Har du brug for en hjemmedatamat?
„HVER morgen klokken 6 fyldes Takeaki Yoshidas lejlighed i Tokyo med lyden af hans yndlingsmusik. Derefter trækkes soveværelsesgardinerne automatisk fra, lamperne tændes og en elektrisk riskoger går i gang. Når Takeaki Yoshida træder ud af sin elektronisk styrede sauna, er morgenmaden parat og fjernsynet er tændt. Alle elektriske installationer i lejligheden . . . styres af en mikrodatamat.“
Dette citat stammer ikke fra en fremtidsroman, men fra en artikel i bladet Newsweek om hvor langt den teknologiske udvikling er nået i Japan. Artiklen giver et fingerpeg om hvor stor indvirkning datamaterne har på folks måde at leve på.
I Japan såvel som andre steder øver datamaterne i dag stor indflydelse på videnskaben, industrien og forretningsverdenen, og folks arbejdsform ændres på grund af dem. De baner sig desuden vej til hjemmene og griber ind i folks måde at leve, lege og tænke på. Ja, man kan sige at vi er trådt ind i hjemmedatamaternes tidsalder.
’Hvert hjem sin datamat’
Nogle kommer stadig til at tænke på kølige, sterile rum fyldt med paneler med lange rækker af kontakter og blinkende lys, når de hører om datamater. Sådanne imponerende edb-maskiner bruges stadig meget inden for industrien, forretningsverdenen, militæret og andre steder.
Nu har udviklingen inden for elektronikken imidlertid nedbragt både størrelsen og prisen på datamaterne i et sådant omfang at selv skoledrenge kan købe deres egne datamater for penge de har tjent ved at gå med aviser. Ja, en ekspert har anslået at hvis man havde gjort de samme fremskridt inden for bilindustrien som man har gjort inden for udviklingen af datamater, ville en Rolls Royce kun koste 27 kroner og kunne køre cirka 1,3 millioner kilometer på en liter benzin!
De rimelige priser er imidlertid kun én af mange faktorer der har opmuntret folk til at anskaffe en hjemmedatamat. Blandt de mange der har købt hjemmedatamater er en 37-årig kunstner der havde læst om datamaterne og om hvad børn kan udrette med dem. „Når jeg så hvad 10-årige var i stand til, følte jeg at jeg gik glip af en masse,“ siger han. Efter at have anskaffet maskinen indrømmer han imidlertid: „Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge den til, men den er fascinerende!“
Datamatindustrien udnytter omhyggeligt at mange finder datamater „fascinerende“. Smarte reklamer ledsaget af historier om unge ’datamat-genier’ der har syvcifrede årsindkomster skønt de knap nok er fyldt 20, har spillet en ikke lille rolle i forbindelse med at sætte skub i salget af hjemmedatamater. Udtryk som „det højteknologiske samfund“ og „datamatkendskab“ får ofte forbrugerne til at føle sig dårligt tilpas hvis de, eller deres børn, ikke har en datamat eller ved hvordan man bruger en sådan. „De og jeg og resten af verden er blevet overtalt til at tro at hver eneste husstand i sidste ende vil købe en datamat,“ har reklamechefen for en større amerikansk datamatfabrik sagt.
’Med en datamat kan man . . .’
Et spørgsmål der ofte stilles af dem der overvejer at anskaffe en hjemmedatamat, lyder: „Hvad kan den gøre for mig?“ I de fleste tilfælde er svaret lige så forvirrende: „Hvad som helst du ønsker.“ Det lyder måske som en spøg, men er tilsyneladende forhandlernes faste overbevisning.
En annonce fra en af de førende datamatfabrikanter viser for eksempel hundrede forskellige måder at anvende en datamat på, ledsaget af et løfte om at „hvem man end er og hvad man end laver“, kan man bruge en datamat og gøre sit arbejde meget bedre ved hjælp af den. En datamat kan udføre sande teknologiske bedrifter, som for eksempel overvåge eksperimenter om bord på en rumfærge. Det er nok noget de færreste får brug for at kunne — men listen omfatter også mere jordnære anvendelsesmuligheder. Nogle få eksempler: En datamat kan hjælpe én til at tabe sig og til at føre husholdningsregnskab og adressekartotek. Den kan også overvåge sikkerhedsforanstaltninger i hjemmet, og fremfor alt kan man på en datamat spille alle mulige spil.
Det ser derfor ud til at førnævnte Takeaki Yoshidas drømmehjem snart vil være en realitet mange steder. Folk ser den dag for sig hvor mange af de kedelige arbejdsopgaver i hjemmet kan udføres ved at man trykker på en knap — takket være datamaten.
Andre ser frem til den tid hvor man ikke længere behøver at kæmpe sig gennem trafikken hver dag for at komme på arbejde i de overfyldte byer. Med en hjemmedatamat kan man arbejde i fred og ro i sit forstadshus, hvilket formentlig vil være langt mere tilfredsstillende og måske også mere indbringende. Man kan anvende hjemmedatamaten som tekstbehandler. Forbindes den med telefonen kan man „tappe“ de oplysningstjenester man ønsker, for eksempel nyhederne eller økonomiske underretninger; man kan sende hilsener, bestille købmandsvarer og udføre sine forretninger uden at forlade hjemmet.
Så er der børnene. Har man en datamat i hjemmet kan de lære matematik, de kan blive bedre til at læse, de kan lære et fremmed sprog, og de kan naturligvis more sig med at spille ikke-voldelige, moralsk rene elektroniske spil. Måske vil de endda tilbringe mindre tid foran fjernsynet og gå mere op i at lære noget nyttigt.
