Kolera — en vestafrikansk dagbog

Af Vågn op!-​korrespondent i Vestafrika

DECEMBER: En ældre kvinde blev sygdommens første offer. Risvandslignende diarré var det første symptom. Derefter begyndte hun at kaste op og få kramper i lårmuskler og mave. Hendes åndedræt blev gispende, huden rynket og øjnene indsunkne. Otteogfyrre timer senere var hun død.

Næste dag blev en anden beboer i samme hus ramt af sygdommen, derefter endnu én. Kort efter blev nogle af naboerne syge. Sygdommen brød også ud i nabobyerne. Sygdomsforløbet var hver gang det samme — diarré, opkastninger og, i en tredjedel af alle tilfælde, død.

Pasteur-instituttets prøver af fæces (afføring) bekræftede lægeeksperternes bange anelser. Der var tale om en sygdom som i de forløbne 25 år har fejet hen over 93 lande, en sygdom der er så dødbringende at alene navnet vækker rædsel — nemlig kolera!

I en hovedstad i Vestafrika blev jeg vidne til et udbrud af denne frygtelige sygdom. Det følgende er uddrag af min dagbog.

„Ingen grund til panik“

Den 13. februar: Der er stadig flere rygter i omløb. En avis bærer denne forsidetekst: „Diarré: 70 døde, men krisen driver over.“ Artiklen forsikrer læserne om at der „ikke er grund til at frygte et udbrud af kolera“.

Den 25. april: Jeg spørger børnelægen dr. L. Bakka,a som er leder af landets Kontrolinstitut for Diarrésygdomme, om de vedholdende rygter om kolera har noget på sig. „Det har de,“ siger han. „Og koleraen har nået stor udbredelse. Ti ud af 13 distrikter er ramt.“

Jeg spørger om man ikke kunne foretage en massevaccination. „Vi vil ikke vaccinere folk,“ svarer han. „Det kan hverken forebygge eller bremse en epidemi. De nuværende vacciner virker kun tre til seks måneder.“

„Mener De at vacciner ikke kan forhindre et udbrud?“ spørger jeg.

„Det er WHO der har den holdning.“

„Er De blevet vaccineret?“

„Nej. Og jeg har været i mange kolerainficerede områder og har behandlet mange kolerapatienter.“

Doktor Bakka forklarer at kolera forårsages af en vibrion, en kommaformet bakterie, som trænger ind i kroppen gennem forurenet mad eller vand. Bacillerne samler sig i tarmene, hvor de formerer sig og danner et giftstof som giver diarré og opkastninger. Gennem drikkevandet eller fødevarer som er forurenede af uvaskede hænder overføres sygdommen til nye ofre.

Lægen peger på sin mund. „Det vigtigste er hvad der kommer ind her,“ siger han. Et mundheld lyder: „Man kan spise kolera, man kan drikke kolera, men man kan ikke smittes med kolera!“

Vil hovedstaden blive ramt af sygdommen? „Det er den allerede,“ siger dr. Bakka. „Vi har indlagt fem patienter i dag.“

Den 7. maj: Det overbelagte hospital er dårligt udrustet til at klare en koleraepidemi. Kolerapatienter anbringes i karantæne i et stort rum med betongulv og en enkelt loftsventilator. Toiletterne er langt væk, så afføringen samles i bækkener og plasticspande og desinficeres før det fjernes. Der er nu 12 patienter af begge køn, heraf 2 børn. De ser udmattede og hærgede ud.

De syge ligger på træbænke. Der er ingen senge, ingen bespisning, ingen private sygestuer. Men ingen kommer med indvendinger. Disse udtærede og indtørrede ofre får tilbudt liv i form af literposer af plastic med opløsningen „Ringer-laktat“, som indføres intravenøst.

Jeg får at vide at det der er så farligt ved kolera og som kan medføre døden, er at sygdommen forårsager dehydrering eller udtørring. Når livsvigtige legemsvæsker og mineraler forsvinder ved opkastning og diarré, sygner legemet hen, og man dør. Ved at indføre laktatet med drop kan man erstatte væsketabet indtil diarreen og opkastningerne hører op, hvilket som regel sker efter et par dage. Stoffet tetracyklin dræber bakterierne og forkorter sygdomsperioden.

Nyhederne spredes

Den 29. maj: I en britisk radioudsendelse meddeles det at fra 300 til 600 mennesker er omkommet af kolera her i landet. Jeg kender en af dem. Da faderen tog på arbejde, legede sønnen glad og fornøjet. Da han kom hjem om aftenen, var drengen død.

Om eftermiddagen beslutter Jehovas Vidners lokale afdelingskontor at informere alle menigheder i landet om hvilke forholdsregler de kan træffe mod sygdommen.

Den 2. juni: Nu er der flyttet senge med plasticlagener ind i koleraafdelingen. Hver dag kommer der hen ved en halv snes nye patienter. De der er i chok når de kommer, er ikke i stand til at drikke ORS (oral rehydratiseringssaltopløsning) men får indført laktat i venerne via drop, ofte tre til fire liter den første time.b Efter en dag eller to kan de udskrives. I mildere tilfælde får patienten ORS og sendes hjem få timer efter.

