Gør klog brug af den resterende tid

1. Hvilken forkert opfattelse har mange i dag?

MANGE mennesker i denne verden, især videnskabsmænd, skolelærere og politiske ledere, har den opfattelse at der har levet mennesker på jorden i millioner af år. De mener at mennesket har nået sit nuværende stade gennem en udvikling, og at denne udvikling vil fortsætte langt ud i fremtiden. Derfor mener de også at mennesket har ubegrænset tid til og uanede muligheder for at gennemføre sine planer. Men den kristne lader sig ikke narre af denne doktrin, der tydeligt nok er inspireret af Satan. Guds største modstander vil gerne have alle mennesker til at tro at der ikke er nogen fastsat tid for noget, end ikke for Guds hensigter. Men den kristne, der nærer fuld tillid til Gud og hans ord, véd at mennesket ikke har en ubegrænset fremtid i denne tingenes ordning. Han er klar over hvor vi befinder os på tidens strøm og at Guds domme over denne tingenes ordning snart vil blive eksekveret.

2, 3. (a) Hvad kan der siges om mange af de verdslige historikeres dateringer? (b) Hvilken rettesnor er den sikreste i denne henseende?

² Den kristne, som har nøjagtig kundskab om Jehova og hans hensigter, afviser menneskers spekulationer, heriblandt dem der er fremsat af historikere der ikke tror på Bibelen og som angiver fantastiske årstal for begivenheder i menneskets historie. Om upålideligheden af sådanne dateringer siger bogen Hittiternes Gaade, der er skrevet af C. W. Ceram, i kapitlet „Videnskaben om den historiske datering“:

Men efterhånden som studiet bliver langvarigere, skal det såmænd nok hænde, at man en skønne dag står ganske fortvivlet over for datahistoriens talskelet og opdager, at på dette skelet ville kun skæve og forvoksede legemer have kunnet leve — medens en dyb og sikker anelse dog siger os, at de gamle kulturer voksede ganske organisk op. Så begynder vi at tvivle om enhver dato.

I løbet af omkring et århundredes forskningsarbejde blev f. eks. den første dynastiske dato i den ægyptiske historie: årstallet for kong Menes’ forening af Ægypten, hvori man ser den egentlige begyndelse på faraonerrigets historie, forlagt fra år 5867 f.Kr. til år 2900 f.Kr. — og så kan forøvrigt heller ikke dette årstal bestemmes med fuldkommen sikkerhed. . . .

[Men] vor ærefrygt for det historiske detektivarbejde vender tilbage, når vi er nået et trin højere i indsigt og er blevet på det rene med, at forskerne selv skelner mellem ’sikre’ og ’formodede’ data, og når vi erfarer, at med hensyn til oldtidshistoriens dataskelet er i alt fald rygraden nu næsten fejlfrit (altså ’sikkert’) rekonstrueret.“

³ Når det gælder menneskehedens tidligste historie er altså de fleste af de tidsangivelser som historikerne sætter, usikre. Kun nogle få årstal, som for eksempel året 539 f.v.t., kan accepteres som absolut „sikre“, som „absolutte årstal“. De der har tillid til Jehovas ord véd at Bibelens indre vidnesbyrd er den sikreste rettesnor i denne sag. Den hjælper os til med stor nøjagtighed at fastslå hvor vi befinder os på tidens strøm, især med henblik på den syvende „dag“ eller tidsperiode der nævnes i Første Mosebog. — 1 Mos. 2:2, 3.

Den syvende dag

4. Hvornår blev Adam og Eva skabt?

⁴ Ifølge en pålidelig bibelkronologi blev Adam skabt i året 4026 f.v.t., højst sandsynligt om efteråret, ved slutningen af den sjette skabelsesdag. Derefter førte Gud dyrene hen til Adam for at han kunne give dem navne. Alligevel sagde Jehova om Adam, sådan som der står i Første Mosebog: „Det er ikke godt for mennesket at være ene.“ (1 Mos. 2:18) Adam ville meget hurtigt opdage at han var den eneste af sin art, måske i løbet af blot nogle få dage eller få uger. Han ville opdage at han havde behov for en anden jordisk skabning som han kunne tale med og dele sine erfaringer og sin tilværelse med. Navngivningen af dyrene ville heller ikke tage uforholdsmæssig lang tid. De grundlæggende arter kunne han navngive forholdsvis hurtigt, for da Noa tog disse grundlæggende arter med ind i arken drejede det sig ikke om millioner af dyr men måske kun om nogle få hundrede grundformer. Der var derfor kun gået kort tid efter Adams skabelse da han havde navngivet dyrene og fundet at der intet modstykke var til ham. Da det også var Jehovas hensigt at mennesket skulle formere sig og opfylde jorden, er det rimeligt at antage at han ville skabe Eva ret kort tid efter at han havde skabt Adam, måske blot nogle få uger eller måneder senere inden for det samme år, 4026 f.v.t. Umiddelbart efter hendes skabelse fulgte Guds hviledag, den syvende periode.

