Når sindet kommer i oprør

I RASERI over at naboerne spillede for højt skød en mand i New York fire mennesker og dræbte derpå sig selv. På den anden side af kloden, i Osaka i Japan, blev en bilist dræbt af pistolskud fordi han tudede ad en vogn der pludselig standsede op foran ham.

Du har sikkert aldrig mistet selvbeherskelsen i samme grad, og du vil givetvis også gerne undgå en sådan tragedie. Men kan du sige at du altid har herredømme over dit sind? Var det godt om du gjorde en bestræbelse i den retning? Er der egentlig noget at gøre ved det?

Indebærer mere end at bevare fatningen

Bibelen opfordrer os utvetydigt til at beherske vort sind. Det hedder: „Større end helt er sindig mand, større at styre sit sind end at tage en stad.“ (Ordsp. 16:32) Bibelen fordømmer også manglende selvbeherskelse når den siger: „Som åben by uden mur er en mand, der ikke kan styre sit sind.“ (Ordsp. 25:28) Men hvad indebærer det for et menneske at styre sit sind?

Der ligger åbenbart noget dybere i det end blot at bevare fatningen. I stedet for „sind“ i ovennævnte bibelcitater, står der i grundteksten „ånd“, og dette ord bruger Bibelen ofte for at betegne vore fremtrædende karakteregenskaber, vore motiver, vor natur. Det ses for eksempel i udtryk som „mildheds ånd“, „den stille og milde ånd“, „den hvis ånd er pålidelig“, og „hovmodig ånd“. — 1 Kor. 4:21; 1 Pet. 3:4; Ordsp. 11:13, NW; 16:18, NW.

Hvis et menneske nærer had i sit hjerte og kun afholder sig fra at begå mord fordi muligheden ikke er til stede, kan man så egentlig sige at vedkommende har behersket sin ånd? Er det i orden at nære had så længe man ikke lader hadet komme til udbrud? Jesus siger nej! Han fordømmer ikke alene mord, men også den hadefulde ånd der kan føre til mord. — Se Mattæus 5:21, 22.

Til tider lykkes det os måske at tie stille i en ubehagelig situation; vi undgår at fare op og går i stedet vores vej. Men hvis vi flere dage eller uger efter stadig ruger over det der er sket og bliver ophidset over det, tyder det så ikke på at vi ikke rigtig har haft herredømme over vor ånd? Hvis man siger: „Jeg kan tilgive men aldrig glemme,“ har man så virkelig styr på sin ånd? Og hvad med den der ganske vist ikke bliver vred, men som bliver mut og sur og slet ikke vil tale med dem der efter hans mening har såret ham?

Vi kan ikke ignorere følelser af skuffelse eller misundelse der opstår i vort hjerte, eller blot acceptere dem som „normale“. Disse følelser er udtryk for vor sande „ånd“, vor fremherskende væremåde eller personlighed. Det er disse indre følelser vi er nødt til at beherske hvis vi vil behage Gud.

For at vise hvor megen skade der kan forvoldes hvis man ikke behersker sine indre følelser, sagde Jesus Kristus: „For eksempel kommer der fra hjertet onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser.“ Og han fortsætter: „Dette er ting der gør et menneske urent.“ (Matt. 15:19, 20) Ja, at beherske vor ånd vil sige at beherske vort „hjerte“, selve vor indstilling og vore motiver.

Det er følgelig ikke nok at vi blot lægger bånd på os selv når vi provokeres. Hvis vi vil behage Gud må vi virkelig beherske vor ånd. Men hvordan?