Hvordan man bevarer sin retskaffenhed
„Hvem vil stige op på Jehovas bjerg, og hvem vil stå på hans hellige sted?“ — Sl. 24:3, AS.
1, 2. a) Hvorfor har Jehova så længe tolereret onde skabninger? b) Hvordan er hævdelsen og ophøjelsen af Jehova knyttet sammen med, at hans vidner bevarer deres retskaffenhed i dag?
JEHOVA kunne forlængst have udslettet ikke alene sine fjender, men alle mennesker på grund af deres mangel på retskaffenhed og deres modstand mod ham. Historien beretter om talløse blodige ugerninger, mens der kun om nogle få mennesker kan siges, at dem var verden ikke værd. Kun ved Jehovas store barmhjertighed og overbærenhed har menneskeslægten fået lov til at leve. Denne tidsperiode, hvori Jehova har vist tålsomhed over for onde skabninger, har været tilstrækkelig lang til, at menneskeslægtens retskaffenhed har kunnet prøves, og til at den lille skare af dem, som ikke er af verden, har kunnet indsamles sammen med tusinder af den store skare af „andre får“. Det er Jehovas hensigt, at et mægtigt vidnesbyrd om hans navn skal aflægges før verdens ende, og dette blev forudskildret i den måde, hvorpå han handlede med farao i det gamle Ægypten. Denne hersker var et billede på Satan Djævelen, menneskets største fjende, denne verdens eller tingenes ordnings gud. Gennem Moses oplyste Jehova ham om følgende: „Ellers havde jeg nu udrakt min hånd for at ramme dig og dit folk med pest, så du blev udryddet fra jordens overflade; dog derfor har jeg ladet dig blive i live for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden.“ — 2 Mos. 9:15, 16.
2 Gud var fuldstændig i sin ret til at udsætte eksekutionen af sine fjender til et tidspunkt, der passede ham. Hvem kan finde fejl hos ham herfor? „Men hvad om nu Gud, skønt had vil vise sin vrede og kundgøre sin magt, dog i megen langmodighed har båret over med vredens kar, fuldt færdige til fortabelse, og gjort dette også for at kundgøre sin herligheds rigdom over barmhjertighedens kar, som han forud havde beredt til herlighed? Og til at være sådanne kaldte han også os, ikke alene dem af jødisk, men tillige dem af hedensk æt.“ (Rom. 9:22-24) Vi er glade for den ufortjente godhed, der er blevet vist os, og vi er lykkelige for at oplyse andre om den i den begrænsede tid, hvor der endnu kan høstes gavn af den. (2 Pet. 3:15) For Jehova vil udslette alle verdens nationer i det kommende Harmagedonslag og dermed endelig efter 6000 års venten hævde og herliggøre sit hellige navn. Vi tager med glæde del i opfyldelsen af hans hensigter ved at forkynde hans navn og vældige gerninger over hele jorden; og på denne måde kan vi bevare vor retskaffenhed. — Rom. 10:13.
3. Hvilke tre egenskaber vil retskafne mennesker til stadighed lægge for dagen over for Gud og alle hans lydige skabninger?
3 Eftersom Jehova med et godt formål for øje har udholdt forsmædelse, sømmer det sig også for os, at vi af samme grund holder ud, mens vi bevarer vor retskaffenhed. At vi bør forblive trofaste over for vor Gud, er kun et rimeligt krav. Hvem ellers kunne vi være trofaste overfor? Hvem ellers er værdig og har gjort sig fortjent hertil? Der er ingen som Jehova, ingen, som har hans egenskaber og kærlige formål, ingen, som har gjort så meget for os. Er vi i besiddelse af de egenskaber, der gør, at vi kan være trofaste og kan bevare vor retskaffenhed? Vi lovede i sin tid, at vi ville holde fast ved vor retskaffenhed, og dette ud fra gode og tilstrækkelige grunde. I dag er disse grunde lige så gode. Der er lige så store muligheder for, at vi kan bevare vor retskaffenhed i dag som på noget andet tidspunkt. Hvis der hersker en smule tvivl i dit sind, kan du blot tænke tilbage og stille dig selv følgende spørgsmål: Hvor kom du fra? Hvorfor slog du i det hele taget ind på denne vej? (Hebr. 2:1; 10:32) Jehova har ikke svigtet dig en eneste gang, når du i oprigtighed kaldte på ham. Bliv ved med at påkalde ham i bøn; giv ham bevis for din oprigtighed, og han vil udfri dig. Dette er en prøvens tid for os. Det er en skæbnebestemmende tid. De, der tjener den gamle verden, vil til slut opleve den skuffelse at se den blive ødelagt; men de, der viser kærlighed, tillid og håb til den nye verden, som Jehova skaber, skal med jubel få del i dens glæder og velsignelser, fordi de bevarede deres retskaffenhed.
