Byg bro over kløften med en samtale
ALLE taler, så det er let nok at tale med andre, ikke? Nej. Der er faktisk mange der bliver helt betænkelige bare ved tanken om at skulle tale med andre, og især med fremmede. En lang række ængstelige spørgsmål dukker op: „Hvordan skal jeg bære mig ad med at bryde isen? Hvad kan vi tale om? Hvad med min accent?“ Den der er lidt bange for at tale med andre, har disse og mange andre betænkeligheder. Hvad kan man gøre ved det?
Forestil dig at du en aften står og venter på en bus. Solen er ved at gå ned og kaster smukke farver ind over byen. Nogle få meter væk står en fremmed, tilsyneladende i dybe tanker. Der er ikke andre end jer. Hvad skal det blive til — tavshed eller samtale? Vil du bevare kløften eller bygge bro?
„Der er nogle der siger at byen er stor og kold, men solnedgangen er nu lige så smuk her som i den lille by hvor jeg er vokset op.“
Du har rejst den første pille til broen over til dit medmenneske. I de fleste tilfælde vil han eller hun svare, og så er der bygget en bro over kløften. Det er naturligvis ikke alle der har lyst til at tale med andre. Men du har i det mindste sørget for at muligheden var til stede ved at bruge et fælles udgangspunkt — nemlig solnedgangens skønhed. Det er noget alle er enige om.
Når man taler med andre er der noget man bør tale mindst muligt om — sig selv. Eftersom emnet må være noget der appellerer til tilhøreren, vil temaet sjældent være en selv. Det kan belyses med historien om den indbildske filmstjerne der i en time kedede sin vært med alle de ligegyldige ting han havde foretaget sig siden de sidst havde set hinanden, og sluttede med at sige „Nå, nok om mig. Sig mig, har du set min nyeste film?“ Undgå den selvoptagne indfaldsvinkel.
Lad altså ikke emnet være dig selv, og måske ikke engang hvad du har lavet, men hvad der er sket, hvad der vil komme til at ske, nyhederne, vejret, verdensbegivenhederne og hvilken betydning de har for dig og din tilhører.
Det er naturligvis ikke nok at finde et fælles udgangspunkt; man må også kunne fremføre det på en tiltalende måde. Tilhøreren må hjælpes til at få samme klare syn på tingene som man selv har. Hvordan gør man det? Ved at tale med begejstring om noget man synes om. Hvis det lader til at man har ramt plet og den anden deler ens begejstring, kan man stille spørgsmål, og få ham eller hende til at udtale sig. Når man udveksler tanker er det til gavn for begge parter.
„Jeg taler med accent“
Nogle føler at de aldrig kan blive gode til at tale med andre fordi de ikke lever op til landets normer for grammatik eller udtale. Folk af udenlandsk herkomst har somme tider den følelse, og siger: „Jeg har jo accent, og måske forstår andre mig ikke altid så godt.“ Men der er faktisk mange der nyder at høre en fremmed accent. En englænder der i mange år boede i Spanien og Portugal, sagde for eksempel: „Jeg var opmærksom på min accent når jeg talte spansk eller portugisisk, men i virkeligheden var den ved mange lejligheder en hjælp til at holde interessen fangen. Somme tider varede det et minut eller to før tilhøreren havde vænnet sig til min accent, men bagefter var de henrykte for at jeg havde lært deres sprog.“
I mange lande er det ikke spor usædvanligt at tale med udenlandsk accent. Det får ikke engang andre til at kigge en ekstra gang. Så lad ikke din accent være en hindring for dig. Det at du kommer fra et andet land kan tværtimod give dig et stort forråd af emner og oplevelser at tale om.
I de fleste lande taler også landets egne indbyggere med forskellige accenter og dialekter. Det er en del af den fascinerende variation der findes inden for den menneskelige familie. Somme tider nyder „storbymennesker“ at lytte til den „hyggelige“ måde landboere taler på, og gør sig slet ikke klart at folk fra landet morer sig over at høre byboers „underlige“ mål! Det der virkelig betyder noget, er at de taler sammen.
Er det svært at lytte?
At lytte er den anden halvdel af en god samtale, og det er akkurat lige så vigtigt som at tale. Problemet er at nogle ikke rigtig lytter. De står bare og planlægger hvad de nu skal sige og venter på at kunne bryde ind. Tit begynder de oven i købet at tale om noget helt andet. På den måde forvandles samtalen til to usammenhængende monologer. Det er derfor et godt råd der gives i Jakob 1:19: „[Vær] hurtig til at høre, langsom til at tale.“
At være god til at lytte er et tegn på gode manerer. Det viser at man med åbent sind overvejer de synspunkter man hører, og tænker over hvordan de måske vil virke på de meninger man i øjeblikket har. Det vil så vise sig om man er oprigtig. Forsøger man for enhver pris at holde fast ved et eller andet synspunkt? Eller er man villig til at acceptere et velbegrundet argument der er blevet fremført? Ja, oprigtighed og smidighed bidrager til en god samtale.
I ægteskabet er det mere end noget andet vigtigt at lytte åbent og oprigtigt. Har du nogen sinde prøvet at tale til din mand eller kone, blot for at få et ligegyldigt svar der viser at han eller hun ikke har hørt et ord af hvad du har sagt? Det kan være temmelig nedslående. Hvis et ægteskab skal trives, er det absolut nødvendigt at ægtefællerne taler sammen. En meningsfyldt udveksling af fortrolige tanker vil give dem grundlag for at kunne stole på hinanden og opbygge gensidig tillid.
Desværre er der nogle der sjældent eller aldrig oplever denne nære form for samtale. Det er dem der har en skarp tunge og som strør om sig med „vittige“ fornærmelser. I deres selskab føler man sig dårligt tilpas, fordi man aldrig ved hvornår man selv får den skarpe tunge at føle. Som det bibelske ordsprog siger: „Der er nogle, hvis uoverlagte ord er som sværdhug.“ Det er langt bedre at følge dette råd: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ Ja, tale der er „med ynde“ vil aldrig komme til unødvendigt at såre andres følelser eller undergrave deres værdighed. — Ordsprogene 12:18, Revised Standard Version; Kolossenserne 4:6.
Lær at tale med andre. Vær ikke bange for at nedbryde barrierer eller for at bygge broer. Digtere har beskrevet samtale som „et herligt festmåltid for sindet“, som „forstandens fest og sjælens frie strømmen“. Lad ’din sjæl strømme frit’ ved at lære andre at kende og give dem lejlighed til at lære dig at kende. Og et sidste godt råd: Træt ikke dine tilhørere med din tale — vid hvornår du skal standse!