Kriminalitet — er der en løsning?

KRIMINALITETEN berører os alle, direkte eller indirekte. Derfor er spørgsmålet stadig: Er der en løsning? Dommer Richard Neely fra West Virginias øverste appelret foreslår: „For at komme de egentlige årsager til kriminaliteten til livs kræves en reorganisering af samfundet af en størrelsesorden som kun få er villige til at acceptere.“ (Kursiveret af os.) Han hævder at „der hverken er tilstrækkelig videnskabelig baggrund eller politisk vilje til at fjerne de egentlige årsager til kriminaliteten“.

Hvad er grunden? Richard Neely påpeger at de der berøres mest af kriminalitet, de der „bor i ghettoer eller faldefærdige arbejderkvarterer“, er dem der har mindst politisk indflydelse. „Man skal bemærke at kriminalitetens ofre ikke er sluttet sammen i en organiseret interessegruppe.“ Derfor har de kun ringe eller slet ingen politisk indflydelse. De mennesker der har politisk magt bor hovedsagelig uden for de områder hvor kriminel aktivitet almindeligvis finder sted — de bruger ikke offentlige transportmidler og bor ikke i slumkvarterer. I nogle tilfælde, hævder Richard Neely, ville en mere effektiv håndhævelse af loven desuden true deres egen funktionærkriminalitet. Dette er tilfældet de fleste steder i verden. Derfor findes ofrene for kriminalitet — og politisk hykleri — hovedsagelig blandt samfundsgrupper med lave indkomster.

En anden væsentlig faktor virker også hæmmende i kampen mod kriminalitet — menneskets medfødte tilbøjeligheder. „Begær, griskhed, aggression og selvforherligelse er en iboende del af den menneskelige natur,“ udtaler Richard Neely. Det har været åbenbart lige siden Kain myrdede sin broder Abel. — 1 Mosebog 4:3-11.

Den moderne psykologi har imidlertid ikke været villig til at anerkende ondskaben som en del af den menneskelige natur. I et interview med Vågn op! udtaler dr. Samenow: „I det store og hele har en forfærdelig masse mennesker inden for det mentalhygiejniske område i virkeligheden ikke set ondskabens problem i øjnene.“

Mange kriminelle ønsker dog ikke at aflægge deres ’begær, griskhed og aggression’. Derfor nægter de at reagere på terapi og resocialiseringsprogrammer. I Californien, for eksempel, har de fængslede sat sig til modværge mod enhver form for terapi. „De indsatte hævder at terapi er en illusion på grund af den utilstrækkelige videnskabelige erfaring i forbindelse med resocialisering . . . Uanset hvad deres grunde måtte være til at holde op [med at være kriminelle], lyder argumentet, vil det ikke være som følge af nogen form for terapi i fængselet.“ De fremfører at „hensigten med fængsler er afstraffelse, kort og godt. Følgelig ønsker de at hver strafafsoner skal vide nøjagtigt hvor længe han skal sidde inde, så han ikke behøver at lege den kafkaske [irrationelle] resocialiseringsleg.“ — Why Courts Don’t Work, dommer R. Neely.

Kan en kriminel vende om?

Nogle kriminelle har dog været villige til at samarbejde i forbindelse med forbedringsprogrammer. I det program der er tilrettelagt af dr. Yochelson og dr. Samenow bruges en drastisk fremgangsmåde. De fortæller: „Vi gør det klart at efter vor opfattelse kan intet fra den kriminelle livsform bevares. At tage nyt tøj på over det gamle og snavsede er ikke nok; det gamle tøj må betragtes som forurenet og befængt, og må derfor kasseres og tilintetgøres. Den kriminelle må aflægge sin gamle livsform og blive ansvarsbevidst i enhver henseende.“

I Bibelen giver apostelen Paulus et lignende råd: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den.“ — Kolossenserne 3:9, 10.

At det er muligt at foretage forandringer bevidnes af Paulus selv, efter at han har anført hvilke mennesker der ikke vil arve Guds rige — utugtige, tyve, udsugere og andre. Han siger: „Og dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene . . . i vor Herres Jesu Kristi navn og med vor Guds ånd.“ (1 Korinther 6:9-11) I dag er der omtrent tre millioner aktive Jehovas vidner, hvoraf de fleste har været nødt til at foretage forandringer i deres måde at tænke på. Nogle har levet som kriminelle indtil de foretog denne forandring.