5. Hvordan kan vi regne ud hvor vi befinder os på tidens strøm?

⁵ Guds syvende dag falder derfor højst sandsynligt sammen med det tidsrum hvori der har levet mennesker på jorden. Skal vi beregne hvor mennesket befinder sig på tidens strøm i forhold til Guds syvende dag på 7000 år, skal vi finde ud af hvor lang tid der er gået fra året 4026 f.v.t., det år da Adam og Eva blev skabt. Fra efteråret i dette år til efteråret 1 f.v.t. er der 4025 år. Fra efteråret 1 f.v.t. til efteråret 1 e.v.t. er der ét år (der findes intet år 0). Fra efteråret 1 e.v.t. til efteråret 1967 er der i alt 1966 år. Lægger vi nu 4025 og 1 og 1966 sammen, får vi 5992 år fra efteråret 4026 f.v.t. til efteråret 1967. Der er således fra efteråret 1967 otte år tilbage til der er gået 6000 hele år af den syvende dag. Dette fører os frem til efteråret 1975, hvor der altså er gået 6000 år af Guds syvende dag, hans hviledag.

6, 7. (a) Hvad kan Kristi tusindårige regering sammenlignes med? Hvorfor? (b) Hvad fylder Jehovas tjenere med forventning nu?

⁶ Efter 6000 års slid og møje, sygdom og død under Satans styre har menneskeheden sandelig behov for lindring, for hvile. Den syvende dag i den jødiske uge, sabbaten, danner et udmærket billede på den sidste periode på tusind år, hvori Kristus vil herske i Guds rige og menneskene vil blive befriet for syndens og dødens virkninger. (Åb. 20:6) Derfor fyldes de kristne med forventning når de ud fra Guds tidsplan bliver klar over at der er ved at være gået 6000 år siden de to første mennesker blev sat på jorden. Denne forventning bestyrkes ydermere af at de nu ser det store tegn på „de sidste dage“ opfyldes, en opfyldelse der er gået for sig siden begyndelsen til „endens tid“ i 1914. Og som Jesus sagde: „Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket.“ (Matt. 24:34) Nogle af dem der hører til den slægt eller generation der så begyndelsen til endens tid i 1914, vil stadig være i live på jorden når enden på den nuværende onde tingenes ordning kommer i slaget ved Harmagedon. — Åb. 16:14, 16.

⁷ Den tid der ligger umiddelbart foran os vil være fyldt med store og afgørende begivenheder, for denne gamle tingenes ordning nærmer sig sin fuldstændige ende. I løbet af blot nogle få år vil de sidste profetier om „de sidste dage“ blive opfyldt og resultere i menneskeslægtens udfrielse under Kristi tusindårige regering. Det er vanskelige men samtidig storslåede dage der ligger foran os.

8. Kan nogen med sikkerhed sige hvornår Harmagedonslaget kommer?

⁸ Vil det sige at Harmagedonslaget kommer i 1975? Ingen kan med sikkerhed sige hvad der vil ske i et bestemt år. Jesus sagde: „Den dag eller time kender ingen.“ (Mark. 13:32) Det er tilstrækkeligt for Guds tjenere med bestemthed at vide at tiden for denne tingenes ordning under Satan er ved hastigt at udrinde. Det vil være tåbeligt ikke at være vågen for at der kun er en begrænset tid tilbage, at der snart vil indtræffe katastrofale begivenheder, og at det er nødvendigt at arbejde på sin egen frelse!

Tidens værdi

9. Hvordan kan man ansætte tidens værdi?

⁹ At have kendskab til Guds tidsplan, hvor vi befinder os på tidens strøm, er én ting; at gøre brug af den forhåndenværende tid er noget andet. Hvis det er af værdi at have forståelse af tiden, er det af endnu større værdi at bruge tiden forstandigt. Nogle anser tiden for at være af så stor værdi at de ligefrem siger at „tid er penge“. Den er dyrebar, værdifuld, en vare der vurderes højt. Man kan ansætte tidens værdi på samme måde som man ansætter en vares værdi — efter udbud og efterspørgsel. I de beredne postbudes dage kostede det for eksempel i De forenede Stater adskillige dollars at sende et brev som det nu kun koster omkring seks cent at få besørget. Hvorfor denne forskel? Fordi der i gamle dage kun var få postbude. Udbudet var meget begrænset, men efterspørgselen efter postbesørgelse var stor, derfor var prisen høj. Men i dag er udbudet stort, antallet af postbude er stort, og derfor koster postforsendelserne ikke så meget.

10, 11. Hvorfor er tiden så kostbar i denne tingenes ordning?