4-6. a) Hvordan kommer nødvendigheden af at bevare sin retskaffenhed frem i Jehovas første bud og dets anvendelse? b) I det andet bud? c) I det tredje bud?
4 Guds lov indeholder de rette handleregler eller principper, og Guds ord illustrerer, hvordan man anvender dem ret. For eksempel: Det første bud i den fundamentale lov, som Gud gav Israel, lyder: „Jeg er Jehova din Gud, som førte dig ud af Ægyptens land, ud af trællehuset. Du må aldrig have nogen andre guder imod mit ansigt.“ (2 Mos. 20:2, 3, NW) Anvendelsen af dette bud illustrerer Jesus i sin bjergprædiken: „Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både, Gud og mammon.“ (Matt. 6:24) Anvendelsen træder yderligere frem i udtalelserne: „I er købt og prisen betalt, vær ikke menneskers trælle!“ (1 Kor. 7:23) „Børnlille, tag jer i vare for afguderne!“ — 1 Joh. 5:21.
5 Det andet bud forbyder, at man gør sig et udskåret billede; det forbyder, at man bøjer sig for det eller lader sig forlede til at tjene det, for Jehova er en Gud, der kræver absolut hengivenhed. Jesus bragte dette bud i anvendelse, da han nægtede at bøje sig for Satan eller foretage en tilbedende handling for ham. (Matt. 4:8-10) Jesu apostle Peter og Johannes rettede sig efter og benyttede det, da de nægtede at underkaste sig synedriet, som forbød dem at tale om Jesus. De svarede: „Døm selv, om det i Guds øjne er ret at lyde jer mere end Gud; for vi kan ikke lade være at tale om det, vi har set og hørt.“ (Ap. G. 4:19, 20) De holdt fast ved deres retskaffenhed.
6 Det tredje bud lyder: „Du må ikke bruge Jehova din Guds navn på en uværdig måde, for Jehova vil ikke lade den ustraffet, som bruger hans navn på en uværdig måde.“ (2 Mos. 20:7, NW) Jesus anvendte dette bud, da han viste, at dersom vi aflægger løfter eller sværger ved Jehovas navn, skal vi tale og handle i overensstemmelse med, hvad der er sandt. Ellers sværger vi falsk og gør os selv til menedere. Det var, hvad Israels drømmende profeter gjorde, da de profeterede falsk i Jehovas navn. Derfor ødelagde Jehova disse gudvanærende, falske profeter. (Jer. 23:16-32) Guds hellige beretning fremholder andre lignende eksempler som en vejledning for hans tjenere. — Sl. 119:105.
Eksempler på retskaffenhed
7. Hvilke tre fortidige eksempler på retskaffenhedens bevarelse finder på slående måde deres sidestykke i dag?
7 Der findes mange eksempler på mennesker, der har bevaret deres retskaffenhed, og vi kan her med udbytte genkalde os tre velkendte: 1) Josef, der bevarede sin retskaffenhed ved at nægte at bedrive hor med Potifars hustru. (1 Mos. 39:7-12) 2) De tre hebræere, der nægtede at bøje sig for Nebukadnezars guldbilledstøtte på Durasletten, til trods for at de truedes med døden i den gloende ovn. (Dan. 3:4-6, 16-18) 3) Daniel, der nægtede at give afkald på den forret at kunne bede til Jehova, uagtet han blev stillet over for truslen om at blive kastet i løvekulen, straffen ifølge medo-persisk lov. (Dan. 6:7-10) Disse eksempler viser, hvordan de, som holdt fast ved deres retskaffenhed, altid respekterede og adlød Jehovas ord. I dag gør Jehovas vidner det samme, hvilket til overflod bekræftes af historiske beretninger og retsprotokoller.
