Der må være en hensigt

NÆSTEN alle har et ønske om at udrette noget, medmindre de er blevet så skuffede at de siger: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ Men selv de der helt har hengivet sig til at følge dette formålsløse mønster, har en følelse af at de ikke rigtig opnår noget og egentlig heller ikke er lykkelige. Det er langt mere tilfredsstillende at arbejde hen imod et eller andet mål, selv om man ikke har nogen garanti for at man når det, end at leve en fuldstændig planløs tilværelse.

Dertil kommer at de fleste mennesker ikke blot ønsker at have en hensigt i livet, men desuden gerne vil have lejlighed til at glæde sig over tilværelsen ved at arbejde konstruktivt med noget. De er interesseret i jorden og i deres medmennesker og erkender at de virkelig gavnlige formål er dem der bidrager til andres velfærd og lykke. Et menneske der er vågent for skønheden i sine omgivelser og for det gode i andre mennesker, har deri en stor tilskyndelse til at arbejde med en hensigt. Den indsats tusinder af mennesker gør inden for lægevidenskabelig forskning og inden for mange andre videnskabelige områder, viser at der — til trods for selviskhed og ufuldkommenhed — faktisk er mange som er interesseret i andres velfærd.

Når dette kan siges om mennesker, hvad så med Skaberen? Hvis De kunne betragte jorden fra hans synsvinkel, ville De så finde det logisk eller tilfredsstillende blot at se den ene generation efter den anden træde ind på skuepladsen, leve nogle få urolige og skuffende år, og så dø? Ville De synes det var meningsfyldt at den samme scene skulle gentage sig om og om igen, i én uendelighed? Da Gud, som der står i Esajas 45:18 i Bibelen, erklærede at han „dannede jorden, . . . ej skabte den øde, men danned den til at bebos“, mente han da at den skulle bebos af døende generationer? Vil han lade det fortsætte sådan som en bibelskribent har beskrevet det: „Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid“? (Præd. 1:4) Ville De forvente at en alviis Skaber blot havde dette som hensigt? Han må givetvis have en større, samlet hensigt med hensyn til hvad der sker, med tanke på noget bedre der skal komme.

Menneskelegemet viser at der er en hensigt

Betragt engang livet på jorden, især menneskelivet, jordens højeste form for liv. Man vil finde at hver eneste del af menneskets legeme har en hensigt. Se for eksempel på hånden. Er der nogen sinde lavet et redskab der er så smukt og ideelt som hånden? Tænk på følesansen og på at De kan få fingrene til at gøre lige hvad De ønsker. Intet af det mennesker har frembragt, det være sig en ganske lille transistor eller en mægtig oceandamper, kunne være konstrueret uden brug af fingrene, som Gud har givet os.

Tænk på øjnene — to smukt formede, runde „filmskameraer“ der er fuldkomment koordinerede, og som kan optage tredimensionelle farvebilleder uden at man skal vente på fremkaldelsen. Men øjet er langt bedre end et kamera. For eksempel behøver det ingen lukker for at kunne opdele en genstands bevægelse i enkelte billeder. Øjet ser bevægelsen uden at den sløres og skelner mellem genstande i bevægelse og stillestående genstande. Disse to levende kameraer, samt den afdeling af hjernen der fortolker synsindtrykkene, dannes inden i det menneskelige foster af nogle få mineraler, nogle æggehvidestoffer, og noget fedt, sukker og vand.

En videnskabelig rapport i New York Times har sagt om den vidunderlige hjerne:

„Hjernens opbygning som fysisk enhed er så kompliceret at selv gigantiske elektronregnemaskiner er det rene legetøj i sammenligning. Selv en enkelt nervecelle i hjernen er sammensat af uendelig mange flere komplicerede dele end den største maskine mennesker nogen sinde har lavet. Og hjernebarken, som er sædet for de højere hjernefunktioner og kun udgør en lille brøkdel af hele organet, er sammensat af ti milliarder individuelle nerveceller. Hver af dem er en kompliceret protoplasmaenhed der fungerer som en levende dynamo.“

Og af de omkring en billion celler der findes i menneskelegemet, har det vist sig at hver af disse celler kan udføre et eller to tusind forskellige kemiske reaktioner samtidig!

Jorden et ideelt hjem for mennesket

Hvis vi går over til at tale om selve jorden, vil det straks stå os klart at den er et vidunderligt sted for menneskeslægten at leve — simpelt hen det helt rigtige sted. Da manden og kvinden blev anbragt på jorden, var der alt hvad der skulle til for at de kunne opretholde livet og leve lykkeligt. Selv i dag sørger økologien — hvor mennesket ikke på urimelig måde har grebet ind i den — for hvad mennesket behøver. Dette blev fremhævet i en forelæsning for en gruppe studerende på en skole i Brooklyn i New York. Taleren sagde:

„Denne jord er indrettet og udstyret så den ligner et bogstaveligt hjem! Et bogstaveligt hjem har for eksempel lys i loftet; det har jorden også — solen. Et bogstaveligt hjem har en natlampe i entreen; det har jorden også — månen. Gud sagde at månen skulle være et lys til at herske om natten. (1 Mos. 1:14-18) Den giver et svagt lys fra sig — et blidt skær der ikke forstyrrer søvnen.

