Slagtilfælde — Hvad er årsagen?
„HJERNEN er legemets mest følsomme organ,“ hævder neurologen Dr. Vladimir Hachinski fra University of Western Ontario i London, Canada. Selv om hjernens vægt kun udgør 2 procent af legemets totalvægt, indeholder den mere end ti milliarder nerveceller som uophørligt kommunikerer med hinanden i forbindelse med vores tankevirksomhed, bevægelser og sanseindtryk. Via et indviklet karsystem modtager hjernen en stadig forsyning af ilt og glukose som er nødvendig for at dække dens behov for energi.
Når en begrænset del af hjernen ikke får den nødvendige ilt i blot nogle få sekunder, bliver de fintmærkende neuroners funktioner hæmmet. Hvis iltmangelen står på i mere end ganske få minutter, opstår der en permanent hjerneskade. Hjernecellerne begynder at dø, og de funktioner de har varetaget, går tabt. Denne mangel på ilt, der som regel skyldes blokering af en arterie, kaldes iskæmi. Hjernens væv tilføjes yderligere skade fordi iltmangelen udløser en dødbringende kædereaktion af kemiske processer. Resultatet er et slagtilfælde. Apopleksi kan også opstå som følge af en hjerneblødning. Når et eller flere kar i hjernen brister, blokerer blødningen nogle af hjernens kommunikationsbaner. Kemiske og elektriske signaler til musklerne afbrydes, og hjernevæv beskadiges.
Følgevirkningerne
Der findes ikke to tilfælde af apopleksi der er ens, og det enkelte slagtilfælde kan give sig udslag på utallige måder. Ingen bliver ramt af samtlige mulige konsekvenser af et slagtilfælde, men følgevirkningerne kan variere fra milde og næppe synlige til alvorlige og meget iøjnefaldende. Hvilke legemsfunktioner der hæmmes, afhænger af hvilket område af hjernen slagtilfældet har ramt.
Svækkelse eller lammelse af arme og ben er hyppige følgelidelser. Sædvanligvis rammer de kun den ene halvdel af kroppen, nemlig den side der befinder sig modsat den hjernehalvdel der er ramt. Beskadigelse af højre hjernehalvdel resulterer altså i lammelser i venstre side af kroppen, mens beskadigelse af venstre hjernehalvdel medfører lammelser i højre side af kroppen. Nogle bevarer evnen til at bruge deres lemmer, men opdager at musklerne i arme og ben ryster i en sådan grad at de slet ikke er i stand til at koordinere deres bevægelser. Patienten ligner en nybegynder i skøjteløb som prøver at holde balancen. Dr. David Levine fra New York University Medical Center siger: „De har ikke længere nogen fornemmelse af om deres arme og ben er i bevægelse eller ej, og de kan heller ikke afgøre hvor i rummet disse lemmer befinder sig.“
Op til 15 procent af dem der overlever et slagtilfælde, får anfald af ukontrollerede bevægelser og ofte også perioder med bevidstløshed. Smerter og forandrede sansefornemmelser er desuden almindelige. En patient der efter at have overlevet et slagtilfælde lider af kronisk følelsesløshed i både hænder og fødder, siger: „Der er nætter hvor jeg vågner fordi jeg føler det som om jeg får et elektrisk stød når et eller andet rører mine ben.“
Følgerne af et slagtilfælde kan omfatte dobbeltsyn og synkebesvær. Hvis mundens og halsens sensoriske centre er ødelagt, kan det medføre at patienten savler og af den grund føler sig yderligere nedværdiget. Alle fem sanser kan blive berørt. Et slagtilfælde kan derfor medføre forstyrrelser i evnen til at se, høre, lugte, smage og føle.
Kommunikationsproblemer
Forestil dig at du på vej ned ad en svagt oplyst gade bliver forfulgt af to kolossalt store fremmede. Når du kaster et blik bagud, kan du se dem komme stormende imod dig. Du prøver at skrige om hjælp, men kan ikke få en lyd frem. Kan du forestille dig hvor frustreret du ville føle dig i den situation? Det er sådan mange patienter der bliver ramt af et slagtilfælde, føler det når de pludselig mister evnen til at tale.
