2A Ekstraordinære punkter — Puncta extraordinaria

I 15 tilfælde er visse ord i M mærket med prikker eller punkter (puncta) og i nogle håndskrifter med lodrette eller vandrette streger. Det drejer sig om følgende steder: 1Mo 16:5; 18:9; 19:33; 33:4; 37:12; 4Mo 3:39; 9:10; 21:30; 29:15; 5Mo 29:29; 2Sa 19:19; Sl 27:13; Es 44:9; Ez 41:20; 46:22. Hvert enkelt sted er kommenteret i fodnoterne.

Det er omstridt hvad prikkerne helt nøjagtigt betyder. Nogle betragter dem som mærker til angivelse af at noget skal slettes. Andre mener at prikkerne angiver at de markerede ord har manglet i nogle af de håndskrifter man har sammenlignet afskriften med, så læsemåden er blevet betragtet som tvivlsom. Nogle tillægger prikkerne den funktion at skulle minde læseren om en eller anden forklaring som oldtidens hebraisktalende forbandt med disse ord. Andre hævder at prikkerne havde til formål at hindre at afskrivere udelod dele af den hebraiske tekst som ved første øjekast eller ved sammenligning med parallelsteder kunne forekomme overflødige.

Om de ekstraordinære punkter siger Gins.^Int, s. 320, 321: „Det ses heraf at oldtidens autoriteter anså punkterne for at være en afmærkning af de pågældende bogstaver og ord som uægte og at profeten Elias, som skal løse alle tvivlsspørgsmål og problemer, vil tilkendegive sin afgørelse angående dem når han fremstår. Den praksis at bruge prikker til at afmærke ord som uægte var ikke begrænset til de dage. Senere skriftlærde fulgte fortsat de gamle soferims eksempel, sådan som den der studerer hebraiske håndskrifter kan se.“