Undervisning af børn gennem leg

DEN lille Barbara på knap to år sad på gulvet og legede med sine byggeklodser. Da hun var færdig med sit bygningsværk fortalte hun mig at det var Noas ark hun havde bygget. Og om aftenen, før hun blev lagt i seng, fortalte hun igen glædestrålende om hvordan hun havde bygget Noas ark.

Næste dag satte vi os sammen med hendes byggeklodser og flere af hendes legetøjsdyr og dukker. Vi byggede igen arken og anbragte dyrene inde i den, sammen med Noa og hans tre sønner, Sem, Kam og Jafet.

Vi lærte sammen gennem leg. Børn lærer gennem leg. De lærer gennem bevægelse, samtale og personlig erfaring.

Når vi lærer vore børn om Gud og hans kærlighed, må vi tænke på hvordan børn lærer. Som det fremgår af eksemplet med Timoteus, en af de første kristne, kan de fra den spæde barndom af lære de hellige skrifter at kende. (2 Tim. 3:15) Små børn er meget lærenemme, men ligesom voksne har de meget lettere ved at lære og huske det der interesserer dem.

Barnets bedste lærere er dets forældre. De kender deres barns anlæg, temperament, udviklingstrin og præstationsniveau og ved derfor bedst hvordan de kan undervise barnet i overensstemmelse med det stade det har nået. Jehova har overdraget forældrene ansvaret for at lære deres børn om hans veje. — Ordsp. 22:6.

Der er mange måder at give børn bibelundervisning på. Udnytter man den tid hvor børnene leger, til at hygge sig sammen med dem og ved hjælp af fornøjelige lege at undervise dem i Bibelen, tugter man dem på en positiv måde. Tugt indbefatter ikke blot straf og retledning, men hele den proces at gøre et menneske til en discipel. Børn kan lære meget om Bibelen ved hjælp af puslespil, billeder, lege og opførelser af bibelske skuespil.

Når både du og barnet er udhvilede og der råder en afslappet atmosfære, vil barnet finde det spændende at I læser sammen i en bog der indeholder mange interessante billeder. Min Bibelhistorieboga egner sig glimrende til dette formål. Du kan forklare billederne ganske enkelt mens barnet på må og få kigger i bogen. Senere vil barnet standse op ved sine yndlingsbilleder for at fortælle dig hvad de forestiller. Efterhånden som barnet bliver ældre og bedre i stand til at sidde og lytte opmærksomt, vil du måske læse beretningen ord for ord. Hvis du holder op med at læse før barnet bliver træt af at lytte, vil du opdage at det glad og villigt vil sætte sig og læse med dig en anden gang.

Puslespil kan også være et led i undervisningen. Man kan hurtigt fremstille nogle billige puslespil af billeder der skildrer bibelske begivenheder eller personer, ved at klippe dem ud af ældre blade som ellers blot ville hobe sig op. Billederne kan limes på pap og derefter klippes i brikker til et puslespil.

Det kan være vældig sjovt at lave dukketeater, hvortil man bruger gamle sokker eller noget af børnenes legetøj. Man skal ikke give op hvis ens små børn i første omgang synes uinteresserede, men prøve igen en anden gang. Måske sidder de kun et øjeblik før de farer op og prøver at få fat i din dukke. Men de lærer hurtigt at hvis de bliver siddende og kigger længe nok, vil der blive opført et spændende skuespil for dem.

Den lille barmhjertige samaritaner kan forbinde sin stakkels moder, eller moderen kan forbinde den stakkels lille rejsende og sætte ham på faders ryg så han kan blive ført til herberget.

Når børnene har slæbt tæpperne ind i stuen for at lave telte af dem, kan man lege at man er Paulus der syer telte eller israelitter under løvhyttefesten.

Udendørs kan legene være livligere. For eksempel kan man udspejde det forjættede land, undslippe gennem Rahabs vindue i Jeriko, være David der lod som om han var sindssyg i filistrenes land, eller Paulus der i Damaskus blev firet ned fra muren i en kurv.

I sandkassen kan man bygge Jerikos mure, hvorefter man kan føre noget legetøj rundt om murene, trutte i legetøjshorn og råbe højt, for så at vælte murene.

Forældre bør dog være opmærksomme på den advarsel der findes i Efeserbrevet 6:4. Man skal ikke irritere sine børn. Det ville navnlig være sørgeligt hvis man gjorde det til en irriterende oplevelse for børnene at lære Bibelen at kende. Man må derfor ærligt ransage sig selv. For eksempel kan man spørge sig selv: „Vil jeg føle at jeg er i vejen, og vil jeg blive irriteret på mine børn når jeg leger med dem? Vil jeg være mere tilbøjelig til at herse med dem end at lege med dem?“ Hvis det er tilfældet vil det måske være bedst at man ikke selv er med i legen men blot muntert foreslår børnene hvad de kan lege. Når de for eksempel er ved at sætte tæpperne op som telte, kunne man sige: „Paulus arbejdede også med at lave telte, ligesom I gør.“ Det vil også være lettere hvis man, før børnene begynder deres leg, har gennemtænkt hvad de skal lege og hvordan legen skal foregå.

Hvis man er fingernem og kan lide at arbejde med sine hænder, og børnene er gamle nok til at være med, kan man udnytte denne færdighed til at undervise dem i Bibelen. Man kan lave dukker af papmaché, træ eller stof, og klæde dem på så de forestiller bibelske personer. Samson kan udstyres med syv fletninger, Saul gøres høj, Absalom forsynes med et stort hår, Aron iføres præsteklædning. Man kan lave en tøjfisk med Jonas i munden. Eller man kan sammentømre et fuglefoderhus der ligner Noas ark. Alt dette kan benyttes som en anledning til at forklare vigtige bibelske sandheder.

Ting og begivenheder der hører hverdagen til kan også benyttes til at henlede opmærksomheden på Bibelen. Det samme gælder dyr vi ser på marken eller i zoologisk have. Ser vi et æsel kunne vi nævne at Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, eller fortælle om Bileams talende æsel. Når børnene ser slanger, får eller frøer, så tænk på at disse også er nævnt i Bibelen. Når man ved sengetid slukker lyset kunne man sige: „Hvad nu hvis det var så mørkt hele dagen? Det har det været engang. En af de 10 plager i Ægypten bestod i at Jehova lod et tæt mørke komme over landet.“ Hvis børnene allerede kender beretningen vil det give dem noget at tænke på før de sover. Hvis ikke, kan man love at man på et senere tidspunkt vil læse beretningen for dem.

Hvis ens søn en dag kommer hjem med en slangebøsse i baglommen, kunne man fortælle hvordan 700 benjaminitter var i stand til at slynge med sten og ramme på et hår uden at fejle. (Dom. 20:16) Men man kunne samtidig benytte lejligheden til at nævne at det var et krigsvåben og at kristne ikke tager del i krig.

Forskellige fødevarer som man ser hos de handlende, for eksempel oliven, granatæbler og agurker, kan også danne grundlag for interessante bibelske beretninger.

På disse og mange andre måder vil man kunne følge Bibelens formaning i Femte Mosebog 6:6, 7: „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“

[Fodnote]