Tiden til at synge den nye sang
1, 2. (a) Med hvad som mål begyndte Jesus et nyt livsafsnit i trediveårsalderen? (b) Hvordan blev Jesus dengang mere end en menneskeskabning?
I SIN gudfrygtige fuldkommenhed nåede Jesus trediveårsalderen som menneske. Da skete der en stor forandring i hans liv. Han forlod sit tømrerarbejde i Nazaret og blev døbt i Jordanfloden af Johannes. Hans undfangelse i Marias jomfruskød havde været et mirakel af en ny slags, men nu skete der noget andet nyt der var endnu større og som blev begyndelsen til et åndeligt liv med himmelen, hans oprindelige hjem, som mål.
2 Da Jesus steg op af dåbsvandet åbnedes himlene, „og [Johannes] så Guds Ånd dale ned som en due og komme over ham. Og se, der lød en røst fra Himlene, som sagde: ’Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.’“ (Matt. 3:13-17) Både i Jesu og i Johannes’ påhør talte Gud fra himmelen for at bekendtgøre at den døbte Jesus var hans søn. Det viste at Gud nu havde avlet Jesus ved sin virkekraft eller ånd til atter at blive en åndelig gudssøn og altså mere end blot en menneskesøn, som Adam havde været det i Edens paradis. Derpå salvede Gud Jesus med sin ånd som kong Davids retmæssige arving, men til en trone langt højere og fornemmere end Davids, nemlig til at tage sæde ved Guds højre hånd på hans himmelske trone. (Sl. 110:1, 2; Matt. 22:41-45; Hebr. 10:12, 13) Selv om Jesus fortsatte sin kødelige eksistens i endnu tre og et halvt år var han fra nu af en „ny skabning“, en salvet, åndelig søn af Gud. — 2 Kor. 5:17.
3. Hvordan forkyndte Jesus et nyt budskab, og til hvilken smertelig opfyldelse af profetien førte det?
3 Efter denne begivenhed gik Jesus ud og forkyndte et nyt budskab for sin kødelige moders landsmænd, jøderne eller israelitterne. Det var et budskab om en ny regering over menneskeslægten: „Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær.“ Johannes Døber havde forkyndt et lignende budskab i et halvt år før Jesus, men Jesus kunne lægge en betydning i det som det ikke stod i Johannes’ magt at gøre. Jesus forkyndte at Himmeriget var kommet nær, fordi han selv var nærværende som den hvem Jehova Gud havde salvet til den himmelske trone. Jesus sendte også mange af sine disciple ud for at forkynde det samme budskab for jøderne. (Matt. 3:1, 2; 4:17; 10:1-7; Luk. 10:1-9) Forkyndelsen af det kongelige budskab førte til at Jesus blev kvæstet i hælen af slangen, Satan Djævelen, og hans sæd.
4. Hvorfor blev disciplene grebet af forvirring ved Jesu død, men hvilken storslået ny ting lod Gud vederfares dem?
4 Eftersom disciplene troede at Jesus var „Kristus, den levende Guds Søn“ og „Israels konge“, blev de grebet af forvirring da Jesus i år 33 e. Kr. led døden på marterpælen på foranledning af sine fjender, i stedet for at blive kronet som konge og indsat på Jerusalems trone. (Matt. 16:16; Joh. 1:49) På det tidspunkt forstod de ikke Guds profetier vedrørende Guds kvindes sæd, og følgelig ikke at Sæden først skulle kvæstes i hælen før den kunne herske som konge og kvæste slangens hoved. På den tredje dag efter Jesu død øvede den himmelske Fader en ny bedrift der får det til at svimle for vore begreber ved tanken om den „vældige styrkes indgriben, hvormed han virkede i Kristus, da han opvakte ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i den himmelske verden, højt over alle magter og myndigheder og kræfter og herskere og hvert navn, der nævnes kan, ikke blot i denne verden, men også i den kommende“. (Ef. 1:19-21) Vist var døde før i tiden blevet oprejst af Jehovas profeter og også af Jesus selv, men der havde aldrig fundet en opstandelse sted mage til den som den døde Jesus erfarede. (Hebr. 11:35; Joh. 11:1-44) Hvorfor ikke?
