’De laver dem ikke som i gamle dage’ — eller gør de?

„De siger at der er noget galt med computeren,“ mumler ejeren af en skinnende, ny bil idet han kommer ud fra bilforhandlerens serviceafdeling. „De laver dem ikke som de gjorde i gamle dage!“ Hans kone nikker og tilføjer: „Man kan knap nok kende vores bil fra de andre. De ligner jo hinanden alle sammen.“

JEG restaurerer og samler på gamle biler, så jeg hører ofte sådanne beklagelser fra ejere af nye biler. Mange af dem har en forkærlighed for den bil de tidligere har haft, også selv om den nye bil faktisk er mere pålidelig, mere sikker og lettere at køre. Kunne deres varme følelser for den gamle bil skyldes tidens forsonende slør over gamle dage, snarere end bilens køreegenskaber?

At samle på gamle biler

Min svaghed for gamle biler — og for deres restaurering og bevaring — skyldes at jeg betragter dem som kunstgenstande og som en mindelse om den smag og teknologi der kendetegnede den periode og det land hvori de blev fremstillet.

Hvis mange liebhavere er ude efter samme model og udbuddet er begrænset, ryger bilens værdi i vejret. På en auktion i London den 19. november 1987 blev en sjælden Bugatti Royale 1931 sport coupé for eksempel solgt for hvad der svarer til 69 millioner kroner!

I de fleste tilfælde stirrer venner og naboer vantro når samleren henter sit sidste nye samlerobjekt hjem. De tænker at det gamle rustne, mølædte vrag var bedre tjent med at blive på bilkirkegården. Men for sit indre øje ser samleren allerede bilen restaureret i sin fordums strålende pragt. Han smiler og siger ved sig selv: ’Nej, de laver dem bestemt ikke længere som de gjorde i gamle dage.’

Har han ret?

Ja, det har han. Biler i dag bliver ikke lavet som i gamle dage. Og det er både godt og ondt. Lad os betragte nogle modeller. For eksempel blev en gammel Rolls-Royce opreklameret som „verdens bedste bil“ og som „den sikreste bil i verden“. Den kunne accelerere fra 0 til 100 kilometer i timen på cirka 24 sekunder, og topfarten var 130 i timen. Ikke dårligt for et motorkøretøj på 2,3 tons! Men hvordan bremsede man bilen? Producenten pralede af at bilen takket være en speciel „servomekanisme“ koblet til gearkassen, havde en „fænomenal bremseforstærkning“. Men selv om et restaureret eksemplar af denne Rolls-Royce er lige så god som ny, kan den ikke leve op til de krav man i dag stiller til biler.

En sådan Rolls-Royce er ganske vist en flot anbefaling for sin designer, men efter 60 års stadig øget viden og erfaring med biler er denne model sakket bagud. Bilen har ikke blokeringsfri bremser og mangler både sikkerhedsseler, stoplygter, blinklys, parabollygter, polstring i kabinen, nakkestøtter og mange andre af de opfindelser som forbedrer ydeevnen og sikkerheden — noget som vi i vore dage tager for givet eller betragter som tekniske fremskridt.

Ny teknologi?

Men er alt ekstraudstyret i moderne biler virkelig af nyere dato? Nej, meget af tilbehøret er udviklet for mange år siden. En Packard 1936 kunne købes med automatisk chassissmøring, med stabilisatorer som gav chaufføren mulighed for at justere støddæmperne efter vejforholdene, og med motoroliekøler som sørgede for at olien cirkulerede i krumtaphuset igennem et særligt hus hvorigennem kølervæsken fra motoren strømmede og derved stabiliserede oliens temperatur.

Tressermodellerne, som denne Ford Mustang 1966, rummede en overdådighed af ekstraudstyr. Masseproducerede biler i den moderate prisklasse kunne bestilles med flere forskellige motorstørrelser, i mange forskellige farver, og med en tilsyneladende uendelig række af finesser og komfortskabende tilbehør. I mange tilfælde kunne den samme bil købes som sedan, med kaleche eller som ’fastback’. Selv om der blev fremstillet hundredtusinder af eksemplarer af den samme model, kunne man bestille bilen med alt det ekstraudstyr man ønskede.

’De ligner alle hinanden!’

Mange moderne biler ligner hinanden — og det af flere årsager. Bilers design bestemmes mere end nogen sinde af økonomien. Vindtunnelprøver hvor ingeniører måler vindmodstanden har stor indflydelse på udformningen af karosseriet. Jo lavere vindmodstand, jo bedre benzinøkonomi og jo bedre kørselsstabilitet.

Bilens konstruktion bestemmes derfor i vidt omfang af fysiske love — såsom vejfriktion, luftmodstand, inerti samt vægt/volumen-forholdet. Men naturligvis må fabrikanterne også indrette sig efter hvad der er smart og stilfuldt i kundernes øjne.

Uanset om vi mener det positivt eller negativt må vi derfor sige: ’De laver dem ikke som i gamle dage.’ — Indsendt.

[Illustrationer på side 16 og 17]

Rolls-Royce 1929 P1 Faux Cabriolet

[Kildeangivelse]

Rolls Royce Heritage Trust

Packard 1936 model 1401

Mustang 1966 GT Fastback

[Kildeangivelse på side 15]

Rolls Royce Heritage Trust