Globe Theatre i London genåbnet
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I ENGLAND
GLOBE THEATRE, hvor mange af William Shakespeares skuespil blev uropført, er blevet rekonstrueret i nærheden af sin oprindelige beliggenhed i South-wark på Themsens sydbred. Denne cirkelformede, 20-sidede bygning er en kopi af den originale fra 1599 og er blevet en stor turistattraktion.
Inden man begyndte at opføre teatre i London, var det populært at folk lod sig underholde af hunde der kæmpede mod bjørne eller tyre. Tilråbene fra publikum ophidsede hundene til at flænse en bjørn eller en tyr der var lænket til en pæl. Det fandt sted i cirkelrunde arenaer omgivet af bænkerækker, en opbygning der blev teatrets forløber. Dyrene var tøjret midt i arenaen, dér hvor teaterscenen i dag er placeret.
Kort efter blev det populært at opsætte teaterstykker, og man begyndte derfor at opføre teatre rundt omkring i London. De blev besøgt af flere tusind tilskuere hver dag. Borgmestrene forsøgte at forbyde teaterstykkerne med den begrundelse at de var verdslige og ugudelige. Arbejdsgivere klagede over at de lokkede arbejderne væk fra deres arbejdsplads, eftersom forestillingerne begyndte klokken to om eftermiddagen. Men dronning Elizabeth I, en af teatrets fortalere, kom dem til undsætning. Hendes gehejmeråd beskyttede teatervirksomheden for at sikre at dronningen kunne blive underholdt af de dygtigste skuespillere. Shakespeare-truppen var den der oftest blev udvalgt til at optræde for hoffet.
Shakespeare skrev stykket Henrik 5. det år det oprindelige Globe Theatre blev åbnet. Det var derfor logisk at vælge denne forestilling til den første sæson på det nye Shakespeare-teater.
Det nye Globe Theatre
Inden vi går ind til det tre timer lange teaterstykke, kigger vi op mod skyerne og håber at det ikke begynder at regne. Det er nemlig forbudt at medbringe paraplyer, og gården er åben og uoverdækket. Scenen rager ud i gården, der måler 30 meter i tværsnit; rundt om den kan publikum sidde i tre etager med plads til 1000 tilskuere. Men vi er blandt de 500 som har betalt for at stå i gården og se stykket. Når der var stopfyldt i det oprindelige teater, var der plads til 3000 tilskuere. Men det kan ikke lade sig gøre med de sikkerhedshensyn man skal tage i dag.
Taget over siddepladserne er blevet behandlet med brandhæmmende midler. Som en yderligere beskyttelse er alle brædder brandsikret, og der er installeret et sprinklersystem. Det oprindelige Globe Theatre blev ødelagt i 1613 da en gnist fra en scenekanon antændte taget.
De tilskuere der har ståpladser, har lov til at gå rundt og endda hvile armene på scenekanten. For fire hundrede år siden spiste og drak den uregerlige menneskemængde under forestillingen, og der opstod tit slagsmål. Når det passede publikum, kom de med stærkt kritiske tilråb og afbrød med pibekoncert eller bifald. En af datidens forfattere skrev at tilskuerne „sad tætpakket“, og han kalder dem „foragtelige“.
Skeletkonstruktionen til det nye Globe Theatre er bygget af egetræ. Omkring seks tusind egetræsbjælker holdes sammen af trædyvler. Det var nemt at skaffe egetræ eftersom i tusindvis af træer var blevet rykket op med rode under en orkan i oktober 1987. Men den vanskeligste opgave var at skaffe den 13 meter lange bjælke som skulle udgøre scenetagets forkant. Efter megen søgen fandt man, omkring 150 kilometer vest for London, et 20 meter højt træ der var egnet.
Det ser ud som om udhænget hviler på marmorsøjler, men faktisk er det træsøjler som i det oprindelige Globe Theatre. Ifølge en beundrer er de „malet så naturtro at selv den dygtigste marmorkender kan blive narret“.
Folk har nu indtaget deres pladser. Nogle af dem der har ståpladser, trænges rundt om scenen, mens andre læner sig op ad arenaens trævægge. Snakken forstummer da musikken begynder. I et galleri oven over scenen sidder seks musikere klædt i tøj fra middelalderen og spiller på instrumenter fra Shakespeares tid: trompeter, kornetter og slagtøj.
Stykkets handling
Da musikken når et crescendo, kommer skuespillerne ind på scenen og dunker energisk deres lange stave i scenegulvet i takt til musikken. Folk på ståpladserne følger trop ved at stampe i jorden. Pludselig hører dunkelyden op. En skuespiller kommer ind og fremsiger en kort prolog som optakt til stykket. Forventningen er stor. To personer i røde dragter viser sig nu på scenen — ærkebispen af Canterbury og biskoppen af Ely. Til sidst i stykket kulminerer kirkens dobbelttydighed og intriger mod Englands konge, Henrik 5., i at Frankrig lider et nederlag på Azincourts blodvædede marker.
Kort efter bliver kongetronen rejst, og vi ser Henrik 5. i samtale med tre af sine hoffolk. Vi fortsætter med at beundre de tro kopier af kostumerne fra middelalderen efterhånden som hoffolkene indtager scenen. Men der er noget mærkværdigt ved rollebesætningen som vi ikke kan lodde! Vi checker programmet. Jo, selvfølgelig, alle skuespillerne er jo mænd! Der var ingen kvindelige skuespillere i de elizabethanske dramaer. Historikeren G. M. Trevelyan har skrevet at drenge modtog „en grundig oplæring fra barnsben af for at kunne spille kvinderoller med værdighed, munterhed og dygtighed“. Det samme mønster har man fulgt i dag.
Bifaldet har lagt sig, og vi forlader teatret. Vi vender os om for at se Globe Theatre en sidste gang. Det gyldne stråtag og egetræsstolperne har nu en svag grå nuance. Det har været en fantastisk oplevelse at blive ført omkring 400 år tilbage i tiden.
Bagefter ser vi Shakespeare’s Globe Exhibition. Overalt støder vi på navnet Shakespeare. Mens vi betragter plancherne, spekulerer vi over hvem dramatikeren William Shakespeare egentlig var. Gåden om William Shakespeare vil blive behandlet i en kommende artikel i Vågn op!
[Illustration på side 25]
Tegning af det oprindelige Globe Theatre
[Kildeangivelse]
Fra bogen The Comprehensive History of England, bind II
[Illustrationer på side 26]
Globe Theatre i dag
[Kildeangivelser]
John Tramper
Richard Kalina