisterende “jord”. Nej, han vil fuldstændigt fjerne dem. Han vil erstatte den nuværende himmel og den nuværende jord med “en ny himmel og en ny jord” – det vil sige et nyt styre og et nyt menneskesamfund. Jehova vil sørge for at både jorden og menneskeheden vender tilbage til den fuldkomne tilstand. Som Esajas forudsagde, vil hele jorden blive en smuk park – som en global Edens Have. Og vi vil blive gjort nye i den forstand at vi vil blive fuldstændigt helbredt. Halte, blinde og døve vil blive helbredt, og de døde vil endda få livet igen. – Esa. 25:8; 35:1-7. w23.11 4 § 9-10

Den store trængsel vil komme meget pludseligt. (Matt. 24:21) Men den store trængsel vil være anderledes end mange andre katastrofer fordi den ikke kommer bag på os. For omkring 2.000 år siden advarede Jesus sine disciple om at den dag ville komme, og opfordrede dem til at være parate. Hvis vi er forberedt, vil det være lettere for os at klare os igennem den vanskelige tid og at hjælpe andre til også at klare det. (Luk. 21:36) Vi vil have brug for udholdenhed hvis vi skal kunne adlyde Jehova og have tillid til at han vil beskytte os. Hvad vil vi gøre hvis nogle af vores brødre og søstre kommer i nød og måske mister alt hvad de ejer? (Hab. 3:17, 18) Vi vil have brug for medfølelse så vi bliver motiveret til at sørge for den hjælp de har brug for. Hvordan vil vi reagere når en koalition af nationer angriber Guds folk og vi måske bliver nødt til at bo tæt sammen med nogle af vores brødre og søstre i et stykke tid? (Ezek. 38:10-12) Vi vil have brug for ægte kærlighed hvis vi skal kunne klare os igennem den svære tid. w23.07 2 § 2-3

Ægtepar kan lære af Akvila og Priskilla, et par der var meget elsket og værdsat af de kristne i det første århundrede. (Rom. 16:3, 4) De arbejdede sammen, forkyndte sammen og hjalp andre sammen. (Ap.G. 18:2, 3, 24-26) Faktisk bliver Akvila og Priskilla aldrig nævnt hver for sig når de bliver omtalt i Bibelen. Hvordan kan ægtepar efterligne dem? Tænk over de mange ting du og din ægtefælle skal have gjort. Kan I gøre nogle af de ting sammen i stedet for at gøre dem hver for sig? Akvila og Priskilla forkyndte for eksempel sammen. Sørger I også for regelmæssigt at gøre det? Akvila og Priskilla arbejdede også sammen. Det er jo ikke sikkert at du og din ægtefælle gør det, men kunne I så gøre nogle huslige pligter sammen? (Præd. 4:9) Det vil få jer til at føle jer mere som et team, og I vil have mulighed for at få en god snak. w23.05 22-23 § 10-12

Vi bliver alle sammen bange en gang imellem. Der var for eksempel episoden hvor David gemte sig i den filistæiske by Gat fordi han var på flugt fra kong Saul. Akish, der var konge i Gat, fandt hurtigt ud af at David var den stærke kriger der var kendt for at have slået titusinder af filistre ihjel. David “blev meget bange”. (1. Sam. 21:10-12) Han frygtede hvad Akish kunne finde på at gøre ved ham. Hvad gjorde han for at frygten ikke skulle lamme ham? I Salme 56 fortæller David hudløst ærligt hvordan han havde det mens han var i Gat. Vi læser om hvor bange han var, men også om hvad han gjorde for ikke at lade sig styre af frygten. Når han var bange, viste han tillid til Jehova. (Sl. 56:1-3, 11) Og Jehova svigtede aldrig hans tillid. I den her situation hjalp Jehova ham til at komme på en ret usædvanlig men smart idé: David opførte sig som om han var vanvittig. Nu så Akish ikke længere David som en trussel, snarere som et irritationsmoment, og David fik mulighed for at flygte. – 1. Sam. 21:13 – 22:1. w24.01 2 § 1-3

Hvem er det der bliver omtalt i dagens vers? De salvede der er blevet oprejst. Så når de sidste af de salvede er blevet taget til himlen ved slutningen af den store trængsel, vil en af deres første opgaver være at kæmpe. Når de kommer til himlen, vil de sammen med Kristus og englene kæmpe i den sidste krig imod Guds fjender. Tænk over det! Her på jorden er nogle af de salvede kommet op i årene og er måske meget skrøbelige. Men når de bliver oprejst til liv i himlen, vil de være mægtige, udødelige åndeskabninger, der skal kæmpe sammen med Jesus når han som konge fører an i krigen. Efter Harmagedon skal de være med til at føre mennesker frem til fuldkommenhed. Til den tid vil de kunne gøre meget mere for deres elskede brødre og søstre på jorden end de nogensinde har kunnet gøre som ufuldkomne mennesker. w24.02 6-7 § 15-16

Nogle der egentlig er klar til at indvi sig og blive døbt, holder sig tilbage. Det kan være at de tænker: ‘Hvad hvis jeg efter min dåb kommer til at gøre noget forkert og bliver fjernet fra menigheden?’ Hvis det er noget du er bange for, så vær sikker på at Jehova vil give dig al den hjælp og støtte du har brug for ‘så du kan leve på en måde der er Ham værdig, og glæde ham i alt hvad du gør’. (Kol. 1:10) Han vil også give dig styrken til at gøre det rigtige. Det har han allerede gjort for mange andre. (1. Kor. 10:13) Det er en af grundene til at det er forholdsvist få der bliver fjernet fra menigheden. Jehova giver sit folk det der skal til for at de kan være trofaste. Vi bliver alle sammen udsat for fristelser til at gøre noget forkert. (Jak. 1:14) Men om du giver efter for dem, er dit valg. Det er dig selv der styrer hvordan du vil leve dit liv. Selvom nogle påstår det modsatte, kan du lære at styre dine impulser. w24.03 5 § 11-12