Vil problemerne blive løst?
VIL de økonomiske problemer der er forbundet med at skabe tryghed og hjælpe dem der er i nød, nogen sinde blive løst? Vil de dårlige forhold for de ældre nogen sinde blive afhjulpet? Svaret kan gives med absolut sikkerhed: ja.
Hvordan vil det ske? Ved at der bliver gennemført nye ideer med hensyn til social bistand? Nej, denne løsning er ikke sandsynlig i den vestlige verden, for her er de økonomiske forhold blevet værre og værre i de senere år.
Fremtiden for de sociale bistandsordninger
Hvad angår de nuværende former for social bistand forventes det at problemerne inden længe vil forværres betydeligt. Sidste år var udgifterne til de sociale ydelser i U.S.A. atten milliarder kroner større end det der kom ind gennem skatter og bidrag til sådanne ordninger.
Denne kløft bliver bredere og bredere, efterhånden som antallet af ældre der skal have folkepension forøges. Der vil i fremtiden skulle betales enorme summer til de lønmodtagere der i dag bidrager til de forskellige fonds. Der er økonomer som tror at de goder man i øjeblikket betaler til, aldrig nogen sinde vil blive udbetalt.
Avisen The Wall Street Journal oplyser at de forpligtelser der allerede nu er indgået, endda uden hensyn til om udbetalingerne skulle øges på grund af inflationen, vil medføre ’et underskud for den sociale sikringsordning på mindst 2500 milliarder dollars [15 billioner kroner]’. Avisen tilføjer: „Liberale folk ynder at fremføre at dette jo blot er en gæld landet har til sig selv, og at den vil blive betalt ved at skatterne bliver hævet i fremtiden. Det er selvfølgelig noget sludder. Hvis man øger skatterne i fremtiden kan dette ikke undgå at få skattegrundlaget til at smuldre.“
Hvad er det der er galt? I første række dette: En social sikringsordning som den der findes i U.S.A. bygger på den forudsætning at befolkningstallet hele tiden vil vokse, så der ville være flere og flere unge til at betale skatterne og sørge for de ældre der skulle pensioneres. Men sådan kom det ikke til at gå. Befolkningstallet i De forenede Stater og andre vestlige lande viser en faldende og ikke en stigende tendens, idet familierne efterhånden får færre børn.
Den hær af lønmodtagere der skulle betale skatterne har ikke vist sig. Derimod er der en voksende hær af gamle, hvis pension skal betales af de forholdsmæssigt færre og færre i den aktive alder.
I bogen Vital Speeches of the Day skriver William Cotter, der har været med i en gruppe som af den amerikanske regering blev bedt om at undersøge problemet:
„Eftersom de pensionerede til enhver tid skal modtage deres goder fra dem der på samme tid er arbejdende lønmodtagere, er antallet af arbejdende lønmodtagere for hver pensionist altså et vigtigt tal at finde.
Da ordningen blev oprettet var der 7 lønmodtagere til at betale skat til hver pensionist som modtog goder. I dag er der kun 3 lønmodtagere for hver pensionist. Og tallet bliver mindre og mindre.
Vores stab har, ved hjælp af befolkningsprognoser fra folkeregisteret, anslået at der ved dette århundredes slutning kun vil være 3 arbejdende lønmodtagere for hver to pensionister.“
Det vil naturligvis betyde at skattebyrden bliver umulig at bære. Derfor mener visse eksperter at selve ordningen enten vil gå fallit eller at den i det mindste må ændres radikalt. De siger at eftersom ordningen ikke engang kan løbe rundt i øjeblikket, vil den heller ikke kunne gøre det i fremtiden når den bliver yderligere belastet. I en særlig meddelelse angående investeringer, udsendt af Det amerikanske institut for økonomisk Forskning, står der således:
„Det er klart for enhver at de goder som folk er berettiget til at modtage ifølge loven om social sikring og talrige private pensionsordninger, er i fare.
Den sociale sikringsordnings folkepension er blevet en selvødelæggende mekanisme med tendens til at gøre de mennesker fattige der i de kommende år skal betale bidragene til den sociale sikringsordning, og til at øge risikoen for at de berettigede aldrig vil få deres goder.“
Kan regeringerne hjælpe?
Kan de forskellige landes regeringer komme til undsætning? Det håber nogle. The Wall Street Journal påpeger imidlertid, igen med tanke på forholdene i U.S.A.: „Tro det eller ej — forbundsregeringen er i samme båd.“
De forenede Staters regering har altså ligesom så mange andre regeringer, det samme problem — udgifterne vokser hurtigere end indtægterne. For finansåret 1975 var statens underskud på omkring 258 milliarder kroner. For 1976 forventes underskuddet at ligge på cirka 420 milliarder kroner. Det er de største underskud der nogen sinde har været i fredstid. Og den amerikanske nationalgæld nærmer sig 3600 milliarder kroner.
Da statsgælden allerede er så stor, er det ikke realistisk at håbe på at alle de store beløb til social sikring i fremtiden vil blive dækket af staten, mener mange økonomer.
Desuden viser historien at både regeringer, statsmænd, sociale systemer og økonomiske ordninger har været underlagt forandringer og ustabilitet. Der er derfor ingen fornuftig grund til at sætte sin lid til de ustabile systemer som mennesker kan oprette.
Hvad rummer fremtiden?
Hvad folk har brug for er et sikringssystem der er langt bedre end noget andet som mennesker hidtil har udtænkt. Der er et desperat behov for at usikkerheden bliver bragt til ende.
Men er der et ægte, realistisk håb om at opnå en sådan tryghed og sikkerhed? Ja! Og de ustabile forhold i dag bekræfter endda at dette håb vil blive til virkelighed.
Bibelens profetier har tydeligt forudsagt at den nuværende tingenes ordning ville nå til en „endens tid“, en periode der kaldes „de sidste dage“, hvor alle jordiske institutioner vil lide store trængsler og nederlag. (Dan. 11:40; 2 Tim. 3:1-5; Matt. 24:3-14) De forhold vi ser over hele jorden i dag, viser at vi netop lever på den tid.
Det indebærer at den tid er nær hvor menneskehedens Skaber, Jehova Gud, vil gribe ind i menneskenes affærer for at bringe orden i forholdene her på jorden. Da Jesus Kristus talte om at Guds regering, hans himmelske rige, ville overtage herredømmet over jorden til den fastsatte tid, sagde han til sine disciple at de skulle se hen til dette. (Matt. 6:9, 10) Vi er nu meget nær ved den dag hvor den nuværende utilfredsstillende tingenes ordning vil blive knust og give plads for en ny orden under Guds ledelse. — 2 Pet. 3:13.
Bibelens profetier forudsiger at der i Guds nye orden ikke mere vil være nogen form for utryghed eller usikkerhed der kunne hæmme glæden og lykken for jordens beboere. Krig, sult, grådighed, økonomisk kappestrid og undertrykkelse vil være borte. Menneskene vil ’fryde sig ved megen fred’, og der vil være „tryghed for evigt“. Det er en tid man må hilse velkommen når man tænker på den stigende utryghed i vor tid! — Sl. 37:11; Es. 32:17.