Se den „vidnedysse“ Gilead har rejst!

DEN 7. MARTS i år var afslutningsdagen for den halvtredsindstyvende klasse på Vagttårnets bibelskole Gilead. Højtideligheden fandt sted i Jehovas vidners kongressal i New York. Det var en særlig lejlighed fordi elevernes antal nu rundede de 5000. I alt har 5037 nu gennemgået Gileadskolens specielle undervisning for missionærer.

Afslutningshøjtideligheden, der varede hele dagen, var en stor oplevelse. En række talere, blandt andet præsidenten og vicepræsidenten for Watch Tower Society, N. H. Knorr og F. W. Franz, gav gode bibelske formaninger. Alle de halvtreds elever modtog skolens diplom sammen med en udnævnelse til at tjene i et fremmed distrikt. De kom fra otte lande og blev sendt ud til nitten.

Om eftermiddagen spillede eleverne selv et afvekslende musikprogram og opførte et bibelsk skuespil. Skuespillet var bygget over temaet „Jehova velsigner de loyale“ og dannede et passende højdepunkt på en dag som de 1999 der var inviteret vil huske længe.

For mange af de tilstedeværende bragte denne afslutning for den halvtredsindstyvende klasse minder frem fra dengang for otteogtyve år siden da skolen blev indviet, den 1. februar 1943, midt under den anden verdenskrig. Ved den lejlighed skitserede N. H. Knorr, skolens præsident, skolens formål. Formålet var, for at citere ham, at „berede forkyndere som, med Guds hjælp, over hele jorden vil rejse en VIDNEDYSSE for Riget og for hævdelsen af Jehovas navn; . . . Vi tror at i overensstemmelse med skolens navn [Gilead betyder ’vidnedysse’] vil et vidnesbyrd udgå herfra til alle dele af jorden og at et sådant vidnesbyrd vil stå som et monument til Guds ære“.

Dette var bestemt et ophøjet og ædelt formål, men kunne det nogen sinde opfyldes? Nogle har måske undret sig da eleverne fra den første klasse i 1943-1944 kun blev sendt til Costa Rica, Cuba, Mexico og Puerto Rico. Men i tjenesteåret 1945 blev missionærer sendt til Alaska, Brasilien, Britisk Honduras, Canada, Chile, Den dominikanske Republik, Guatemala, Haiti, Nicaragua, Panama og Uruguay.

Efterhånden som flere endte deres studier på Gilead rejste de til Afrika, Europa, Asien og mange øområder rundt omkring i verden. Så ved slutningen af 1949 var de travlt optaget af at forkynde om Guds rige i mere end firs forskellige lande. I løbet af 1950erne blev flere sendt til næsten halvtreds lande, og siden 1960 er yderligere tredive lande blevet velsignet med disse specielt uddannede tjenere. Missionærer udgået fra Gileadskolen var ved slutningen af tjenesteåret 1970 blevet sendt til i alt 159 lande.

I cirka fyrre af disse lande havde der været forkyndt meget lidt, om overhovedet noget, inden missionærerne ankom. Her og der fandt man somme tider nogle få isolerede forkyndere af Guds rige, men det virkelig veltilrettelagte og organiserede vidnearbejde begyndte først da missionærerne kom. Det gælder lande som Bolivia, Colombia, Den dominikanske Republik, El Salvador, Elfenbenskysten, Guatemala, Haiti, Island, Israel, Korea, Laos, Malagasy, De hollandske Antiller, Nicaragua, Peru, Portugal, Senegal, Singapore, Venezuela og Vietnam.

Væksten i nogle af disse lande har været intet mindre end fænomenal. Nicaragua er et eksempel på denne vækst. Da to missionærer fra skolen ankom i 1945 var der ingen Jehovas vidner. Men sidste år var der en skare på 1446 der rapporterede som aktive forkyndere sammen med 21 missionærer. Eller læg mærke til hvad der skete i Korea. I 1949 da to missionærer ankom var der kun 13 forkyndere af Riget. Men hvilken vækst der er sket i løbet af de sidste tyve år — 12.267 forkyndere har rapporteret sammen med 18 missionærer i 1970!

