Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w94 15/7 s. 2-4
  • Verden er grebet af frygt

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Verden er grebet af frygt
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Frygten for atomvåben og reaktorudslip
  • Volden nærer frygten
  • Frygt for AIDS
  • Atomkrig — Hvem udgør en trussel?
    Vågn op! – 2004
  • Truslen om kernevåbenkrig er langtfra drevet over
    Vågn op! – 1999
  • Frygt har grebet verden — hvad er det et tegn på?
    Vågn op! – 1983
  • Atomtruslen — Er faren omsider drevet over?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
w94 15/7 s. 2-4

Verden er grebet af frygt

DEN 26. februar 1993 rystede en voldsom eksplosion fra en bilbombe det 110 etager høje World Trade Center i New York. Tusinder af arbejdere var fanget i elevatorer eller måtte flygte ned ad røgfyldte trappeopgange. De følte den frygt som præger denne voldelige verden.

I mange lande er folk blevet terroriseret af bomber, og i lande som Irland og Libanon er det ligefrem blevet hverdagskost. Den 12. marts 1993 eksploderede der på én dag 13 bomber i Bombay — omkring 200 blev dræbt! En journalist skrev: „Der er panik i hele Bombay.“ Ifølge tidsskriftet Newsweek „bliver [bilbomber] blot mere frygtindgydende af at blive en almindelighed“.

Frygten for atomvåben og reaktorudslip

Mange frygter at reaktorer på atomkraftværker vil blive udsat for bombeattentater. Et vellykket angreb på et atomkraftanlæg kan forårsage uoverskuelige skader og lidelser. Denne frygt blev næret da en mand forsøgte at køre igennem en sikkerhedsport til et atomkraftværk på Tremileøen i De Forenede Stater.

Mange frygter at terrorister og magtsyge ledere vil anskaffe sig atomvåben. Andre er bange for at i tusindvis af arbejdsløse russiske atomfysikere vil prøve at sælge deres viden. Ifølge den såkaldte START-aftale og lignende aftaler skal antallet af strategiske kernevåben nedskæres drastisk, men dette krav vil først være efterkommet fuldstændigt om mange år. I mellemtiden vil muligheden for at disse våben vil blive misbrugt af nogle fanatiske opkomlinge hænge som en truende uvejrssky over menneskeheden.

Volden nærer frygten

Den store stigning i voldskriminaliteten gør at folk er bange for at opholde sig i deres hjem og på gaden. Man skønner at 23.200 amerikanere blev myrdet i 1990. I Chicago var et øget forbrug af crack årsag til omkring 700 mord i løbet af ét år. I nogle byer er visse områder blevet kamppladser hvor forbipasserende, også børn, er blevet dræbt fordi de er kommet i skudlinjen under ildkampe. Et tidsskrift bemærker: „I mellemstore byer er volden steget foruroligende. . . . Ingen kan vide sig sikker nu hvor byer i [De Forenede Stater] er blevet oversvømmet med narkotika og unge voldsmænd. Hvert år bliver hver fjerde husstand i USA udsat for en voldshandling eller et tyveri.“ — U.S.News & World Report, den 7. oktober 1991.

Frygt for at blive voldtaget gør kvinder ængstelige. I Frankrig steg antallet af anmeldte voldtægter 62 procent fra 1985 til 1990. På seks år er antallet af voldtægtsforsøg i Canada blevet fordoblet til 27.000. Tyskland rapporterede at der hvert syvende minut var en kvinde som var offer for et voldtægtsforsøg.

Børn frygter også for deres sikkerhed. Tidsskriftet Newsweek skriver at i De Forenede Stater „er børn helt ned til fjerde og femte klasse bevæbnede, og lærerne og det øvrige skolepersonale er rædselsslagne“. Situationen er så alvorlig at en fjerdedel af de store skoledistrikter i byerne bruger metaldetektorer, men ihærdige unge kommer uden om dem ved ufortøvent at række deres våben ind til andre gennem vinduerne.

Frygt for AIDS

Flere og flere mennesker er bange for at pådrage sig AIDS. Alene i De Forenede Stater har der været over 230.000 tilfælde. AIDS er blevet den sjettestørste dødsårsag blandt 15-24-årige. „Fremtiden tegner skræmmende med udsigt til langt større smittespredning,“ siger Newsweek.

Blandt folk der er beskæftiget inden for dans, teater, film, musik, mode, tv, kunst og lignende er AIDS blevet en stadig hyppigere dødsårsag. En undersøgelse viste at 60 procent af dødsfaldene blandt parisiske mænd mellem 25 og 44 der arbejdede inden for journalistik, kunst og underholdningsbranchen, skyldtes AIDS. Ifølge WHO (Verdenssundhedsorganisationen) har mellem 8 og 15 millioner på verdensplan pådraget sig HIV-smitte. Dr. Michael Merson, en ledende medarbejder i WHO, siger: „Det er nu tydeligt at der rundt om i verden er sket en eksplosiv udbredelse af HIV-smitte, navnlig i udviklingslandene.“

Folk frygter selvfølgelig også andre ting, for eksempel forureningen. Men alene de foregående oplysninger viser tydeligt at verden er grebet af frygt. Er der noget specielt ved dette? Kan vi nogen sinde forvente at blive fri for at leve i frygt?

[Kildeangivelse på side 2]

Forside: Til venstre: Tom Haley/​Sipa Press. Nederst: Malanca/Sipa Press

[Kildeangivelse på side 3]

Bob Strong/​Sipa Press

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del