1J Titler og betegnelser der anvendes om Jehova

(DEN) ALLERHELLIGSTE. Hebr.: Qedhosjīmʹ, hvor flertal betegner ypperlighed og majestæt. — Ord 30:3.

(DEN) ALLERHØJESTE. Aram.: ’Æljōnīnʹ. — Da 7:18, 22, 25, 27.

(DEN) ALMÆGTIGE. Hebr.: Sjaddajʹ, flertal betegner ypperlighed og majestæt, forekommer 41 gange og oversættes „den Almægtige“. (1Mo 49:25; Sl 68:14) Det tilsvarende ord i De Kristne Græske Skrifter er Pantokraʹtōr og betyder „almægtig“ eller „den der hersker over alle; den der har al magt“. (2Kor 6:18; Åb 15:3) Udtrykket ’El Sjaddajʹ, „Gud den Almægtige“, forekommer 7 gange i M og betegner Jehova som den der har uovervindelig magt. — 1Mo 17:1; 2Mo 6:3.

DEN [SANDE] GUD. Hebr.: ha’Ælohīmʹ. — Se Till. 1F.

DEN [SANDE] GUD. Hebr.: ha’Elʹ. — Se Till. 1G.

DEN [SANDE] HERRE. Hebr.: ha’Adhōnʹ. — Se Till. 1H.

(DEN) EVIGE GUD. Hebr.: ’El ’ōlamʹ. — 1Mo 21:33.

EVIGHEDENS KONGE. Gr.: Basileusʹ tōn aiōʹnōn. — 1Ti 1:17; Åb 15:3.

FADER. Hebr.: ’Av; gr.: Patērʹ; lat.: Paʹter; som Skaberen (Es 64:8); som den der giver evigt liv til alle som tror. (Joh 5:21) Udtrykket „hellige Fader“ bruges kun om Jehova. — Joh 17:11. Jf. Mt 23:9.

FRELSER. Hebr.: Mōsjīʹa’ (Es 43:11; 45:21); gr.: Sōtērʹ. — Lu 1:47.

(DEN DER) FREMBRINGER (NOGET). Hebr.: ’Osehʹ. (Sl 115:15; Jer 10:12) Undertiden i flertal til betegnelse af ypperlighed og storhed. — Es 54:5.

(DEN) GAMLE AF DAGE. Aram.: ’Attīqʹ Jōmīnʹ. — Da 7:9, 13, 22.

GUD. Hebr.: ’El, uden den bestemte artikel, betyder sandsynligvis „den mægtige, den stærke“. — 1Mo 14:18.

GUD. Hebr.: ’Ælōʹah, ental af ’Ælohīmʹ, uden den bestemte artikel. Ordet forekommer 41 gange i Jobs Bog og 16 gange i andre bøger. — Job 3:4.

GUD. Hebr.: ’Ælohīmʹ, uden den bestemte artikel. Aaron Ember siger i The American Journal of Semitic Languages and Literatures, årg. XXI, Chicago og New York 1905, s. 208: „At sproget i GT fuldstændig har opgivet tanken om flertal i forbindelse med אלהים [’Ælohīmʹ] (når det anvendes om Israels Gud) fremgår især af den omstændighed at det næsten uden undtagelse konstrueres med verballeddet i ental og står med en adjektivisk bestemmelse i ental. . . . אלהים [’Ælohīmʹ] må snarere forklares som intensiv flertal til betegnelse af storhed og majestæt, svarende til udtrykket Den Store Gud. Det hører sammen med flertalsformerne אדנים [’adhonīmʹ, „herre“] og בעלים [be‛alīmʹ, „ejer; herre“], der anvendes om mennesker.“ ’Ælohīmʹ retter opmærksomheden mod Jehovas styrke som Skaberen og forekommer 35 gange i skabelsesberetningen. — 1Mo 1:1–2:4.

GUDERNES GUD (HERRERNES HERRE). — 5Mo 10:17; Da 2:47.

(EN) HELLIG GUD. Hebr.: ’Ælohīmʹ qedhosjīmʹ. — Jos 24:19.

HELLIG, HELLIG, HELLIG. Hebr.: qadhōsjʹ, qadhōsjʹ, qadhōsjʹ. Anvendt om Jehova rummer dette udtryk tanken om hellighed og renhed i højeste grad. — Es 6:3; Åb 4:8.

HYRDE. — Sl 23:1; 1Pe 2:25.

HÆRSTYRKERS JEHOVA. Dette udtryk med mindre variationer forekommer 283 gange i M. Det forekommer også 2 gange i De Kristne Græske Skrifter hvor Paulus og Jakob citerer fra eller hentyder til profetier i De Hebraiske Skrifter. (Se Ro 9:29; Jak 5:4.) Udtrykket „Hærstyrkers Jehova“ sigter til den magt som universets Hersker besidder, idet han har vældige hære af åndeskabninger under sin kommando. — Sl 103:20, 21; 148:2; Es 1:24; Jer 32:17, 18. Se Till. 1E.

(DEN) HØJESTE. Hebr.: ‛Æljōnʹ. — 5Mo 32:8; Sl 9:2; 83:18.

JEG VIL VÆRE DET SOM JEG VIL VÆRE. — Se 2Mo 3:14, fdn.

JEHOVA GUD. — 1Mo 2:4. Se Till. 1A.

JERES SJÆLES TILSYNSMAND. — 1Pe 2:25.

KLIPPEN. Hebr.: hatsTsurʹ. Bruges billedligt til at beskrive Jehova som fuldkommen, trofast, retfærdig og redelig (5Mo 32:4); som en fader (5Mo 32:18); som en fæstning (2Sa 22:32; Es 17:10); som en tilflugt, et tilflugtsbjerg (Sl 62:7; 94:22); som en kilde til frelse. — 5Mo 32:15; Sl 95:1.

(DEN) LEVENDE GUD. Hebr.: ’Ælohīmʹ, med chajjīmʹ, adjektiv i flertal (5Mo 5:26), eller med chaj, adjektiv i ental (Es 37:4, 17); gr.: Theosʹ zōn. — He 3:12.

(DEN) LYKKELIGE GUD. Gr.: makaʹrios Theosʹ. — 1Ti 1:11.

LÆRER. Hebr.: Mōræhʹ. (Job 36:22) Store Lærer. — Es 30:20.

MAJESTÆTEN. Hebr.: ’Addirʹ. (Es 33:21) Gr.: Megalōsyʹnē, der betegner en overordnet og ophøjet stilling. — He 1:3; 8:1.

NATIONERNES KONGE. Hebr.: Mæʹlækh haggōjīmʹ. — Jer 10:7.

SANDHEDENS GUD. Hebr.: ’El ’Æmæthʹ, betegner Jehova som sand og trofast i alt hvad han gør. — Sl 31:5.

SKABER. Hebr.: Bōre’ʹ. (Es 42:5) Store Skaber. — Præ 12:1.

SKINSYG. Hebr.: Qanna’ʹ, som betyder „den der kræver udelt hengivenhed“. — 2Mo 34:14; se også Ez 5:13.

(DEN) STORE GUD. Aram.: ’Ælahʹ rav. — Da 2:45.

SUVERÆNE HERRE. — 1Mo 15:2; Lu 2:29. Se Till. 1E.