Ndida Mme Ifet Edisana Utom ke Ata Ọsọn̄urua N̄kpọ
EDISANA utom idịghe se ẹdade mfefere mfefere. Ke ini mme oku ke Judah eset ẹkewụtde unana udọn̄ ke ifetutom mmọ ke ebuana ye temple Jehovah, enye ama ọsọn̄ọ asua ọnọ mmọ. (Malachi 1:6-14) N̄ko ke ini ndusụk owo ke Israel ẹkekpakde mme Nazirite ẹte ẹda mme mbiomo oro mmọ ẹkenyịmede ke ebuana ye edisana utom mfefere mfefere, Jehovah ama ọnọ mme anamidiọk nditọ Israel oro nsua nnọ. (Amos 2:11-16) Mme ata Christian ẹbuana ke edisana utom n̄ko, ndien mmọ ẹda enye ke ata akpan n̄kpọ. (Rome 12:1) Edisana utom emi enyene ediwak ikpehe, kpukpru mmọ ẹdi akpan n̄kpọ.
Ke adan̄aemi Jesus okosụk odude ke isọn̄ ye mme anditiene enye, enye ama ekpep mmọ ndidi mme anditan̄a Obio Ubọn̄ Abasi. Nte ini akakade, etop mmọ ekenyene ndisịm mme utịt ererimbot. (Matthew 28:19, 20; Utom 1:8) Utom ukwọrọikọ emi akam edi usọp usọp akan ke mme akpatre usen eke editịm n̄kpọ emi.
Kpukpru Mme Ntiense Jehovah ẹbuana ke utom emi. Ediwak tọsịn ke mme itie ikie ẹkop idatesịt ke ndikeme ndinam ntre nte mme asiakusụn̄. Man ẹkeme ndiyọhọ akpan udọn̄ ke utom ofụri ererimbot, ediwak tọsịn ẹnọ idem unyịme unyịme ke san̄asan̄a utom uyọhọ ini ke Bethel, ke utom emi ẹsan̄ade-san̄a nte mme esenyịn circuit ye district, m̀mê ke utom isụn̄utom. Nso ke emi ekeme ndibuana ke n̄kan̄ mbon oro ẹyomde ndika iso ke utọ san̄asan̄a utom emi?
Ke Ini Mme Usọp Usọp Udọn̄ Ẹdude ke Ubon
Mbemiso owo ọtọn̄ọde san̄asan̄a utom uyọhọ ini, nte ido edide, ana owo anam ndusụk edinen̄ede ke mme idaha esie. Idịghe kpukpru owo ẹkeme ndinam emi. Mme mbiomo N̄wed Abasi oro owo ama ekenyenyene ẹkeme ndinam enye edi se owo mîkemeke ndinam. Nte ededi, nso edieke mbon oro ẹma ẹkododụk san̄asan̄a utom ẹsobode mme mfịna ubon oro edide usọp usọp, ndusụk abuanade ete ye eka oro ẹsọn̄de? Mme edumbet ye item Bible nte enye emi etienede mi ẹnọ ndausụn̄ oro ẹyomde.
Ana ibọp ofụri uwem nnyịn ikanade itie ebuana nnyịn ye Jehovah. (Ecclesiastes 12:13; Mark 12:28-30) Nnyịn inyene ndibat ndisana n̄kpọ oro ẹyakde ẹsịn nnyịn ke ubọk ke ata ọsọn̄urua n̄kpọ. (Luke 1:74, 75; Mme Hebrew 12:16) Ke idaha kiet, Jesus ama ọdọhọ owo oro okoyomde ndikpụhọde mme ebeiso n̄kpọ esie nte ke ana enye esịn idem ofụri ofụri ke nditan̄a Obio Ubọn̄ Abasi. Nte an̄wan̄ade, owo oro akaduak ndinịm utọ utom oro tutu ke ete esie ama akakpa. (Luke 9:59, 60) Ke n̄kan̄ eken, Jesus ama ayarade idiọk ekikere owo ekededi oro ọkọdọhọde ke imayak kpukpru se inyenede inọ Abasi edi ‘inamke baba n̄kpọ kiet inọ ete ye eka esie.’ (Mark 7:9-13) Apostle Paul n̄ko ama owụt akpan mbiomo eke editịm n̄kpọ nnọ ‘mbon ufọk owo,’ oro esịnede ete ye eka ye eteete ye ekaeka.—1 Timothy 5:3-8.
