Ntọn̄ọ ye N̄kọri Mmọ eke Eyomfịn
MBỤK Mme Ntiense Jehovah eke eyomfịn ọkọtọn̄ọ ke se iwakde ibe isua ikie emi ẹkebede. Ke ntọn̄ọ ntọn̄ọ iduọk isua 1870, otu ukpepn̄kpọ Bible oro owo mîkọsọpke idiọn̄ọ ama ọtọn̄ọ ke Allegheny, Pennsylvania, U.S.A., emi edide ubak Pittsburgh idahaemi. Charles Taze Russell ekedi akpan owo oro ọkọnọde otu oro odudu. Ke July 1879, ẹma ẹsio akpa nsiondi magazine oro Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence. Etisịm 1880 ediwak esop ẹma ẹsiaha ẹto ekpri otu ukpepn̄kpọ Bible oro ẹsịm mme n̄kpet n̄kpet stet. Ke 1881 ẹma ẹtọn̄ọ Zion’s Watch Tower Tract Society, ndien ke 1884 ẹma ẹsịn enye ke n̄wed nte ekemde ye ibet, ye Russell nte etieibuot. Nte ini akakade ẹma ẹkpụhọ enyịn̄ N̄ka oro ẹkot Watch Tower Bible and Tract Society. Ediwak owo ẹkenọ ikọ ntiense ke ufọk ke ufọk, ẹnọde mme n̄wed Bible. Owo 50 ẹkenam emi ke uyọhọ ini ke 1888—idahaemi ibat ofụri ererimbot ke ẹbaharede ukem ukem edi n̄kpọ nte 700,000.
Etisịm 1909 utom ama akabade eke ofụri ererimbot, ndien ẹma ẹmen ibuot itieutom N̄ka ẹka ebiet oro enye odude idahaemi ke Brooklyn, New York. Ẹma ẹtọt ukwọrọikọ oro ẹmịn̄de-mịn̄ ke mme n̄wedmbụk n̄kpọntịbe, ndien ke 1913 mmọ ẹma ẹdu ke usem inan̄ ke ediwak tọsịn n̄wedmbụk n̄kpọntịbe ke United States, Canada, ye Europe. Ẹma ẹsuan ediwak miliọn ikpọ n̄wed, n̄kpri n̄wed ye mme tract ke mme itie ikie.
Ke 1912 ẹma ẹtọn̄ọ utom ke “Photo-Drama of Creation.” Ebede ke mme slide ye mme ndise oro ẹnamde-nam n̄kpọ ẹwụt oro ẹnyenede uyo, enye ama owụt nte ẹkebotde ererimbot tutu esịm utịt Tọsịn Isua Ukara Christ. Ẹketọn̄ọ ndiwụt ndise emi ke 1914, ye owo 35,000 ẹsede ke usen ke usen. Enye ekedi akpa ke otu ndise oro ẹnamde-nam n̄kpọ ẹwụt oro ẹnyenede uyo.
ISUA 1914
Akpan ini ke akasan̄a ekpere. Ke 1876, eyen ukpepn̄kpọ Bible oro Charles Taze Russell ama ewet ibuotikọ oro “Ini Mme Gentile: Ini Ewe ke Mmọ Ẹtre?” esịn ke Bible Examiner, oro ẹkemịn̄de ke Brooklyn, New York, emi ọkọdọhọde ke page 27 ke nsiondi esie eke October, ete: “Ini itiaba oro ẹditre ke Eyo Ọbọn̄ Nnyịn 1914.” Ini Mme Gentile edi ikpehe ini oro edikabade Bible efen etịn̄de aban̄a nte “edimek ini mme idụt.” (Luke 21:24, NW) Idịghe kpukpru n̄kpọ oro ẹkedoride enyịn nditịbe ke 1914 ẹketịbe, edi enye ama enịm utịt Ini Mme Gentile idiọn̄ọ okonyụn̄ edi ata akpan isua. Ediwak mme ewetmbụk eset ye mme etịn̄ n̄kpọ mban̄a n̄kpọ ẹnyịme ẹte ke 1914 ekedi ini ukpụhọde ke mbụk ubonowo. Mme ikọ oro ẹkotde ẹdọn̄ mi ẹnam emi an̄wan̄a:
“Akpatre isua oro eketịmde ‘ọfọn’ ke mbụk ekedi 1913, isua oro mbemiso Ekọn̄ Ererimbot I ọkọtọn̄ọde.”—Uwetn̄kpọ ewetmbụk n̄kpọntịbe ke Times-Herald, Washington, D.C., March 13, 1949.
“Ke udomo oro ọkọkọride-kọri, mme ewetmbụk eset ẹkụt ẹte ke isua 75 ọtọn̄ọde ke 1914 esịm 1989, oro ẹken̄wanade ekọn̄ ererimbot iba ye en̄wan ukaraidem ẹdi san̄asan̄a, isio isio emana, mme n̄wọrọnda iduọk ini emi ekese ikpehe ke ererimbot ẹken̄wanade ekọn̄, ẹkekụrede ekọn̄ m̀mê ẹkeben̄ede idem ẹnọ ekọn̄.”—The New York Times, May 7, 1995.
