Nte Owo Ekededi Enen̄ede Ekere Aban̄a?
“Mmọn̄eyet mmọ ẹmi owo ẹfịkde” amakabade udiọn̄ mmọn̄. Mmọ ẹsiaha ke enyịn mmọ ẹmi ẹsobode anana-ibat “edinam ufịk” ke ofụri ererimbot. Mbon oro ẹnọmọde ẹsiwak ndikere nte ke mmimọ inyeneke owo “eke ọdọn̄de mmọ esịt”—nte ke baba owo kiet inen̄ekede ikere iban̄a mmimọ.—Ecclesiastes 4:1.
KPA ye udiọn̄ mmọn̄eyet emi, ndusụk owo idọn̄ke enyịn iban̄a ndutụhọ ekemmọ owo. Mmọ ẹbọp enyịn ẹbaha ubiak mbon en̄wen, kpa nte oku ye Levite oro ke n̄ke Jesus Christ aban̄ade owo oro ẹkemiade, ẹwode, ẹnyụn̄ ẹkpọn̄de ẹnịm ekpere ndikpa ke mben usụn̄. (Luke 10:30-32) Adan̄a nte n̄kpọ mîdiọkke ye mmọ ye ubon mmọ, mmọ idọn̄ke enyịn iban̄a mbon en̄wen. Ke nditịm ntịn̄, mmọ ẹdọhọ, “Nso ibehe nnyịn do?”
Nnyịn ikpenyeneke ndikop n̄kpaidem mban̄a emi. Apostle Paul ama ebem iso etịn̄ ete ke “ukperedem ini” ediwak owo ẹyenana “ima uduot owo.” (2 Timothy 3:1, 3) Anam-ndụn̄ọde kiet ama eseme aban̄a mme edu unana edikere mban̄a ẹmi ẹkọride. Enye ọkọdọhọ ke “obufa ido uwem eke unana edikere mban̄a mbon efen amada itie akani ekikere ye ido Ireland ẹdide edikere mban̄a ye edibuana n̄kpọ.” Ke ofụri ererimbot, mme owo ẹsinam n̄kpọ ẹnyụn̄ ẹda n̄kpọ ẹnọ idemmọ, edi ikam inyeneke-nyene udọn̄ iban̄a nnanenyịn mbon en̄wen.
Ẹyom Owo Emi Ekerede Aban̄a
Ke akpanikọ ẹyom owo emi ekerede aban̄a. Ke uwụtn̄kpọ, kere ban̄a ikpọn̄ eren Germany oro “ẹkekụtde etiede ke iso ekebe ndise esie—isua ition ke enye ama akakpa ke Christmas.” Owo iketịghi “obiomo-ndo, ikpọn̄ eren oro ẹkesiode ndọ” mi, emi mfụhọ mfụhọ ifiọk n̄kpọntịbe esie ke uwem ẹkenamde okop idiọkesịt, ibọhọke ke okụk ban̄k oro ẹkesisiode okụk ufọk esie ama okokụre. Owo ndomokiet ikenen̄ekede ikere iban̄a enye.
Kere, n̄ko, ban̄a mme anana-un̄wam mbon ẹmi mme okopodudu, ọdiọk-itọn̄ mbọn̄ ẹnọmọde. Ke ikpehe kiet, n̄kpọ nte owo 200,000 (mbahade kiet ke itie inan̄ eke ofụri mbio obio) “ẹma ẹkpan̄a ke ntak ufịk ye akan̄” ke ẹma ẹkeda afai ẹbọ mmọ isọn̄ mmọ. Mîdịghe kere ban̄a nditọwọn̄ oro ẹkesion̄ode ẹnyan ẹnọ ibak ibak edinam oro owo mîkemeke ndinịm. Ntọt kiet ọkọdọhọ ete: “Ibat nditọwọn̄ ke [idụt kiet] oro ẹkekụtde akpakịp enyene-ndịk edinam—uwotowo, umia, idan̄ n̄kanubọk, oro ndusụk ini mme uyen en̄wen ẹsinamde, edi n̄kpọ akpade owo idem.” Ekeme ndin̄wan̄a fi ntak emi owo unọmọ utọ ukwan̄ikpe oro ekemede ndibụp ye mmọn̄eyet ete, “Nte owo ekededi enen̄ede ekere aban̄a mi?”
Nte ekemde ye ntọt kiet otode Edidiana Mme Idụt, owo biliọn 1.3 ke mme idụt ẹtọn̄ọde-tọn̄ọ ntatenyịn ẹnyene ndida se mîyọhọke dollar United States kiet ndu uwem ke usen. Ana mmọ ẹyịk m̀mê owo ekededi ekere aban̄a. Ukem ntre ke edi ye ediwak tọsịn mbon itọkekọn̄ ẹmi, nte ntọt odude ke The Irish Times ọdọhọde, “ẹnyenede ndidu ke idiọk idaha edidu ke ntaha ntaha itienna m̀mê idụt oro mîmaha isenowo m̀mê ndidomo ndifiak nnyọn̄ obio emana oro ekọn̄ m̀mê ubahade eke ekpụk osụk osobode [m̀mê, abaharede].” Ukem ntọt oro ama esịne mfụhọ mfụhọ usụn̄ edinam emi: “Bọp enyịn fo, bat ita, eyenọwọn̄ kiet ndisụk n̄kpa edi oro. Kpa kiet ke otu nditọwọn̄ 35,000 oro ẹdikpan̄ade mfịn ito udia oro mînọhọ nsọn̄idem m̀mê udọn̄ọ oro ẹkemede ndikpan.” Eyịghe idụhe ediwak owo ẹsemede ke nnanenyịn ye iyatesịt!—Men Job 7:11 domo.
Ndi kpukpru emi ekenyene nditịbe ntem? Ke nditịm ntịn̄, nte odu owo emi ekerede aban̄a onyụn̄ enyenede odudu nditre ndutụhọ nnyụn̄ n̄kọk kpukpru ubiak oro mme owo ẹsobode?
[Ebiet Ẹdade Ndise Ẹto ke page 2]
Ikpaedem ye page 32: Reuters/Nikola Solic/Archive Photos
[Ebiet Ẹdade Ndise Ẹto ke page 3]
A. Boulat/Sipa Press