8. På hvilke måder kan vor tids retskafne mænd og kvinder i praksis forøge deres tro, håb og kærlighed?
8 For at hindre, at vi mister vor retskaffenhed, har Skaberen i sin kærlighed sørget rigeligt for beskyttelse og vejledning til os. Et af midlerne hertil er studium af Guds ord, Bibelen, både privat og i menigheden. Hvilket forråd af åndelige rigdomme, Guds ord indeholder! Vi kommer ikke ud for nogen situation, nogen vanskelighed eller noget problem, hvor dens råd og vejledning ikke slår til. For at vi fortsat kan vandre i Bibelens stadigt voksende lys, må vi studere den ved hjælp af teokratiske bibelhåndbøger. Dette blad og lignende publikationer hører til den føde, Jehova stiller frem på sit bord, og det ville være utaknemmeligt af os at ignorere eller foragte denne åndelige føde. (Luk. 12:33-37; Matt. 24:45-47) Det vil styrke vor tro, når vi gør brug af denne foranstaltning; det vil forøge vort håb og fremme vor kærligheds vækst. Tro aldrig, at du får for megen åndelig føde i ugens løb. Brødrene på Vagttaarnets hovedkontor i Brooklyn har fundet, at de normalt deltager i møder og lytter til Guds ord i mere end ti timer om ugen. Hertil kommer deres private studium. Lytter du til Guds ord i fem timer eller mindre, og gør du kun lidt ud af dit private studium? Hvis vi tager til os på rette måde af den åndelige føde, vil det give os styrke. Esajas sagde: „Ny kraft får de, der bier på HERREN, de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.“ — Es. 40:31.
9. Hvordan kan vi som en hjælp til at bevare vor retskaffenhed anvende den sunde formaning, Paulus gav Timoteus?
9 Hvilket råd gav den aldrende Paulus den unge Timoteus, som skulle fortsætte med at vogte Jehovas hjord? Han formanede ham om fortsat at lægge vægt på den offentlige oplæsning, på formaningen og undervisningen; at grunde over disse ting og fordybe sig i dem, så hans fremgang kunne være åbenbar for alle. (1 Tim. 4:13-15, NW) Gør vi også det, vil vi heller ikke være uvirksomme eller ufrugtbare med hensyn til den nøjagtige kundskab om Jesus Kristus eller gode gerninger. (2 Pet. 1:8, NW) Peter og Johannes var i stand til at aflægge et enestående vidnesbyrd for det øverste jødiske råd, fordi de havde været med Jesus og lært af ham. (Ap. G. 4:13, 14) Stefanus, en mand, fuld af tro og hellig ånd, gjorde ved sin kundskab fjenderne af den gode nyhed til skamme, og de kunne ikke stå sig imod den visdom og den ånd, hvormed han talte. (Ap. G. 6:5, 10) Vore bibelstudier er opbyggende, fordi deltagerne har studeret på forhånd. Et offentligt foredrag om Jehovas rige er inspirerende, gavnligt og belærende, fordi taleren, der har fået opgaven tildelt, har anvendt megen tid og omtanke på forberedelsen ved sit studium. Brødrene kom til mødet for at give, ikke blot for at modtage. En værtinde bruger af og til megen tid på at tilberede den materielle føde, men et særlig overdådigt måltid er ikke nødvendigt, og det er en særlig selskabelig underholdning af den art, man kender fra verden, heller ikke. Martas søster Maria valgte den åndelige føde, hvorfor Jesus roste hende for at have valgt den bedre del. — Luk. 10:38-42.
10, 11. a) Hvorfor og hvordan er Jehovas vidners stævner en væsentlig hjælp til at bevare retskaffenheden? b) Hvorfor er den rette bøn til Jehova en anden vigtig hjælp?
10 Kristne stævner er også en hjælp til at hindre, at man mister sin retskaffenhed. Jehova befalede i fortiden Israels mænd, at de skulle træde frem for ham tre gange om året på det sted, som han udvalgte sig, foruden at de skulle komme i deres ugentlige forsamlinger. Som oftest drog hele familien af sted for at tage del i gudsdyrkelsen. Hvad var formålet med disse stævner? 5 Mosebog 31:12 (NW) forklarer os det: „Kald folket sammen, mændene, kvinderne og de små og de midlertidige indbyggere, som bor inden dine porte, for at de kan lytte, og for at de kan lære, thi de skal frygte Jehova jeres Gud og være omhyggelige med at overholde alle denne lovs ord.“ Alle stævner, hvad enten det er lokale stævner, landsstævner eller internationale stævner, er for Jehovas vidner — mænd, kvinder, børn og nyinteresserede. Her kommer vi sammen for at lytte og for at lære, for at frygte og for at adlyde alle Jehovas ord. Paulus formanede: „Lad os give agt på hverandre for at opflamme til kærlighed og rette gerninger ved ikke at forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ — Hebr. 10:24, 25, NW.
