Befolkningsudviklingen — hvordan vil det gå?
FORFALDNE huse, uhygiejniske forhold, mangel på fødevarer og rent vand, sygdom, underernæring — disse og andre genvordigheder er hverdagskost for størsteparten af verdens befolkning. Men som vi har set, klarer de fleste der lever under sådanne forhold sig på den ene eller den anden måde.
Men hvad med fremtiden? Må mennesker leve på et eksistensminimum for tid og evighed? Hvad med forskernes dystre prognoser om følgerne af en fortsat befolkningstilvækst? Forskerne siger at vi tilsviner vor egen rede ved at forurene luften, vandet og landjorden som vi er afhængige af. De peger også på drivhuseffekten som forårsages af drivhusgasser som kuldioxid, metan, klorfluorkarboner (fra køleanlæg og skumplastprodukter) og som vil medføre en opvarmning af atmosfæren og ændre jordens klima, med forfærdende konsekvenser til følge. Vil dette til sidst føre til at civilisationen i dens nuværende form lider undergang? Lad os undersøge nogle få vigtige faktorer.
Er der for mange mennesker?
Vil jordens befolkning vokse i det uendelige? Er der nogle strømpile for hvor stor den vil blive? Det er et faktum at verdensbefolkningen er fortsat med at vokse trods bestræbelserne på at indføre familieplanlægning. Den årlige tilvækst er nu på 90 millioner (hvilket svarer til Mexicos befolkning). Der synes ikke umiddelbart at være mulighed for at bremse udviklingen. Men demografer er enige om at man vil nå et balancepunkt. Spørgsmålet er blot hvornår og ved hvilket niveau.
Ifølge prognoserne fra FN’s Befolkningsfond vil verdensbefolkningen stabilisere sig ved 14 milliarder. Andre mener at den vil nå sit højdepunkt ved 10 til 11 milliarder. Men spørgsmålet er: Vil det være for mange mennesker? Har jorden plads til to-tre gange sin nuværende befolkning?
En verdensbefolkning på 14 milliarder mennesker vil svare til 104 personer pr. kvadratkilometer. I Hongkong bor der, som tidligere nævnt, 5592 personer pr. kvadratkilometer. I øjeblikket er Hollands befolkningstæthed på 430 og Japans på 327, og disse lande har en høj levestandard. Selv hvis verdens befolkning når det forudsagte niveau, vil befolkningstallet ikke udgøre noget problem.
Vil der være føde nok?
Hvad med fødevareforsyningen? Vil jorden kunne brødføde 10 til 14 milliarder mennesker? Den nuværende fødevareproduktion er selvsagt for lille til det. Faktisk hører vi ofte om hungersnød, underernæring og sult. Betyder det at vi ikke kan producere nok føde til den nuværende befolkning, endsige til to til tre gange flere?
Det er et vanskeligt spørgsmål at besvare fordi det afhænger af hvad man forstår ved „nok“. Mens flere hundrede millioner mennesker i verdens fattige nationer ikke engang kan få en spartansk kost, lider folk i de industrialiserede lande under konsekvenserne af at spise for meget og rammes ofte af slagtilfælde, kræft, hjertesygdomme og så videre. Man kan regne ud at der går fem kilo korn til at producere ét kilo kød. Som følge heraf fortærer den kødspisende fjerdedel af verdens beboere næsten halvdelen af den samlede kornproduktion.
Hvad angår den samlede fødevareproduktion skriver bogen Bread for the World: „Hvis den nuværende fødevareproduktion i verden blev ligeligt fordelt mellem alle i verden, med et minimalt spild, ville alle have nok. Måske lidt knapt, men tilstrækkeligt.“ Den udtalelse blev fremsat i 1975, for over 15 år siden. Hvordan ser det ud i dag? Ifølge World Resources Institute „er verdens totale fødevareproduktion steget voldsomt og har overhalet efterspørgselen. Som følge heraf er priserne på de vigtigste fødevareprodukter på de internationale markeder faldet, beregnet i inflationskorrigerede tal.“ Andre undersøgelser viser at priserne på ris, hvede, soyabønner og andre kornarter er faldet til det halve eller derunder i den samme periode.