“Ofụri ererimbot ama enen̄ede abiara ke n̄kpọ nte ini Ekọn̄ Ererimbot I ndien nnyịn isụk idiọn̄ọke ntak. Mbemiso ini oro, mme owo ẹkekere ke ediye obio oro ẹkerede-kere ama ekpere. Emem ye uforo ẹma ẹdu. Ekem kpukpru n̄kpọ ẹma ẹbiara. Ọtọn̄ọde ke ini oro, nnyịn idu ke idaha unana nsọn̄ọnda ke uwem . . . Ẹwot ediwak owo ke isua ikie emi ẹkan nte ẹwotde ke ofụri mbụk.”—Dr. Walker Percy, American Medical News, November 21, 1977.
Ke se iwakde ibe isua 50 ke 1914 ama ekebe, owo ukara Germany oro Konrad Adenauer ekewet ete: “Ifụre ye emem ẹmesop ke uwem mme owo ọtọn̄ọde ke 1914.”—The West Parker, Cleveland, Ohio, January 20, 1966.
C. T. Russell, akpa etieibuot N̄ka ama akpa ke 1916 ndien Joseph F. Rutherford ama ada itie esie ke isua oro eketienede. Ediwak ukpụhọde ẹma ẹda itie. Ẹma ẹsio nsan̄a magazine Enyọn̄-Ukpeme oro ẹkekotde The Golden Age. (Emi ẹkotde idahaemi Awake!, oro ẹsuande se iwakde ibe idem 20,000,000 ke se ibede usem 80.) Ẹma ẹnen̄ede ẹdori nsọn̄uyo ke unọ ikọ ntiense eke enyịnusụn̄ ke enyịnusụn̄. Man mmọ ẹkpụhọde ẹkpọn̄ n̄ka ido ukpono Christendom, ke 1931 mme Christian emi ẹma ẹda enyịn̄ oro Mme Ntiense Jehovah. Enyịn̄ emi ọkọn̄ọ ke Isaiah 43:10 -12.
Ẹma ẹda ekebe ukopikọ ẹnam n̄kpọ ntatara ntatara ke mme iduọk isua 1920 ye 1930. Ke 1933 N̄ka akada itieutom usuanetop ekebe ukopikọ 403 ndisuan mme utịn̄ikọ Bible. Nte ini akakade, Mme Ntiense ndinam n̄kaiso ediwaha eke ufọk ke ufọk ẹsan̄ade ye n̄kpri ukwak ubre usanikwọ ye mme utịn̄ikọ Bible oro ẹmụmde ẹsịn ke usanikwọ ẹma ẹda itie edida ekebe ukopikọ nnam n̄kpọ ke akamba udomo. Ẹma ẹtọn̄ọ mme ukpepn̄kpọ Bible ye owo ekededi oro okowụtde udọn̄ ke akpanikọ Bible.
EDIKAN KE MME ESOPIKPE
Ke mme iduọk isua 1930 ye 1940, ẹma ẹmụm ediwak Ntiense ke ndinam utom emi, ndien ẹma ẹkpe ediwak ikpe ndimụm ifụre utịn̄ikọ, eke umịn̄n̄wed, eke usopidem, ye eke utuakibuot n̄kama. Ke United States, edision̄o ikpe ke mme usụhọde esopikpe ama ada ekesịm Mme Ntiense ndikan ke mme ikpe ẹkewakde ẹsịm 43 ke N̄kponn̄kan Esopikpe eke United States. Ukem ntre, ẹma ẹbọ nti ubiereikpe ẹto mme esop enyọn̄ ke mme idụt eken. Kaban̄a edikan ke mme esopikpe emi, Prọfesọ C. S. Braden, ke n̄wed esie oro These Also Believe, ama etịn̄ aban̄a Mme Ntiense ete: “Mmọ ẹma ẹnam ata eti utom ke ufọn ukara mbio obio ebe ke en̄wan mmọ ndimụm unen mmọ nte mbio obio n̄kama, koro en̄wan mmọ anam ekese ndimụm unen kpukpru n̄kpri otu ke America n̄kama.”
