Olie — har vi noget alternativ?

OLIE. Når det slipper ud i havet lægger det sig på overfladen som en klæbrig sort film der kvæler og dræber størstedelen af de levende organismer den kommer i kontakt med. Når den brændes afgiver den luftarter der skader lungerne, får træerne til at visne og giver jorden „feber“, den såkaldte drivhuseffekt. Ikke desto mindre er verden, som den er i dag, dybt afhængig af olien. Ja, vi bruger så meget af den at nogle er af den overbevisning at olien vil slippe op før vi når at forgive os selv med den.

I betragtning af alle de ulemper der er forbundet med brugen af olie, kan det ikke undre at flere og flere spekulerer på om der findes alternative former for brændstof. Det er i denne forbindelse navnlig bilerne opmærksomheden samler sig om. Disse energislugere gør et kraftigt indhug i verdens begrænsede oliereserver og er desuden en af de største kilder til forurening. Bilerne sender hvert år omtrent 400 millioner tons kulstof ud i atmosfæren. Men er benzin fremstillet af olie den eneste form for brændstof der kan drive en bil?

Nej, der findes andre muligheder. Forskerne eksperimenterer stadig med soldrevne og elektrisk drevne biler. Men medmindre der sker et uventet gennembrud vil disse køretøjer ikke komme til at erstatte de benzindrevne inden for den nærmeste fremtid.

Brint ville muligvis være et godt alternativ. Ikke alene forurener det mindre end benzin, der er heller ingen umiddelbar fare for at det vil slippe op, eftersom brint er det mest almindelige grundstof i universet. Som det forholder sig i øjeblikket er brintdrevne biler dog kun en mulighed der hører en fjern fremtid til.

Alkohol som brændstof

Hvilke muligheder rummer den nærmeste fremtid? Der findes allerede to brændstoftyper som ikke er oliebaserede og som bruges i mange person- og lastvogne, nemlig alkohol og naturgas. En ren form for alkohol der kaldes ethanol fremstilles som destillat af sukkerrør. I 1987 kørte 90 procent af alle nye biler i Brasilien på ethanol. Men i de senere måneder er det svundet ind til 69 procent på grund af de faldende oliepriser. Ethanol er renere i forbrændingen end benzin og kommer fra en uudtømmelig kilde. Vi kan altid dyrke flere sukkerrør, sukkerroer, kassava eller majs til fremstilling af ethanol.

En af ulemperne ved denne løsning er imidlertid størrelsen af det landbrugsareal der kræves for at dyrke tilstrækkeligt af disse afgrøder. I USA vil det være nødvendigt at reservere 40 procent af den årlige majshøst for at kunne producere tilstrækkeligt med ethanol til blot at dække 10 procent af behovet for brændstof til bilerne.

Et andet problem er produktionsomkostningerne. Ifølge en beregning går mellem 30 og 40 procent af det samlede energiindhold i afgrøderne til spilde når de omdannes til brændstof. I betragtning af de ekstra omkostninger der er forbundet med dyrkning og fremstilling, konkluderer nogle eksperter at det kræver mere energi at fremstille ethanol end ethanolen selv afgiver!

Methanol, en alkohol der fremstilles af naturgas eller kul, er ikke så kostbart at producere. Og mens nogle former for brændstof synes at gøre bilen noget træg, giver methanol den et ekstra skub. Mange af de biler der benyttes til motorløb kører faktisk på methanol, fordi det er mindre eksplosivt end benzin. I juni 1989 fremsatte den amerikanske præsident, George Bush, et forslag som går ud på at 500.000 biler i Amerika skal køre på methanol i 1995. Den amerikanske regering hævder at dette initiativ vil nedbringe forureningen fra bilernes udstødningsgas væsentligt.

Men også methanol har sine ulemper. Ved forbrændingen afgives der ganske vist mindre kul i udstødningen end ved forbrændingen af jordoliedestillater. Til gengæld frigives der et andet stof, nemlig formaldehyd, der er under mistanke for at være kræftfremkaldende. Methanoldrevne biler vil desuden være sværere at starte i koldt vejr.

Naturgas

Naturgas, der efterhånden i vid udstrækning benyttes til boligopvarmning og madlavning, har vist sig at have klare fordele som brændstof. Det er enkelt opbygget — består hovedsagelig af methan — og giver en ren forbrænding. Det afgiver kun en brøkdel af den mængde kulstof der frigives ved forbrænding af benzin og slet intet af den sodfyldte røg der opstår ved forbrænding af dieselolie. Motorer der kører på en så ren form for brændstof behøver heller ikke så megen vedligeholdelse. Desuden er naturgas forholdsvis billig, og der er stadig rigeligt af den.

Gasdrevne biler benyttes allerede i stor udstrækning i Italien, Sovjetunionen, New Zealand og Canada. Men brugen af gas er heller ikke helt problemfri. For det første er det dyrt at ombygge en bil fra benzin- til gasdrift. Dernæst er gassen temmelig pladskrævende selv om den er komprimeret. Der må installeres flere store gastanke i bilens bagagerum — og selv da har bilen en forholdsvis kort rækkevidde og må oftere tankes op.

Netop påfyldning af brændstof skaber endnu et problem som gør sig gældende ved alle former for alternative brændstoffer. For hvem har lyst til at købe en bil der kører på alternativ energi hvis det er vanskeligt at finde en servicestation der sælger brændstof til den? Og hvorfor skulle servicestationerne tilbyde alternative brændstoffer hvis de ikke kan være sikre på at der er kunder til dem? Spørgsmålet er derfor hvem der vil komme først, forbrugerne eller forhandlerne?

