Hvordan siger du tak?
I BIBELEN læser vi gang på gang om at mennesker siger tak til Gud. De mænd der under inspiration har nedskrevet Bibelen siger ofte Jehova tak. Det skulle være noget ganske selvfølgeligt at udtrykke taknemmelighed for de velsignelser man har modtaget. På hvilke måder kan man sige tak?
Det der virkelig betyder noget er det der bor i hjertet, og fra hjertet udspringer både ord og handlinger. Det siger derfor sig selv at en tak der udspringer af sand taknemmelighed bør være ledsaget af handlinger der fuldt ud er i overensstemmelse med det man siger. Men hvad skal man gøre hvis en fuldstændig fremmed på en eller anden måde har gjort én en tjeneste? Man takker ham, men mister derpå forbindelsen med ham. Hvordan kan man da vise at den tak man har givet udtryk for, er ægte? Ved at bestræbe sig for at vise en lignende venlighed mod andre der har brug for det, selv om de er fremmede for én. En ægte tak bør ledsages af et inderligt ønske om at vise sin taknemmelighed i gerninger.
David et godt eksempel
Tænk på kong David af Israel. Hans tak til Gud bestod ikke blot i de mange smukke ord der findes i Salmernes bog i Bibelen. Den gik langt dybere. Til trods for det faldne køds tilbøjeligheder stræbte David efter at behandle andre på samme barmhjertige måde som Gud behandlede ham. Det var også en glimrende måde at udtrykke sin taknemmelighed på. Ligesom Gud var sen til vrede og ædelmodig i sin handlemåde undlod David i sine mere modne år at lade sig ophidse over ugerningsmænd og fjender. Han var i sandhed en mand ’efter Guds hjerte’. Hans tak til Jehova kom fra hjertet. — 1 Sam. 13:14.
David beviste også på en anden praktisk måde at hans taknemmelighed var uden hykleri eller forstillelse. Den dybtfølte taknemmelighed som hans hjerte strømmede over med, søgte midler og veje til at komme til udtryk. Han gav med glæde store bidrag af sit eget skatkammer til det herlige, hellige hus som hans søn Salomon skulle bygge. Ikke tilfreds med blot at skænke store gaver af guld, sølv, kobber og jern fra statens skatkammer, erklærede han: „I min glæde over min Guds hus giver jeg derhos til min Guds hus, hvad jeg ejer af guld og sølv, ud over alt, hvad jeg har bragt til veje til det hellige hus: 3000 talenter guld, ofirguld, og 7000 talenter lutret sølv til at overtrække bygningernes vægge med.“ — 1 Krøn. 29:3, 4.
Vi kan naturligvis ikke alle give store materielle bidrag til fremme af den sande tilbedelse, sådan som David gjorde, men vi kan bevise vor oprigtighed ved at stræbe efter at have den samme barmhjertige indstilling over for andre som Jehova har vist mod os. Måske kan vi dog underbygge vor mundtlige tak ved at give beskedne bidrag til Rigets interesser, alt efter hvor mange midler Gud har givet os. Men hvordan? Der er forskellige måder hvorpå vi kan gøre det, og det er ikke nødvendigt at være velhavende for at benytte sig af disse.
Andre måder at sige tak på
Når vi overværer møderne i rigssalen har vi uden tvivl glædet os over at der fandtes sådanne tiltalende og rene steder hvor folk kan forsamles for som en menighed at drøfte Bibelen. Men har vi også gjort os klart at det er den samme glæde der i forbindelse med taknemmelighed i sin tid fik menighedens medlemmer til af deres beskedne midler at bygge rigssalen? Nu har alle der overværer møderne i disse rigssale lejlighed til i praksis at vise den samme taknemmelighed ved om muligt at være med til at vedligeholde disse bygninger. Også en udmærket måde at sige tak på.
Ved møderne lægger vi mærke til at der aldrig går nogen bidragsbøsser rundt. Der findes uden tvivl en lille og uanselig bidragsbøsse for dem der ønsker at sige tak på denne måde, men der optages aldrig kollekt. Jehova sørger for at hans arbejde kan udføres overalt på jorden, blandt andet ved hjælp af de frivillige gaver hans tjenere hver især skænker. Dersom vi fra tid til anden føler trang til at lægge et bidrag i bidragsbøssen, er det fordi vor taknemmelighed mod Gud tilskynder os, og ingen andre ved hvem giveren er eller hvor stort et beløb han har givet.
Det kan somme tider ske at nogen afholder sig fra at give et bidrag fordi de føler at de kun har så lidt at give. Men dette burde ikke få lov at kvæle trangen til at vise sin taknemmelighed, for intet beløb er for lille. Herrens arbejde i disse „sidste dage“ opretholdes ikke så meget på grund af de velhavendes gavmildhed som af de mange små bidrag fra nogle der kun har beskedne midler. Tænk på den fattige enke der gav „to småmønter“ af meget ringe værdi. Jesus roste hendes selvfornægtende, praktiske måde at vise sin taknemmelighed på. — Mark. 12:42-44.
