Flygtningelejren Sinda Misale

DE JEHOVAS VIDNER der flygtede fra Malawi til Zambia samledes i en flygtningelejr nær grænsen mellem de to lande. Lejren kaldtes Sinda Misale. Ifølge flere rapporter, blandt andet en fra Zambias minister for udvikling af landdistrikterne, Reuben Kamanga, var der omkring 19.000 Jehovas vidner som flygtninge i lejren.

Eftersom Zambia ikke havde indbudt disse Jehovas vidner, blev de behandlet som uønskede fremmede. Lejren blev bevogtet af sikkerhedsstyrker, således at der ikke var fri adgang.

Forskellige myndigheder sørgede for hjælpeforsyninger i et vist omfang. Desuden begyndte penge og forsyninger fra Jehovas vidner over hele verden at strømme ind til Vagttårnsselskabets afdelingskontorer. Alene fra Sydafrika, for eksempel, blev der sendt næsten 1000 presenninger og 157 kasser med beklædning, foruden tæpper og andre hjælpeforsyninger. Dette nåede frem til flygtningene.

Jehovas vidner i Sydafrika samlede endnu en stor sending. Der var blandt andet penge til 10.000 nye tæpper, medicin og andre fornødenheder. Der var også læger der meldte sig som frivillige. Ja, disse tilbud og bidrag fra Jehovas vidner i andre lande var mere end nok til at sørge for flygtningene i Zambia med alt hvad de havde brug for.

Men efter de første sendinger blev Jehovas vidner underrettet om at man ikke ville lade flere forsyninger komme ind i lejren. Der blev så gjort forsøg på at sende forsyningerne gennem Røde Kors, men det lykkedes ikke.

De forenede Nationer sendte repræsentanter til Zambia for at undersøge situationen. Da det den 19. december blev kendt at en af disse, Emmanuel Dazie, var i Zambia, forsøgte Jehovas vidner på enhver mulig måde at træffe ham. De ønskede at få at vide hvordan det gik deres kristne brødre i lejren og at træffe aftale om at få hjælpeforsyninger frem til dem. Men det nyttede ikke. Emmanuel Dazie affejede Jehovas vidner ved at sige at han havde travlt og ikke kunne afse tid til en samtale med dem.

I mellemtiden døde over 350 Jehovas vidner i lejren ved Sinda Misale, ifølge de rapporter der er modtaget. Det skyldtes dårligt vand, underernæring og mangel på medicin. De fleste af dem der døde var børn.

Til sidst besluttede ledende embedsmænd fra Malawi og Zambia at Jehovas vidner i Sinda Misale skulle sendes tilbage til Malawi. Uden at vidnerne i lejren vidste det, blev der truffet forberedelser hertil.

Overflytningen — et bedrag

I december fik Jehovas vidner i lejren at vide af embedsmænd at de skulle overflyttes, men til et andet sted i Zambia. De havde intet imod en sådan flytning. Men de fik ikke sandheden at vide. Det virkelige bestemmelsessted var Malawi.

Det er blevet klart dokumenteret at Jehovas vidner blev ført bag lyset i forbindelse med bestemmelsesstedet. Over et hundrede samtaler med Jehovas vidner som selv var med, har bevist dette. Ifølge Londonbladet Sunday Telegraph havde de fået at vide at de skulle overflyttes til en anden lejr i Zambia:

„Den 20., 21. og 22. december rullede 52 lastbiler og 13 busser med zambiske chauffører ind i Sinda Misale. Ifølge en afrikansk journalist som besøgte lejren . . . fik Jehovas vidner at vide at de skulle transporteres til en anden lejr i Zambia.“

De forenede Nationers repræsentanter gjorde intet for at forhindre dette bedrag. Nej, de blev i virkeligheden meddelagtige. Zambiabladet Times skrev den 23. december:

„De 19.000 vagttårnsflygtninge som netop er vendt hjem til Malawi ’var glade for at vende tilbage til deres land’, sagde FNs højkommissær for flygtninge, dr. Hugo Idoyaga, i går. . . .

Dr. Idoyaga sagde at han og en ledende medarbejder fra UNHCR i Genève, mr. Skodjoe Dazie, havde hjulpet med at overvåge den frivillige hjemvenden.“

Et par uger senere, den 6. januar, skrev Times: „De forenede Nationers højkommissær for flygtninge i Zambia, dr. Hugo Idoyaga, sagde at flygtningene havde været glade for at vende tilbage.“

Men det var ikke sandt. Jehovas vidner ønskede ikke at vende tilbage under de forhold der da rådede i Malawi. Ja, var de ikke blevet tvunget til at flygte for livet, var de heller ikke kommet til Zambia. Derfor havde Zambiabladet Times den 18. december skrevet, som rigtigt var, at Jehovas vidner „foretrækker at blive i Zambia“. Londonbladet Sunday Telegraph skrev også: „På trods af forsikringerne fra officielt hold vendte Jehovas vidner ikke tilbage med deres gode vilje.“

Dette bekræftes af snesevis af samtaler med Jehovas vidner som selv var med i overflytningen. Her følger et resumé af begivenhederne som beskrevet af disse Jehovas vidner:

„Allerførst fortalte disse brødre [det vil sige Jehovas vidner] at det ikke er sandt at brødrene i Sinda Misale med glæde gik ind på at vende tilbage til Malawi. Politiet og andre regeringsembedsmænd som overvågede flytningen, løj for brødrene ved at fortælle at de flyttede dem til et nyt sted i Petauke-området.

Betjentene og embedsmændene ventede indtil alle de ledende brødre og de andre var steget ind i busserne, som blev bevogtet af politi, og fortalte så brødrene at de skulle til Malawi.“

Flygtningene fra Sinda Misale skulle føres til en lejr i Malawi ved Lilongwe. Der, på en gammel landingsbane, ventede malawiske embedsmænd og hundreder af malawiske sikkerhedsstyrker på dem.

Hvor mange Jehovas vidner kom så langt? Dette kan ikke i øjeblikket afgøres nøjagtigt. Øjenvidnernes rapporter er ufuldstændige.

En beretning i Londonbladet Sunday Telegraph fortæller dog: „Under den 100 kilometer lange rejse fra Sinda Misale til Lilongwe . . . sprang tusinder af busserne og lastbilerne og flygtede ind i bush’en.“ Denne avis fortæller også at „en afrikansk journalist rejste hele vejen til Lilongwe med den sidste konvoj, som var taget af sted fra Sinda Misale med 3000 flygtninge. Der ankom otte busser, og kun 29 vidner steg af.“ Disse rapporter er imidlertid endnu ikke blevet bekræftet.

Men det kan bekræftes hvad der skete med dem der kom tilbage.

[Kort på side 8]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Zambia

Malawi

Mozambique

Sinda Misale

Lilongwe

Fort Mlangeni

0–100 miles