Vi drukner i reklamer

„FAR, hvad skal månen reklamere for?“ Dette mærkelige spørgsmål stillet af en lille pige står at læse i et digt der blev skrevet for cirka 50 år siden af Carl Sandburg. I fremtiden vil et sådant spørgsmål måske slet ikke lyde så mærkeligt endda. Ifølge tidsskriftet New Scientist arbejder to reklamechefer i London på et projekt der går ud på at vise reklamer på månens overflade ved hjælp af reflekterede solstråler.

Tænk engang, månen som reklametavle! Forestil dig at man vil kunne sende et kommercielt budskab til et verdensomspændende publikum, et budskab som seerne ikke kan blive fri for ved at smide det i skraldespanden eller ved at slukke for det, skrue ned for det eller smække røret på. For nogle er denne idé et mareridt, for andre ville den være virkeliggørelsen af en drøm.

Reklamerne er endnu ikke nået til månen, men de har oversvømmet jorden. I de fleste amerikanske blade og aviser er 60 procent af siderne forbeholdt reklamer. Søndagsudgaven af The New York Times kan indeholde op til 350 sider med reklamer. Nogle radiostationer afsætter 40 minutter af hver time til reklamer.

Så er der fjernsynet. Ifølge en undersøgelse ser amerikanske børn reklamer tre timer om ugen. Når de går ud af highschool, vil de have set 360.000 tv-reklamer. Fjernsynsreklamer vises i lufthavne, i venteværelser på hospitaler og i skoler.

Store sportsbegivenheder er i dag blevet ét stort reklamefremstød. Racerbiler bruges som hurtigkørende reklametavler. Nogle sportsfolk får det meste af deres løn fra reklamebranchen. En berømt basketballspiller tjente 3,9 millioner dollars på at spille basketball, men ni gange så meget på at reklamere for forskellige produkter.

Reklamer findes overalt — på husmure, busser og varebiler. De findes i taxaer og i undergrundsbanen, ja selv på indersiden af dørene på offentlige toiletter. Man modtager budskaber over højttalere i supermarkeder, forretninger, elevatorer og når man har ringet et firma op og venter på at komme igennem. I nogle lande sendes der så mange reklamer med posten at modtagerne ofte går direkte fra postkassen hen til den nærmeste papirkurv for at smide dem ud.

Ifølge Insider’s Report, der udgives af det internationale reklamebureau McCann-Erickson, anslås det at der på verdensplan blev brugt 275,5 milliarder dollars på reklamer i 1990. Siden er beløbet steget eksplosivt til 411,6 milliarder dollars i 1997, og man regner med at det vil stige til 434,4 milliarder i 1998. Reklamer er virkelig blevet en storindustri.

Hvad har alt dette resulteret i? En analytiker udtrykker det på denne måde: „Reklamevirksomhed er en af de faktorer der har størst samfundsmæssig betydning . . . Reklamefolk sælger ikke kun produkter, men idealbilleder, værdier, mål, begreber om hvem vi er, og hvem vi burde være . . . De former vore holdninger, og vore holdninger former vores adfærd.“

Da vi ikke kan slippe for reklamer, hvorfor så ikke finde ud af hvordan de virker, og hvilken indflydelse de kan have på os?