Hvorfor slides tingene op?

TERMODYNAMIKKENS anden lov siger, populært udtrykt, at „i et lukket system tenderer bestanddelene mod stadig mere tilfældig fordeling, mod uorden“. I denne forbindelse er entropi „mål for den uorden, den grad af desorganisation, der hersker i et lukket system og som kun kan vokse“. (Gyldendals Fremmedordbog) Det er dette forhold vi somme tider klager over når huset forfalder og skal repareres, klæderne slides og bilen ruster. Vejrligets fysiske og kemiske indvirkning samt almindelig slitage får lidt efter lidt tingene til at forgå. Ja, alle materielle ting er forgængelige. Når de overlades til sig selv har de tendens til at forfalde og opløses, hvilket til stadighed nødvendiggør reparationsarbejde ligesom det skaber affaldsproblemer. Uafbrudt opbruges, udtømmes, nedbrydes eller borttæres alle ting ligesom et ur der løber ud og fra tid til anden skal trækkes op.

Denne videnskabelige kendsgerning der iagttages hver dag, er en direkte modsigelse og gendrivelse af evolutionsteorien. Evolutionister hævder at orden opstod fra kaos eller uorden og at dødt, livløst stof på en eller anden måde blev mere sammensat og bedre organiseret, så at sige „løftede sig op ved sine egne støvlestropper“. Men alle vidnesbyrd peger i modsat retning.

En velsignelse

Bortset fra at entropiloven påviser at der må have været en oprindelig energikilde og en intelligens til at skabe den orden der hersker i det uhyre komplicerede univers, er det en velsignelse at dette princip er en kendsgerning i det fysiske univers. Jehova Gud, Skaberen, der er „fra evighed til evighed“, den uforkrænkelige der ikke udmattes, dannede det materielle, fysiske univers således at det til stadighed forandres som følge af nedbrydning. Hvorfor? — Sl. 90:2; Es. 40:28; 1 Tim. 1:17.

Jo, tænk blot på hvad der ville ske hvis intet kunne nedbrydes. Det ville betyde at ingen kemisk proces kunne påvirke noget som helst. Heller intet kunne slides ad mekanisk vej. Følgelig kunne man ikke skære eller save i noget; intet kunne forandres. Det ville blive en steril verden. Der ville ikke være noget arbejde at gøre for nogen. Ja, livet på jorden ville være umuligt, for eftersom ingen kemisk proces kunne finde sted, kunne ingen fødemidler vokse, spises eller fordøjes.

I øvrigt er det vel også sådan, under gunstige levevilkår, at mange af os sætter pris på at visse ting, for eksempel klæder, slides med tiden, så vi får mulighed for at glæde os over variation og forandring med hensyn til farver, mønstre og så videre.

På den anden side har mennesket arbejdet meget med at fremstille materialer der er så nær ved at være uforgængelige som muligt. Naturligvis virker termodynamikkens anden lov stadig i disse stoffer, men meget langsomt. Skønt man har opnået visse fordele, har nogle af disse materialer også skabt et alvorligt problem. Visse syntetiske plasticstoffer omtales som biologisk ikke-nedbrydelige, hvilket vil sige at bakterieangreb kun har ringe eller ingen indvirkning på dem. Det er yderst vanskeligt at skaffe sig af med dem, og hvis man gør det ved for eksempel en forbrændingsproces dannes der giftige luftarter som er livsfarlige.

Fornyelse fra Skaberen

Af disse grunde kan vi takke Skaberen for at han har lavet tingene som han har. Han fortæller os i sit ord, Bibelen, at under hans messianske rige vil menneskeslægten blive i stand til at lære den rette levemåde her på jorden. Jehova er den store arkitekt; han ved hvordan han ønsker mennesket skal benytte de ting han har skabt, til at forskønne og „herske over“ jorden. Under hans riges ledelse vil materielle ting, selv om de fortsat er underkastet hans fastsatte lov om entropi og udsat for den samme nedbrydningsproces, ikke komme ud af kontrol og gøre jorden til en uhyre losseplads sådan som den nu hastigt er ved at blive det under menneskets herredømme. For Gud har erklæret at det er hans hensigt at gøre hele jorden til et paradis. — 1 Mos. 1:26-28; Sl. 119:105; Ordsp. 20:24.

Men hvad med mennesket selv, dets egen organisme? I menneskets nuværende syndige, ufuldkomne tilstand reparerer dets legeme sig selv efterhånden som cellerne slides op. Imidlertid synes der med alderen at nås et punkt hvor hastigheden af nedbrydningen overstiger legemets evne til at reparere sig selv. Men Guds ord oplyser os om at under hans riges regering ved Kristus vil dette forhold blive rettet. Entropiloven vil stadig virke i menneskelegemet (for legemer af blod og kød er forkrænkelige), men menneskeslægten kan da regne med stadig energifornyelse fra Skaberen. Menneskets legeme der er i stand til at reparere sig selv, vil blive helbredt og gjort fuldkomment. Hvordan? Ved at Kristi genløsningsoffers goder bliver bragt i anvendelse. Og ligesom et ur bliver ved med at gå når det bliver trukket op af sin indehaver, således vil jordens indbyggere fortsat modtage det nærende „livets vand“ fra Gud, der vil holde dem i live for evigt. — Åb. 22:1, 2; Sl. 103:3; 1 Kor. 15:50.

Kristus Jesus selv talte om „verdensgenfødelsen“ da hans riges herredømme skal have fuldstændig kontrol over jorden. (Matt. 19:28) Han sagde også: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ Her citerede Jesus sin Fader der havde demonstreret sin evne og villighed til at forsyne sit folk med livets nødvendigheder da han skaffede manna til israelitterne i ørkenen i fyrretyve år. Det er klart at Gud, der lod loven om den voksende entropi gælde i skaberværket, kan garantere for at den vil virke til gavn for hans tjenere og ikke vil hindre ham i at velsigne dem med evigt liv. — Matt. 4:4; 5 Mos. 8:3, 4; 29:5, 6.

Når vi derfor fra tid til anden skal reparere noget, eller må købe nyt tøj, lad os da huske på at Gud viseligt har dannet tingene således med hele menneskehedens vel for øje. — Rom. 11:33-36.