En af løsningerne på dette problem er at fremstille biler der kan køre på to forskellige slags brændstof. Der findes allerede biler som kan køre på både naturgas og benzin, naturgas og diesel, alkohol og benzin eller på forskellige blandinger af to slags brændstof i samme tank. Det er ganske vist let at tanke brændstof til sådanne biler, men de forurener mere fordi de ikke har så ren en forbrænding eller udnytter brændstoffet så effektivt som biler der er konstrueret til udelukkende at køre på én form for rent brændstof.

En skjult oliereserve

Den mest nærliggende udvej for at afbøde olieproblemerne er at udnytte olien mere effektivt. Man vil ikke dermed kunne fjerne den forurening der er forbundet med brugen af olie, men man vil sandsynligvis kunne afværge den værste oliemangel indtil alternative energikilder er blevet udviklet. En amerikansk senator hævder at man ved blot at få de amerikanske biler til at køre 15 kilometer pr. liter benzin „vil kunne spare 660.000 tønder olie om dagen i år 2000. På 30 år, gennemsnitslevetiden for et oliefelt, vil det blive til omkring 7,8 milliarder tønder, hvilket er langt mere end olieselskaberne sandsynligvis vil finde i hele Alaska“. — New York Times, 15. april 1989.

Men i De Forenede Stater, hvor en mere effektiv udnyttelse af olien virkelig ville gøre en forskel, har denne løsning ikke megen interesse. Bilerne i USA kører næsten lige så meget som alle biler i resten af verden tilsammen. Derfor har navnlig amerikanerne en kæmpemæssig, lettilgængelig oliereserve liggende lige for næsen — eller rettere lige under kølerhjelmen på personbiler og lastvogne, hvor de ineffektive, benzinslugende motorer gemmer sig.

Er det muligt at foretage væsentlige forbedringer i bilernes benzinøkonomi? Ja, det er det! Faktisk er det allerede ganske almindeligt at en bil kan køre 15 kilometer på literen. Da oliepriserne steg drastisk i 1970’erne begyndte man at fremstille biler der var langt mere økonomiske. Siden har bilfabrikanterne udviklet biler med langt bedre brændstoføkonomi ved at tage nye motorkonstruktioner i anvendelse og ved at fremstille karosserierne af lettere og stærkere materialer og gøre dem mere aerodynamiske i udformningen. Volvo har udviklet en bil der kan køre 30 kilometer på literen. Volkswagen har konstrueret en bil der kan køre 36 kilometer på literen. Renault har fremstillet en prototype der kan køre 52 kilometer på literen!

Der er dog en hage ved det. Man kan ikke købe nogen af disse biler — de er ikke sat i produktion. Bilfabrikanterne er af den opfattelse at siden olieprisen faldt i 1986 er kunderne ikke længere så interesseret i brændstoføkonomien. Peugeot holder sin økonomibil — der kan køre 31 kilometer på literen — i reserve indtil oliepriserne igen stiger og kalder den en krisebil.

Ifølge bladet World Watch har flertallet af de amerikanske bilproducenter end ikke en ’krisebil’ i kulissen og de investerer intet i ny brændstofbesparende teknologi. Hvorfor ikke? World Watch svarer: „Ifølge den almindelige opfattelse synes problemet delvis at skyldes at man er mere optaget af de kvartalsvise salgstal og af aktiekurserne end af produktudvikling.“ Det har med andre ord større betydning at tjene penge nu end at afværge en krise senere.

En sådan egennytte er ikke usædvanlig for store firmaer. Bilfabrikanterne lægger stor vægt på at vide hvad kunderne vil have. De er udmærket klar over at der ikke for øjeblikket findes nogen lette løsninger på menneskehedens alt for store afhængighed af olien. Alle alternativerne er behæftet med både fordele og ulemper. En bil der ikke forurener luften eller udpiner oliereserverne har måske ikke den samme motorkraft, hurtighed og bekvemmelighed som den gamle benzinsluger, og brændstoffet er måske heller ikke så let tilgængeligt.

Tror du at folk vil lide den slags afsavn for at afværge en krise der måske alligevel ikke vil vise sig i fuldt omfang før deres børn eller børnebørn bliver bilister? Den måde hvorpå mennesket behandler den jord som kommende generationer skal arve, viser tydeligt hvilken indstilling der er fremherskende, nemlig: „Vi er da ligeglade.“

Det viser sig altså til syvende og sidst at spørgsmålet om hvordan man kan dække behovet for brændstof uden at ødelægge jorden, indebærer langt mere end blot at finde alternativer til olien. Det vi har behov for er helt nye holdninger, alternativer til begærlighed og kortsynethed. Menneskets uduelige forvaltning af jordens ressourcer, deriblandt dens brændstofreserver, støtter de i forvejen utallige beviser på sandheden i det Bibelen længe har sagt, nemlig at mennesket hverken har ret eller evne til at styre sig selv. — Jeremias 10:23.

For dem der studerer Bibelen er dette imidlertid ikke enden på sagen. Bibelen forsikrer os om at Skaberen i nær fremtid vil gribe mere konkret ind i menneskehedens anliggender. Han vil lære os hvordan vi kan udnytte jordens rige ressourcer uden at forurene vort eget hjem. Dette fremtidshåb er bedre end det bedste alternativ. Det er det eneste alternativ. — Esajas 11:6-9.

[Tekstcitat på side 15]

Det vi har behov for er alternativer til begærlighed og kortsynethed