Hvorfor dukker ’helbredelige sygdomme’ op igen?
HUSET er lige blevet gjort grundigt rent. Men efterhånden som dagene, ugerne og månederne går, kommer støvet og snavset til syne igen. En enkelt grundig rengøring er altså ikke tilstrækkelig. Den må hele tiden følges op.
For en tid så det ud som om den moderne lægevidenskab fuldstændig havde udryddet malaria, tuberkulose (TB) og syfilis. Man undlod imidlertid alt for ofte at følge indsatsen op gennem nødvendig forskning og behandling. Og nu har ’støvet og snavset’ vist sig igen. „På verdensplan er malariasituationen alvorlig og bliver stadig forværret,“ siger dr. Hiroshi Nakajima fra WHO. Og tuberkulosespecialisten dr. Lee Reichman siger advarende: „Man må erkende at tuberkulosen er vendt frygteligt tilbage.“ Angående syfilis skrev The New York Times i begyndelsen af dette årti at „antallet af nye syfilistilfælde er det højeste siden 1949“.
Malaria truer næsten den halve verden
I dag, næsten 40 år efter at malaria blev erklæret for stort set udryddet, er den en alvorlig trussel mod befolkningen i Afghanistan, Brasilien, Cambodja, Indien, Indonesien, Kina, Sri Lanka, Thailand, Vietnam og i mange egne af Afrika. „Der dør to børn i minuttet af malaria,“ oplyser det franske dagblad Le Figaro. Denne sygdom koster årligt to millioner mennesker livet — langt flere end det antal der dør af AIDS.
Næsten 270 millioner mennesker har malariaparasitten i sig. Men hele 2,2 milliarder anses for at være i farezonen. „Hvordan kan det være at malaria, som engang var udryddet eller stort set var under kontrol blandt 90 procent af jordens befolkning, nu truer mere end 40 procent af os alle sammen?“ spørger Phyllida Brown i bladet New Scientist. Det er der mange grunde til.
Skovhugst og kolonisering. Kolonisering af myggeplagede regnskovsområder har ført til udbrud af malaria i Brasilien. „Det vi har oplevet er en invasion i myggenes hjemegn,“ siger immunologen Claudio Ribeiro. Nybyggerne, siger han, „havde ikke tidligere været udsat for malaria og havde ingen modstandskraft over for sygdommen“.
Immigration. Jobsøgende flygtninge fra Myanmar strømmer til ædelstensminerne i Borai, en lille by i Thailand. „Eftersom de hele tiden flytter fra sted til sted, er det nærmest umuligt at kontrollere malariaen,“ hedder det i bladet Newsweek. Alene blandt minearbejderne registreres der hver måned omkring 10.000 nye tilfælde af malaria!
Turisme. Mange af de turister der besøger malariainficerede områder vender hjem med sygdommen. Således blev der i 1991 registreret 1000 nye tilfælde i De Forenede Stater og 10.000 tilfælde i Europa. I Canada vender årligt i hundredvis af turister og udlandsarbejdere hjem med smitten. I ét tragisk tilfælde fik to drenge feber kort efter at familien var vendt hjem fra Afrika. Lægen havde ingen mistanke om malaria. „Da forældrene bragte dem til hospitalet var det for sent,“ oplyser Torontobladet Globe and Mail. „De døde begge, med få timers mellemrum.“
Resistente mikrober. WHO oplyser at stammer af resistente malariamikrober har bredt sig til alle egne af tropisk Afrika. I Sydøstasien opbygges „resistensen mod medicin så hurtigt at infektion med visse mikrobestammer snart vil være umulig at behandle,“ oplyser Newsweek.
