Ofre og martyrer — hvad er forskellen?
OP GENNEM historien har menneskenes grusomhed været skyld i uendelig mange lidelser for mænd, kvinder og børn og resulteret i millioner af ofre. Uskyldigt blod er blevet og bliver stadig udgydt på grund af politiske, nationale, racemæssige eller religiøse stridigheder. Had dominerer over kærlighed og forståelse. Snæversyn kvæler tolerance. Og imens fortsætter drabene.
I århundreder var det hære der kæmpede mod hære, og forholdsvis få civile blev indblandet. I vort tyvende århundrede, hvor der benyttes bombning fra luften, langtrækkende artilleri og elektronisk styrede missiler, har antallet af civile faldne været så højt at en undersøgelse siger: „Civile er nu i stor udstrækning krigens hovedofre. I dette århundrede er mange flere ubevæbnede civile end professionelle soldater blevet dræbt i krige.“ Uskyldige mennesker er blevet kanonføde for de krigsmaskiner der holdes i gang af politiske ledere. Alene i vort århundrede er antallet af krigsofre steget kolossalt; over hundrede millioner er døde og i millionvis af mennesker er blevet påført traumer på grund af kvæstelser og tab af dem de elskede.
Ud over ofrene for de konflikter vi oplever i nyere tid er der også martyrerne.a Hvad er forskellen på krigsofre og martyrer? Millioner — jøder, slavere, sigøjnere, homoseksuelle og andre — døde som ofre i Nazityskland blot fordi de tilhørte disse kategorier. De havde ingen udvej, ingen alternativer. Under dette grusomme system var deres død ubønhørlig. Men der var nogle som kunne have undgået at dø. De havde en udvej, men valgte ikke at gå på kompromis med deres principper.
Et kendt eksempel på dette var den katolske præst Maximilian Kolbe, der hjalp jødiske flygtninge under den anden verdenskrig. I 1941 blev han „sendt til [den nazistiske koncentrationslejr] Auschwitz, hvor han frivilligt påtog sig dødsstraf i stedet for den dømte fange Franciszek Gajowniczek. Først lod man ham sulte, derefter gav man ham indsprøjtninger med fenol, hvorefter han blev brændt.“ (Encyclopædia Britannica) Han blev en selvopofrende martyr — en undtagelse fra regelen hvad angår den protestantiske og katolske kirke.
I Nazityskland blev Jehovas vidner i årene 1933-45 udsat for en frygtelig forfølgelse fordi de vovede at holde fast ved deres neutralitet og nægtede at tjene i Hitlers hære. I tusindvis af Jehovas vidner blev sendt til de frygtede koncentrationslejre, hvor mange blev henrettet og andre døde på grund af dårlig behandling. Men de var ikke tvunget til at lide og dø. De havde et valg. Der blev tilbudt dem en udvej. Hvis blot de ville underskrive et stykke papir hvor de afsvor deres tro, kunne de gå derfra som frie mennesker. Størstedelen nægtede at skrive under, og blev således ikke alene ofre for nazisternes terror men også martyrer. Mens alle martyrer er ofre, er det kun nogle få ofre der kunne blive — og valgte at blive — martyrer. De sejrede selv om de stod over for døden.
Mange mennesker der ikke er Jehovas vidner har givet upartiske beretninger som understøtter denne kendsgerning. „Den schweiziske præst Bruppacher skrev i 1939 at ’mens mennesker der kalder sig kristne er gået på kompromis i de afgørende situationer, bevarer disse ukendte vidner for Jehova, som kristne martyrer, en urokkelig afsky mod undertrykkelse af samvittighed og mod hedensk afgudsdyrkelse . . . De bliver forfulgt og lider endog døden fordi de, som Jehovas vidner og repræsentanter for Kristi rige, nægter at tilbede Hitler og hagekorset.’“
Det er dog ikke kun i Nazityskland Jehovas vidner har bevaret deres uangribelighed selv om de stod over for døden. De har også udvist mod i forbindelse med politiske voldsherredømmer som kommunisme og fascisme såvel som modstand fra religiøs side. Selv i de såkaldt demokratiske lande i Vesten er Jehovas vidner blevet udsat for voldelige overgreb. Den næste artikel vil i detaljer beskrive hvordan nogle Jehovas vidner har sejret — ansigt til ansigt med døden.
[Fodnote]
a Et offer er „en som udsættes for lidelser eller dræbes af en anden . . . En der kommer til skade eller lider som følge af en handling, et tilfælde, en magtanvendelse eller en tilstand.“ Derimod er en martyr „en som vælger at lide døden frem for at afsværge religiøse principper. . . . En der ofrer noget af stor værdi eller underkaster sig store lidelser for at fremme en tro, en sag eller et princip.“ — The American Heritage Dictionary of the English Language.
[Illustration på side 3]
Efter den anden verdenskrig blev Jehovas vidner i Østtyskland fejlagtigt dømt for at være amerikanske spioner
[Kildeangivelse]
Neue Berliner Illustrierte