Ndi emi ọwọrọ nte ke edieke mme usọp usọp udọn̄ ẹdude, akpana mbon oro ẹdude ke san̄asan̄a utom ẹkpọn̄ utom mmọ man ẹkedi mme ọnọ un̄wam? Ediwak n̄kpọ ẹdu oro ẹbuanade ke ibọrọ. Ubiere edi eke idem owo. (Galatia 6:5) Ediwak owo ẹbiere nte ke kpa ye oro mmimọ imade utom mmimọ, oyowụt eti ibuot ndidu ye ete ye eka mmimọ nnyụn̄ nnọ mmọ un̄wam oro ẹyomde. Ntak-a? Ekeme ndidi se ẹyomde edi ata akpan n̄kpọ, ekeme ndidi owo ubon efen idụhe oro ekemede ndin̄wam, mîdịghe esop n̄kann̄kụk ikemeke ndinam se ẹyomde. Ndusụk owo ẹma ẹkeme ndinam utom usiakusụn̄ ke ini ẹnọde utọ un̄wam oro. Mbon eken ẹma ẹfiak ẹdụk san̄asan̄a utom uyọhọ ini ke ẹma ẹkese ẹban̄a idaha ubon. Nte ededi, ke ediwak idaha, ẹkeme ndise mban̄a idaha oro ke mme usụn̄ efen.
Ndibiom Mbiomo Mmọ
Ke ini usọp usọp udọn̄ edemerede, ndusụk owo oro ẹdude ke san̄asan̄a utom uyọhọ ini ẹsikeme ndise mban̄a mme idaha oro ye unana ndikpọn̄ mme utom mmọ. Kere ban̄a ibat ibat ke otu ediwak uwụtn̄kpọ.
Ebe ye n̄wan oro ẹdude ke ibuot itieutom ofụri ererimbot eke Mme Ntiense Jehovah ẹkedụk utom Bethel ke 1978, ke ẹma ẹkababuana ke utom circuit ye district. Utom eyenete oro ama abuana ndodobi mbiomo ke esop ukara Abasi. Edi ete ye eka esie n̄ko ẹma ẹyom un̄wam. Ebe ye n̄wan ẹmi ẹdude ke Bethel mi ẹma ẹnam isan̄ ikata m̀mê ikanan̄ kpukpru isua—n̄kpọ nte kilomita 3,500 uka ye unyọn̄—ndise mban̄a ete ye eka. Mmọ ke idemmọ ẹma ẹbọp ufọk man ẹkeme ndiyọhọ mme udọn̄ ete ye eka mmọ. Mmọ ẹsinam isan̄ man ẹkese ẹban̄a mme mbabuat idaha oro oyomde usọbọ. Mmọ ẹbiat se ikperede ndidi ofụri ini nduọkodudu mmọ ke n̄kpọ nte isua 20 ndise mban̄a mbiomo emi. Mmọ ẹma ẹnyụn̄ ẹkpono ete ye eka mmọ, edi mmọ n̄ko ẹbat ifet edisana utom mmọ ke ọsọn̄urua n̄kpọ.