Der er stadig en del lande hvor det ikke har været muligt for missionærerne at komme ind. Sovjetunionen og dens satellitstater bag jerntæppet er meget imod at endog deres egne borgere forkynder at Jehovas herlige, messianske rige er menneskets eneste håb om fred og fremgang.

I øjeblikket tjener missionærer fra Gilead i kun 124 lande. Dette skyldes i vid udstrækning den fjendtlige holdning som nogle regeringer har over for Jehovas vidner og som kommer til udtryk ved at de udviser de missionærer der allerede er der. Dette skete for eksempel i Kommunistkina da to missionærer som blev sendt til Shanghai i 1947, i 1958 blev arresteret på grundlag af opdigtede anklager. Efter at have udstået straffe på fem og syv års fængsel blev de udvist af Kina. Missionærer er også, til skam for disse landes regeringer, blevet udvist af Burma, Cameroun, Gabon, Malagasy, Malawi, Zambia og andre lande.

Da den første klasse havde afslutning den 23. juni 1943 advarede N. H. Knorr om at disse udsendinge for Kristi rige kunne forvente sådanne oplevelser. „Vejen forude,“ erklærede han, „er måske lang; den er måske hård. Vi er sikre på at den vil blive hård, men måske bliver den ikke så lang. Den vil ikke blive så lang som den Abraham måtte gå, eller Moses, eller de andre profeter . . . Men ligegyldig hvad tid det bliver, så lad prøvelsen af jeres tro udvirke tålmodighed, udholdenhed; . . . at jeres integritet må findes dadelfri, idet I gør Guds vilje til hver en tid, . . . og aldrig mangler nidkærhed, hengivenhed og lydighed.“

Præsident Knorr henviste så til hvad bibelskribenten Jakob (1:5) siger om visdom: „’Hvis nogen af jer står tilbage i visdom’ under de prøvelser I vil komme ud for, hav så tro på visdommens Kilde og bed til ham.“ Interessant nok valgte præsident Knorr her ved den sidste afslutningshøjtidelighed igen visdom som sit tema, og igen ud fra Jakobs brev: „Er der nogen viis og forstandig iblandt jer?“ — Jak. 3:13

Hvilken glæde for mere end halvdelen af de 5000 missionærer der stadig er i deres tildelte distrikter, at se hvor rigt Jehova har velsignet dette forkyndelsesarbejde. Især for de mere end 35 fra den første Gileadklasse (på i alt 94) som har kunnet blive i deres distrikter. De har set væksten fra mindre end 110.000 lovprisere af Jehova over hele jorden i 1943 til tretten gange så mange i 1970 — 1.483.430!

Denne vækst skyldes selvfølgelig ikke kun missionærernes indsats. En mere realistisk målestok for skolens indvirkning på arbejdet er den kolossale udvidelse i antallet af de lande der er blevet nået med forkyndelsen. I 1943 var der kun 55 lande der rapporterede forkyndelse, men der var 206 lande i 1970! Hvilken mægtig „vidnedysse“ for Riget og for ophøjelsen af Jehovas navn har skolen ikke rejst. Ved Jehovas styrke og velsignelse opfylder Gileadskolen i sandhed sit formål.

[Illustration på side 14]

Vagttårnets bibelskole gileads 50. klasse

Fra venstre til højre. Forreste række: H. Schmidt, R. Theiser, I. Jepsen, J. Shiroma, S. Shiroma, B. Jakobsen, U. Hake, B. Claesson. Anden række: E. Tsutsui, K. Sjoberg, M. Pauschack, I. Kober, T. Lathrop, G. Bleckmann, I. Schlosser, M. Hansen. Tredje række: K. Pauschack, A. Hoder, M. Wedig, D. Crepaz, K. Jeppesen, A. Jespersen, U. Luddecke, J. Chewning. Fjerde række: G. Fleck, J. Buis, G. Lathrop, N. Wedig, J. Weyand, F. Bruun, L. Crepaz, W. Schlosser, E. Claesson. Femte række: J. Buis, R. Foerster, R. Duncan, W. Schachner, A. Rasonsky, N. Nielsen, M. Chewning, W. Gournon. Sjette række: M. Carr, H. Jespersen, H. Seidl, J. Hockett, U. Selling, J. Hilton, C. Zillner, L. McNeil, D. Morris.