11 Jehova har tillige givet os den forret, at vi kan bede til ham, som en hjælp til at vi kan bevare vor retskaffenhed. Hver trofast tjener for Gud har bedt og hører aldrig op med at bede. Sejr over vor modstander Djævelen ville være umulig uden bøn. Men for at blive hørt må vi bede i oprigtighed til Jehova i Jesu navn. Det må være en bøn om, at Jehovas navn må blive helliget, at hans rige må komme og hans vilje ske på jorden som i himmelen. Det var Jesus, der gav disse ting førstepladsen i vor bøn. (Matt. 6:9-13) For hvilken jordisk hersker kunne man få øjeblikkeligt foretræde med sager, der i hans øjne kun var bagateller? Ikke én. „På retfærdige hviler [Jehovas] øjne, hans øren hører deres råb.“ (Sl. 34:16) Lad os derfor nærme os Gud med lovprisning og taksigelse, idet vi udøser vore hjerter for ham til gavn for andre — nemlig for ham selv og hans indsatte konge og for hans indviede folk samt for os selv personligt. Jakob skrev: „En retfærdig mands bøn har megen kraft, når den bedes i oprigtighed.“ (Jak. 5:16, NW, marginalnote) Vi kan bede om Jehovas hellige ånd, om visdom og forståelse, om tilgivelse og udfrielse og om de materielle fornødenheder. Paulus skrev: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse.“ (Fil. 4:6) „Bedre fattigmand med lydefri [retskaffen, AT] færd end en, som går krogveje, er han end rig.“ — Ordsp. 19:1.
12. Hvilken rolle spiller Jehovas kærligheds ånd for bevarelsen af vor retskaffenhed?
12 For at vi kan være antagelige for Gud, har han også givet os sin ånd. Det er „ikke fejheds ånd, men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd“. (2 Tim. 1:7, NW) Der findes ikke sundt sind i denne gamle tingenes ordning. Den er fuldstændig ude af kurs og mangler kærlighed og retskaffenhed, nu da disse egenskaber måles af al jordens Dommer. (Es. 28:16, 17) I den gamle verden er det ofte et spørgsmål om, hvem man kender, og ikke, hvem man er. Hyppigt træder forretnings- og embedsmoral i stedet for simpel ærlighed. Gennem sit ord har Jehova imidlertid åbenbaret sig som personifikationen af sand kærlighed; han har vist os, hvordan kærlighed og ikke selviskhed er det herskende princip i hans organisation. Hvis vi derfor ejer kærlighed til Gud, vil vi elske vore brødre; for hvordan kan vi elske Gud, som vi ikke har set, hvis vi ikke elsker vore brødre, som vi ser? Kærlighed binder os til Gud og hans organisation i et ubrydeligt bånd, der får os til at tjene andre, fordi vi har deres evige velfærd på sinde. Herom skrev Johannes: „Thi dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ (1 Joh. 5:3) Naturligvis ikke; de er til gavn for os, og det bringer os mange velsignelser nu og til sidst evigt liv, dersom vi overholder dem. „Dette er den måde, hvorpå kærligheden er blevet fuldkommengjort hos os, så vi kan have frimodighed i tale på dommens dag, . . . Der er ikke frygt i kærlighed, men fuldkommen kærlighed driver frygten ud, for frygt virker hæmmende. Ja, den, der lider af frygt, er ikke blevet fuldkommengjort i kærlighed.“ (1 Joh. 4:17, 18, NW) Mere end en halv million aktive og regelmæssige forkyndere af Jehovas rige viser, at de har Guds kærligheds ånd, idet de indtil nu har overvundet frygten for mennesker og for Djævelen og glæder sig over at holde fast ved deres retskaffenhed.
13-15. a) Hvilke unødvendige former for beskæftigelse vil det være klogt at lade fare, dersom man omhyggeligt vil fuldføre sin gudgivne tjeneste? b) Hvilken beskæftigelse kan vi med samme formål for øje ofre mere tid og flere kræfter på?
