Vi betragter verden

Skovbrande i Mexico

En serie brande havde i midten af april raseret cirka 140.000 hektarer skov i Mexico og blev beskrevet som „en økologisk katastrofe“. Ifølge Julia Carabias Lillo fra statsforvaltningen var landet blevet hærget af omkring 6800 brande, den værste brandkatastrofe i 57 år. Det skyldtes blandt andet en usædvanlig varme og mangel på nedbør, men de fleste brande var „antændt af mennesker i uvidenhed, ved uforsvarlig omgang med ild eller ved ulovligheder,“ meddeler avisen El Universal. Octavio Escobar López, der leder det regionale Udvalg for Naturressourcer, udtaler: „Der går cirka ti år før floraen og faunaen har forvundet det der er gået tabt på lidt over tre dage.“

Motion forlænger livet

„En rask travetur på en halv time blot seks gange om måneden reducerer tilsyneladende risikoen for [tidlig] død med 44 procent,“ oplyser The New York Times i en omtale af en ny undersøgelse af hvilke faktorer der forlænger livet. Forskere i Finland fulgte knap 8000 tvillingepar over en gennemsnitsperiode på 19 år og sluttede at selv de der kun motionerede nu og da, havde „30 procent lavere dødsrisiko end deres mere passive tvillingesøskende“. Det særlige ved undersøgelsen er at genetiske faktorer blev taget med i bedømmelsen af motionens virkning. Aerobicforskeren Steve Farrell, der ikke selv har arbejdet med undersøgelsen, kalder den „et stærkt indicium for at selv de arveligt belastede kan forlænge livet ved at motionere mere“.

Fjerklædte forbrydere?

Det sydafrikanske politi har opklaret en sag om diamantsmugling med brevduer. Nogle ansatte ved en statsejet diamantmine har smuglet duerne med på arbejde i madkasser eller løsthængende tøj, bundet diamanter til fuglene og sluppet dem løs, beretter dagbladet Los Angeles Times. Brevduerne kan flyve langt med ædelstenene. I løbet af de seneste år er fire smuglerduer blevet fanget, heraf en med seks carat rådiamanter bundet under vingerne. Indtil videre er omkring 70 personer blevet arresteret for denne lovovertrædelse. Avisen citerer diamantselskabets talsmænd for at skønsvis hver tredje diamant der udvindes fra det gamle flodleje, stjæles af uærlige ansatte.

Perspektiver ved genmanipulation

I løbet af de seneste ti år har forskerne lært meget om genernes betydning for vore egenskaber og sygdomme. Det har fået nogle fagfolk til at forudsige at man en skønne dag via genmanipulation vil kunne fjerne uønskede egenskaber. For eksempel mener biologen Lee Silver fra Princeton-universitetet ifølge The New York Times at vore efterkommere bliver klogere og stærkere og vil kunne leve i flere hundrede år. Hertil siger John Horgan, der har skrevet bogen The End of Science: „Forskerne håber at de vil kunne forme den enkeltes personlighed ved hjælp af genetisk manipulation, men indtil videre er ikke en eneste af påstandene om en sammenhæng mellem genmaterialet og de komplekse egenskaber blevet bekræftet ved opfølgende undersøgelser.“ Han tilføjer: „Hvis forskere og journalister ikke blot henleder opmærksomheden på videnskabens berettigede triumfer, men også dens fiaskoer, præsenterer de nok et mindre fortegnet, mere ærligt billede af dens reelle muligheder.“

Er maden blevet næringsfattig?

Er frugter og grøntsager mindre næringsrige i dag som følge af en udpint jordbund? Det mener jordeksperterne ikke. Nyhedsbrevet University of California Berkeley Wellness Letter siger: „Vitaminerne i planterne frembringes af planterne selv.“ Mineralfattig jord giver derimod dårlige vækstbetingelser, der viser sig ved at planterne visner og dør eller ikke sætter blomster. Det er for at berige jorden med mineraler at landmændene gøder. Nyhedsbrevet siger videre at hvis de frugter og grøntsager man køber, ser sunde ud, kan man være sikker på at de indeholder de næringsstoffer de skal.