Forestillinger som disse har fået mange til at købe en hjemmedatamat. Ja, salget af hjemmedatamater er i så stærk vækst at en ekspert har forudsagt at syv ud af ti hjem i De forenede Stater ved slutningen af årtiet vil være udstyret med en hjemmedatamat.
Er den pengene værd?
Tanken om at en hjemmedatamat kan hjælpe én med at føre checkregnskab, udarbejde madopskrifter, udregne hvor langt bilen kan køre på literen, og så videre, lyder måske tillokkende i begyndelsen. Men et spørgsmål der må overvejes objektivt, lyder: Er den pengene værd? En artikel i The New York Times svarer: „Disse anvendelsesmuligheder er imidlertid i regelen ikke tilstrækkelige til at motivere anskaffelse af en datamat, eftersom de pågældende opgaver i årevis er blevet udført ved hjælp af blyant, papir og lommeregner.“
Man bør holde sig for øje at det, foruden anskaffelsesudgifterne, koster både tid og penge at udføre disse opgaver ved hjælp af en datamat. Det skyldes at datamaten, skønt den både er hurtig og nøjagtig, kun er et redskab. Den kan intet gøre uden at den programmeres til det. Det kan man gøre på to måder: Man kan bruge tid og kræfter på at lære at programmere, eller man kan købe færdige programmer og det udstyr der er nødvendigt når programmerne skal indkodes i datamaten. De fleste vil sikkert vælge den sidste løsning.
Da hver opgave kræver sit program, kan det let blive dyrt at købe programmer til alle de småting der skal ordnes i hjemmet. Beslutter man selv at programmere sin datamat, må man bruge mange timer på at skrive hvert program — og langt flere timer på at fjerne de fejl der uvilkårligt vil snige sig ind i det. Når datamaten så er programmeret til for eksempel at føre check-regnskab, må man stadig gå frem på nogenlunde samme måde som man gjorde da man førte sit check-regnskab ved hjælp af blyant, papir og en almindelig regnemaskine. Det er ikke svært at forstå hvorfor førnævnte artikel i The New York Times videre siger at hjemmedatamaten „indtil videre mest bruges til at spille med“.
Kan du bruge den til noget nyttigt?
„Der er ingen tvivl om at datamater har mange anvendelsesmuligheder inden for forretningsverdenen og videnskaben,“ skriver en bladredaktør og datamatkonstruktør. „Hvis man tager arbejdet med hjem vil man måske sætte pris på at have en hjemmedatamat. Jeg har en derhjemme, og jeg bruger den til research og tekstbehandling. . . . Har man brug for at kunne gøre dette i hjemmet, kan jeg anbefale at man anskaffer en.“
Ovenstående afspejler et realistisk syn på tingene. De der har brug for en hjemmedatamat, som førnævnte bladredaktør, vil sikkert mene at den er et fund til prisen. For dem virker hjemmedatamaten faktisk som en slags tilslutning til datamaten på deres arbejdsplads. De der driver små forretninger vil måske finde at de med fordel kan benytte en hjemmedatamat til at føre forskellige fortegnelser på.
De der kunne tænke sig en uddannelse inden for edb vil sikkert føle at hjemmedatamaten er en god introduktion til emnet, skønt de måske snart vil „vokse fra“ alle hjemmedatamater undtagen de allermest avancerede. De skoleelever der benytter datamater i skolen vil sikkert kunne udføre deres hjemmearbejde med større lethed hvis de har en hjemmedatamat til rådighed. De fleste skoler hvor sådanne kurser tilbydes, forsyner dog eleverne med datamater til brug i hjemmet.
Men hvordan forholder det sig med dem der ganske enkelt er fascineret af tanken om at eje en hjemmedatamat? Om denne kategori af mennesker siger førnævnte artikel i The New York Times: „De der har købt hjemmedatamater melder om blandede resultater. Nogle bliver helt bidt af dem, selv om de måske aldrig finder noget nyttigt at bruge dem til.“
At finde noget nyttigt at bruge hjemmedatamaten til er ifølge mange eksperter det store problem i forbindelse med hjemmedatamater i dag. Den førnævnte bladredaktør udtrykker det på denne måde: „Jeg troede at jeg ville finde andre ting at bruge min maskine til. Men endnu er jeg ikke kommet i tanker om noget.“ Han bruger sin hjemmedatamat i forbindelse med sit arbejde, men derudover har han ikke kunnet finde på noget virkelig nyttigt at bruge den til.
På den anden side kan man høre folk udbrede sig om alle de vidunderlige ting de bruger deres hjemmedatamat til. Disse mennesker er dog som regel nogle man møder hos datamatforhandlere, på dataudstillinger eller på edb-kurser, eller som bruger datamater på arbejdet. Datamater er med andre ord enten deres hobby eller deres levebrød.
Hvordan forholder det sig med alle os andre? Vi er måske levende interesseret i alt det hjemmedatamaten siges at kunne udrette. Spørgsmålet er blot om vi har tid og tålmodighed til at gøre brug af den, og om vi kan finde noget nyttigt at bruge den til. Måske tænker vi på vore børns fremtid. Her svarer situationen til den der opstår når man skal beslutte om man vil købe et leksikon eller ej. Anvendelsesmulighederne er måske tilsyneladende endeløse — men har man virkelig brug for leksikonnet? Hvor ofte vil man benytte det? Og hvor længe vil interessen holde?
I nogle henseender er hjemmedatamaten en teknologisk triumf der mangler et praktisk formål. Før du afgør om en hjemmedatamat er noget for dig, vil det derfor være klogt at afveje fordelene og den praktiske værdi med omkostningerne i tid såvel som penge.
[Illustration på side 17]
Kan en hjemmedatamat hjælpe børnene med skolearbejdet?