Når vi har læst Vagttårnet og gang på gang set hvor tydeligt det forklarer mange vanskelige spørgsmål, har vi sikkert tænkt på hvordan det er muligt at blive ved at udgive disse blade. Så bliver vi klar over at det er muligt fordi Jehova Gud har sin „tro og kloge tjener“ på jorden i denne tid og at han har betroet denne skare at uddele åndelig „mad i rette tid“ til alle dem der elsker Gud. (Matt. 24:45-47) Vi kan i sandhed være taknemmelige over at Gud har en sådan kærlig ordning.
Den samme „tro og kloge tjener“ udnævner modne mænd til at tage sig af Guds tjeneres menigheder, der nu findes i 197 lande og øområder. Den sender modne mænd ud som rejsende tilsynsmænd for at hjælpe menighederne til at virke i overensstemmelse med Guds vilje. Den organiserer lokale stævner, landsstævner og internationale stævner for at opmuntre og opbygge dem der elsker retfærdighed. Den sørger for missionærers og specialpionerers underhold i mange lande overalt i verden. Men hvordan finansieres hele denne virksomhed? Ved hjælp af beskedne bidrag fra taknemmelige mennesker som sender dette udtryk for deres værdsættelse direkte til Vagttårnsselskabets kontor i det land hvori de bor. I Danmark er adressen Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, Kongevejen 207, 2830 Virum. Giro 3468.
En anden måde hvorpå vi kan lægge en dybere mening i vor tak til Gud, er ved at give os selv i det arbejde der skal udføres i forbindelse med den sande tilbedelses verdensomfattende fremgang. Om den tid vi lever i forudsagde Jesus at ’den gode nyhed først skulle forkyndes blandt alle nationerne’, det vil sige før afslutningen på denne tingenes ordning. (Mark. 13:10, NW) Tilbyder vi eller kan vi tilbyde at tage del i denne forkyndervirksomhed for dermed at vise vor taknemmelighed?
I forbindelse med rengøringen og vedligeholdelsen af rigssalene er der også et arbejde at udføre. Ved stævnerne er der afdelinger der skal bemandes med frivillige. For ikke så længe siden var der en hel del vidner som tog imod indbydelsen til at hjælpe til ved byggeriet på et af Vagttårnsselskabets landbrug i staten New York. De gav med glæde afkald på et indbringende arbejde andetsteds for at gøre det. De vidste at der på gården ville blive produceret mange fødevarer til betelfamilien på hovedkontoret i New York.
Små børn kan også oplæres til oprigtigt at takke deres forældre og Jehova. Ved at sætte det rette eksempel kan forældre lære deres børn at være taknemmelige. Ja, vi har hørt om nogle meget små børn der insisterede på af deres egne små lommepenge at give deres personlige bidrag til fremme af Rigets arbejde. Vi kan være sikre på at et sådant udtryk for oprigtig tak ikke forbliver upåagtet af den kærlige Gud, som er alle gode og fuldkomne gavers giver. — Jak. 1:17.
Bøn og taksigelse
Gennem bøn både før og efter måltiderne kan vi også give udtryk for vor taknemmelighed mod Jehova. Men er det ikke indlysende at en sådan bøn kun ville have ringe betydning dersom man klagede over eller var utilfreds med den mad der blev serveret? På samme måde er det med de åndelige måltider, de bibelske drøftelser hvor vi tilegner os visdommen fra Guds ord. Her er det nødvendigt at vi følger opmærksomt og interesseret med, så vi helt og fuldt kan handle i overensstemmelse med vor bøn om at Gud vil lede mødet. „Vær udholdende i bønnen,“ formaner apostelen Paulus, „årvågne i den med taksigelse.“ — Kol. 4:2.
Der er således forskellige måder hvorpå taknemmelige kristne kan underbygge deres mundtlige tak til Jehova for al hans godhed. Det er indlysende at den der med sin mund giver udtryk for ægte taknemmelighed, føler sig tilskyndet til at bevise denne oprigtighed ved at gøre et eller andet. Han har ikke den indstilling at „hvis jeg havde en million ville jeg give et stort bidrag til Herrens arbejde“. Han siger i stedet: „Er der noget jeg kan give som bevis på min dybe værdsættelse af Jehovas kærlige foranstaltninger?“
Gud vil velsigne dem som er taknemmelige af hjertet, som underbygger deres tak ved gavmildt at give af sig selv og deres midler for at gøre godt. Læg for eksempel mærke til disse inspirerede, vejledende og løfterige ord: „Enhver give, som hans hjerte har tilsagt ham, ikke tvært og tvungent; thi Gud elsker en glad giver. Og Gud har magt til i rigt mål at give jer al nåde, så I altid og under alle forhold har . . . rigeligt til al god gerning.“ (2 Kor. 9:7, 8) Det er gavnligt for os at vi ransager os selv på dette punkt.