Kreditkort og kontokort — en plasticfælde?
HAR du et kreditkort? Et benzinkort? Måske et eller flere kontokort? Disse små plastickort er blevet så udbredte at der afsættes lommer til dem i tegnebøger og kalendere. Mange har en hel vifte af dem. Hvis du ikke selv har nogen af de små, firkantede kort, har du uden tvivl flere gange fået dem tilbudt.
Er et sådant tilbud godt eller dårligt? Det varierer naturligvis stærkt. Kortene dækker over en lang række betalingsformer og kontomuligheder. Nogle (som det i Danmark benyttede Dankort) er ikke egentlige kreditkort men blot en betalingsformidling. Et kontokort er noget andet — det kan være udstedt af en bestemt forretning eller af en kæde, og kan kun benyttes i disse forretninger. For disse kort gælder individuelle betalingsregler, og der lægges måske betydelige renter oven i afdragene.
Kreditkort (credit cards) giver deres indehavere mange fordele: De kan købe ind i et stort antal butikker i hele verden uden at skulle have rede penge på sig; de kan købe ind den dag de ser et fordelagtigt tilbud og betale måneden efter; de kan købe i udlandet uden at skulle veksle til fremmed valuta.
Siden det åbenbart er så nemt og praktisk at bruge disse „plasticpenge“, hvordan kan det da være at flere og flere kommer i økonomiske vanskeligheder på grund af kreditkort og kontokort? Hvad er grunden til at man ligefrem kalder den slags kort for en „plasticfælde“? Og hvorfor har nogle foreslået at kreditkort skal forsynes med en påskrift efter samme mønster som i nogle lande kendes fra cigaretpakninger: „ADVARSEL: Kreditkort kan være skadelige for dit økonomiske helbred“?
Det skyldes at nogle bruger kreditkortene på en uklog måde. De henfalder til et heftigt „pengeløst“ forbrug; og når regnskabets time kommer måneden efter, bliver de forbløffede over beløbet. Hvad kontokort angår, er nogle blevet chokerede over at den effektive årlige rente på deres kontokøb meget ofte nærmer sig 50 procent, også her i Danmark.
„Jeg har egentlig ikke brug for det, men . . .“
Mange er blevet lokket til at anskaffe sig et kreditkort gennem reklamer, propaganda eller gruppepres. Mange firmaer giver betroede medarbejdere et firmakort, fordi det indebærer visse fordele. Firmaet hæfter naturligvis for disse kreditkort. Men samtidig tilbyder nogle at formidle et kreditkort til medarbejdernes private forbrug — og her hæfter man selv.
Der skal betales gebyr for oprettelse af en sådan ordning, og dertil kommer et årligt gebyr.
Der ligger en vis forestilling om status i det at eje et kreditkort. Reklamer søger at friste folk til at tro at de øjeblikkelig vil blive anerkendt og betragtet som betydningsfulde personer når de kan tage et sådant kort op af lommen. Nogle føler at kortet er en slags diplom der vidner om deres succes. Det amerikanske blad Changing Times fortæller: „Tv-reklamer viser hvordan det at eje det rigtige kort kan hjælpe én til at vinde sig venner og indflydelse og i det hele taget øge ens selvfølelse.“
Nogle har indrømmet at det faktisk giver dem et vist behag, en anelse magtfølelse, at bruge kortet. Nogle har ligefrem skaffet sig et kort uden at have brug for det — ofte med det resultat at de har købt langt mere end de har råd til.
En psykolog som har påtaget sig at studere kreditkortindehaveres adfærd, mener at „de der bruger kreditkort, generelt set ophører med at holde regnskab med deres udgifter“. Det har vist sig at mange, efter at have anskaffet sig et sådant kort, pludselig holder op med at være prisbevidste og i højere grad foretager impulskøb. En mand som skilte sig af med sine kreditkort indrømmer at han nu for første gang i lang tid lagde mærke til varernes pris.