Sammenfattende kan det siges at fødevareproblemet ikke så meget skyldes produktionsmængden som forbrugsvanerne. Ved hjælp af ny genteknologi kan man fremavle sorter af ris, hvede og andet korn der kan give dobbelt så stort udbytte som de nuværende sorter. Men megen ekspertviden går til at forbedre salgsafgrøder som tobak og tomater der tager sigte på at stille de riges lyst frem for at fylde de fattiges mave.
Hvad med miljøet?
De der følger nøje med i udviklingen er imidlertid nået til den slutning at befolkningseksplosionen ikke er den eneste trussel mod menneskehedens fremtidige velfærd. I bogen The Population Explosion foreslår Paul og Anne Ehrlich at følgerne af menneskets påvirkning af miljøet kunne udtrykkes ved følgende simple ligning: Virkning = befolkning × velstandsniveau × teknologiens indflydelse på miljøet.
Hvis man benytter denne formel er et land som De Forenede Stater, ifølge forfatterne, overbefolket — ikke fordi det har for mange indbyggere, men fordi dets velstandsniveau bygger på et stort forbrug af naturligt forekommende råstoffer og på en teknologi der belaster miljøet voldsomt.
Andre undersøgelser synes at bekræfte dette. The New York Times citerer økonomen Daniel Hamermesh for at sige at ’drivhuseffekten står mere i forhold til det økonomiske aktivitetsniveau end til antallet af forurenere. Gennemsnitsamerikaneren opsender 19 gange mere kuldioxid end gennemsnitsinderen. Og det er endda overvejende sandsynligt at et økonomisk driftigt Brasilien med en lav befolkningstilvækst ville nedbrænde sine regnskove hurtigere end et forarmet Brasilien med en hurtig befolkningstilvækst.’
Alan Durning fra Worldwatch Institute bekræfter denne iagttagelse: „Den rigeste milliard mennesker i verden har skabt en civilisationsform der er så grådig og ødsel at kloden er i fare. Livsstilen i toppen af pyramiden — som består af bilister, kødspisere, sodavandsdrikkere og ’køb-og-smid-væk’-forbrugere — udgør en økologisk trussel der er værre end noget andet, måske bortset fra befolkningstilvæksten.“ Han påpeger at denne „rigeste femtedel“ af menneskeheden producerer næsten ni tiendedele af klorfluorkarbonerne og over halvdelen af de andre drivhusgasser som truer miljøet.
Problemets kerne
Af det ovenstående fremgår det at man ikke blot kan give befolkningstilvæksten skylden for menneskehedens problemer. Ondets rod er ikke at vi lider af pladsmangel eller at jorden ikke kan brødføde os alle, ej heller at råstofferne snart er opbrugt. Dette er blot symptomer. Det egentlige problem er at flere og flere mennesker stræber efter et stadig større forbrug af materielle goder uden at skænke konsekvenserne af deres handlinger en tanke. Som følge af dette umættelige behov nedslides jordens miljø langt ud over hvad det kan bære. Problemet skyldes med andre ord ikke så meget befolkningstallet som befolkningsindstillingen, menneskets natur.
Forfatteren Alan Durning udtrykker det således: „I en sårbar biosfære afhænger menneskehedens endelige skæbne af om vi kan opdyrke større selvbeherskelse, funderet på en forbrugsbegrænsende etik, og finde en ikkemateriel måde at berige os på.“ Han har helt ret. Men spørgsmålet er om det er sandsynligt at folk frivilligt vil opdyrke selvbeherskelse, begrænse forbruget og satse mere på immateriel rigdom. At dømme ud fra den selvforkælende og nydelsessyge livsstil som hersker i dag, er det mere sandsynligt at det modsatte vil ske. De fleste mennesker i dag synes at leve efter devisen: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ — 1 Korinther 15:32.