5. Hvorfor havde der aldrig været en opstandelse som Jesu?
5 Disse tidligere opstandelser havde vakt mennesker til live igen, men senere døde de atter på grund af ufuldkommenhed og slægtens fordømmelse til død. Den almægtige Gud oprejste i et nu sin trofaste søn til et fuldkomment, himmelsk liv. Gud oprejste ikke Jesus som menneske, men som ånd, for „han led døden i kødet, men blev vakt til live i ånden“. (1 Pet. 3:18) Gud oprejste ham som en udødelig ånd; han var ikke længere underkastet døden, men iklædt udødelighed. (Rom. 6:9, 10; 1 Kor. 15:42-54) Jesu opstandelse var begyndelsen til „den første opstandelse“. (Åb. 20:6) Det var i sandhed noget nyt!
6. Hvorfor holdt en ny udødelig skikkelse sit indtog i himmelen, hvad overrakte han dér og hvilken gavn høster troende af det?
6 Ved denne storslåede demonstration af Guds almagt viste en ny udødelig skikkelse sig i himmelen. Jehova Gud er udødelig, thi „fra evighed til evighed er du, o Gud“. (Sl. 90:2) Nu havde han skænket sin altid trofaste, enbårne søn, Jesus Kristus, denne uforlignelige belønning, udødelighed og uforkrænkelighed. I fyrretyve dage efter sin opstandelse materialiserede Jesus sig og viste sig for sine disciple. Derpå steg han op til himmelen og trådte frem for sin himmelske Faders åsyn og overrakte ham værdien af sit opofrede menneskeliv. På grundlag af dets fortjeneste kan de som tror på Jehovas foranstaltning gennem hans søn få tilgivelse for deres synder, idet de ligesom aftvætter dem i Guds syndfri lams blod.
7. Hvad blev der her lagt en grundvold til, og hvorfor var tiden inde til at frembringe den?
7 Her blev grundvolden lagt til en ny nation. Med undtagelse af en rest af troende jøder kastede det kødelige Israels folk vrag på det offer Guds kvindes sæd bragte, og nægtede at anerkende ham som Messias. Israels folk gjorde sig således fortjent til at blive forkastet af Gud. Lige før Jesus døde som et vidne for Jehova Gud erklærede han, at Israels hus, dets tempel i Jerusalem, skulle forlades af Gud da dets dyreofringer for fremtiden var værdiløse i Guds øjne. Tiden var kommet til at Gud ville frembringe sin nye nation, et åndeligt Israel, der skulle bestå af sådanne der var jøder i det indvortes og omskåret i hjertet ved Guds ånd, uden hensyn til deres kødelige herkomst udadtil.
8. Hvordan blev den nye nation født, hvilken kongelig pagt blev sluttet med den, og hvorfor må den være trofast indtil døden?
8 Dagen oprandt da denne nye nation skulle fødes. På Pinsedagen gjorde Gud det samme ved dens første medlemmer som han havde gjort ved Jesus efter dennes dåb i Jordan. Gennem Jesus, der nu sad ved Jehovas højre hånd i himmelen, udgød Jehova sin ånd over de 120 trofaste disciple der ventede i et værelse på en førstesal i Jerusalem. På denne måde avlede han dem til at blive sine åndelige sønner, et helligt folk af ’nye skabninger’ under Jesus Kristus, deres hoved. Med denne ånd salvede han dem også til at forkynde Guds rige og være Jesu medarvinger til dette himmelske rige. De blev således ført ind i pagten om Riget. (Luk. 22:29) For at vise sig værdige til en krone og til at tage sæde på en trone i den himmelske regering må de trofast vandre i Kristi fodspor indtil de dør i kødet, for at de til Guds tid kan få del i den „første opstandelse“ til udødeligt liv sammen med deres hoved, Jesus Kristus. — Rom. 8:16, 17; Åb. 2:10.
9. Hvad sluttede Gud med dem ved hjælp af mellemmanden Kristus, hvilken gavn høster de deraf, og hvad må de ofre deres menneskeliv for?
9 Eftersom det kødelige Israels gamle nation blev forkastet fordi den ikke tog imod Kristus, Guds kvindes sæd, ophørte pagten eller den nationale overenskomst som Jehova Gud havde sluttet med den med profeten Moses som mellemmand. Guds søns opofrede menneskeliv tilvejebragte blodet der var nødvendigt for at en ny pagt kunne træde i kraft eller få gyldighed, en pagt der var baseret på nye og bedre løfter fra Gud og som udvirkede sand tilgivelse af synder man angrede. (Hebr. 8:7-13; 10:9-18) Nu sluttede Jehova Gud altså en ny pagt med det nye åndelige Israels folk som han havde avlet ved sin ånd med den opofrede Kristus som mellemmand. Gud førte også den nye nation ind i pagten om et evigt rige, for hvilket de må ofre deres menneskeliv for evigt. — Luk. 12:32; 2 Tim. 2:11, 12.