Forsyninger af Ringer-laktat og ORS-pakker strømmer ind i landet og transporteres hurtigt til sundhedscentre i provinsen, hvor situationen for øjeblikket er mest akut. Der er allerede blevet afsendt 600.000 pakker med ORS. Myndighederne sørger for transport af lægemandskab og udstyr til de sygdomsramte områder. Gennem radioudsendelser og foldere oplyses offentligheden om hvordan man kan undgå at pådrage sig sygdommen og hvad man skal gøre hvis symptomerne viser sig. Højttalervogne kører rundt i hovedstaden og udbreder det samme budskab.

Den 10. juni: I dag er der blevet indlagt 71 på koleraafdelingen, hvilket er rekord. Der arbejder nu 15 sygeplejersker på klinikken. Slægtninge til patienterne hjælper med at pleje de syge. Rummet er stuvende fuldt — der ligger to i hver seng. Nogle patienter er blevet anbragt på gulvet.

Folk bærer de syge herhen på ryggen. Nogle er gået mange kilometer og er gennemvædede på grund af ofrenes diarré. Med øjnene beder de: ’Kan du redde mit barn . . . min bror . . . min mor?’

Den 21. juni: En pressemeddelelse lyder: „Sundhedsministeriet . . . ønsker at forsikre offentligheden om at der ikke er grund til panik.“ Men der er allerede ved at være panik! Det forlyder at der bliver hamstret Ringer-laktat. Taxachauffører tager ublu priser for at bringe folk på hospitalet — hvis de da overhovedet vil køre med dem. Børn på vej til skole holder sig for mund og næse når de går forbi koleraklinikken. Nogle tror fejlagtigt at de kan forebygge sygdommen ved at tage tetracyklin hver dag.

Jeg taler med Alafia, der læser til sygeplejerske på hospitalet. Hun er tydeligvis harm. „En af kokkene på kollegiet mødte op med kolera!“ fortæller hun. „Nogle af sygeplejerskerne tager ferie for at undgå at have noget med de syge at gøre.“

Men ikke alle viger tilbage fra at hjælpe. Susan Johnson er afdelingssygeplejerske på en koleraklinik. Hun er et humørfyldt menneske, men i dag står nerverne på højkant. Da jeg kommer ind på afdelingen tager en slægtning til en patient et papirkrus og dypper det i en krukke med rent vand. „Stik ikke hænderne ned i vandet!“ vrisser Susan. „Sygdommen smitter netop gennem forurenet vand!“ Hun kigger på mig og siger fortvivlet: „De forstår det ikke.“

Kampen fortsætter

Den 1. september: Der er nu officielt rapporteret 10.200 koleratilfælde og 796 dødsfald i hele landet. De fleste dødsfald skyldes manglende eller for sen lægebehandling.

Af de 3341 der er blevet indlagt på klinikker, er kun én for hver 93 død. De fleste af disse var allerede døende da de kom. Nogle var bevidstløse på grund af fremskreden udtørring. På dette stadium bliver blodet tyktflydende og sort, og venerne klapper sammen. I nødsituationer indføres Ringer-laktat direkte i den store halsvene eller i benets pulsåre.

Den 30. december: Sygdomsangrebet er ved at tage af. Næsten 14.000 mennesker er blevet ramt, og 1213 er døde. Det er tragisk, for lægerne kender årsagerne til kolera; de ved hvordan den spredes og hvordan den kan bekæmpes. Men sygdommen er langtfra udryddet. Menneskers manglende evne til at forhindre sådanne epidemier kaster lys over Jesu profeti om at menneskeheden i „de sidste dage“ ville være hærget af pest. — Lukas 21:11; 2 Timoteus 3:1-5.

Jeg viste en af de ledende skikkelser under epidemien, dr. Harding, Esajas 33:24 i Bibelen. Her forudsiges det at der kommer en tid hvor ingen indbygger siger: „Jeg er syg.“ Han studerede verset nøje og bemærkede så: „Hvis Bibelen siger det, må det jo være sandt.“ Ja, det er sandt! Hvor vil det være en befrielse når dette løfte går i opfyldelse.

[Fodnoter]

[Ramme på side 22]

Når der udbryder kolera!

Kolera smitter først og fremmest gennem drikkevandet. Bakterierne findes i afføringen hos angrebne personer og inficerer drikkevandet ved manglende hygiejne. Man kan pådrage sig sygdommen ved at drikke eller have anden kontakt med det forurenede vand. Kolerapatienter får voldsom diarré, hvilket resulterer i et alvorligt væsketab, ofte med chok og død til følge. Her er nogle forholdsregler man kan tage:

1. Brug kun kogt, rent eller kloret vand.

2. Vask hænder i vand og sæbe før du tilbereder mad og før du spiser.

3. Tildæk maden for at holde fluer væk.

4. Skyl rå fødevarer i rent eller kloret vand.

5. Enhver bør forrette sin nødtørft på et toilet eller et andet egnet sted langt fra brønde, floder og vandløb — aldrig på åben mark.

6. De der bliver ramt af sygdommen bør omgående bringes til lægen eller til hospitalet.

Kilde: Verdenssundhedsorganisationen

[Kildeangivelse på side 21]

Foto af J. Abcede (WHO)