Ressourcemangel. Nogle steder mangler klinikkerne udstyr til at foretage en ukompliceret mikroskopisk undersøgelse af patienternes blod. Andre steder må man benytte en stor del af bevillingerne til sundhedssektoren til andre nødsituationer. Derfor er der mangel på insektbekæmpelsesmidler og medicin. I nogle tilfælde er det ligefrem et spørgsmål om profit. „Der er ingen penge i tropesygdomme,“ indrømmes det i New Scientist, „for de der er syge har i almindelighed ikke råd til at betale for medicinen.“
Tuberkulose — en gammel kending med nye numre
Streptomycin, det medikament der så ud til at kunne bringe tuberkulosen under kontrol, kom på markedet i 1947. Dengang troede man at tuberkulosen kunne udryddes én gang for alle. Men de barske kendsgerninger har vist sig i flere lande: antallet af tuberkulosetilfælde er steget voldsomt i de senere år. „I visse fattige områder i Amerika,“ beretter The Washington Post, „er antallet af TB-tilfælde højere end i de fattigste områder syd for Sahara i Afrika.“ I Elfenbenskysten oplever man hvad et tidsskrift kalder „en voldsom genopblussen af tuberkulose“.
Dr. Michael Iseman siger beklagende: „Vi vidste hvordan vi skulle kurere den. Der var fuld kontrol over situationen. Men midt i kampen mistede vi bolden.“ Hvad er det der har besværliggjort kampen mod tuberkulose?
AIDS. Eftersom AIDS gør patienten forsvarsløs over for infektioner, anser man denne sygdom for at være en væsentlig årsag til stigningen i antallet af TB-tilfælde. „Hvis AIDS-patienterne ikke dør af en anden årsag først,“ siger dr. Iseman, „vil praktisk taget samtlige af de patienter der bærer TB-bakterien udvikle tuberkulose.“
Miljøet. Fængsler, plejehjem, hospitaler og herberger for hjemløse kan blive udklækningsanstalter for tuberkulose. Dr. Marvin Pomerantz siger at brugen af aerosoler i behandlingen på et hospital forværrede hosteanfaldene hos patienter med lungesygdomme, hvilket medførte en regulær tuberkuloseepidemi blandt personalet.
Ressourcemangel. Så snart der var tegn på at tuberkulosen var under kontrol blev bevillingerne skåret ned og offentlighedens opmærksomhed vendte sig i andre retninger. „I stedet for at udrydde tuberkulosen,“ siger dr. Lee Reichman, „udryddede vi tuberkuloseprogrammerne.“ Biokemikeren Patrick Brennan siger: „I begyndelsen af 1960’erne arbejdede jeg intensivt med resistens over for TB-medicin. Men jeg besluttede at afbryde denne forskning fordi jeg mente at tuberkulosen var udryddet.“ Da den viste sig igen kom det derfor bag på mange læger. En læge siger: „I løbet af én uge [i efteråret 1989] blev jeg præsenteret for fire nye tilfælde af den sygdom som mine lærere på det medicinske fakultet havde sagt jeg aldrig ville få at se igen.“
Syfilis — et dødbringende comeback
Syfilis er stadig udbredt i Afrika trods den effektive brug af penicillin. I De Forenede Stater har denne sygdom fået sit stærkeste comeback i 40 år. Ifølge The New York Times „narrer [syfilis] nu en hel generation af læger der kun sjældent, om nogen sinde, har set et tilfælde“. Hvad er grunden til denne opblussen?
Crack. Crackmisbruget har virket som katalysator for hvad en læge betegner som „maratonorgier med kokain og sex“. Mens mænd ofte stjæler for at få råd til at dække deres stofmisbrug, er kvinder mere tilbøjelige til at prostituere sig selv. „I crackhuse,“ siger dr. Willard Cates fra De Forenede Staters Centre for Sygdomskontrol, „dyrker man ikke alene sex men man har også mange partnere. Uanset hvilken sygdom der hærger i dette miljø, vil den blive spredt.“
Manglende beskyttelse. „Trods kampagnen for ’sikker sex’ er teenagere stadig ligeglade med at bruge kondomer for at beskytte sig,“ oplyser bladet Discover. En undersøgelse i De Forenede Stater har vist at kun 12,6 procent af dem der havde seksualpartnere i risikogruppen brugte kondomer konsekvent.