10. Hvordan påpegede Peter deres kongeværdighed, og hvordan bar de derfor de rette frugter?
10 Til denne nye nation af åndelige israelitter sagde Gud gennem apostelen Peter: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans fremragende egenskaber’ som kaldte jer ud fra mørket ind til sit vidunderlige lys.“ (1 Pet. 2:9, NW) Det blev denne hellige nations pligt at bære det lovede riges frugter. For at gøre dette gik alle der var salvet til at være medlemmer af den nye nation ud og forkyndte Riget. De gjorde det på en tilsyneladende helt ny måde, nemlig ved at prædike fra hus til hus og ikke kun offentligt.
Hvorfor er tiden inde til den nye sang?
11. Hvad er der tilbage af Guds hellige nation på jorden, og hvorfor har den ikke gjort forsøg på at blive optaget blandt De forenede Nationer?
11 Findes der på jorden i dag i dette den kristne tidsalders tyvende århundrede nogle der hører til denne hellige, nye nation? Ja der gør. Der er kun en rest tilbage på jorden af de åndssalvede der har vished fra Gud om at der er forbeholdt dem en plads i det himmelske rige. Men skønt de er en rest af en nation, det åndelige Israels nye nation, ser vi ikke at de har tilsluttet sig De forenede Nationers organisation som et af dens medlemmer, således som det moderne Israels nydannede nation har gjort. De enogfirs medlemmer af De forenede Nationer viser at de ikke ønsker den hellige nation som et af deres medlemmer, men resten af Jehovas nation under Kristus har heller aldrig anmodet om at blive optaget. De forenede Nationer hører til denne gamle verden der står lige over for sin bratte undergang. Det åndelige Israels rest hører til den nye verden hvis grundvold er den himmelske konge Jesus Kristus. Den gamle verden vil gå under i vor tid, den nye vil bestå til evig tid.
12. Hvorfor er tiden ikke inde til at sørge sammen med den gamle, nødstedte verden?
12 Nu er der allerede gået fireogfyrre år siden 1914. Fra da af er den gamle verdens sorger og trængsler stadig taget til. Er tiden, i betragtning af alt dette, da ikke inde til at sørge sammen med den gamle verden? Nej, den er inde til lige det modsatte. Til hvad da? Til en ny sang! Med blikket rettet mod denne frygtelige dag for menneskeslægten lød tonernes guddommelige Skabers opfordring til et verdensomspændende kor: „Syng for Jehova en ny sang. Syng for Jehova, al jorden [alle I folk på jorden]. Syng for Jehova, velsign hans navn. Fortæl fra dag til dag den gode nyhed om frelse ved ham.“ — Sl. 96:1, 2, NW.
13. Hvorfor stiller vi et spørgsmål vedrørende et nyt sangtema, og hvad vidste man ikke i de mange århundreder forkyndelsen har fundet sted?
13 Men hvordan kan der synges en ny sang for Jehova af de mennesker med god vilje som den himmelske hærskare sang om ved Jesu fødsel for nitten århundreder siden? Hvad nyt er der sket? Hvad går det nye tema ud på? Dengang Jesus Kristus vandrede på jorden for nitten århundreder siden blev det overraskende budskab, „Himmeriget er kommet nær“, forkyndt alle vegne i israelitternes land. Dengang Guds kvindes sæd, der var salvet til at være kongernes Konge, blev oprejst i ånden og atter holdt sit indtog i himmelen, adlød hans salvede efterfølgere på jorden hans befaling og forkyndte Guds rige vidt og bredt for at nå ud til alle nationer. (Matt. 28:19, 20; Ap. G. 20:25) Rigsforkynderne vidste imidlertid ikke dengang hvornår dette rige skulle fødes i himlene og overtage regeringen over hele jorden og alle dens folk. — Åb. 12:1-10.
14, 15. (a) Hvorfor står vi ikke uden denne kundskab i dag? (b) Hvornår begyndte de forudsagte begivenheder at indtræffe, og hvordan blev årstallet udregnet længe før det oprandt?