¹⁰ Hvordan skal man da vurdere tiden efter denne målestok? Er den mængde tid der er til rådighed for menneskene i denne tingenes ordning begrænset? Ja. Er efterspørgselen efter mere tid, og efter en længere levetid, stor? Ja, afgjort! For ufuldkomne mennesker der er underlagt døden er den tid de har til rådighed meget begrænset, men efterspørgselen efter mere tid er stor. Tiden er derfor yderst værdifuld. I bedste fald lever et menneske halvfjerds til firs år. Nogle få lever lidt længere. Men levetiden er langt, langt lavere dér hvor sygdom, dårlig ernæring eller voldshandlinger gør en brat ende på livet for mange. Selv for dem der er sunde og raske ebber kræfterne ud efterhånden som de bliver ældre, så de ikke kan udrette så meget som før, inden for det samme tidsrum. Til sidst kommer den dag da de slet intet kan gøre, fordi døden har krævet dem som sine ofre. Derfor lyder rådet i Prædikeren 12:1: „Tænk på din skaber i ungdommens dage, førend de onde dage kommer og årene nærmer sig, om hvilke du vil sige: ’I dem har jeg ikke behag!’“

¹¹ Hvordan vi end ser på sagen, og hvad enten vi er gamle eller unge, er tiden kostbar for os. Det gælder især for dem der tilbeder Jehova. Hvor ofte hører vi ikke dem der er travlt optaget af at forkynde den gode nyhed om Guds rige, udbryde: „Der er slet ikke tid nok i løbet af en dag!“ Ja, når det drejer sig om mere tid, er efterspørgselen stor overalt. Tiden har endnu større værdi end penge, for penge man har mistet kan erstattes, men tid man har mistet kan ikke erstattes. Den er uigenkaldeligt tabt.

12. Især i betragtning af hvad har tiden stor værdi?

¹² Apostelen Paulus vurderede tiden højt. Da han skrev til de kristne i Efesus sagde han: „Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer, at det ikke er som uvise, men som vise, så I udnytter det gunstige øjeblik [køber den belejlige tid, NW], thi dagene er onde.“ (Ef. 5:15, 16) Paulus sagde til efeserne at de skulle sætte det vigtigste først i livet, selv om det kostede noget, selv om de måtte købe tiden fra andre ting. Hvis det gjaldt på Paulus’ tid, hvor meget mere gælder det så ikke i dag! På grundlag af en måling og beregning af tiden ved vi at vi lever i de sidste dage for denne tingenes ordning. Den smuldrer bort for øjnene af os i det ene store orgie af forbrydelser og vold efter det andet. Minut for minut, dag for dag, år for år bevæger den sig ubønhørligt mod sin katastrofale afslutning. Den kan ikke gå den anden vej. Paulus’ formaning i Første Korinterbrev 7:29 er derfor i høj grad på sin plads i vor tid: „Det siger jeg jer, brødre: tiden er knap.“ Den er især knap i vor tid da vi nærmer os afslutningen på de 6000 år.

13. Hvilken tilstand befinder Satan sig i på grund af tiden?

¹³ Satan Djævelen ved også at tiden er knap. Der siges i Åbenbaringen 12:12: „Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ Satan Djævelen har et virkelig stort problem at slås med tidsmæssigt. Han har meget lidt tid tilbage. Hvad ville han ikke give for at have mere tid til sine nedrige hensigter! Men det har han ikke, og derfor raser han. Vi kan være sikre på at han vil bruge den resterende tid på den for ham mest fordelagtige måde. Han vil bruge den til at modstå Gud og hans tjenere på jorden. „Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd [har den gerning at bære vidnesbyrd om Jesus, NW].“ — Åb. 12:17.

Brug den klogt

14. Hvordan kan vi gøre klog brug af tiden i dag?

¹⁴ Det er „strenge tider“ vi nu oplever, for det er „de sidste dage“. (2 Tim. 3:1) „Onde mennesker og bedragere kommer længere og længere ud i det onde; de fører vild og farer vild.“ (2 Tim. 3:13) Det er helt sikkert at kristne ønsker at bruge den resterende tid i denne tingenes ordning klogt — med det rette formål for øje — så de ikke bukker under for de „strenge tider“ der er så vanskelige at komme igennem som følge af Satans onde anslag. Men hvordan anvender man tiden bedst? Ved for det første ikke at spilde tiden med unyttige ting. Det undgår vi hvis vi efter bedste evne følger Jehovas vejledning gennem hans synlige organisation på jorden i dag. Gennem denne synlige ordning får vi vejledning om hvordan vi bedst kan anvende tiden. Der er sørget for møder hvor man kan blive åndeligt opbygget, og der er sørget for sund og opbyggende beskæftigelse, idet de sandheder vi lærer, må forkyndes for andre. — Matt. 24:45-47.