Et bogstaveligt hjem har et rørsystem der kan føre vand til de forskellige rum; jorden er også udstyret med et rørsystem der fører vandet gennem underjordiske årer eller kanaler overalt på jorden. Selv i bjergene finder vi klare kildevæld. Nogle steder i Saharaørkenen behøver man blot at grave nogle få fod ned for at få vand.

I familiens hjem er der olie eller kul i kælderen til opvarmning; i jordens ’kælder’ er der depoter af olie og kul som venter på at mennesket skal bruge det. I kælderetagen i et hjem kan man tit finde stumper af kobber, jern og andre metaller som kan bruges når der skal repareres og laves forskellige ting. Ja, jorden har også disse ting i sit ’kælderdepot’: jern, kobber, sølv, guld, platin og andet. Og der er diamanter, rubiner og utallige andre juveler som damerne i jordens ’familie’ kan pynte sig med.

I et hjem findes der mange slags fødevarer i spisekammeret. Jorden har også et rigt ’spisekammer’ med en masse herlige næringsmidler: frugter, bær, meloner, grøntsager, korn og meget andet som menneskeslægten kan opretholde livet med.“

Kan nogen med logisk begrundelse sige at alle disse ting er anbragt dér planløst, eller at det er sket tilfældigt? Når et hus er sådan udstyret, ved vi så ikke at der er en der har udtænkt det?

Det smukke ved dette er at mennesket blev skabt til jorden, og at jorden med hensigt blev skabt til mennesket. Gud taler om jorden som sin gave til mennesket. (Sl. 115:16) Mennesket som den skabning der har herredømmet over jorden, skulle være vel skikket til at leve lykkeligt dér, sådan som dyrene er. (1 Mos. 1:26-28) Hvis mennesker blev befriet for deres mentale og legemlige svagheder, ville de føle sig lige så godt hjemme i deres rette omgivelser, som for eksempel bjerggederne i deres domæne. Disse dyr springer med aldrig svigtende sikkerhed fra klippe til klippe. (Se Job, kapitel 39.) Hvis mennesket havde alle sine evner og alle sine sanser i fuld besiddelse og under fuld kontrol, ville det så ikke kunne bevæge sig med endnu større sikkerhed end disse skabninger? Tænk på de utroligt præcise akrobatiske kunststykker der — selv nu, på trods af ufuldkommenhed på sind og legeme — kan udføres med brøkdele af sekunders nøjagtighed af mennesker der har trænet sig op til det.

Menneskets sans for åndelige ting

Når vi overvejer alle disse ting, synes det da ikke rimeligt at mennesker skulle kunne glæde sig over livet i mere end halvfjerds eller firs år? Dette bliver i endnu højere grad et spørgsmål når vi ser hvordan mennesket er indrettet med hensyn til personlighed, følelser og forhåbninger. Bibelen siger at mennesket blev skabt „i Guds billede“. (1 Mos. 1:27) Mennesker har sans for moral og åndelighed, egenskaber som dyr ikke har. Og hvis dette menneskelige anlæg for åndelighed ikke bliver opfyldt på tilstrækkelig måde, kan mennesker ikke være lykkelige. Jesus Kristus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Matt. 5:3) Den der erkender sit åndelige behov vil søge at dække det, og Gud er villig til at tilfredsstille den der oprigtigt søger. Jesus sagde: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer. Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke jeres Fader som er i himlene give noget godt til dem der beder ham?“ — Matt. 7:7, 11.

Hvis De er nedslået over den usikkerhed og forvirring der findes, og hvis De leder efter svaret på spørgsmålet: Er der en hensigt med livet? så erkender De Deres åndelige behov. Vi håber den følgende artikel vil være til opmuntring for Dem.

[Diagram på side 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Øjet er et vidunderligt, automatisk, selvindstillende „farvekamera“ der kan følge bevægelser uden at billedet bliver udvisket

Senehinden

Nethinden

Årehinden

Regnbuehinden

Hornhinden

Strålelegemet

Linsen

[Illustration på side 5]

En enkelt celle er mere kompliceret end en gigantisk fabrik; den kan lydløst udføre et eller to tusind kemiske reaktioner samtidig

[Illustration på side 6]

En god familiefader sørger for at have alt hvad hans familie har brug for, i huset

[Illustration på side 7]

Jehova, den store Familiefader, sørger for at alt hvad hans „familie“ har brug for, er til rådighed i hans „hus“