14 Men nu ved vi det! Ja, vi ved det! Det er ikke menneskelig kundskab eller det tyvende århundredes videnskab, som ikke regner med Guds lovede rige, der har givet os denne indsigt. Men Jehova Gud har givet os beviserne for det. Hvordan kunne vi ellers vide noget om en guddommelig regerings himmelske fødsel? Knap to måneder før Jesus Kristus steg op til himmelen og engelen fortalte disciplene der så ham forsvinde, at han ville komme igen, udtalte han selv en profeti om denne gamle verdens ende. I den omtalte han for sine efterfølgere de beviser der skulle ses i vor tid og hvoraf mennesker med god vilje ville vide at han var kommet igen i sit himmelske rige og var begyndt at herske midt iblandt sine fjender. Når de så disse beviser, både gennem Bibelens åbenbarelser og gennem begivenhederne i den gamle verden, ville de vide at Riget var blevet født i himlene og at han var indsat på tronen som den kronede konge!
15 Enhver tvivler behøver blot at læse Mattæus, det 24. og 25. kapitel, Markus, det 13. kapitel, Lukas, det 21. kapitel, og Åbenbaringen, det 6. kapitel, for at forvisse sig om at disse beviser begyndte at kunne ses i året 1914, som et tegn på at den gamle verden var på vej mod sin undergang i det forudsagte Harmagedonslag. (Åb. 16:14, 16) Ved at følge den hellige Bibels tidsangivelser og verdenshistoriens absolutte årstal udregnede man så langt tilbage som i 1877 det nøjagtige årstal, og det blev offentliggjort af den bibelforsker der blev bladet Watch Towers første redaktør. Det skelsættende år som man ved disse udregninger og under bøn nåede frem til var det år da den første verdenskrig brød ud, ja, 1914. Det bebudede årstal står at læse sort på hvidt, ganske ubestrideligt!
16. Hvorfor blev det nødvendigt at forandre budskabet i 1914, og hvilken sang blev der lagt i de kristnes mund?
16 Forud for dette uforglemmelige år forkyndte de salvede kristne den gode nyhed at Riget var nær. Efter dette år har Gud givet dem temaet til en ny sang. For i 1914 lod den himmelske Fader og den teokratiske regerings ophav dette herlige rige fødes ved at indsætte sin kvindes sæd på tronen og krone ham som konge, sæden, der var arving til den pagt som blev sluttet med David om et evigt rige. Det var i sandhed noget nyt. Med denne messianske regerings fødsel trådte en ny regeringsorganisation i kraft for hele universet, både for engle og for mennesker. Med den så Jehovas universelle organisations regerende del dagens lys, og alle hellige engle og alle mennesker med god vilje må bøje sig for den i overensstemmelse med Guds befaling. Noget lignende var aldrig før sket i universet. Det var godt nyt for hele universet. I 1914 var altså det gode budskab om Guds riges komme blevet forældet. Det budskab som de kristne der var salvet med Guds ånd skulle forkynde, måtte fra nu af blive: Guds rige er kommet. Det måtte dreje sig om det nyfødte Guds rige, oprettet i himlene og trådt i funktion midt blandt alle dets fjender i himmelen og på jorden. Her havde de et gribende tema til en ny sang for Jehova. Det var jo Jehova der havde forudsagt og tilvejebragt alt det skønne nye der skulle synges om.
17, 18. Hvordan forudsagde Jesus at hans salvede efterfølgere skulle synge denne nye sang, og af hvem må nu mange millioner indrømme at den bliver sunget?
17 I sin egen profeti forudsagde Jesus at hans salvede efterfølgere måtte og ville synge denne nye sang. Efter at have omtalt den første verdenskrig tilligemed hungersnød, pest, jordskælv og religionsforfølgelse som tegn på begyndelsen til enden for den gamle verdensordning, sagde Jesus: „Denne gode nyhed om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, og da skal den absolutte ende komme.“ (Matt. 24:14, NW) Nu da vi siden 1914 har befundet os i endens tid, ser vi så den gode nyhed om det nyfødte rige forkyndt på hele den beboede jord, selv i det kommunistiske Rusland og dets drabantstater?
18 De hundreder millioner mennesker jorden over der hører nyheden om Riget forkyndt både offentligt og fra hus til hus kan ikke andet end svare ja! Hvem er det der forkynder den? Hvad viser kendsgerningerne? Det er vor tids Jehovas vidner. Blandt dem findes en rest af salvede, indviede kristne, arvinger til det himmelske rige, og side om side med dem er der nu hundreder tusinder mennesker med god vilje.