15. Hvorfor er det en beskyttelse for den kristne at være travlt optaget med møder og tjeneste?

¹⁵ Det er rigtigt at der går megen tid med at forberede sig til møderne, at overvære dem og at gå ud i tjenesten. Ja, det ser ud som om der ikke levnes megen tid til andre ting. Men mon det er en tilfældighed? Mon ikke Jehova ved hvad der er bedst for hans folk i disse meget mørke og kritiske dage? Det primære formål med møderne og tjenesten er naturligvis at vi dér lærer Jehovas hensigter og krav at kende så vi kan gøre hans vilje, men desuden betyder dét at vi bruger vor tid til at gå til møde og ud i tjenesten at vi er beskæftiget med de rette ting og ikke befinder os et andet sted og er beskæftiget med noget uret. Jo mere tid man tilbringer sammen med Jehovas synlige organisation, jo mindre tid har man tilbage til at komme i vanskeligheder. Ja, de foranstaltninger Jehova har truffet nu, er sandelig en stor beskyttelse. „[Jehovas] navn er et stærkt tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.“ — Ordsp. 18:10.

16, 17. Hvad er det rette syn på hvile og adspredelse?

¹⁶ At gøre klog brug af den resterende tid betyder ikke at vi ikke får tid til hvile eller adspredelse. Det er på sin plads at søge adspredelse, men den form vi vælger og den tid vi anvender til det, må stå i forhold til vore kristne pligter. Naturligvis ville vi alle sammen gerne have mere tid til at gå ud i skov og mark og glæde os over Jehovas skaberværk eller have tid til at foretage os andre ting som en adspredelse. Til en vis grad kan vi nyde denne form for afslapning nu, men den virkelige glæde kommer først i Jehovas nye tingenes ordning, hvor der vil være sand og varig glæde at hente ved alle de ting Jehova tilvejebringer. Når et skib er ved at synke tænker man mere på at redde livet end på rekreation og hvile. Denne gamle tingenes ordning er ved at gå til bunds i vantro, umoralitet og fordærv. Snart vil den gå helt til bunds og forsvinde ud af syne, nemlig når Jehovas himmelske domsfuldbyrder, Jesus Kristus, retter det endelige og tilintetgørende slag mod den. Det er grunden til at de der frygter Gud, nu først og fremmest tænker på at gøre Jehovas vilje og arbejder på at overleve.

¹⁷ De der allerede har skilt sig ud fra denne gamle døende tingenes ordning kan sammenlignes med dem der allerede har forladt et synkende skib og befinder sig i en redningsbåd. Deres tanker vil være koncentreret om at nå sikkert ind til bredden, uanset de anstrengelser det kræver. Jehovas tjenere er kommet til et sted hvor de kan overleve, hvor de kan få noget at vide om evigt liv i en retfærdig, ny tingenes ordning. Men der er andre som også gerne vil overleve. De har også brug for at lære Jehovas vilje og hans løfter at kende. De har også behov for at blive hjulpet, selv om det betyder at Guds tjenere må ofre tid og kræfter som de ellers kunne have brugt på personlige interesser. Ved således at give sig selv gør man på bedste måde klog brug af den resterende tid.

18. Hvordan kan man udnytte den tid man anvender i tjenesten?

¹⁸ For at udnytte den tid vi anvender i tjenesten, må vi blive dygtige til at udføre vort livredningsarbejde. Vi vil sørge for at gøre mere end blot at få tiden til at gå med at udføre tjenesten. Vi vil ønske at få det meste ud af den tid vi bruger, og det kan vi hvis vi lægger hele vort hjerte i det vi gør og bestræber os for at forbedre kvaliteten af vor tjeneste for Jehova. Paulus siger i Første Korinterbrev 9:26: „Jeg kæmper som en nævekæmper, der ikke støder i luften.“ Paulus ville ikke spilde tid og kræfter med kun at gøre lidt eller ingenting. Han lærte at bruge sine kræfter med dygtighed for at få mest muligt ud af den tid han anvendte. Vi kan gøre det samme. Hvis vi gør det, vil vi bære frugt i tjenesten mens vi flittigt arbejder på at finde de interesserede, give dem åndelig føde og pleje dem med nænsom hånd.

19. Hvordan bruger man tiden klogt uanset hvad man er beskæftiget med?

¹⁹ Uanset hvad vi foretager os i vor daglige tilværelse, om vi er til møde, underviser andre i Guds hensigter eller er beskæftiget med vort arbejde på kontoret, fabrikken, gården eller i hjemmet, vil vi gøre klog brug af vor tid hvis vi udfører vort arbejde på en måde der er til ære for Jehova. Selv om vi ikke er i stand til at være heltidsforkyndere, vil vi dog handle som kristne mens vi bestræber os for at gøre som Paulus formanede: „I skal opgive jeres tidligere levned og aflægge det gamle menneske, som fordærves ved sine bedrageriske lyster, og fornyes i jeres sinds ånd og iføre jer det nye menneske, der blev skabt i Guds lighed til at leve i en retfærdighed og fromhed, som hører sandheden til.“ — Ef. 4:22-24.

Fremskridt i sand tilbedelse

20, 21. Hvad bør man gøre hvis man ikke har brugt tiden klogt før?