Eyenete efen ama odu ke utom emi ẹsan̄ade-san̄a ke isua 36 ke ini enye okosobode ye se enye eketịn̄de nte idaha oro enịmde n̄kpọ-ata akan ke uwem imọ. Eka an̄wan esie oro edide isua 85, anam-akpanikọ asan̄autom Jehovah, ama oyom ndidu ye owo emi ekemede ndin̄wam enye. Ke ini oro, ekese nditọ esie ẹma ẹkere ke idifereke mmọ ke idem ndinam enye odụn̄ ye mmimọ. Iman mmọ kiet ama ọdọhọ esenyịn oro asan̄ade-san̄a ete ke akpana enye ye n̄wan esie ẹkpọn̄ utom oro, man ẹse ẹban̄a eka mmọ, ke ufọn ubon. Edi ebe ye n̄wan oro ikọkpọn̄ke ọsọn̄urua utom mmọ, m̀mê mmọ ndida mme udọn̄ eka mmọ ke mfefere n̄kpọ. Ke isua usụkkiet oro ẹketienede, enye ekesidu ye mmọ ke ata ediwak ini. Ke akpa mmọ ẹkedụn̄ ke ufọk oro ẹmende-men ẹsan̄a, ekem ke nsio nsio ubet oro mme circuit ẹnọde. Ke anyan ini, eyenete oro, emi ekedide esenyịn district ini oro, ama esinam isan̄ ndikese mban̄a utom esie ke ini n̄wan esie odude ye eka esie man ekeme ndinọ ima ima un̄wam ofụri ini. Kpukpru urua ke mbono esop Sunday okụrede, ebe ayanam anyan isan̄ ọnyọn̄ man akan̄wam mmọ. Ediwak mbon oro ẹkediọn̄ọde idaha oro ẹma ẹwụt ntotụn̄ọ esịtekọm kaban̄a se ebe ye n̄wan oro ẹkenamde. Nte ini akade, emi ama onụk mbon ubon eken ndinọ ndusụk un̄wam. Ediwak tọsịn ikọt Jehovah ẹka iso ndibọ ufọn nto utom n̄waidem ebe ye n̄wan oro koro mmọ ẹkesọn̄ọde ẹyịre ke san̄asan̄a ifet utom uyọhọ ini mmọ.
Ye Edidianakiet eke Ubon
Ke ini nsio nsio mme andibuana ke ubon ẹdiọn̄ọde ufọn san̄asan̄a utom uyọhọ ini, mmọ ẹkeme ndidiana kiet man ke nsụhọde n̄kaha ndusụk mmọ ẹkeme nditiene mbuana ke enye.
Utọ edu edidianakiet oro ke ubon ama an̄wam ebe ye n̄wan oro ẹtode Canada ẹmi ẹnamde utom nte mme isụn̄utom ke Edem Usoputịn Africa. Mmọ ikebetke tutu n̄kpọ abuat mmọ, ye idotenyịn nte ke n̄kpọ ndomokiet iditịbeke. Mbemiso mmọ ẹkekade Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead, ke ntịmidem nnọ utom esenidụt, ebe ama eneme ye ekpri eyeneka esie eren nte ẹdisede ẹban̄a eka mmọ edieke enye ọdọn̄ọde m̀mê obiomode ndo. Ke owụtde ima ọnọ eka mmọ ọkọrọ ye esịtekọm oro enye enyenede ọnọ utom isụn̄utom, ekpri eyeneka esie ama ọdọhọ ete: “Ami mmenyene ubon ye nditọ idahaemi. N̄kemeke ndika anyan usụn̄ nnyụn̄ nnam mme n̄kpọ oro afo ekemede ndinam. Ntre edieke n̄kpọ ekededi etịbede ọnọ Mama, nyese mban̄a enye.”