19. Hvem skulle ifølge profetien være de første til at synge den nye sang, men hvem slutter sig nu i stort tal til sangkoret?
19 De adlyder alle den guddommelige befaling: „Syng for Jehova en ny sang.“ Som det forudsiges i Åbenbaringen 14:1-5 var denne rest af de 144.000 arvinger til det himmelske rige de første til at lære og til at synge den „nye sang“. Men denne „nye sang“ der bryder med alle traditioner er allerede blevet populær blandt hundreder tusinder af glade tilhørere, og disse mennesker med god vilje løfter også deres stemme i sangen blandt nationerne: „Jehova selv er blevet konge.“ (Sl. 96:10, NW) Fra og med 1914 regerer Jehova selv over jorden gennem sin indsatte og bemyndigede konge, Jesus Kristus.
20. Hvilken anden ny ting forstyrrede freden i himmelen efter Rigets fødsel, og hvad taler den nye sang derfor også om?
20 Altså nærmer tiden sig hastigt da Guds kvindes regerende sæd skal kvæste den store slange, Satan Djævelen, i hovedet og knuse hele hans djævelske sæd i himmelen og på jorden sammen med ham. Men før dette store højdepunkt for ondskabens udryddelse i himmelen og på jorden, umiddelbart efter Rigets fødsel i himlene og mens den første verdenskrig rasede på jorden, forstyrrede en ny ting freden i himmelen. Det profetiske billede der omtaler denne usædvanlige begivenhed siger: „Der blev kamp i Himmelen.“ De kæmpende parter var den nyindsatte konge, støttet af sine hellige engle, og den store drage, urslangen, Satan Djævelen, støttet af sine vanhellige engle, sin dæmonsæd. Til slut brød de sejrrige engle under kongernes Konge ud i sang: „Fra nu af er frelsen og kraften og riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager . . . Glæd jer derfor, I Himle, og I, som bor i dem! Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ (Åb. 12:7-12) Den store slange og hans dæmonsæd raser i vrede fordi de ved at tiden er meget kort inden den sejrrige Guds kvindes sæd vil kvæste slangen i hovedet i den universelle Harmagedonkrig. Den nye sang fortæller om denne „kamp i himmelen“ og om sejrherren Kristus.
21. Hvad ser alle sangerne frem til, hvilket også fremgår af sangens tema?
21 Satans og hans dæmonånders gamle himle er på vej ud. Snart vil menneskeheden ikke længere føle deres undertrykkende, demoraliserende magt. De nye himle, der består af Jesus Kristus sammen med dem af hans trofaste efterfølgere der har erfaret den „første opstandelse“, regerer nu, og de venter med at tilintetgøre fjenderne indtil alle mennesker med god vilje er blevet indsamlet i det store kor som synger den nye sang side om side med den salvede rest af sangere. Alle disse ser med spændt forventning hen til den nære fremtid da den nye verden i fuld udstrækning skal rejse sig på den gamle verdens ruinhob. De har apostelen Peters ord i tanke: „Mens I venter på og holder jer nær i tanke Jehovas dags nærværelse, på hvilken himlene, der kommer i brand, skal opløses, og elementerne, der bliver stærkt ophedede, vil smelte. Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i disse vil retfærdighed bo.“ (2 Pet. 3:12, 13, NW) Den kommende retfærdsverdens nye himle og nye jord udgør også en del af temaet i den „nye sang“ for Jehova.
22. Hvilken passage har man ikke kunnet synge i over fire tusind år, men lyder nu i den nye sang fra og med 1918?
22 Men lyt! Opfangede dit øre den bemærkelsesværdige passage i denne sang, der så helt adskiller sig fra alle andre sange? Hvilken? Noget som ikke har kunnet synges i tidligere generationer i mindst fire tusind og to hundrede år. Noget der først begyndte at blive forkyndt og hørt efter Rigets fødsel i 1914. Noget som Jehovas salvede rest har sunget for retsindige mennesker fra først i året 1918. Noget der har fået utallige millioner til at le i vantro, men fået mennesker med god vilje og som før var syge om hjertet til at ånde lettet op, og givet dem et opildnende håb som det vil være dem en fryd at se virkeliggjort. Det er den åbenbarede bibelske kendsgerning at en stor skare nulevende mennesker med god vilje, en skare hvis tal ikke kendes, aldrig skal dø. Måske vil denne talløse, store skare komme til at omfatte mange millioner. Når de som sluttelig vil være at finde på Guds riges side på Harmagedonslagmarken gør sig selv kendt, vil vi vide dette med større nøjagtighed.