²⁰ Nogle vil sikkert efter denne betragtning af de mange ting man kan gøre for at gøre klog brug af tiden, indse at de ikke har handlet til ære for Gud før i tiden. Det er klart at man ikke har kunnet være til ære for Jehova før man fik nøjagtig kundskab om ham og hans ord. Måske har man oven i købet gjort noget der var til vanære for ham. Men lad os nu ikke spilde mere tid ved at dvæle ved en fortid der er ødslet bort. Den kan ikke bringes tilbage. Det eneste vi kan gøre er at tage ved lære af det der er sket, og beslutte os til ikke at gøre det samme igen.

²¹ Undertiden lader nogle sig hindre af en fortid de har anvendt uforstandigt. De gør sig sådanne bekymringer over den at det hindrer dem i at gøre forstandig brug af tiden nu og i fremtiden. På den måde værdsætter man ikke til fulde at Jehova er en kærlig og barmhjertig Gud, og at det der virkelig tæller, er det vi gør i dag og vil gøre i morgen. Jehova er barmhjertig og tilgivende hvis vi nærer sand anger og bestræber os for at adlyde hans bud. „Kom, lad os gå i rette med hinanden [lad os bringe vort forhold til hinanden i orden, NW], siger [Jehova]. Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. Lyder I villigt, skal I æde landets goder.“ (Es. 1:18, 19) Tag imod den miskundhed Jehova viser, og stræb så efter at vinde Jehovas godkendelse ved at gøre fremskridt i sand tilbedelse.

22. (a) Hvem strækker Jehovas barmhjertighed sig også til? (b) Hvad bør det give os en øget værdsættelse af?

²² Guds kærlighed og barmhjertighed strækker sig endog til dem der engang har været afskåret fra den kristne menighed. Efter at have genvundet Jehovas gunst og givet bevis på deres tro og loyalitet har de mulighed for at blive brugt på ansvarsfulde poster i den kristne menighed. Er det ikke et vidunderligt bevis på Jehovas kærlighed? Hvis han viser en sådan barmhjertighed mod dem der engang har været afskåret fra menigheden, mon så ikke han vil vise den samme barmhjertighed mod dem der ikke har været afskåret fra menigheden og som blot tidligere har brugt deres tid på en uforstandig måde? Disse vidunderlige egenskaber hos Jehova skulle gøre vor kærlighed til ham endnu dybere, skulle få os til at forny vort ønske om at gøre klog brug af tiden ved at gøre fremskridt i sand tilbedelse nu og for bestandig, mens vi giver det bedste vi har. Som der siges i Anden Mosebog 23:19: „Det bedste af førstegrøden af din jord skal du bringe til Jehova din Guds hus.“ — NW.

23. Hvad bør den kristne være indstillet på?

²³ Lad os derfor lære hvordan vi kan forbedre vor tilbedelse af Gud, ikke blot kvantitativt, men også kvalitativt. Det er det der har størst betydning. Lad os række efter det der ligger foran og glemme det dårlige der ligger bagved. Lad os stile mod målet, det evige liv; da vil vi have en evighed af tid til at glæde os over alt hvad Jehova har tilvejebragt for lydige mennesker. Lad os se frem til og arbejde henimod en stadig rigere og lykkeligere tilværelse i Jehovas tjeneste. Hvis vi gør klog brug af tiden nu og ærer Gud med alt hvad vi gør, vil vi til den tid være blandt dem der siger som beskrevet i Salme 115:18: „Vi, vi lover [Jehova] fra nu og til evig tid!“ I Salme 37:34 gives følgende løfte til dem der gør forstandig brug af tiden nu: „Bi på [Jehova] og bliv på hans vej, så skal han ophøje dig til at arve landet; du skal skue de gudløses undergang.“ Eftersom tiden er ved at udrinde for de gudløse, er tiden sandelig inde til at lade sig forme af Guds sandhedsord så vi kan prise Jehova daglig og blive bevaret i live. Så vil vi kunne prise ham i al evighed.

[Oversigt på side 348, 349]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Tidstabel fra menneskets skabelse til år 7000 A.M.

F.v.t.: 4026

Begivenhed: Adam skabes (i det tidlige efterår)

Henvisning: 1 Mos. 2:7

F.v.t.: 3896

Anno Mundi: 130

Begivenhed: Set fødes

Henvisning: 1 Mos. 5:3

F.v.t.: 3096

Anno Mundi: 930

Begivenhed: Adam dør

Henvisning: 1 Mos. 5:5

F.v.t.: 3026

Anno Mundi: 1000

Begivenhed: Den første tusindårige dag af menneskets eksistens udløber

F.v.t.: 2970

Anno Mundi: 1056

Begivenhed: Noa fødes

Henvisning: 1 Mos. 5:28, 29

F.v.t.: 2468

Anno Mundi: 1558

Begivenhed: Sem fødes

Henvisning: 1 Mos. 11:10

F.v.t.: 2370

Anno Mundi: 1656

Begivenhed: Metusalem dør i dette år; flodens vande falder (i november)