Selv hvis mange mennesker skulle begynde at se kendsgerningerne i øjnene og ændre deres liv, ville vi ikke kunne vende udviklingen inden for en overskuelig fremtid. Betragt blot de mange grupper af miljøaktivister og de alternative livsformer der er dukket op i årenes løb. Nogle af dem har leveret stof til avisernes forsider, men har de formået at ændre samfundet som helhed? Næppe. Og hvorfor ikke? Fordi hele systemet er både kommercielt, kulturelt og politisk gearet til at fremme begreber som ’indbygget forældelse’ og ’køb-og-smid-væk’-forbrugerisme. I denne ramme vil der ikke ske forandringer medmindre man forandrer samfundet gennemgribende helt fra grunden. Dette vil kræve en omfattende oplæring af mennesker.
Er der lys forude?
Man kan sammenligne det med følgende situation: En familie bliver installeret i et møbleret og veludstyret hus som en velgører har stillet til rådighed og får lov til at benytte alle husets faciliteter. Hvad sker der hvis beboerne begynder at smadre møblementet, brække gulvet op, knuse ruderne, stoppe afløbene, overbelaste elforsyningen, ja, kort sagt, truer med at ødelægge hele huset? Vil ejeren passivt se til, uden at løfte en finger? Sandsynligvis ikke. Han vil uden tvivl tage affære og fjerne vandalerne fra sin ejendom og sætte bygningen i stand. Ingen kan sige at det ville være uretfærdigt at tage et sådant skridt.
Hvad så med menneskeslægten? Kunne den ikke meget passende sammenlignes med lejeren i et velindrettet og komfortabelt hus, opført og ejet af Skaberen, Jehova Gud? Jo, for som salmisten skrev: „Jehovas er jorden og det som fylder den, den frugtbare jord og de som bor derpå.“ (Salme 24:1; 50:12) Gud har ikke blot givet os livsfornødenheder — lys, luft, vand og føde — han har givet os det i en overflod og variation som gør livet rart og behageligt. Men hvordan har menneskene opført sig som lejere? Desværre ikke særlig godt. Vi er bogstavelig talt ved at splitte vort smukke hjem ad. Hvad vil ejeren, Jehova Gud, gøre?
Gud vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“! (Åbenbaringen 11:18) Hvordan han vil gøre det, fortæller Bibelen: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.
Hvordan bliver det at leve under Guds riges evige styre? Profeten Esajas giver os et glimt af hvad der forestår:
„De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud. De skal ikke slide til ingen nytte, og de skal ikke føde børn til pludselig rædsel; for de er et afkom af Jehovas velsignede, og deres efterkommere er hos dem.“ — Esajas 65:21-23.
En lys fremtid venter menneskeheden! I Guds nye verden vil ingen være syge og mangle bolig eller mad og drikke. En lydig menneskehed vil under Guds ledelse fylde jorden og underlægge sig den, uden at være truet af overbefolkning. — 1 Mosebog 1:28.
[Ramme på side 13]
Hvorfor er levnedsmidlerne ofte så dyre?
Skønt det er blevet billigere at fremstille næringsmidler, stiger fødevarepriserne. Hvorfor? Blandt andet på grund af urbaniseringen. For at kæmpebefolkningerne i verdens evigt voksende storbyer kan få mad i munden, må fødemidlerne transporteres over store afstande. En undersøgelse omtalt i bladet World-watch viser at i De Forenede Stater har „den typiske fødevareartikel tilbagelagt 2100 kilometer fra landmanden til spisebordet“. Forbrugeren må ikke alene betale for maden men også for forarbejdningen, emballagen og transporten.
[Diagram på side 10]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Jordens atmosfære absorberer solvarmen. Men den varme der er skabt ved den absorberede varmestråling kan ikke slippe væk på grund af drivhusgasserne, hvilket fører til at temperaturen på jordoverfladen stiger
Drivhusgasser
Udstråling
Absorberet varmestråling
[Illustrationer på side 12]
Der går fem kilo korn til at producere ét kilo kød. Den kødspisende fjerdedel af verdens befolkning konsumerer således næsten halvdelen af den samlede kornproduktion