2. Timotheus
4 Jeg pålægger dig højtideligt over for Gud og Kristus Jesus,* som skal dømme+ levende og døde,+ og ved hans tydelige fremtræden+ og hans rige:+ 2 forkynd ordet,+ vær på færde når tiden er gunstig+ og når tiden er ugunstig,+ retled,+ irettesæt,* tilskynd, med al langmodighed+ og undervisning. 3 For der kommer en tid da de ikke vil finde sig i den sunde lære,+ men efter deres egne ønsker vil de samle sig en masse lærere for at få deres ører kildret;+ 4 og de vil vende ørerne bort fra sandheden og vende sig til usande historier.*+ 5 Du, derimod, vær ædru+ i alle ting, lid ondt,+ gør en evangelieforkynders* gerning,+ fuldfør* din tjeneste.+
6 Jeg udgydes nemlig allerede som et drikoffer,+ og tiden for mit opbrud*+ er nært forestående. 7 Jeg har kæmpet den gode kamp,+ jeg har fuldendt løbet,+ jeg har bevaret troen.*+ 8 Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone,+ som Herren, den retfærdige dommer,+ vil give mig som belønning+ på den dag,+ dog ikke kun mig, men også alle dem som med kærlighed har imødeset hans tydelige fremtræden.
9 Gør dit yderste for snart at komme til mig.+ 10 For Deʹmas+ har forladt mig fordi han fik kærlighed til den nuværende tingenes ordning,*+ og han er taget til Thessaloʹnika, Kresʹkens til Galaʹtien,+ Titus til Dalmaʹtien. 11 Lukas alene er hos mig. Tag Markus og bring ham med dig, for han er nyttig+ for mig og kan gøre tjeneste. 12 Men Tyʹkikus+ har jeg sendt af sted til Eʹfesus. 13 Når du kommer, så bring den kappe med som jeg efterlod i Troʹas+ hos Karʹpus, og skriftrullerne,* især dem af pergament.
14 Alexander,+ kobbersmeden, har tilføjet mig meget ondt — Jehova* vil gengælde ham efter hans gerninger+ — 15 og du skal også vogte dig for ham, for han har modstået vore ord overmåde meget.
16 Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp, nej, de forlod mig alle+ — måtte det ikke blive tilregnet dem+ — 17 men Herren stod mig bi+ og indgød mig kraft,+ for at forkyndelsen kunne blive fuldført gennem mig og alle nationerne høre den;+ og jeg blev udfriet af løvens gab.+ 18 Herren vil udfri mig fra enhver ond gerning+ og vil frelse mig til sit himmelske rige.+ Ham tilkommer herligheden i evighedernes evigheder. Amen.
19 Hils Prisʹka*+ og Aʹkvila og Onesiʹforus’+ husstand.
20 Eraʹstus+ blev i Korinth,+ men Troʹfimus+ efterlod jeg syg i Mileʹt.+ 21 Gør dit yderste for at komme før vinteren.
Euʹbulus sender dig sine hilsener, og [det gør også] Puʹdens og Liʹnus og Klauʹdia og alle* brødrene.
22 Herren være med den ånd du lægger for dagen.+ Hans ufortjente godhed være med jer.