Henvisning: 1 Mos. 5:27; 1 Mos. 7:6, 11

F.v.t.: 2369

Anno Mundi: 1657

Begivenhed: Vandet synker; Gud giver loven om blodets hellighed

Henvisning: 1 Mos. 9:4-6

F.v.t.: 2368

Anno Mundi: 1658

Begivenhed: Arpaksjad fødes

Henvisning: 1 Mos. 11:10

F.v.t.: c. 2239

Anno Mundi: 1787

Begivenhed: Babel grundlægges; dyret stiger op af havet

Henvisning: 1 Mos. 10:8-12; Åb. 13

F.v.t.: 2026

Anno Mundi: 2000

Begivenhed: Den anden tusindårige dag af menneskets eksistens udløber

F.v.t.: 2018

Anno Mundi: 2008

Begivenhed: Abraham fødes

Henvisning: 1 Mos. 11:32; 12:4

F.v.t.: 1943

Anno Mundi: 2083

Begivenhed: Abrahamspagten sluttes

Henvisning: 1 Mos. 12:4, 7

F.v.t.: 1918

Anno Mundi: 2108

Begivenhed: Isak fødes; de „cirka 450 år“ begynder

Henvisning: 1 Mos. 21:2, 5; Ap. G. 13:17-20, NW; norsk overs.

F.v.t.: 1913

Anno Mundi: 2113

Begivenhed: Isak vænnes fra (5 år); Ismael (19 år) driller Isak; de 400 års mishandling begynder

Henvisning: 1 Mos. 21:8, 9, NW; 15:13; Ap. G. 7:6

F.v.t.: 1858

Anno Mundi: 2168

Begivenhed: Esau og Jakob fødes

Henvisning: 1 Mos. 25:26

F.v.t.: 1737

Anno Mundi: 2289

Begivenhed: Josef bliver førsteminister i Ægypten

Henvisning: 1 Mos. 41:40, 46

F.v.t.: 1728

Anno Mundi: 2298

Begivenhed: Jakob og hans familie flytter til Ægypten

Henvisning: 1 Mos. 47:9

F.v.t.: e. 1600

Anno Mundi: e. 2426

Begivenhed: Ægypten fremtræder, første verdensmagt

Henvisning: 2 Mos. 1:8

F.v.t.: 1593

Anno Mundi: 2433

Begivenhed: Moses fødes

Henvisning: 5 Mos. 34:7

F.v.t.: 1513

Anno Mundi: 2513

Begivenhed: Påsken; Israel forlader Ægypten; de 400 års mishandling ender; Lovpagten indgås ved Sinaj

Henvisning: 2 Mos. 12:12, 40(NW), 41; 1 Mos. 15:13, 14; 2 Mos. 24:6-8

F.v.t.: 1473

Anno Mundi: 2553

Begivenhed: Israel under Josua går ind i Kana’an; den 10. tisjri (etanim) begynder man at tælle frem til det første jubelår

Henvisning: Jos. 5:6; 3 Mos. 25

F.v.t.: 1467

Anno Mundi: 2559

Begivenhed: Josuas felttog i Kana’an ender; de „cirka 450 år“ (Ap. G. 13:17-20, NW) udløber; Israels første sabbatsår begynder (om efteråret); dommerperiodens 350 år begynder

Henvisning: Jos. 11:23; 14:7, 10-15; 3 Mos. 25:1-7

F.v.t.: 1424

Anno Mundi: 2602

Begivenhed: Det første jubelår beg. den 10. tisjrj (etanim)

Henvisning: 3 Mos. 25:8-12

F.v.t.: 1117

Anno Mundi: 2909

Begivenhed: Saul salves til Israels konge

Henvisning: 1 Sam. 10:24

F.v.t.: 1077

Anno Mundi: 2949

Begivenhed: David bliver konge

Henvisning: Ap. G. 13:21, 22

F.v.t.: 1037

Anno Mundi: 2989

Begivenhed: Salomon efterfølger David som konge

Henvisning: 1 Kong. 2:11, 12

F.v.t.: 1034

Anno Mundi: 2992

Begivenhed: Bygningen af Salomons tempel begynder i hans fjerde år (om foråret)

Henvisning: 1 Kong. 6:1

F.v.t.: 1026

Anno Mundi: 3000

Begivenhed: Den tredje tusindårige dag af menneskets eksistens udløber

F.v.t.: 997

Anno Mundi: 3029

Begivenhed: Rehabeam efterfølger Salomon som konge; de ti stammer løsriver sig

Henvisning: 1 Kong. 11:42, 43

F.v.t.: 740

Anno Mundi: 3286

Begivenhed: Assyrien, den anden verdensmagt, underlægger sig Israel, indtager Samaria

