Vi betragter verden
Den kolde krigs efterveer
Trods den kolde krigs afslutning lå verdens samlede militærudgifter i 1990 på næsten 6 billioner kroner, hvilket var en stigning på 60 procent i faste priser i forhold til 1970’erne. Det viser en ny undersøgelse foretaget af World Priorities, en forskergruppe i Washington, D.C. Årsrapporten World Military and Social Expenditures 1991 oplyser desuden at den civile andel af krigenes dødsofre steg til 74 procent i 1980’erne og 90 procent i 1990. Forfatteren til rapporten, økonomen Ruth Leger Sivard, mener at den drastiske stigning i civile tab skyldes våbnenes større skadevirkning. Hun tilføjer: „Vore dages såkaldte konventionelle våben har næsten lige så stor ødelæggelseskraft som små atomvåben.“ Rapporten afslører også at verdens væbnede styrker er jordens største enkeltforurener; i De Forenede Stater producerer militæret mere giftaffald end de fem største kemiske selskaber tilsammen.
Abortdødsfald
„Hvert år koster svangerskabsafbrydelser op mod 10.000 kvinder i Nigeria livet, og 200.000 bliver indlagt på grund af komplikationer,“ oplyser den nigerianske avis Sunday Concord. Måske er hele 20 procent af dem teenagere. Doktor Uche Azie, som er direktør for Den Internationale Familieplanlægning, har efter sigende oplyst at „mange selv forsøger at fremkalde abort“. Han peger på at uvidenhed om sex er årsag til de mange graviditeter som ender med abort.
Bilfri måned
Efter en henvendelse fra sociologer indvilligede seks tyske familier i Bremen i at klare sig uden bil en måned. De har bagefter berettet om deres daglige rejseoplevelser med andre transportmidler. „Bilen isolerer bilisten fra omverdenen,“ forklarer projektleder professor Kräder-Badoni i Süddeutsche Zeitung. „Man ønsker blot at komme så hurtigt frem som muligt.“ Men når man cykler, går eller tager bussen, er man mere opmærksom på omgivelserne; man lægger mærke til smukke bygninger og indleder samtaler. „Selve rejsen bliver en oplevelse,“ siger professoren. Efter eksperimentet har fem af familierne skilt sig af med deres biler.
På vulkaner
Den sydjapanske vulkan Unzen dakes udbrud tidligere i år kostede 30 mennesker livet. Blandt ofrene var tre vulkanologer. Især amerikaneren Harry Glickens dødsfald vakte bestyrtelse, eftersom han havde udsendt advarsler i medierne i dagene før sin død. Sammen med ham omkom et dristigt fransk ægtepar, Maurice og Katia Krafft, som i de sidste 25 år har været kendt for deres advarende bøger, forskning og videofilm om verdens mest aktive og farlige vulkaner. Ifølge Asahi Evening News havde Maurice Krafft tidligere sagt: „Hvis jeg en dag skulle dø, ville jeg helst gøre det på randen af en vulkan.“ Parret havde kaldt deres forkærlighed for vulkaner for en slags „besættelse“ og havde sagt: „Når man først har set en vulkan i udbrud på nært hold, kan man ikke leve foruden.“
Blodtransfusion — ikke en „livets gave“
Er blodtransfusioner virkelig livreddende? Et stigende antal medicinske eksperter har deres tvivl. Den ansvarshavende overlæge på afsnittet for hæmatologi ved Sydney Royal North Shore Hospital i Australien giver i lægetidsskriftet Medical Journal of Australia udtryk for bekymring over usikkerheden ved blodtransfusion. Efter hans mening er der en sammenhæng mellem kræft, infektion og blodtransfusion. Ifølge Brisbane-avisen Courier-Mail har denne kendte læge udtalt: „En blodtransfusion blev tidligere betragtet som en livets gave, men billedet har ændret sig. Den generelle holdning er nu at det er blodløs kirurgi og transfusionsfri behandling der kan være en livets gave. Nye data antyder at blodtransfusion ved kirurgiske indgreb kan øge risikoen for nye udbrud af kræft og for postoperative infektioner.“
Universitetsvold i Nigeria
Hemmelige bander strejfer om i Nigerias universitetsområder og „spreder skræk og rædsel,“ skriver den nigerianske avis The Observer. Bandemedlemmer siges at være bevæbnede med skydevåben, økser, knive og syre. Det forlyder endda at de har angrebet lærere og voldtaget og torteret studerende. Sammenstød mellem rivaliserende bander har kostet mindst fire studenter livet. Universitetsbanderne består hovedsagelig af studerende fra velhavende familier, oplyser The Observer. Undervisningsministeren har bedt universiteterne bortvise bandemedlemmer og truer med at lukke de institutioner som ikke parerer ordre.
