Vi betragter verden

Fattigdom og miljøet

Trods den økonomiske vækst må mere end 1,3 milliarder mennesker i hele verden klare sig for mindre end to dollars om dagen. Ifølge en FN-rapport er fattigdom ikke alene et vedvarende problem; det er også tiltagende. Over én milliard mennesker tjener mindre i dag end for 20, 30 eller selv 40 år siden. Dette er til gengæld en medvirkende årsag til nedbrydningen af miljøet, idet „fattigdom kræver en øjeblikkelig udnyttelse af naturressourcer, hvilket spolerer alle langsigtede bevaringsbestræbelser,“ skriver tidsskriftet UNESCO Sources. „Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil skovene i Caribien være fuldstændig forsvundet i løbet af de næste 50 år . . . I nogle lande står det endda endnu værre til: Filippinerne vil kun have skov tilbage i 30 år, Afghanistan 16 år og Libanon 15 år.“

Faren ved håbløshed

„Forskere . . . siger at håbløshed kan være lige så farligt for hjertet som at ryge 20 cigaretter om dagen,“ skriver Londonavisen The Times. „En fireårig undersøgelse af knap 1000 midaldrende finske mænd viser at håbløshed medfører en stærkt øget risiko for aterosklerose — åreforkalkning.“ Undersøgelsen godtgør at ens mentale tilstand i høj grad kan påvirke helbredet. „Vi ser ofte at psykiske og følelsesmæssige faktorer har betydning for helbredet,“ siger dr. Susan Everson, der stod for undersøgelsen. „Læger må indse at håbløshed er sundhedsskadeligt og gør det sværere at klare sygdom, og folk må erkende at når de har denne følelse af fortvivlelse eller modløshed, bør de søge hjælp.“

Mange år tilbringes i trafikken

I Italiens største byer bruger folk megen transporttid til og fra arbejde eller skole. Ifølge Legambiente, en italiensk miljøorganisation, har indbyggerne i Napoli 140 minutters transporttid om dagen. Af en gennemsnitslevealder på 74 år vil en napolitaner således bruge 7,2 år af sit liv i trafikken. For en romer drejer det sig om 6,9 år, idet han anvender 135 minutter dagligt til transport. Det står stort set lige så slemt til i andre byer. I Bologna bruger folk 5,9 år af deres liv i trafikken, og i Milano 5,3 år, oplyser avisen La Repubblica.

Tiden og Mellemøsten

I Mellemøsten kan det være svært at finde ud af tiden. Det gælder for eksempel i Iran, hvor man i årevis har „fastsat klokkeslættet til tre og en halv time senere end Greenwich-tid i stedet for et helt antal timer, sådan som de fleste andre lande gør,“ skriver The New York Times. „Hvis man for eksempel vil høre BBC’s radioavis klokken fem om morgenen, må man tænde klokken halv ni og så forsøge at overhøre Big Bens klokker, som slet ikke passer med ens eget ur.“ I hele regionen er der almindelig enighed om at lade sommertid ende den sidste weekend i september, men sidste år foretog Israel allerede denne ændring den 13. september. Det kan også være et problem at finde ud af hvornår det er weekend. De fleste lande i området ved Den Persiske Golf holder weekend torsdag og fredag. Men i Egypten og i de fleste af dets nabolande er det weekend fredag og lørdag, hvorimod det i Libanon er lørdag og søndag. „En rejsende som for eksempel lander i Abu Dhabi en onsdag ved middagstid og flyver videre til Beirut fredag aften, vil kunne holde weekend i fire dage. Arbejdsnarkomanen, derimod, skal blot rejse den modsatte vej for at få sin arbejdslyst stillet,“ skriver avisen.