Køb på konto — køb dyrt
Uanset hvordan stormagasiner og kontoringe formulerer sig i deres reklamer, står det fast at køb på konto (med eller uden kontokort) er dyrere end kontant køb. De regler som i øjeblikket gælder i Danmark, indebærer at der er stempelafgift på oprettelsen af en konto, at mindst 30 procent skal erlægges i den måned hvor købet er foretaget, og at der er 20 procents statsafgift på private renter som kontorenter. I betragtning af alt dette kommer den effektive årlige rente på kontokøb meget højt op.
Man må derfor vide hvad man gør, hvis man køber ind på konto. Man må spørge nøjagtig hvor høj renten bliver, og hvordan og hvornår betalingen skal ske. Impulskøb på konto betaler sig mindre end noget andet. Forbrugerbladet Tænk skrev i december 1986 kort og godt: „Forbrug betaler sig ikke, hvis det finansieres ved kontokøb eller lån i et pengeinstitut.“
„Det har jeg ikke købt!“
Ejere af kredit- og kontokort har til tider været ude for at få en regning eller faktura på ting de ikke havde købt. Det kan skyldes en posteringsfejl i forretningen hvor købet er foretaget eller i kontoringens bogholderi, men det kan også skyldes svindel.
Et tabt sygesikrings- eller personnummerbevis kan misbruges til oprettelse af en konto, hvor du vil få opkrævninger for en bedragers køb.
Man har gjort meget for at vanskeliggøre svindel. Engang bestod kreditkort blot af et stykke plastic med påtrykte numre samt navn og adresse. Senere anbragte man indkodede oplysninger på magnetbånd eller i stregkoder på kortet. I dag benytter man desuden hologrammer og komplicerede mønstre. Man har endda eksperimenteret med „smart cards“ — kort med indbygget mikrodatamat.
Sådanne forholdsregler vil gøre det sværere at misbruge betalingskort med mere, men avisen The New York Times bemærker dog: „Der findes i tusindvis af svindelnumre, og tyvene får i det mindste nogle timers soldetur ud af det inden et stjålet eller forfalsket kort bliver spærret.“ Man har for nylig opgjort at der i De Forenede Stater i 1985 blev svindlet med kreditkort for et beløb svarende til over 5,3 milliarder kroner.
Hvem betaler for dette? Det gør naturligvis forbrugerne — enten i form af højere gebyrer og renter eller gennem højere priser.
Hvordan man undgår fælden
Man kan undgå at gå i fælden! Hvordan? Afgør først om du virkelig har brug for et kreditkort eller et kontokort. Analysér dine egne motiver samt dine og din families forbrugsvaner. Nogle er blevet lokket til et overforbrug på grund af et simpelt benzinkort — det er nemt at købe ekstra lækkerier i tankens døgnkiosk.
Lad dig ikke lokke af propaganda eller statusdrømme. Bedøm et kreditkort som du ville bedømme enhver anden „handel“: Hvilke fordele er der? Hvilke ulemper, og hvilke risici? Vær desuden helt på det rene med de praktiske forhold. Hvordan foregår betalingen? Hvor ofte? Hvad er renten på restancer? Hvordan forholder man sig ved faktureringsfejl eller når man har mistanke om misbrug? Hvilken beskyttelse nyder du ifølge loven?
Hvis du benytter et kreditkort, undersøg da de månedlige bilag. Databilag er ikke nødvendigvis fejlfri.
Ja, selv om du måske når til den slutning at et kreditkort eller et kontokort indebærer visse fordele for dig, behøver du ikke at gå i „plasticfælden“ — blot du bruger det med omtanke!
[Ramme på side 27]
Undgå misbrug af kreditkort
■ Opbevar dit kreditkort på et lige så sikkert sted som rede penge. Lad det ikke ligge fremme.
■ Lad det ikke ligge samme sted som dine kontanter.
■ Kontrollér dine bilag og gør dit regnskab op hver måned. Indberet enhver postering du er i tvivl om.
■ Vær varsom med at give dit kreditkortnummer fra dig.
■ Når du rækker dit kort til en ekspedient, vær da sikker på at det er dit eget kort du får tilbage. Han kunne ved en fejltagelse komme til at forbytte det.
■ Tilintetgør kort der er udløbet eller som du ikke længere ønsker at bruge.
■ Før en komplet liste over dine kreditkortnumre.
■ Indberet det øjeblikkelig hvis du mister et kort.