Der kunne for eksempel næves en tidligere diamanttyv hvis livsberetning stod at læse i Vågn op! for 8. december 1984. Han var vaneforbryder i London. Da han endelig tog imod et bibelstudium og iførte sig „den nye personlighed“, meldte han sig selv til politiet og tilstod sine forbrydelser. Efter at have afsonet en fængselsdom på fem år blev han løsladt og skulle begynde at leve et nyt liv. Var det let for ham? Han svarer:

„Det var ikke let for mig at forandre mit syn på livet. Når jeg ser bort fra de slagsmål jeg havde deltaget i, var det hårdeste fysiske arbejde jeg nogen sinde havde udført, at vaske bilen. Nu måtte jeg arbejde otte timer om dagen. . . . Jeg havde aldrig brudt mig om at følge nogen bestemt rutine i dagligdagen. Nu var det vigtigt at jeg fik bragt orden i min tilværelse. Jeg havde altid talt hånligt om enhver form for disciplin. Nu var det nødvendigt at erkende at det jeg gjorde, måske ikke altid var rigtigt.“ — Jævnfør „Beskrivelse af en forhærdet forbryder“, side 9.

Han foretog alligevel de nødvendige forandringer. Var det anstrengelserne værd? „Jeg vil ikke forsøge at give indtryk af at det altid har været let,“ svarer han. „Men det har virkelig været anstrengelserne værd.“

Men hvorfor skulle nogen ønske at ændre sin livsform i overensstemmelse med Bibelens principper? Fordi der er en stærk grund — muligheden for at opnå evigt liv i et paradis på jorden. Det var det løfte Jesus gav forbryderen der hang døende ved siden af ham, da han sagde: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:43) Selvfølgelig vil lovovertræderen ikke kunne forblive i det jordiske paradis som kriminel, men kun hvis han angrer og omvender sig.

Uanset hvor vellykket et forbedringsprogram måtte være, er den gamle talemåde dog stadig sand: „Man kan lede en hest til vandet, men man kan ikke tvinge den til at drikke.“ Hovedparten af dem der har gjort kriminalitet til en livsform er ikke interesseret i nogen ændring. Vil det sige at der ikke findes nogen løsning på det verdensomspændende kriminalitetsproblem? Jo, der er en løsning — en gennemgribende løsning.

Hvordan kriminaliteten vil blive fjernet

Bibelen har vist at der ville komme en tid hvor menneskeheden i stigende grad ville blive ramt af ulykker. I denne sammenhæng nævnte Jesus „den tiltagende lovløshed“. (Mattæus 24:12) Apostelen Paulus forudsagde at der „i de sidste dage vil være kritiske tider som er vanskelige at klare. . . . For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, . . . ulydige mod forældre, . . . illoyale, uden naturlig hengivenhed, . . . uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode.“ — 2 Timoteus 3:1-5.

Selv om menneskeheden altid har været berørt af kriminalitet og ondskab i større eller mindre grad, har Bibelens profetier om afslutningen på verdens fordærvede tingenes ordning fået en bemærkelsesværdig opfyldelse siden det skelsættende år 1914. (Jævnfør Mattæus 24, Lukas 21, Markus 13 og Åbenbaringen 6:1-8.) Derfor er tiden nær hvor Guds retfærdige rigsregering vil gribe ind over for hans fjender på jorden. Disse fjender indbefatter også kriminelle som med vilje vælger kriminalitet som en livsform, for ’uretfærdige skal ikke arve Guds rige’. — 1 Korinther 6:9.

Hvis et menneske ikke er villigt til at ændre sig, hvad er da alternativet? Bibelen svarer: „De onde udryddes nemlig . . . om kort tid, da er den ugudelige ikke mere.“ Ja, jorden vil snart blive renset for alle kriminelle elementer — uanset om de er af religiøs, politisk eller samfundsmæssig art. Guds udrensningskrig, Harmagedon, vil kun efterlade dem i live på jorden „der håber på Jehova“, dem der „skal tage jorden i besiddelse. . . . Og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:9-11; Åbenbaringen 16:14, 16.

Dette er den eneste løsning. For som Bibelen slår fast: „Selv om der vises den ugudelige gunst lærer han ikke retfærdighed. I ærlighedens land vil han handle uret.“ (Esajas 26:10) Guds „nye himle“ og „en ny jord hvori retfærdighed skal bo“ er den eneste anvendelige løsning på menneskehedens problemer — og kun de der vælger retfærdighed vil forblive i den nye ordning. — 2 Peter 3:13.

[Tekstcitat på side 10]

„For at komme de egentlige årsager til kriminalitet til livs kræves der en reorganisering af samfundet af en størrelsesorden som kun få er villige til at acceptere“

[Tekstcitat på side 11]

„En forfærdelig masse mennesker inden for det mentalhygiejniske område har i virkeligheden ikke set ondskabens problem i øjnene“

[Tekstcitat på side 11]

’Intet i forbryderens livsform kan bevares. Han må aflægge sit gamle livsmønster og blive ansvarsbevidst i enhver henseende’