Ebe ye n̄wan oro ẹnamde utom ke South America ẹma ẹnyene edidianakiet ẹto ubon an̄wan ke ndise mban̄a eka esie oro ọkọsọn̄de. Kiet ke otu nditọeka esie iban ye ebe esie ẹma ẹse ẹban̄a eka esie tutu eyeneka esie oro ọduọ ata idiọk udọn̄ọ. Ndien nso? Man osụhọde editịmede esịt ekededi, ebe eyeneka ama ewet ete: “Adan̄a nte ami ye nditọ idude uwem, mbufo idikpọn̄ke utom isụn̄utom mbufo.” N̄kaiso un̄wam otode ubon ama odu ke ini eyeneka esie an̄wan efen ye ebe esie ẹkekpọn̄de ufọk mmọ ẹnyụn̄ ẹkedụn̄ ke ebiet oro eka okodụn̄de man ẹn̄wam enye, mmọ ẹma ẹnyụn̄ ẹnam ntre tutu enye akpa. Nso edu edidianakiet ke emi edi ntem! Kpukpru mmọ ẹkenam ẹmi man ẹn̄wam mmọ ke utom isụn̄utom.
Mme Ete ye Eka Oro Ẹnọde Jehovah ke Ntatubọk
Mme ete ye eka ẹsiwak ndiwụt n̄wọrọnda esịtekọm kaban̄a edisana utom. Nditọ mmọ ẹdi ubak ke otu ọsọn̄urua inyene oro mmọ ẹkemede ndida n̄kpono Jehovah. (Mme N̄ke 3:9) Ediwak ete ye eka oro ẹdide Christian ẹsịn udọn̄ ẹnọ nditọ mmọ ndidụk utom uyọhọ ini. Ndien etie ndusụk mmọ ukem nte eketiede Hannah, oro ọkọnọde Samuel eyen esie ndinam utom Jehovah “ke nsinsi,” oro edi, ke “adan̄a ini nte enye edidude uwem.”—1 Samuel 1:22, 28.
Utọ eka oro ama ewet eyen esie an̄wan ke Africa ete: “Nnyịn imọkọm Jehovah ke utịbe utịbe ifetutom oro afo enyenede. Nnyịn ikpodorike enyịn ke se ifọnde ikan oro.” Ndien ke idaha efen enye ama ọdọhọ ete: “Edi akpanikọ nte ke ana nnyịn iyak n̄kpọ atak nnyịn ke afo ndidianade n̄kpọn̄ nnyịn, edi nso idara ke edi ntem ndikụt nte ke Jehovah ese aban̄a fi!”
Ke afiakde ekere mme nsio nsio idaha oro ẹkedemerede ke ndinọ se ete ye eka oro ẹsọn̄de ẹkeyomde, isụn̄utom kiet ke Ecuador ama ewet ete: “N̄kere ke n̄kponn̄kan un̄wam oro ami ye n̄wan mi ikọbọde ekedi mme akam ete mi. Ke enye ama akakpa, eka mi ama ọdọhọ nnyịn ete: ‘Akananam usen ndomokiet ibehe ye unana ete fo ndibọn̄ akam nnọ Jehovah nte an̄wam mbufo mbiba ẹka iso ẹdu ke utom mbufo.’”
Ebe ye n̄wan kiet oro ẹsọn̄de oro ẹdude ke California, U.S.A., ẹma ẹkop inemesịt eyeneren mmọ kiet ndidu ke utom uyọhọ ini. Eyen oro ye n̄wan esie ẹkedu ke Spain ke ini eka esie akakpade. Mbon ubon eken ẹma ẹkere nte ke oyom ẹnam ndutịm ndise mban̄a ete. Sia mmọ ẹkeyọhọde ye utom idịbi udia ẹnyụn̄ ẹbọkde nditọ, mmọ ikekereke ke mmimọ imekeme ndibiom mbiomo oro. Utu ke oro, mmọ ẹma ẹkpak ebe ye n̄wan oro ẹdude ke san̄asan̄a utom uyọhọ ini ndinyọn̄ ndi ufọk nnyụn̄ ndise mban̄a ete. Nte ededi, ete oro, kpa ye oro edide isua 79 ke emana, okosụk okokop eti nsọn̄idem, onyụn̄ enyene in̄wan̄în̄wan̄ enyịn ukụt n̄kpọ eke spirit. Ke mbono ubon, ke kpukpru owo ẹma ẹketịn̄ ikọ, ete ama adaha ada onyụn̄ ọsọn̄ọ ọdọhọ ete: “Ami nyom mmọ ẹfiak ẹnyọn̄ Spain ẹkeka iso ke utom mmọ.” Mmọ ẹma ẹnam ntre, edi mmọ n̄ko ẹma ẹn̄wam enye ke mme n̄kpọ obụkidem. Utom mmọ idahaemi edi utom circuit ke Spain. Toto nte ẹkenyene mbono ubon oro, mbon ubon eken ẹwụt esịtekọm ke se ebe ye n̄wan oro ẹnamde ke utom esenidụt. Ke ediwak isua ẹma ẹkebe, eyeneren esie kiet ama emen ete esie ọnyọn̄ ufọk esie ndise mban̄a enye tutu enye akpa.