23, 24. Med henblik på hvilke af Jesu ord er det vigtigt for dette slægtled at mindes hvordan Noa overlevede Vandfloden?
23 Men hvorfor vækker den nye sang det håb i retsindige menneskers hjerter at de skal leve videre på jorden og ikke dø? Nuvel, mindes vi den historiske kendsgerning at Noa og hans familie i en ark overlevede den daværende ugudelige verdens ende og gav menneskeslægten en ny start i den nuværende verden? Det er vigtigt at det slægtled der har levet siden 1914 mindes dette Guds mirakel i fortiden. Hvorfor? Fordi Jesus, i den profeti der står optegnet i Mattæus 24:33-42, fortalte følgende om denne verdens ende og sit eget komme i Riget:
24 „Således kan I også skønne, når I ser alt dette ske, at han er nær for døren. Sandelig siger jeg Eder: denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket. Himmelen og jorden skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå. Men den dag og time kender ingen, ikke engang Himlenes engle, ja ikke engang Sønnen, kun Faderen alene. Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme. . . . Våg derfor, thi I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.“
25. Hvorfor er det medlemmer af vort slægtled der vil overleve den gamle verdens ende, og hvilket håb nærer den salvede rest?
25 Mens vi vågent har spejdet efter disse ting har vi set alle de beviser Jesus forudsagde skulle markere endens tid for denne verden fra og med 1914. Vi ved at det er vor generation eller vort slægtled der har set begyndelsen til mange af disse forudsagte begivenheder. Derfor er det vor generation der skal se det alt sammen ske som en opfyldelse af Jesu ord. Og altså den generation der skal se enden på den gamle verden, akkurat som tilfældet var i Noas dage. Ligesom Noa og hans familie og dyrene i arken overlevede enden på den verden der eksisterede før Vandfloden, således må nogle af Jehovas vidner i opfyldelsen af dette profetiske drama i lighed med Noa og hans familie overleve vor tids gamle verdens tilintetgørelse. De overlevende af dette slægtled vil komme med ind i Guds nye verden, bestående af nye himle og en ny jord. Den salvede rest håber at blive en del af de nye himle ved at dø trofaste og få del i den „første opstandelse“ som de andre af de 144.000 rigsarvinger gjorde.
26. Hvordan vil det være muligt for de andre overlevende at leve videre uden nogen sinde at skulle dø?
26 De andre overlevende med god vilje håber at danne den nye verdens jordiske samfund. Ved bestandig at tilbede Jehova Gud og adlyde hans rige under Kristus vil de vise sig værdige til Guds gave: evigt liv ved vor Herre Kristus Jesus. Følgelig vil sådanne trofaste jordiske overlevende fra den universelle Harmagedonkrig aldrig dø, men vil for evigt bebo det nye paradis på jorden under Guds rige. Hvilken glæde vil de ikke erfare når de skal byde dem velkommen som oprejses af mindegravene, efterhånden som den regerende konge kalder dem frem! — Joh. 5:28, 29.
27. Hvorfor føler vi os tilskyndede til at tro på den nye sang, og hvordan kan vi behage Jehova mest med henblik på denne sang?
27 Har vi grund til at forholde os vantro over for alle de storslåede ting denne nye sang for Jehova rummer? Nej, på grundlag af hans ord og opfyldelsen af dets profetier kan vi føle os tilskyndede til at tro på den nye sang. Om Jehova Gud får vi fortalt: „Han, som sad på tronen, sagde: ’Se, jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv; thi disse ord er troværdige og sande.’“ (Åb. 21:5) Det vil behage ham og han vil godkende os hvis vi tror på den nye sang han har komponeret. Det vil behage ham endnu mere hvis vi lægger vor tillid og tro for dagen ved at lære alle de storslåede ting der står i den nye sang og så synger den så alle kan høre den også Gud.
28. Hvad vil vor lydighed mod den guddommelige befaling om at synge sangen føre til?
28 „Syng for Jehova en ny sang“ lyder den guddommelige befaling til os i dag. Lykkelige er vi hvis vi adlyder og synger den i kærlighed og frygtløshed. Det vil betyde frelse for os selv og frelse for de mennesker med god vilje som hører os og selv istemmer sangen til ære for Jehova Gud og for hans lovede sæd, den nye verdens konge.