AKPAN NDUTỊM UNỌ UKPEP
J. F. Rutherford ama akpa ke 1942 ndien N. H. Knorr ama ada itie etieibuot. Ndutịm unọ ukpep oro ẹnyịmede ama ọtọn̄ọ. Ke 1943 ẹma ẹtọn̄ọ akpan ufọkn̄wed unọ mme isụn̄utom ukpep, ẹkotde Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead. Ọtọn̄ọde ke ini oro ka iso, ẹma ẹnọ mme andikụre ukpep ke ufọkn̄wed emi ẹka mme idụt ke ofụri ererimbot. Ẹma ẹsiak mbufa esop ke mme idụt oro mîkenyeneke esop ndomokiet, ndien ẹma ẹsiak mme n̄kọk itieutom ke ofụri ererimbot oro ẹwakde ẹbe 100 idahaemi. Ke ini ke ini, ẹsinam mme akpan ndutịm ndinọ mbiowo esop, mme anamutom unyịmesịt ke mme n̄kọk itieutom, ye mbon oro ẹbuanade ke utom uyọhọ ini (nte mme asiakusụn̄) oro ẹnamde utom unọ ikọ ntiense, ukpep. Ẹnịm ediwak san̄asan̄a orụk ufọkn̄wed ke itie unọ ukpep oro odude ke Patterson, New York ẹnọ mme asan̄autom.
N. H. Knorr ama akpa ke 1977. Kiet ke otu akpatre ukpụhọde eke esop oro enye eketienede abuana mbemiso n̄kpa esie ekedi nditat Otu Ukara, oro odude ke ibuot itieutom ofụri ererimbot ke Brooklyn. Ke 1976 ẹma ẹbahade mme mbiomo ndutịm utom ẹnyụn̄ ẹdeme ẹnọ nsio nsio kọmiti oro esịnede mme andibuana ke Otu Ukara emi kpukpru mmọ ẹma ẹkenyene ifiọkutom ke ediwak isua nte mme asan̄autom.
ẸTAT MME UFỌKUTOM UMỊN̄N̄WED
Mbụk Mme Ntiense Jehovah eke eyomfịn ọyọhọ ye mme n̄wọrọnda n̄kpọntịbe. Ọtọn̄ọde ke ekpri otu ukpepn̄kpọ Bible kiet oro ke Pennsylvania ke 1870, etisịm isua 2000 Mme Ntiense ẹma ẹkọri ẹkesịm n̄kpọ nte esop 90,000 ke ofụri ererimbot. Ke akpa, ẹkemịn̄ kpukpru n̄wed ke mme itie mbubehe; ekem, ke 1920, Mme Ntiense ẹma ẹmịn̄ ndusụk n̄wed ke mme ufọk umịn̄n̄wed ke ukpeokụk. Edi ọtọn̄ọde ke 1927 ka iso, ẹma ẹmịn̄ ediwak n̄wed efen efen ke ufọk umịn̄n̄wed edide enyọn̄ itiaita ke Brooklyn, New York, emi Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc., ekenyenede. Emi atara idahaemi esịm mme ufọk umịn̄n̄wed efen efen ye okụre ọfis. Mme ufọk efen efen ẹdu ẹkpere Brooklyn man mme asan̄autom emi ẹnamde utom unyịmesịt ẹdụn̄ ndida mme n̄kpọutom umịn̄n̄wed emi nnam utom. Ke adianade ye emi, ẹnam utom ke in̄wan̄ ye ufọk umịn̄n̄wed emi adianade kiet ekpere Wallkill, ke edere edere New York. Emi ese aban̄a edimịn̄ magazine Enyọn̄-Ukpeme ye Awake! onyụn̄ osion̄o ndusụk udia oro ẹnọde mme asan̄autom oro ẹnamde utom ke nsio nsio ebiet. Ẹnọ mme anamutom unyịmesịt emi kiet kiet ekpri okụk ekpatọfọn̄ ke ọfiọn̄ ke ọfiọn̄ ndise mban̄a mbabuat ubiatokụk.
IKPỌ MBONO OFURI ERERIMBOT
Ke 1893 ẹma ẹnịm akpa akamba mbono ke Chicago, Illinois, U.S.A. Owo 360 ẹkedụk, ndien mbufa owo 70 ẹma ẹna baptism. Ẹkenịm akpatre akamba mbono ofụri ererimbot kiet ke New York City ke 1958. Ẹkenịm enye ke An̄wambre Yankee ye An̄wa Polo oro okodude adan̄aoro. N̄wakn̄kan ibatowo oro ẹkedụkde ekedi 253,922; mbufa mme andina baptism ẹkedi 7,136. Ọtọn̄ọde ke ini oro ẹmenịm udịm udịm ikpọ mbono ofụri ererimbot ke ediwak idụt. Ke ofụri ofụri, utọ udịm udịm mbono emi ekeme ndibuana ikpọ mbono tọsịn ke mme idụt ke ofụri ererimbot.
[Se Ẹwetde ke Ikpọ Abisi ke page 8]
Ata eti utom ke ufọn ifụre mbio obio
[Ndise ke page 6]
“Enyọn̄-Ukpeme,” ọtọn̄ọde ke 6,000 ke usem kiet esịm se iwakde ibe 22,000,000 ke se ibede usem 132
[Ndise ke page 7]
Ini ukpụhọde ke mbụk ubonowo
[Ndise ke page 10]