Lukas

6 Nu hændte det en sabbat at han var på vej gennem nogle kornmarker, og hans disciple var optaget af at plukke aks+ og spise dem, idet de gned dem mellem deres hænder.+ 2 Da sagde nogle af farisæerne: „Hvorfor gør I noget som ikke er tilladt på sabbatten?“+ 3 Men Jesus sagde som svar til dem: „Har I aldrig læst om det David+ gjorde da han og de mænd der var med ham blev sultne?+ 4 Hvordan han gik ind i Guds hus, fik fremlæggelsesbrødene,*+ spiste og gav deraf til dem der var med ham, noget som det ikke er tilladt nogen at spise, undtagen præsterne alene?“+ 5 Han fortsatte så med at sige til dem: „Menneskesønnen er sabbattens Herre.“+

6 Der var en anden sabbat+ hvor han gik ind i synagogen og begyndte at undervise. Og der var en mand til stede hvis højre hånd var vissen.+ 7 De skriftlærde og farisæerne holdt nu skarpt øje med+ ham for at se om han ville kurere på sabbatten, så de kunne finde noget at anklage ham for.+ 8 Han kendte imidlertid deres overvejelser,+ og dog sagde han til manden med den visne hånd: „Rejs dig og stil dig her i midten.“ Og han rejste sig og trådte frem.+ 9 Så sagde Jesus til dem: „Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre godt på sabbatten+ eller at gøre fortræd, at redde en sjæl* eller at ødelægge den?“+ 10 Og efter at have set rundt på dem alle sagde han til manden:* „Ræk din hånd frem.“ Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen.+ 11 Men de blev fyldt af raseri, og de begyndte at tale med hinanden om hvad de skulle gøre ved Jesus.+

12 Det var engang i de dage han gik op på bjerget for at bede,+ og han tilbragte hele natten i bøn til Gud.+ 13 Men da det blev dag kaldte han sine disciple til sig og valgte tolv ud iblandt dem, og dem kaldte han „apostle“:+ 14 Simon, som han også kaldte Peter,+ og Andreas, hans broder, og Jakob og Johannes,+ og Filip+ og Bartolomæʹus, 15 og Mattæʹus og Thomas,+ og Jakob, Alfæʹus’ [søn], og Simon der kaldes „den Nidkære“,*+ 16 og Judas, Jakobs [søn], og Judas Iskarioʹt, der blev forræder.+

17 Og han kom ned sammen med dem og stillede sig på et jævnt sted, og der var en stor skare af hans disciple, og en stor mængde af folk+ fra hele Judæa og Jerusalem og kystegnen ved Tyʹrus og Ziʹdon, som var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme.+ 18 Selv de der var plaget af urene ånder blev kureret. 19 Og alle de mange mennesker søgte at røre+ ved ham, da en kraft+ udgik fra ham og helbredte alle.

20 Og han så op på sine disciple og sagde:+

„Lykkelige* er I fattige,+ for Guds rige er jeres.

21 Lykkelige er I som sulter nu,+ for I vil blive mættet.+

Lykkelige er I som græder nu, for I skal le.+

22 Lykkelige er I når menneskene hader jer,+ og når de for Menneskesønnens skyld udelukker jer og skælder jer ud og afviser+ jeres navn som ondt. 23 I skal fryde jer på den dag og springe, for, se, jeres belønning er stor i himmelen, for det var det samme deres forfædre plejede at gøre ved profeterne.+

24 Men ve jer, I rige,+ for I har fået hele jeres trøst.+

25 Ve jer, I som er mætte nu, for I skal sulte.+

Ve jer, I som ler nu, for I skal sørge og græde.+

26 Ve jer, når alle mennesker taler godt om jer, for det var det samme deres forfædre plejede at gøre ved de falske profeter.+

27 Men jeg siger til jer som hører efter: Bliv ved med at elske jeres fjender,+ at gøre godt+ mod dem der hader jer, 28 at velsigne dem der forbander jer, at bede for dem der fornærmer jer.+ 29 Den der slår dig på den ene kind,+ skal du også tilbyde den anden; og den der tager din yderklædning,+ skal du ikke forbyde også [at tage] underklædningen. 30 Giv enhver som beder dig,+ og når nogen tager dine ting, så kræv [dem] ikke tilbage.

31 Og sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre* mod dem.+

32 Og hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken anerkendelse kan I så vente for det? Selv synderne elsker jo de mennesker der elsker dem.+ 33 Og hvis I gør godt mod dem der gør godt mod jer, hvilken anerkendelse kan I så vente for det? Selv synderne gør det samme.+ 34 Og hvis I låner ud [uden renter]+ til dem som I håber at få igen fra, hvilken anerkendelse kan I så vente for det? Selv syndere låner ud [uden renter] til syndere for at få lige så meget igen.+ 35 I skal derimod blive ved med at elske jeres fjender og at gøre godt og at låne ud [uden renter],+ uden at håbe at få noget igen; så skal jeres belønning være stor, og så vil I være den Højestes sønner,+ for han er venlig+ mod de utaknemmelige og onde. 36 Vær fortsat barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig.+

37 Og hold op med at dømme, så skal I afgjort ikke dømmes;+ og hold op med at fordømme, så skal I afgjort ikke fordømmes. Bliv ved med at frikende, så vil I blive frikendt.+ 38 Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer.+ Et godt mål, der er presset, rystet og som løber over, vil man give i jeres skød.* For med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“+

39 Så sagde han også til dem i billedtale: „En blind kan ikke lede en blind, vel? Begge vil falde i et hul, ikke sandt?+ 40 En elev står ikke over sin lærer, men enhver som er fuldt ud oplært vil være som sin lærer.+ 41 Hvorfor ser du da splinten der er i din broders øje, men bemærker ikke den bjælke der er i dit eget øje?+ 42 Hvordan kan du sige til din broder: ’Broder, lad mig tage den splint ud der er i dit øje,’ du som ikke ser bjælken i dit eget øje?+ Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje,+ og så vil du se klart til at tage splinten ud som er i din broders øje.+

43 For der er ikke noget godt træ som frembringer rådden frugt; der er heller ikke noget råddent træ som frembringer god frugt.+ 44 Hvert træ kendes nemlig på sin egen frugt.+ For eksempel plukker man ikke figner af tjørn, og heller ikke druer af en tornebusk.+ 45 Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode forråd,+ men et ondt menneske kommer frem med noget ondt fra sit onde [forråd]; for af hjertets overflod taler munden.+

46 Hvorfor kalder I mig da ’Herre! Herre!’ når I ikke gør hvad jeg siger?+ 47 Enhver der kommer til mig og hører mine ord og gør efter dem — jeg vil vise jer hvem han ligner:+ 48 Han ligner en mand som byggede et hus, som gravede og gik dybt ned og lagde grundvold på klippen. Så kom der oversvømmelse,+ og floden væltede frem mod det hus, men den kunne ikke rokke det, for det var bygget godt.+ 49 Derimod ligner den der hører og som ikke gør derefter,+ en mand som byggede et hus på jorden uden grundvold. Floden væltede frem imod det, og straks styrtede det sammen, og ødelæggelsen+ af det hus blev stor.“+