Det franske sprog og fremtiden

Delegerede fra den fransktalende verden deltog for nylig i en tredageskonference i Hanoi i Vietnam, hvor de fejrede „fransk som universalsprog,“ skriver pariseravisen Le Figaro. Over 100 millioner mennesker har fransk som dagligsprog. Fransk var i dets velmagtsdage i det 17. århundrede internationalt diplomatsprog. „I et splittet Europa endte krige og småstridigheder med fredstraktater på fransk,“ siger avisen. Nu forsøger man imidlertid at give det franske sprog „dets plads i verden“. At færre taler fransk, kan skyldes at engelsk med tiden er blevet mere populært, især som handelssprog. Med henblik på at mindske det engelske sprogs forspring har den franske præsident opfordret til at udbrede fransk på ’informationsmotorvejen’. Men en politiker frygter for sprogets fremtid og siger: „At der tales fransk ud over hele jorden, fænger ikke hos offentligheden, medierne eller politikerne. Denne manglende interesse er måske endnu mere udtalt i Frankrig end i andre lande.“

Indsats mod bestikkelse

I Kina hedder det huilu, i Kenya kitu kidogo, i Mexico una mordida, i Rusland vzjatka, og i Mellemøsten bakhschisch. I mange lande er bestikkelse en del af livet, og nogle steder kan man ikke gøre forretning, skaffe visse varer eller endda få sin ret medmindre man tyr til bestikkelse. For nylig har 34 lande imidlertid underskrevet en traktat hvis formål er at eliminere bestikkelse i internationale forretningsaftaler. Underskriverne er de 29 medlemslande i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), foruden Argentina, Brasilien, Bulgarien, Chile og Slovakiet. Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, der er blandt verdens førende økonomiske organisationer, har også taget skridt mod korruptionen. Disse skridt er taget efter at Verdensbanken har foretaget en undersøgelse i 69 lande som viser at 40 procent af alle virksomheder betaler bestikkelse. De to organisationer har nu mulighed for at tilbageholde midler til lande som ikke skrider ind over for korruption.

Larvemani

I Sydafrika har fattige landboere længe spist mopani-sommerfuglelarver på grund af deres høje proteinindhold. Dette afkom af natpåfugleøje har fået deres navn efter mopanitræet, som de lever af. Kvinder indsamler larverne i april og december, hvorefter de renser, koger og tørrer dem i solen. Larvernes indhold af proteiner, fedt, vitaminer og kalorier svarer stort set til hvad der er i kød og fisk. Nu er mopani-sommerfuglelarver også blevet en populær spise i sydafrikanske restauranter. Denne grille har også spredt sig til Europa og USA, hvilket har opskræmt landbefolkningen i Afrika. Hvorfor? „Man frygter at den voksende efterspørgsel vil betyde artens udryddelse,“ skriver Londonavisen The Times. Denne sommerfuglelarve ’er allerede forsvundet fra store områder i nabolandene Botswana og Zimbabwe’.

Kan man tage varig skade af rygning?

En nylig undersøgelse viser at arterierne kan tage varig skade af rygning. I lægetidsskriftet The Journal of the American Medical Association siger forskere at ens arterier kan lide ubodelig skade både ved cigaretrygning og ved passiv rygning. I undersøgelsen fulgte man 10.914 mænd og kvinder i alderen fra 45 til 65 år. Undersøgelsesgruppen bestod af rygere, tidligere rygere, ikkerygere der hyppigt blev udsat for passiv rygning, og ikkerygere som kun nu og da blev udsat for passiv rygning. Forskerne målte ved hjælp af ultralyd tykkelsen af halspulsåren. Tre år efter blev forsøget gentaget.

Som forventet kunne man blandt faste rygere konstatere en betydeligt fremskreden åreforkalkning — en 50 procents stigning blandt dem der i gennemsnit havde røget en pakke cigaretter om dagen i 33 år. Blandt tidligere rygere var arterierne også blevet indsnævret (hele 25 procent mere end hos ikkerygere), for nogles vedkommende til trods for at det var 20 år siden at de var holdt op med at ryge. Passive rygere havde en 20 procents større forkalkning af arterierne end de der ikke havde været udsat for denne fare. Ifølge undersøgelsen anslår man at mellem 30.000 og 60.000 årlige dødsfald alene i USA skyldes passiv rygning.

Ingen ansigtsløftning

Efter syv års restaureringsarbejde er sfinksen i Egypten endelig fri af sit stillads. „Ét hundrede tusind sten er mellem 1990 og 1997 blevet brugt til istandsættelsen af sfinksen,“ siger Ahmad al-Haggar, der er leder af områdets fortidsmindeforvaltning. Men han tilføjer at den minutiøse restaurering ikke har indbefattet det ødelagte ansigt på den store kalkstenskolos, der er halvt løve og halvt menneske.