For en times arbejde
I en nylig undersøgelse har man sammenlignet indtjeningsevnen hos lønmodtagere i 159 professioner fra 49 forskellige sociale lag rundt om i verden, oplyser den franske avis Le Monde. Undersøgelsen som er blevet foretaget for Den Internationale Arbejdsorganisation, viser hvor meget en arbejders købekraft kan variere fra sted til sted. En væver i Sudan, en tjener på Sri Lanka, en spinder i Jugoslavien, en buschauffør i Bangladesh og en bager i Den Centralafrikanske Republik må for eksempel arbejde mere end tre timer blot for at kunne købe ét kilo ris. Til sammenligning kan en kontorarbejder i Fransk Polynesien eller en tømrer i Sverige købe mindst 9 kilo ris for én timeløn.
Bamsealarm
Mange forældre frygter vuggedøden. Men ved hjælp af højteknologiske bamser fremstillet af dr. Jan Heunis fra Aerospace Forsøgslaboratorier i Sydafrika kan spædbørn nu blive overvåget døgnet rundt. Bamsen registrerer barnets livstegn. Hvis der skulle opstå uregelmæssigheder, for eksempel „usædvanlige temperatursvingninger, langsom hjertefrekvens eller forhøjet pulsfrekvens,“ lyder der en alarm som gør forældrene opmærksomme på den mulige fare, rapporterer den sydafrikanske Johannesburg-avis The Star. „Lægebamsen“ koster godt 1670 kroner.
Den ydmyge kartoffels værdi
„Da europæerne kom til Amerika mente de at de største rigdomme bestod i metal og ædelsten. Der gik imidlertid tre århundreder før den økonomiske værdi af kartoflen blev ’opdaget’.“ Sådan siger Eduardo H. Rapoport fra Det Regionale Universitetscenter i Bariloche, Argentina, i det brasilianske tidsskrift Ciência Hoje. Kartoflen er en af de vigtigste, mest vitaminrige og nærende fødevarer der findes. Kartoflernes værdi løber op i milliarder af dollars om året. Eduardo Rapoport tilføjer: „Værdien af et års kartoffelhøst overgår langt værdien af alt det guld og sølv Spanien hentede hjem fra Amerika.“
Mindre analfabetisme på verdensplan
„For første gang nogen sinde er antallet af analfabeter i verden dalende,“ skriver The New York Times. „UNESCO anslår at der i 1990 var 948 millioner analfabeter, hvilket var et fald i forhold til 1985 hvor der skønsmæssigt var 950 millioner.“ Omkring 26,6 procent af verdens indbyggere er analfabeter, og hvis den nuværende udvikling fortsætter vil tallet falde til 21,8 procent, eller 935 millioner, i år 2000. Meget passende blev 1990 kaldt Det Internationale Læseår. Ud over de fattige landes forøgede villighed til at bekæmpe analfabetismen, er der også i industrilandene skabt større forståelse for funktionel analfabetisme, som skønnes at ligge på 10 til 20 procent.
AIDS — „en svøbe i årtier fremover“
„Nu hvor AIDS-epidemien går ind i sit andet årti, har forskere og talsmænd for AIDS-ramte opgivet deres engang så sikre forhåbninger om hurtigt at bringe lidelsen under kontrol,“ skriver The New York Times. „Forhåbningerne brast efterhånden som det viste sig at være langt vanskeligere at finde en effektiv medicin end først antaget, og forsøgene på at udvikle en vaccine glippede på grund af virusets raffinerede forsvarsmekanismer. Medicinske eksperter mener at AIDS fortsat vil være en svøbe i årtier fremover.“ Ifølge én prognose vil cirka 40 millioner mennesker i år 2000 være smittet med HIV-virus. Forskerne har isoleret viruset, studeret dets proteiner, klonet dets gener og udviklet medicin som kan lindre nogle af AIDS-patienternes lidelser, men sygdommen er stadig lige dødelig.