En af de mest katastrofale konsekvenser et slagtilfælde kan få, er at patienten bliver ude af stand til over for familie og venner at give udtryk for sine tanker og følelser, sine forhåbninger og sin angst. Den pågældende bliver i overført betydning isoleret fra sine pårørende. En patient beskriver det på denne måde: „Hver gang jeg prøvede at sige noget, kom der ikke en lyd frem. Jeg var tvunget til at forblive tavs og kunne ikke følge hverken mundtlige eller skriftlige instruktioner. Det lød . . . som om de der stod omkring mig, talte et fremmed sprog. Jeg kunne hverken forstå eller benytte et sprog.“
Charles, derimod, forstod alt hvad der blev sagt til ham. Men om det at svare skriver han: „I tankerne formulerede jeg de ord jeg ville sige, men de kom ud som et rodet sammensurium. Jeg følte mig fanget inden i mig selv.“ I sin bog Stroke: An Owner’s Manual forklarer Arthur Josephs: „Over et hundrede forskellige muskler styres og koordineres under tale, og hver af disse musklers aktivitet kontrolleres gennemsnitlig af mere end hundrede motoriske nerver. . . . Blot ét sekunds tale kræver hele 140.000 neuromuskulære aktiviteter. Er det så mærkeligt at en hjerneskade i den del af hjernen der kontrollerer disse musklers aktivitet, kan resultere i en rodet og usammenhængende tale?“
Mange uforklarlige fænomener i forbindelse med taleevnen skyldes et slagtilfælde. For eksempel forekommer det at en person der ikke kan tale, godt kan synge. Andre som er i stand til at tale uopfordret og spontant, kan ikke sige noget når de gerne vil, eller taler måske tværtimod uafbrudt. Nogle siger det samme ord eller den samme sætning igen og igen eller bruger ordene forkert, eksempelvis ved at sige ja når de mener nej, og omvendt. Andre ved hvilke ord de gerne vil sige, men hjernen kan ikke få munden, læberne og tungen til at frembringe dem. Muskelsvaghed bevirker at nogle taler sløret og utydeligt. Andre igen taler afbrudt og stødvist.
Et slagtilfælde kan også hæmme den del af hjernen der styrer den følelsesmæssige modulation af talen. Resultatet kan blive en flad, livløs og ufølsom stemme. Nogle patienter kan have svært ved at forstå det når andre giver udtryk for deres følelser ved hjælp af tonefaldet i deres stemme. De kommunikationsbarrierer der her er beskrevet, kan skabe en kløft imellem familiemedlemmer, eksempelvis mand og hustru. Georg forklarer: „Et slagtilfælde påvirker ens ansigtsudtryk og gestus, ja hele personligheden. Af den grund var min kone og jeg pludselig ikke på bølgelængde med hinanden på samme måde som før. Det virkede som om jeg havde fået en helt anden hustru, en jeg først måtte lære at kende.“
Forandringer i følelseslivet og personligheden
Umotiverede humørsvingninger, pludselige anfald af gråd eller latter, voldsom vrede, uvante følelser af mistænksomhed og et overvældende tungsind er blot nogle af de forvirrende forstyrrelser i følelseslivet og personligheden som apopleksipatienter og deres pårørende må slås med.
Gilbert, der også har haft et slagtilfælde, fortæller: „Nogle gange kan selv bagateller berøre mig følelsesmæssigt og få mig til at le eller græde. Når jeg ler, sker det at andre spørger mig: ’Hvorfor ler du?’ Og det kan jeg ikke forklare.“ Denne situation kombineret med balanceproblemer og en let halten har fået Gilbert til at sige: „Jeg føler det som om jeg befinder mig i et andet legeme, som om jeg er en anden, som om jeg ikke er den samme som før jeg fik et slagtilfælde.“
Kun de færreste, om overhovedet nogen, undgår følelsesmæssige omvæltninger når de skal til at leve et liv hvor de er svækket både fysisk og psykisk som følge af et slagtilfælde. Hiroyuki, som blev talehæmmet og delvis lammet efter et slagtilfælde, bemærker: „Selv om der efterhånden var gået lang tid, fik jeg det ikke spor bedre. Da det gik op for mig at jeg ikke ville være i stand til at arbejde som før, blev jeg fortvivlet. Jeg begyndte at give andre og forskellige omstændigheder skylden og fornemmede det som om jeg følelsesmæssigt var ved at eksplodere. Jeg opførte mig ikke som en mand.“
Frygt og ængstelse er almindeligt for patienter der har haft et slagtilfælde. Ellen siger: „Jeg føler mig utryg når jeg mærker en trykken inde i mit hoved som kunne være et forvarsel om at et nyt slagtilfælde er på vej. Hvis jeg tillader mig at tænke negativt, bliver jeg virkelig bange.“ Ron forklarer om den angst han oplever: „Nogle gange er det næsten umuligt for mig at nå til de rigtige konklusioner. Hvis bare jeg skal løse to eller tre små problemer samtidig, bliver jeg frustreret. Jeg glemmer så hurtigt at jeg en gang imellem ikke kan huske en beslutning jeg har truffet få minutter forinden. Resultatet er at jeg begår nogle gevaldige fejl, og det er pinligt for både mig selv og andre. Hvordan vil jeg mon have det om nogle få år? Vil jeg være i stand til at føre en fornuftig samtale med andre eller til at køre bil? Vil jeg være en belastning for min kone?“
Familien er også ramt
Det er ikke kun patienterne der bliver ramt af katastrofale konsekvenser efter et slagtilfælde. Det gælder også deres familier. Nogle gange må familien lære at leve med den frygtelige oplevelse det er at se et menneske der tidligere var veltalende og i besiddelse af alle sine åndsevner, pludselig blive svækket og befinde sig på samme stade som et barn der er helt afhængigt af andres hjælp. Forholdet til patienten kan lide skade når familiens medlemmer bliver nødt til at påtage sig uvante roller.