Ke Pennsylvania, U.S.A., eyenete oro ẹyetde aran emi ama akanam utom usiakusụn̄ ke n̄kpọ nte isua 40 ama ebe isua 90 ke emana ke ini n̄wan esie ọkọdọn̄ọde idiọk idiọk onyụn̄ akpa. Enye ama enyene eyeneren kiet ye nditọ iban ita, ke ẹsiode ediwak nditọ eke spirit ẹfep. Kiet ke otu nditọ esie iban odu ke utom uyọhọ ini ke se ikande isua 40, anamde utom ye ebe esie nte isụn̄utom, ke utom emi ẹsan̄ade-san̄a, ye ke Bethel. Enye ama an̄wam ke ndinam ndutịm man ekeme ndinọ ete esie un̄wam oro odotde. Nditọete n̄kann̄kụk n̄ko ẹma ẹsin̄wam ke ndimen enye n̄ka ukpepn̄kpọ ke Ufọkmbono Obio Ubọn. Ekem, ke ebe esie ama akakpa, enye ama obụp ete esie m̀mê enye oyom imọ ikpọn̄ Bethel man idise iban̄a enye. Enye abat edisana n̄kpọ ke ata ọsọn̄urua n̄kpọ, ndien enye ama ekere ke ẹkeme ndise mban̄a mme udọn̄ imọ ke mme usụn̄ efen. Ntre enye ama ọbọrọ ete: “Oro ekpedi ndiọk n̄kan n̄kpọ oro afo akpanamde, ndien ọkpọdiọk akan edieke ami nyakde fi anam.”
Mme Esop Oro Ẹnọde Un̄wam
Ndusụk esop ẹsin̄wam etieti ke ndise mban̄a ete ye eka oro ẹsọn̄de, ẹmi nditọ mmọ ẹdude ke san̄asan̄a utom uyọhọ ini. Mmọ ẹnen̄ede ẹdara mbon oro ẹsịnde ediwak isua ke utọ utom oro. Ke adan̄aemi mmọ mîkemeke ndibiomode mmọ mbiomo oro N̄wed Abasi odoride mmọ, mme esop ẹmi ẹnam ekese ndinam mbiomo mmọ efere man nditọ mmọ ẹkûkpọn̄ san̄asan̄a utom mmọ.
