5D Opbruddet for at være sammen med Kristus

Flp 1:23 — „opbruddet“. Gr.: to analyʹsai; lat.: dissolʹvi

Verbet analyʹsai (af analyʹō, „løse op“, „afrejse“, „bryde op“) bruges her som verbalsubstantiv. Det forekommer kun én gang til i De Kristne Græske Skrifter, i Lu 12:36, hvor det bruges om herrens tilbagevenden fra brylluppet. Det tilsvarende substantiv anaʹlysis forekommer én gang, i 2Ti 4:6, hvor apostelen siger: „Tiden for mit opbrud er nært forestående.“ I Lu 12:36 har vi gengivet verbet med „vender tilbage“, fordi det sigter til at tjenernes herre bryder op fra og forlader brylluppet for at vende hjem. I Flp 1:23 har vi imidlertid ikke gengivet verbet med „tilbagevenden“ eller „afrejse“, men med „opbrud“. Årsagen er at ordet kan have to betydninger på dette sted: apostelens eget opbrud for at være sammen med Kristus når han vender tilbage, og Herrens opbrud fra det der holder ham tilbage i himmelen, så han kan vende tilbage som han har lovet.

Man bør ikke udlægge apostelens ord sådan at han straks ved sin død forventede at blive forvandlet til en ånd for at være sammen med Kristus for evigt. En sådan forening med Herren Kristus ville først blive mulig når Kristus vendte tilbage og de som var døde i samhørighed med Kristus opstod som de første, ifølge apostelens eget inspirerede udsagn i 1Ts 4:15-17. Det er denne begivenhed, nemlig Kristi tilbagevenden og apostelens opbrud for altid at være sammen med Herren, Paulus sigter til i Flp 1:23. Han siger her at der umiddelbart står to muligheder åbne for ham, nemlig: (1) at leve videre i kødet, og (2) at dø. På grund af omstændighederne giver han udtryk for at han er under pres fra disse to ting, uden at gøre kendt hvad han vil vælge. Derpå nævner han en tredje ting, som han virkelig ønsker. Her er der ingen tvivl om hvad han foretrækker, nemlig „opbruddet“, for det betyder at han skal være sammen med Kristus.

Udtrykket to analyʹsai, „opbruddet“, kan derfor ikke referere til apostelens død som menneske og til at han skulle forlade dette liv. Det må referere til det der skulle ske ved Kristi genkomst og nærværelse (se Till. 5B), når alle de som var døde i Kristus skulle opstå for at være sammen med ham for evigt.