Hvordan vi forberedte vort barns fødsel

Venter du et barn? Hvor meget ved du og din mand om selve fødselen? Mange ægtepar har en uklar forestilling om fødselen, fyldt med fejlagtige oplysninger, der gør dem unødigt bange — til tider næsten panikslagne.

DA JEG blev gravid, besluttede min mand og jeg os til at gøre alt hvad vi kunne for at træffe forberedelser til den dag da vort barn skulle komme til verden. Vi gik på et kursus bestående af otte lektioner hvor vi lærte om fosterets vækst og selve fødselen. Kursuset bestod af film og drøftelser. Vi ønskede at min mand skulle være med til fødselen.

Lad mig her fortælle noget af det vi lærte.

Først lærte vi hvor vigtigt det er med en god og varieret kost under graviditeten. Jern er særlig vigtigt, for mens barnet er i livmoderen oplagrer det så meget jern at det har nok til cirka seks måneder efter fødselen. I klassen udvekslede vi derfor opskrifter på leverretter, da lever er meget rig på jern. Vi lærte også at vi havde behov for at drikke mere mælk og spise mere ost, da barnet brugte en masse kalcium til knogleopbygningen. Og kosten skulle kun indeholde begrænsede mængder af kulhydrater, så vi kunne undgå at tage for meget på i vægt.

Hvordan man „samarbejder med veerne“

Ved hjælp af lysbilleder og film lærte vi om en ny menneskeskabnings vækst i livmoderen og om selve fødselen. Fødselen kan inddeles i tre perioder. I den første begynder veerne, som er muskelsammentrækninger i livmoderen. De bliver stærkere og hyppigere, og de åbner livmoderhalsen så barnets hoved kommer til syne. I den anden periode bliver barnet trykket ud gennem fødselskanalen. I den tredje periode bliver efterbyrden stødt ud, bestående af fosterhinderne, navlestrengen og moderkagen, som har været barnets forbindelse til moderen og sørget for næring og for fjernelse af affaldsprodukter.

Man betragter slutningen af første periode som den sværeste tid. Nu er livmodermunden helt åben og har en diameter på 10 til 12 centimeter. Når moderen ved at veerne er med til at bringe det længe ventede barn til verden, skulle det få hende til at „samarbejde“ med muskelsammentrækningerne ved at slappe af imellem veerne. Hvis man med vilje spænder musklerne, modarbejder man de ufrivillige muskelsammentrækninger i livmoderen, og forøger dermed ubehaget. Derfor lærte vi om en bestemt åndedrætsteknik og om vigtigheden af at kunne slappe helt af. Derved sparer moderen på den energi som livmodermusklerne har brug for.

Ægtemanden kan spille en meget vigtig rolle, især ved overgangen fra den første til den anden periode af fødselen. Han kan blive ved med at minde sin kone om at slappe af og trække vejret på den rette måde og samtidig give beroligende massage. Vi lærte at man i anden periode kunne hjælpe til ved at presse og ved at stønne mellem veerne for at undgå at vævene skulle sprænges ved at barnet kom for hurtigt.

Hvad med bedøvelse? Det blev understreget at enhver måtte træffe sin egen afgørelse i dette spørgsmål. Mange føder deres børn uden bedøvelse. Vi fik på den anden side at vide at ingen kvinde skulle føle sig som en fiasko hvis hun beder om bedøvelse under fødselen. Det syntes vi var meget opmuntrende.

„Det er en pige!“

Da mit barn næsten var ude gennem fødselskanalen pressede jeg ganske lidt, og for sidste gang. Barnets hoved kom til syne, og vi spekulerede nu spændt på om det var en dreng eller en pige. „Det ligner hovedet på en dreng,“ udbrød min mand. „Nej, det ligner en piges hoved,“ svarede jordmoderen igen. Så kom det spændende øjeblik — „det er en pige!“ Det var et meget stort og glædeligt øjeblik!

Kort efter lagde jeg vort lille barn til brystet, og hun fik sit første måltid, råmælken, der er helt enestående. Jeg kan huske at vi lærte at den er særlig god. Det skyldes tre ting: (1) At råmælken kun indeholder meget lidt fedt og kulhydrat, og derfor er lettere at fordøje for den nyfødte. (2) Den indeholder flere antistoffer mod infektioner end brystmælken senere vil gøre. (3) Den har en let afførende virkning der fjerner den „mekonium“ (en ophobning af celler, slim og galde) der har samlet sig i barnets tarme før fødselen.

Jeg vidste at mit barn i løbet af nogle få dage ville få almindelig brystmælk. Modermælken overgår langt enhver erstatning. Den er lettere for barnet at fordøje og kan give modstandskraft mod visse virussygdomme. Det ville også være godt for mig selv at give bryst. Barnets sutten hjælper livmoderen til at trække sig sammen, og dermed formindskes blodtabet. Visse undersøgelser tyder på at det i nogle tilfælde, skønt ikke i alle, kan udsætte genoptagelsen af ægløsningen hvis man udelukkende giver bryst; dette vil naturligt give en vis afstand mellem børnene.

Kursuset hjalp os også til at ignorere visse ubegrundede påstande. For eksempel havde en vordende moder fået at vide at hun ikke måtte strække hænderne op over hovedet da dette ville bevirke at navlestrengen viklede sig om barnets hals og kvalte det. Men vores lærer forklarede at moderens bevægelser ikke afgør hverken fosterets eller navlestrengens stilling. Navlestrengen var viklet to gange rundt om halsen på mit barn, og dog var hun både sund og i live ved fødselen.

Nogle hævder at de kan se om det bliver en dreng eller en pige på den facon moderens mave har. „Hvis du bærer det lavt og er rund, bliver det en pige,“ siger man. Men disse påstande er ubegrundede. Den eneste måde hvorpå man på forhånd kan afgøre barnets køn er ved at tage en prøve af fostervandet i livmoderen og undersøge cellerne i det.

På den fødeklinik hvor jeg tilbragte tre dage efter fødselen, var der mulighed for at være meget sammen med den nyfødte. Det var ikke sådan at jeg kun havde vores datter på bestemte klokkeslæt og at hendes fader kun nu og da fik et glimt af hende. Nej, vi kunne hele tiden komme i kontakt med hinanden, og det var en hjælp at der var en vugge på hjul der gjorde det let at køre hende til og fra mit værelse. Det var også dejligt at hendes fader kunne være sammen med os når som helst han ønskede det. For min mand og mig var det virkelig umagen værd i fællesskab at forberede fødselen. — Indsendt.