13 Det er ikke nu tiden til, at nogen lader sig tynge af dette livs bekymringer og besvære af unødvendige byrder. Det er ikke nu tiden til, at man lader sig lede på afveje, bort fra trofast udførelse af sin pligt. Forsøm ikke Jehovas tjeneste ved at være for optaget af materielle ting, såsom verdsligt arbejde, familieliv eller personlige fornøjelser. Gud vil blive vred, hvis du beder dig fri, fordi du sætter større pris på det jordiske end på det himmelske. Vor tids luksus, såsom den sidste nye automobilmodel, er ikke nødvendig for trofast at kunne tage sig af den nye verdens interesser. Mange af denne gamle verdens såkaldte goder kan blive snarer for os i vor virksomhed for den nye verden. Lad os i stedet lægge os vort gudgivne hverv på sinde og samle os himmelske skatte ved at hjælpe andre ind i den nye verdens samfund og derved rette os efter det bibelske råd til Guds tjenere: „Du, derimod, bevar din ligevægt i alle ting, lid ondt, gør en missionærs gerning, fuldfør omhyggeligt din tjeneste.“ — 2 Tim. 4:5, NW.
Retskaffenhedens betydning i alle forhold
14 Retskaffenhed spiller en rolle i alle livets forhold for den kristne. Loyalitet og lydighed kræves af os på alle områder. Det har ofte været svært for mennesker, der tidligere har været ulydighedens børn, at lære lydighed. Hvor betydningsfuldt er det da ikke at have en god samvittighed og følge Guds ånds ledelse og ikke kødets tilbøjeligheder! Peter sagde formanende: „Bevar en god samvittighed, så at de, der taler nedsættende om jeres gode færd i forbindelse med Kristus, selv vil blive til skamme netop i den henseende, hvori de bagtaler jer. Thi det er bedre at lide, hvis det er Guds vilje, fordi du øver godt, end fordi du øver ondt.“ (1 Pet. 3:16, 17, NW) Husk, at det aldrig har været let at bevare retskaffenheden; og Djævelen og hans hærskarer af dæmoner vil gøre det endnu sværere, fordi han kun har kort tid tilbage. „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ — Rom. 12:21, NW.
15 „Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens rænkespil; thi vi har en kamp, ikke mod blod og kød, men imod regeringerne, imod myndighederne, imod dette mørkes verdensherskere, imod de onde åndemagter i de himmelske egne.“ (Ef. 6:11, 12, NW) Vor kamp står ikke mod jordiske skabninger eller jordiske regeringer. Herskerne i hvert land burde nu vide, at Jehovas vidner ikke er interesserede i at tiltage sig nogen politisk magt, som andre mennesker er i besiddelse af, eller at erstatte den med nogen anden. Jehovas Kristus er allerede konge i Guds nye verden, og når tiden er inde, vil de politiske herskere på hele jorden også komme til at erkende dette. (Åb. 11:15-18) Vort arbejde går ud på at forkynde Jehovas rige under Kristus og at befri retsindige mennesker fra Satans og hans onde ånders snare på samme måde, som vi selv er blevet frigjort ved Jehovas sandhed. (Sl. 117, AS; Joh. 8:31, 32) Kun på denne måde kan gudfrygtige mennesker såvel som vi selv bevare vor retskaffenhed.
16, 17. a) Hvordan besejres nu til stadighed usynlige, men mægtige fjender af Jehovas folk? b) Hvordan viser vi inden for Jehovas nye verdens samfund vor interesse for bevarelse af retskaffenheden?
16 Da vi fra det tidspunkt, vi indviede os, gik ind på at følge Lammet, Jehovas kronede konge over den nye verden, kan vi under hans ledelse sejre over den gamle verden og over den onde. Ved vor troskab og ved at bevare vor retskaffenhed giver vi Jehova et svar på Satans ondskabsfulde udfordring i hænde — et svar, som Satan ikke kan gendrive, og som beviser, at han er en falsk anklager. „Derfor blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulle tilintetgøre Djævelens gerninger.“ „Og de har sejret over ham [Satan, Kristi brødres falske anklager] på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord; og de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden.“ „Dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.“ — 1 Joh. 3:8; Åb. 12:11; 1 Joh. 5:4.