Nye boliger uden køkken

Det anslås at australierne nu indtager over halvdelen af alle måltider uden for hjemmet. Som følge heraf indrettes nogle nye lejligheder i Sydney uden køkken, fortæller avisen The Courier-Mail. Desuden bruger australierne i gennemsnit kun 20 minutter om dagen på at lave mad, og mange supermarkeder har derfor måttet tage deres udbud af fødevarer op til fornyet vurdering. Direktøren for en stor supermarkedskæde i Sydney mener at fænomenet genspejler udviklingen i USA, hvor de fleste måltider ligeledes indtages uden for hjemmet.

Kriminalitet og racisme

Visse kredse i Grækenland kæder stigningen i kriminaliteten sammen med tilstrømningen af flygtninge og indvandrere fra Balkan og det øvrige Østeuropa, især Albanien. Ifølge Richardos Someritis, der skriver i avisen To Vima, har bekymringen over den stigende kriminalitet vakt en „fremmedfjendsk og ofte racistisk stemning“ mod udlændinge. Det har imidlertid vist sig at udlændinge ikke begår flere forbrydelser end grækerne. For eksempel „begår [grækerne] 96 ud af 100 lovovertrædelser,“ hedder det i avisen. Someritis mener at „årsagerne til kriminaliteten er økonomiske og sociale, ikke ’racebetingede’“. Han beskylder medierne for „systematisk at oppiske fremmedhad og racisme“ med deres fordomsfulde omtale af kriminaliteten i Grækenland.

„Den store datamat ser dig“

Bladet InformationWeek fortæller at alle tilmeldte deltagere i dette års Boston Marathon blev fulgt samtlige 42 kilometer og 195 meter via små radiosendere der var hæftet til tøjet. Signalerne blev „aflæst af modtagere der var opstillet med fem kilometers mellemrum“, og løbernes mellemtider blev derfra transmitteret til løbshovedkvarteret og lagt ud på Internet. Det gav ikke kun maratonfans mulighed for at følge deres favoritter, men gjorde det også umuligt for løberne at snyde for at tilbagelægge hele distancen.

Sjælden hjort genopdaget i Kina

„Den tibetanske Shou-hjort, som man har troet uddød i over 50 år, er blevet genopdaget i Shannan-præfekturet i Den Selvstyrende Region Tibet,“ skriver tidsskriftet China Today. Den 1,2 meter høje og 110 kilo tunge hjort har været efterstræbt for sit gevir, og jagt har sammen med kamphandlinger og miljøforandringer tyndet stærkt ud i bestanden. Der menes at være færre end 200 af disse smukke hjorte tilbage, og arten har status som truet.

Konkurrence for klæbehjerner

For nylig afholdt man i USA den første officielle konkurrence om hvem der havde den bedste hukommelse. De fem prøver gik ud på at huske 100 tilfældige ansigter, gengive et digt på 50 linjer (inklusive tegnsætning) og opremse 125 engelske navneord i rækkefølge, en række tilfældige tal og fordelingen af 52 spillekort der var blandet og lagt med bagsiden opad. En af deltagerne, Wallace Bustello, imponerede sine konkurrenter ved at genkalde sig 109 tilfældige tal i rækkefølge. Den samlede konkurrence blev imidlertid vundet af den 26-årige Tatiana Cooley. Avisen Daily News fra New York beretter at hun som barn plejede at kappes med sin far, der programmerer satellitter for et rumfartsfirma, om hvem der huskede bedst. „For det meste vandt jeg,“ fortæller Tatiana.

Højtid ved Ganges

I april badede millioner af hinduer i floden Ganges under kulminationen på den tre måneder lange Kumbh Mela-højtid (Kandehøjtid), en fejring af udødelighedens gave. Den holdes hvert tredje år og går på omgang mellem de fire indiske byer hvor udødelighedens nektar ifølge sagnet faldt ned på jorden da guderne og dæmonerne i himmelen kæmpede om den. Det plejer at koste menneskeliv når store folkemængder trænges for at bade i Indiens hellige vande.