En bøn af David.
86 Bøj, Jehova, dit øre. Svar mig,+
for jeg er nødstedt og fattig.+
2 Vogt min sjæl, for jeg er loyal.+
Frels, du min Gud, din tjener som stoler på dig.+
3 Vis mig din gunst, Jehova,+
for på dig kalder jeg dagen lang.+
4 Få din tjeners sjæl til at fryde sig,+
for til dig, Jehova, løfter jeg min sjæl.+
5 For du, Jehova, er god+ og rede til at tilgive;+
og [din] loyale hengivenhed er stor mod alle der kalder på dig.+
6 Lyt, Jehova, til min bøn;+
og giv agt på min højlydte tryglen.+
7 På min trængsels dag vil jeg kalde på dig,+
for du vil svare mig.+
8 Der er ingen som du blandt guderne, Jehova,+
og ingen gerninger er som dine.+
9 Alle nationerne som du har frembragt, vil komme,+
og de vil bøje sig for dig, Jehova,+
og herliggøre dit navn.+
10 For du er stor og gør undere;+
du er Gud, du alene.+
11 Lær mig, Jehova, din vej.+
Jeg vil vandre i din sandhed.+
Forén mit hjerte om at frygte dit navn.+
12 Jeg priser dig, Jehova min Gud, med hele mit hjerte,+
og jeg vil herliggøre dit navn til fjerne tider;
13 for din loyale hengivenhed er stor imod mig,+
og du har udfriet min sjæl fra Sheʹols dyb.+
14 Gud, de overmodige har rejst sig mod mig;+
og forsamlingen af tyranner har efterstræbt min sjæl,+
og de har ikke holdt sig dig for øje.+
15 Men du, Jehova, er en barmhjertig og nådig Gud,+
sen til vrede+ og rig på loyal hengivenhed og sandhed.+
16 Vend om til mig og vis mig din gunst.+
Giv din tjener styrke fra dig+
og frels din trælkvindes søn.+
17 Gør et tegn i forbindelse med mig, et som viser [din] godhed,
så de der hader mig kan se det og blive til skamme.+
For du, Jehova, har hjulpet og trøstet mig.+