Den sorte teologis fremmarch

„Mange sorte har identificeret kristendommen med apartheid.“ — Citat fra bogen The Church Struggle in South Africa af kongregationalistpræsten J. de Gruchy

DESILLUSIONEREDE over den sydafrikanske form for protestantisme har mange sorte vendt sig til noget helt nyt — sort teologi, der forsøger at sammenholde Bibelen med de sortes situation.

I sin bog The Voice of Black Theology in South Africa (Den sorte teologis røst i Sydafrika) skriver Louise Kretzschmar: „Udtrykket ’sort’ kan forstås på to måder. For det første refererer det til alle som før blev kaldt ’ikke-hvide’ eller ’ikke-europæere’, det vil sige afrikanere, farvede og indere . . . For det andet er ’de sorte’ synonyme med ’Sydafrikas undertrykte befolkning’.“

Den sorte teologi lægger vægt på at sorte skal behandles med samme værdighed som hvide fordi de sorte også er skabt i Guds billede. Nogle temaer der går igen i denne teologi er Israels udfrielse fra Ægypten og Jesu lidelser. Teologiens slagråb lyder: ’Gud er på de undertryktes side.’

Er der indbyrdes enighed?

Den sorte teologis talsmænd befinder sig spredt rundt omkring i Sydafrikas mange kirker, og der føres en voldsom debat mellem dem. Nogle er for eksempel optaget af den kommunistiske ideologi, hvilket kommer til udtryk i deres skrifter. Andre afviser marxismen. Man er heller ikke enig om i hvor vid udstrækning det hvide samfund bør have del i denne nye form for „kristendom“.

Kritikere af sort teologi indvender at den fremmer sort nationalisme i lige så høj grad som apartheidteologien fremmer hvid nationalisme. Det mener dr. Allan Boesak, en førende fortaler for sort teologi, imidlertid ikke. Han siger: „Den kristne tro går på tværs af enhver form for ideologi og alle nationalistiske idealer.“

Hertil siger Bonganjalo Goba, der er præst i den kongregationalistiske kirke: „Jeg er ikke enig med Allan Boesak.“ Bonganjalo Goba hævder at sort teologi uundgåeligt „vil afspejle det sorte samfunds ideologiske interesser. Hvis ikke den gør det, vil den ikke længere være sort teologi“. Den lutherske biskop dr. Buthelezi tilføjer: „Det samme bibelske budskab som inspirerede afrikanderne . . . motiverer nu os til at gå ind for sort teologi.“

Anvendt som et våben

„Sort teologi har tjent sin hensigt udmærket som et våben i form af kritik mod den hvide teologi og det hvide samfund,“ siger metodistpræsten Itumeleng Mosala, en teolog med sort teologi som speciale. Ved at fremsætte en sådan kritik håber de sorte teologer at de unge sorte vil blive i deres kirker. I protest mod den måde „kristendommen“ praktiseres på har mange unge nemlig forladt kirkerne.

Andre går endnu længere og bruger sort teologi som et våben til at få indført politiske forandringer. Tokatso Mofokeng, der er præst i Afrikas Sorte Hollandsk-Reformerte Kirke og lektor i sort teologi, indrømmer: „Sort teologi er stadig et nyttigt redskab i den fortsatte kamp for frihed.“

Et eksempel herpå er The Kairos Document, der er blevet underskrevet af 156 sydafrikanske teologer. Heri opfordres kirkemedlemmerne „til at afskaffe undertrykkelsen, sætte tyrannerne fra magten og oprette en retfærdig regering“. Teologernes erklæring lyder: „Vi tror at Gud øver indflydelse på vores verden, at han kan vende håbløse og onde situationer til noget godt, så hans ’rige må komme’ og ’hans vilje ske på jorden som den sker i himmelen’. . . . Konflikten og kampen må intensiveres i månederne og årene der kommer. Der findes ingen anden måde hvorpå man kan fjerne undertrykkelsen og uretfærdigheden.“

Men er dette hvad Bibelen lærer? Vil Guds rige blive indført ved en politisk revolution? Betyder den omstændighed at protestantismen i Sydafrika har været årsag til splittelser, at selve kristendommen har slået fejl?