Henvisning: 2 Kong. 17:6, 13, 18

F.v.t.: 625

Anno Mundi: 3401

Begivenhed: Nebukadnezar bliver konge i Babylon, tredje verdensmagt

Henvisning: Jer. 25:1

F.v.t.: 624

Anno Mundi: 3402

Begivenhed: Syttende jubelår begynder

Henvisning: 3 Mos. 25

F.v.t.: 617

Anno Mundi: 3409

Begivenhed: Nebukadnezar fører de første jødiske fanger til Babylon

Henvisning: 2 Kong. 24:12-18

F.v.t.: 607

Anno Mundi: 3419

Begivenhed: Nebukadnezar indtager Jerusalem efter belejring; templet jævnet med jorden, Jerusalem ødelagt (5. måned); forlades (7. måned); de 70 års øde tilstand begynder; de syv hedningetider begynder

Henvisning: 2 Kong. 25:3-7, 8-10; Jer. 52:12-14; 2 Kong. 25:25, 26

F.v.t.: 539

Anno Mundi: 3487

Begivenhed: Babylon indtages af mederne og perserne; Medo-Persien bliver fjerde verdensmagt; Darius bliver konge

Henvisning: Dan. 5:30, 31

F.v.t.: 537

Anno Mundi: 3489

Begivenhed: Perseren Kyros bestemmer (i sit første år) at jøderne skal vende hjem

Henvisning: 2 Krøn. 36:22, 23

F.v.t.: 516

Anno Mundi: 3510

Begivenhed: Zerubbabel fuldfører det andet tempel

Henvisning: Ezra 6:14, 15

F.v.t.: 455

Anno Mundi: 3571

Begivenhed: Nehemias bygger Jerusalems mure; de 70 åruger (Dan. 9:24) begynder

Henvisning: Neh. 1:1; 2:1, 11; 6:15; Dan. 9:24

F.v.t.: 332

Anno Mundi: 3694

Begivenhed: Grækenland, femte verdensmagt, behersker Judæa

Henvisning: Dan. 8:21

F.v.t.: 63

Anno Mundi: 3963

Begivenhed: Rom, sjette verdensmagt, behersker Judæa

Henvisning: Joh. 19:15; Åb. 17:10

F.v.t.: 26

Anno Mundi: 4000

Begivenhed: Den fjerde tusindårige dag af menneskets eksistens udløber

F.v.t.: 2

Anno Mundi: 4024

Begivenhed: Johannes Døber og Jesus bliver født

Henvisning: Luk. 1:60; 2:7

E.v.t.: 29

Anno Mundi: 4054

Begivenhed: Jesus bliver døbt og salvet (om efteråret); den 69. åruge (Dan. 9:24) udløber

Henvisning: Luk. 3:1, 2, 23

E.v.t.: 33

Anno Mundi: 4058

Begivenhed: Den 14. nisan indstifter Jesus Herrens nadver; pælfæstes; midten af den 70. åruge (Dan. 9:24)

Henvisning: Luk. 22:20; 23:33

Begivenhed: Den 16. nisan bliver Jesus oprejst

Henvisning: Matt. 28:1-10

Begivenhed: Den 6. sivan, pinsedagen; helligånden udgydes; den kristne menighed grundlægges; Peter bruger den første nøgle

Henvisning: Ap. G. 2:1-4, 14

E.v.t.: 36

Anno Mundi: 4061

Begivenhed: Peter bruger den anden nøgle; den romerske centurion Kornelius bliver salvet og døbt; de 70 åruger udløber

Henvisning: Ap. G. 10:34-48

E.v.t.: c. 49

Anno Mundi: 4074

Begivenhed: Apostlenes og de ældstes råd i Jerusalem udtaler sig imod blod og det kvalte

Henvisning: Ap. G. 15

E.v.t.: 70

Anno Mundi: 4095

Begivenhed: Jerusalem og templet ødelægges af romerne

Henvisning: Dan. 9:27 (NW; norsk overs.); Luk. 19:42-44

E.v.t.: 73

Anno Mundi: 4098

Begivenhed: Sidste jødiske fæstning, Masada, indtages

E.v.t.: c. 100

Anno Mundi: 4125

Begivenhed: Johannes, den sidste af apostlene, dør

Henvisning: 2 Tess. 2:7

E.v.t.: 131

Anno Mundi: 4156

Begivenhed: Kejser Hadrian genopbygger Jerusalem som en romersk koloni kaldet Ælia Capitolina

E.v.t.: 325

Anno Mundi: 4350

Begivenhed: Den romerske kejser Konstantin, pontifex maximus, sammenkalder biskopper til det første almindelige koncil i Nikæa

E.v.t.: 378

Anno Mundi: 4403

Begivenhed: Damasus, Roms biskop, antager titlen pontifex maximus

E.v.t.: 386

Anno Mundi: 4411

Begivenhed: Augustin går over til den romersk-katolske tro

E.v.t.: 800

Anno Mundi: 4825

Begivenhed: Pave Leo III kroner Karl den Store (Charlemagne)