Haruko fortæller om sådanne tragiske følger: „Min mand mistede hukommelsen vedrørende næsten alt det væsentlige. Pludselig var vi nødt til at opgive det firma han havde været direktør for, og vi mistede vores hus og vore ejendele. Det der gjorde mig mest ondt, var at jeg ikke længere kunne tale frit med min mand og henvende mig til ham for at få råd. Da han ikke rigtig kan skelne mellem nat og dag, fjerner han tit de bleer han har behov for at ligge med om natten. Selv om vi vidste at der ville komme et tidspunkt hvor han ville få det sådan, er det svært for os at acceptere realiteterne. Der er vendt fuldstændig op og ned på situationen. Nu er det min datter og mig der passer min mand.“
„At tage sig af en patient der har fået et slagtilfælde, kan — uanset hvor meget man holder af vedkommende — virke uoverkommeligt indimellem,“ fortæller Elaine Fantle Shimberg i bogen Strokes: What Families Should Know. „Presset og ansvaret er der hele tiden.“ I nogle tilfælde kan det høje niveau visse familiemedlemmer har stræbt efter med hensyn til pasningen, næsten være skadeligt for plejerens helbred, følelser og åndelighed. Maria fortæller om den meget store indflydelse det fik på hendes liv at hendes mor blev ramt af et slagtilfælde. „Jeg besøger hende hver dag og prøver at opbygge hende åndeligt. Jeg læser for hende, beder sammen med hende og overøser hende med knus, kys og kærlighed. Når jeg kommer hjem, er jeg fuldstændig udmattet følelsesmæssigt. Nogle gange er det så slemt at jeg kaster op.“
For nogle af dem der plejer disse patienter, er forandringen i patientens adfærdsmønster det der er sværest at leve med. Neuropsykologen dr. Ronald Calvanio siger til Vågn op!: „Når man har at gøre med en sygdom som påvirker de funktioner der styres af de komplicerede kortikale dele af hjernen — det vil sige personens tankegang, livsførelse og følelsesmæssige reaktioner — drejer det sig om selve patientens væsen. På visse områder ændrer de psykologiske skader der opstår, i meget høj grad og på en temmelig dramatisk måde familiens verden.“ Yoshiko fortæller: „Min mand ændrede sig tilsyneladende fuldstændigt efter sin sygdom. Nu farer han op over de mindste bagateller. Jeg får det meget dårligt når det sker.“
Ofte bliver forandringer i personligheden ikke bemærket af andre end dem der hører til familien. Nogle af dem der passer en apopleksipatient, føler sig af den grund isolerede og bærer deres byrde helt alene. Midori forklarer: „Slagtilfældene har handicappet min mand mentalt og følelsesmæssigt. Selv om han har stærkt behov for at blive opmuntret, vil han ikke tale med nogen om det og lider hellere i stilhed. Det er helt overladt til mig at tage mig af hans følelser. At være vidne til min mands forskellige sindsstemninger dag efter dag har gjort mig bekymret, ja nogle gange ligefrem bange.“
Hvordan har patienter der har overlevet et slagtilfælde — og deres familier — lært at leve med de forandringer det har medført i deres tilværelse? Hvordan kan vi hver især støtte dem der lider under de ødelæggende eftervirkninger af slagtilfælde?
[Ramme/illustration på side 7]
Advarselssignaler
● Pludseligt opstået svaghed, følelsesløshed eller lammelse i ansigtet, af en arm eller et ben, især lokaliseret til den ene halvdel af legemet
● Pludseligt opstået sløret eller uklart syn, især hvis det kun berører det ene øje; dobbeltsyn
● Vanskeligheder ved at sige eller forstå selv meget enkle sætninger
● Svimmelhed, tab af balance- eller koordinationsevnen, især i kombination med andre symptomer
Mindre almindelige symptomer
● Pludselig, uforklarlig og voldsom hovedpine — ofte beskrevet som „den værste jeg nogen sinde har haft“
● Pludseligt opstået kvalme og feber — adskiller sig fra en virusinfektion ved at sætte meget hurtigt ind (i løbet af minutter eller timer, ikke i løbet af flere dage)
● Kortvarigt tab af bevidstheden eller en periode med reduceret bevidsthed (besvimelse, konfusion, krampeanfald, koma)
Ignorér ikke symptomerne
Dr. David Levine anbefaler at patienten så snart der optræder symptomer, „hurtigst muligt henvender sig på skadestuen. Der er vidnesbyrd om at man kan reducere følgeskaderne mest muligt hvis man behandler inden for de første få timer efter at en patient er blevet ramt af et slagtilfælde.“
Undertiden kan symptomerne vise sig i meget kort tid for derefter at forsvinde igen. Dette kaldes et transitorisk iskæmisk attak (TIA). Sådanne episoder må endelig ikke ignoreres. De kan være tegn på en stærkt forøget risiko for apopleksi, og et alvorligt slagtilfælde er måske på vej. En læge kan behandle årsagerne og hjælpe patienten med at reducere risikoen for et slagtilfælde senere i livet.
Tilpasset efter retningslinjer stillet til rådighed af National Stroke Association, Englewood, Colorado, USA.