Ebe ye n̄wan oro ẹtode Germany ẹkedu ke utom esenidụt mmọ ke n̄kpọ nte isua 17, ekese ini oro ekedi ke utom emi ẹsan̄ade-san̄a, ke ini eka ebe oro ọsọn̄de okoyomde ọkpọsọn̄ un̄wam. Kpukpru isua, mmọ ẹma ẹsida ini nduọkodudu mmọ ndin̄wam enye. Mbọhọidụn̄ oro ẹdide Mme Ntiense ẹma ẹnọ ima ima un̄wam n̄ko. Ekem ke ini ebe ye n̄wan oro ẹdude ke utom uyọhọ ini ẹkedude ye eka esie ke ini ọkpọsọn̄ udọn̄ọ, mbiowo esop n̄kann̄kụk ẹma ẹnam ndutịm ndisobo ye mmọ. Mmọ ẹma ẹtịm ẹdiọn̄ọ se ebe ye n̄wan oro ẹkenamde ẹnọ eka oro kpukpru ini. Mmọ n̄ko ẹma ẹdiọn̄ọ ufọn san̄asan̄a utom oro ebe ye n̄wan oro ẹkebuanade. Ntre mbiowo ẹma ẹwụt mmọ ndutịm oro mmọ ẹkenamde ndise mban̄a eka ẹnyụn̄ ẹdọhọ ete: “Afo ukemeke ndise mban̄a enye n̄kan se afo anamde; nnyịn iyan̄wam fi man afo aka iso ke utom fo ke Spain.” Ke isua itiaba ẹmi ẹkebede, mbiowo ẹmi ẹka iso ẹnam ntre.
Ukem ntre, eyenete oro anamde utom ke Senegal toto ke 1967 ama ọbọ ima ima un̄wam oto esop oro ete esie akabuanade. Ke ini afanikọn̄ eketịbede, ebe, ye edima n̄wan esie enyịmede ndibere ye enye, ama anam isan̄ ikpọn̄ aka United States ndin̄wam ete ye eka esie. Enye ama okụt nte ọfọnde imọ ndidu do ke ediwak ọfiọn̄. Ekedi ọkpọsọn̄ idaha, edi ke enye ama akanam se enye ekemede, esop ẹma ẹn̄wam man enye ekeme ndika iso ke utom isụn̄utom esie. Ke se ibede isua 18, esop ẹnọ un̄wam ke ata ediwak usụn̄, akpa ẹnọde ete (idem okposụkedi enye mîkemeke ndidiọn̄ọ ediwak mmọ aba) ndien ekem ẹnọ eka. Ndi oro ama anam eyen esie okûnyene mbiomo aba? Baba; enye esito Senegal anam isan̄ aka ediwak ini onyụn̄ ada ini nduọkodudu esie ndinọ kpukpru un̄wam oro enye ekemede. Edi ediwak mbon esop oro ẹkop inemesịt ndidiọn̄ọ nte ke mmimọ imabuana ke ndinam ebe ye n̄wan oro ẹnamde utom ọkpọsọn̄ do ẹka iso ke san̄asan̄a utom uyọhọ ini ke Senegal.
Jesus ama ọdọhọ nte ke mbon oro ẹkpọn̄de kpukpru n̄kpọ ke ntak eti mbụk ẹyebọ nditọeka iren, nditọeka iban, mme eka, ye nditọ utịm ikikie. (Mark 10:29, 30) Emi enen̄ede edi akpanikọ ke otu mme asan̄autom Jehovah. Ebe ye n̄wan oro ẹnamde utom idahaemi ke Benin, Edem Usoputịn Africa, ẹma ẹkụt emi ke san̄asan̄a usụn̄ ke ini Mme Ntiense iba oro ẹdude ke esop ete ye eka mmọ ẹkedọhọde mmọ ẹkûfịna idem mmọ kaban̄a ete ye eka. Mmọ ẹma ẹdian ẹte: “Ete ye eka mbufo ẹdi ete ye eka nnyịn n̄ko.”
Ih, ediwak usụn̄ ẹdu oro nnyịn ikemede ndiwụt nte ke nnyịn imabat ifet edisana utom nnyịn ke ọsọn̄urua n̄kpọ. Ndi odu mme usụn̄ ẹmi afo ekemede ndinam emi ọyọhọ ọyọhọ?
[Mme ndise ke page 26]
Mmọ ẹma ẹnọ idemmọ unyịme unyịme ndinam san̄asan̄a utom uyọhọ ini