E.v.t.: 975

Anno Mundi: 5000

Begivenhed: Den femte tusindårige dag af menneskets eksistens udløber

E.v.t.: 1492

Anno Mundi: 5517

Begivenhed: Pave Innocens VIII dør efter en blodtransfusion

E.v.t.: 1530

Anno Mundi: 5555

Begivenhed: Protestanterne stifter Det schmalkaldiske Forbund

E.v.t.: 1763

Anno Mundi: 5788

Begivenhed: Storbritannien viser sig som den syvende verdensmagt

E.v.t.: 1806

Anno Mundi: 5831

Begivenhed: Det hellige romerske Rige opløses

E.v.t.: 1879

Anno Mundi: 5904

Begivenhed: Første nummer af „Zion’s Watch Tower“ udkommer (i juli)

E.v.t.: 1884

Anno Mundi: 5909

Begivenhed: Zion’s Watch Tower Tract Society (nu Watch Tower Bible & Tract Society of Pa.) indregistreres

E.v.t.: 1914

Anno Mundi: 5939

Begivenhed: Hedningetiderne udløber (i oktober); den første verdenskrig raser

E.v.t.: 1916

Anno Mundi: 5941

Begivenhed: „The Watch Tower“ (1. januar) går ind for kristen neutralitet

E.v.t.: 1918

Anno Mundi: 5943

Begivenhed: En professor i medicin ved Chicagos universitet bruger, som den første, opbevaret blod; Watch Tower Society’s ledere fængslet (i juni); første verdenskrig ender i november

E.v.t.: 1919

Anno Mundi: 5944

Begivenhed: Watch Tower Society’s ledende mænd løsladt (i marts), renses for anklagerne det næste år

E.v.t.: 1920

Anno Mundi: 5945

Begivenhed: Folkeforbundet begynder sine møder som ottende verdensmagt

E.v.t.: 1927

Anno Mundi: 5952

Begivenhed: „The Watchtower“ (15. december) erklærer at udgydelse af blod er en af de ting Gud vil hævne i Harmagedon — 1 Mos. 9:3, 4

E.v.t.: 1931

Anno Mundi: 5956

Begivenhed: Navnet „Jehovas vidner“ antages (26. juli)

E.v.t.: 1935

Anno Mundi: 5960

Begivenhed: ’Den store skare’ i Åbenbaringen 7:9-17 identificeres ved stævne i Washington (D.C.) og i „The Watchtower“

E.v.t.: 1937

Anno Mundi: 5962

Begivenhed: Første blodbank af format oprettet ved Cook County Hospital (i U.S.A.)

E.v.t.: 1938

Anno Mundi: 5963

Begivenhed: Den teokratiske organisation af Jehovas kristne vidner gennemført

E.v.t.: 1939

Anno Mundi: 5964

Begivenhed: Den anden verdenskrig begynder (i september); Folkeforbundet bliver uvirksomt

E.v.t.: 1945

Anno Mundi: 5970

Begivenhed: „The Watchtower“ (1. juli) retter søgelyset mod blodtransfusion — Sl. 16:4

Den anden verdenskrig ender (i september); De forenede Nationers pagt ratificeres (i oktober)

E.v.t.: 1957

Anno Mundi: 5982

Begivenhed: Sovjet opsender første satellit (i oktober); får verden til at frygte

E.v.t.: 1962

Anno Mundi: 5987

Begivenhed: Pave Johannes XXIII åbner Det andet vatikanske Koncil (11. oktober)

E.v.t.: 1963

Anno Mundi: 5988

Begivenhed: Pave Johannes XXIII udgiver under koncilet rundskrivelsen „Pacem in Terris“ hvori han hylder De forenede Nationer. Dør den 3. juni trods blodtransfusioner

E.v.t.: 1964

Anno Mundi: 5989

Begivenhed: „Spionsatellitter“ og astronauter øger spændingen i verden (i maj)

E.v.t.: 1965

Anno Mundi: 5990

Begivenhed: Pave Paul VI besøger De forenede Nationers hovedkvarter i New York (4. oktober), godkender De forenede Nationer og konfererer med U.S.A.s præsident, den 8. december afslutter han Det andet vatikanske Koncil

E.v.t.: 1966

Anno Mundi: 5991

Begivenhed: Faren for en tredje verdenskrig mellem „Nordens konge“ og „Sydens konge“ vokser. (Dan. 11:5-7, 40) Jehovas kristne vidners organisation vokser fortsat, og sektionsstævnerne „Guds frie sønner“, der skal holdes i mange lande, begynder den 22. juni i Toronto i Canada. Bogen „Life Everlasting — in Freedom of the Sons of God“ frigives lørdag den 25. juni 1966

E.v.t.: 1975

Anno Mundi: 6000

Begivenhed: Den sjette tusindårige dag af menneskets eksistens udløber (først på efteråret)

E.v.t.: 2975

Anno Mundi: 7000

Begivenhed: Den syvende tusindårige dag af menneskets eksistens udløber (først på efteråret)