Begrænsede midler. „Budgetnedskæringer har stækket de offentlige klinikker hvor de fleste tilfælde af syfilis og andre seksuelt overførte sygdomme bliver opdaget,“ hedder det i The New York Times. Desuden er de tilgængelige testmetoder ikke altid helt nøjagtige. På et hospital var et antal børn ved fødselen inficeret med syfilis, selv om forudgående blodprøver af mødrene ikke havde afsløret nogen smitte.
Er der en løsning i sigte?
Menneskets kamp mod sygdom har været lang og fyldt med skuffelser. Alt for ofte er succes i behandlingen af visse sygdomme blevet modvirket af fiasko i kampen mod andre. Betyder det at mennesket er dømt til at føre en stadig krig det aldrig kan vinde? Vil der nogen sinde komme en verden uden sygdom?
[Ramme/illustration på side 7]
De skadelige virkninger af syfilis
SYFILIS forårsages af Treponema pallidum, en spiralformet bakterie der almindeligvis trænger ind i kroppen gennem kønsorganerne. Når bakterien kommer ind i blodbanen spredes den i hele kroppen.
Nogle uger efter viser der sig et sår (chanker). Det dannes i de fleste tilfælde på kønsorganerne, men kan også vise sig på læberne, mandlerne eller fingrene. Såret heler efter nogen tid uden at efterlade ar. Men bakterien breder sig fortsat i kroppen indtil sygdommens andet stadium indtræder, med symptomer som hududslæt, ondt i halsen, ledsmerter, hårtab, kondylomer og øjenbetændelse.
Ubehandlet går syfilisinfektionen ind i et hvilestadium der kan vare resten af livet. Hvis en kvinde bliver gravid på dette stadium kan barnet ved fødselen være blindt, misdannet eller dødt.
Flere årtier senere vil nogle komme ind i det sidste syfilisstadium, hvor bakterien kan sætte sig på hjertet, hjernen, rygmarven eller på andre legemsdele. Hvis bakterien sætter sig på hjernen kan det resultere i krampeanfald, lammelser og endda sindssyge. Sygdomsforløbet kan være dødeligt.
[Kildeangivelse]
Biophoto Associates/Sciense Source/Photo Researchers
[Ramme/illustration på side 7]
„En mester i forvandlingens kunst“
SÅDAN betegner dr. Lee Reichman tuberkulosen. „Den kan ligne forkølelse, bronkitis eller influenza,“ siger han. „En læge kan derfor komme til at stille en forkert diagnose medmindre han/hun har mistanke om TB.“ Det er nødvendigt at tage et røntgenbillede af brystet for at bekræfte diagnosen.
Tuberkulose spredes med luften. Ved et hosteanfald kan der udsendes partikler som er så små at de kan trænge helt ned i lungerne. Normalt er legemets immunforsvar imidlertid stærkt nok til at uskadeliggøre infektionen. Dr. Reichman forklarer: „Det er kun dem der har en tilstrækkelig stor mængde bakterier i brystet — omkring 100 millioner mikroorganismer, mod under 10.000 hos personer hvor sygdommen er inaktiv — der kan viderebringe sygdommen.“
[Kildeangivelse]
SPL/Photo Researchers
[Ramme/illustration på side 7]
Global opvarmning og malaria
MALARIA kan ikke spredes uden malariamyggen Anopheles gambiae. „Hvis vi påvirker forholdene for den smittebærende bestand [af myg], påvirker vi samtidig sygdommens udbredelse,“ hedder det i bladet The Economist.
Laboratorieforsøg har vist at små temperaturstigninger har stor indflydelse på insektbestanden. Nogle eksperter mener derfor at den globale opvarmning kan få en alvorlig indvirkning på udbredelsen af malaria. „Hvis Jordens gennemsnitstemperatur stiger blot én eller to grader celsius,“ siger dr. Wallace Peters, „kan det medføre en forøgelse af myggenes mulige yngleområder, sådan at malaria vil kunne forekomme i langt større omfang end i dag.“
[Kildeangivelse]
Dr. Tony Brain/SPL/Photo Researchers
[Illustration på side 6]
Sovesale for hjemløse kan blive udklækningsanstalter for tuberkulose
[Kildeangivelse]
Melchior DiGiacomo