17 Men hvilken indflydelse har retskaffenhed på vort forhold til vore brødre? Jehova giver nu de tjenere i menigheden, som er villige til at føre an i arbejdet og i omsorgen for Jehovas får, særlige forrettigheder og pligter. (Ap. G. 20:28) Modne forkyndere kan hjælpe andre i tjenesten fra hus til hus, idet de tager dem med og viser dem, hvordan de skal prædike, og oplærer dem til også at blive vidner. Ægtemænd må forblive trofaste over for deres hustruer, og hustruer over for deres mænd. (Ef. 5:33) Retskafne forældre vil ligeledes undervise og oplære deres børn. „Børn, vær lydige mod jeres forældre, der er i samhørighed med Herren, thi dette er retfærdigt: „Ær din fader og din moder“; det er det første bud, hvortil der er knyttet et løfte.“ — Ef. 6:1, 2, NW.
18, 19. Hvilke pligter og forrettigheder har vi som retskafne mennesker i vort daglige forhold til dem udenfor, hvad enten de er venlige eller uvenlige?
18 Og hvilken indvirkning har vor retskaffenhed på vort forhold til verdens mennesker? Vor opgave består i at gøre godt mod alle og ikke skade nogen. (1 Tess. 5:15) Så vidt muligt bør vor forkyndelse og vor undervisning intensiveres, efterhånden som verdens ende nærmer sig. Dette betyder, at vi må læse fra Bibelen for folk i deres hjem, ved dørene, overalt, hvor det muligt — uden for og inden for fængselsmure. Retskaffenhed, der bevares i tvangsarbejdslejre, viser, at Jehova også nu beskytter sit folk i løvekulen. De er lykkelige der, fordi de bliver forfulgt for retfærdigheds skyld. De klager ikke, for herlighedens ånd, ja Guds ånd, hviler på dem. (1 Pet. 4:13-17) Hverken gentagelse af løgne eller nogen propagandastrøm af falske anklager kan udviske Guds ord af deres sind og hjerter. Ingen hjernevaskning kan slukke deres brændende tro, for de vil være rede til at straffe al ulydighed, når deres egen lydighed har sejret. (2 Kor. 10:3-6) Vi er ikke tvesindede. Faste og beslutsomme modstår vi Satans tyranniske metoder. (1 Pet 5:6-11) Men hvor mærkeligt det end lyder, befinder vi, der ejer vor fysiske frihed, os i større fare end tusinder af vore fængslede brødre. (Hebr. 13:3) Vil vi lade bagateller gribe forstyrrende ind? Lader vi hænderne synke? Kommer vi med undskyldninger? Der skal foretages et indsamlingsarbejde, et slag skal vindes! (Præd. 11:4) Lovpris derfor Jehova hver dag. Lad os daglig købe den belejlige tid til os selv, fordi dagene er onde. — Ef. 5:16, NW.
19 Det retskafne menneske har rene hænder og et rent hjerte, fordi han som en trofast vægter fortsætter med at lade advarselen lyde. (Ez. 3:17-19) Han kan sige med den trofaste David: „Jeg tager ej sæde blandt løgnere, blandt falske kommer jeg ikke. Jeg hader de ondes forsamling, hos gudløse sidder jeg ej. Jeg tvætter mine hænder i renhed, at jeg kan vandre omkring dit alter, HERRE [Jehova], for at istemme takkesang, fortælle om alle dine undere. [Jehova], jeg elsker dit hus, det sted, hvor din herlighed bor.“ (Sl. 26:4-8) De retsindige finder, at Jehovas vej er en fæstning for dem. Han er skjold for dem, der vandrer i retskaffenhed. Den leder og bevarer dem til evigt liv. (Ordsp. 10:29; 2:7; 11:3; Sl. 25:21) Kun Satan og hans hensmuldrende organisation vil prøve at forhindre os i at vokse til modenhed og kæmpe os frem til sejr. Jehovas profeter i fortiden holdt ud og var trofaste. Til dem sluttede Kristus Jesus, hans apostle og andre trofaste kristne i det første århundrede sig med jubel, idet de sagde: „Bevar jeres retskaffenhed!“ Og nu i vor tid stemmer de af vore brødre, som må udholde store forfølgelser, i med dem og opfordrer os til at bevare vor retskaffenhed! Jehovas vældige organisation, både den usynlige og den synlige del af den, står rede til at hjælpe os med at holde fast ved vor retskaffenhed.