Jeres tjenestemøder
Ugen fra 11. januar
15 min. Sang nr. 111. Begejstret foredrag over hovedartiklen „Vågne vidner begynder bibelstudiekampagne“. Giv alle lyst til at være med i bibelstudiekampagnen.
20 min. „Glæd jer i håbet.“ Kommentér kort Romerne 12:12 og vis at håbet sætter den kristne i stand til at holde ud med glæde. Drøft sammen med hele menigheden følgende spørgsmål baseret på Aid-bogen, siderne 787, 788. (1) Til hvem må man have et godt forhold for at kunne have et virkeligt håb? (Ef. 2:11, 12) (2) Hvorfor kan vi være sikre på håbet om evigt liv? (Hebr. 6:17-20) (3) Hvilken garanti har vi for at der vil være en opstandelse til liv på jorden? (Apg. 17:31; 24:15) (4) Hvordan kan vort kristne håb blive styrket? (Hebr. 3:6; 6:11; Rom. 5:2-5) (5) På hvilken måde kan det gavne os at have „frelseshåbet“? (2 Kor. 3:12; 1 Tess. 1:3; 5:8; 1 Joh. 3:2, 3) Slut med nogle kommentarer om hvordan vort håb burde drive os til handling. Selv om vi endnu ikke har fået belønningen, vil håbet holde os oppe når vi står over for prøvelser, og håbet virker som en drivkraft i os så vi ønsker at dele det med andre når som helst der er mulighed for det. — 1 Pet. 3:15.
15 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — med bibelstudietilbudet.“ Efter en kort indledning hvor paragraf 1 drøftes, vises i en demonstration hvordan en mere erfaren forkynder hjælper en mindre erfaren, idet de taler om hvordan man får en samtale i gang. Den erfarne demonstrerer hvordan man indleder i et distrikt hvor man har været før, og hvordan man indleder i et distrikt hvor man kommer for første gang. Bagefter prøver den mindre erfarne det samme. På samme måde demonstrerer den erfarne det forslag der gives i paragraf 3, og bagefter prøver den mindre erfarne. På samme måde med forslaget i paragraf 5.
10 min. Afsluttende meddelelser, herunder regnskabsrapporten. Tilskynd alle til at øve sig på at bruge de givne forslag med hensyn til oprettelsen af studier. Sang nr. 68.
Ugen fra 18. januar
10 min. Sang nr. 63. Efter indledningen til mødet drøftes brevet fra afdelingskontoret samt Teokratisk nyt.
25 min. „Lær de nye og uerfarne at bruge Bibelen.“ Paragrafferne 1 og 2 behandles i et foredrag idet de bibelske principper i de anførte skriftsteder fremhæves. Derefter demonstrerer en erfaren forkynder forslagene der er givet i paragraf 3 og 4. Disse demonstrationer skal være godt forberedte og godt udformede. Spørg derefter forsamlingen hvad man har lært af hver demonstration. Slut med nogle kommentarer til paragrafferne 5 og 6 og tilskynd de forkyndere der behøver hjælp med hensyn til at bruge Bibelen i tjenesten på arbejdsmarken, til at tale med bogstudielederen om forslag.
10 min. Forkyndere som i forvejen er forberedt fortæller erfaringer fra arbejdet med at oprette bibelstudier og tegne abonnementer.
15 min. Afsluttende meddelelser. Alle opmuntres til at forberede sig på den bibelske drøftelse der skal være på næste tjenestemøde. Bekendtgørelser af betydning for menigheden fremhæves. Spørgsmålskassen. Sang nr. 51.
Ugen fra 25. januar
10 min. Sang nr. 97. Dagens tekst for den 17. december (Joel 2:13) og kommentaren dertil i Vagttårnet behandles. Dette er temaet for hele tjenestemødet.
15 min. „Hjælp de ’får’ der er i fare.“ Behandles i et foredrag idet stoffet tilpasses efter menighedens behov. Om muligt interviewes en eller to brødre som er blevet hjulpet af menighedens forkyndere.
25 min. „I må være tålmodige.“ Jakob 5:7-20 behandles idet versene der danner grundlaget for spørgsmålene, først læses. (1) Læs versene 7 og 8. (a) Hvad kan vi lære ved at se på landmanden? (b) Hvilke faktorer kan få os til at blive utålmodige? (Bemærk versene 4 til 6.) (2) Læs vers 9. Hvad vil vi ikke gøre over for vore brødre når vi er tålmodige? Hvorfor ikke? (3) Læs versene 10, 11. (a) Hvordan kan Jobs og de hebraiske profeters eksempel opmuntre os? (b) Hvad lærer vi her om den måde Jehova tog sig af Job på, og hvordan tilskynder det os til at være tålmodige? (b) Læs vers 12. Hvis vi tålmodigt tænker på at Jehova skal bringe en afslutning på verdens uærlighed, hvad skal da kunne siges om vort „ja“ og vort „nej“? Hvorfor? (Aid, s. 1238, § 3, 4, 6) (5) Læs versene 13-20. (a) Hvad skal vi gøre hvis vi lider ondt — på grund af skuffelse, dårligt helbred eller lignende? (b) Den tålmodige er vel til mode. Hvad skulle denne tilstand få ham til at gøre? (Med ordet „salmer“ menes lovprisning af Gud.) (c) Hvis én bliver åndeligt syg, måske fordi han ikke har udvist tålmodighed, hvad bør han da gøre? (b) Hvordan vil tålmodighed hjælpe de ældste med hensyn til hvordan de skal behandle den der har begået fejl? Hvad skal de ellers gøre, og hvorfor? (Fremhæv betydningen af bøn.) (e) Hvorfor skulle vi især nu være interessere i at hjælpe dem tilbage som har forladt sandheden? (Slut med en tilskyndelse til alle om fortsat at udvise tålmodighed.)
10 min. Afsluttende meddelelser. Tilskynd alle til at efterligne Jehova i at lægge tålmodighed for dagen og hjælpe mennesker til at ændre sind. (2 Pet. 3:9) Erfaringer fra tjenesten på arbejdsmarken, eventuelt i forbindelse med udvist tålmodighed. Sang nr. 115.
Ugen fra 1. februar
10 min. Sang nr. 78. En af menighedens bogstudieledere som god tid i forvejen har fået denne opgave, aflægger rapport om hvordan det er gået i månedens løb med gruppevidnearbejdet, hvilken værdi det har haft for de enkelte forkyndere, hvordan det har bidraget til en god gennemgang at distriktet og pasning af genbesøgene.
25 min. „Alle tings ende er kommet nær.“ Gennemgang af Første Petersbrev 4:7-19; de stykker der stilles spørgsmål til, læses først. (Da apostelen Peter skrev henviste han til afslutningen for den jødiske tingenes ordning, som var nær på det tidspunkt. I dag nærmer vi os afslutningen på hele den onde tingenes ordning. Derfor er Peters formaning meget betimelig for os.) (1) Læs vers 7. (a) Hvis vi er „sunde i sindet“, hvilket syn vil vi da anlægge på materielle ejendele, verdslige fornøjelser og lignende? Hvordan vil dette rigtige syn på tingene influere på vor tjeneste på arbejdsmarken? (b) Hvorfor er bønnen så vigtig her i endens tid? (2) Læs versene 8, 9. (a) Hvilken holdning burde vi indtage over for mindre overtrædelser fra vore brødres side, og hvorfor? (b) Hvilken udvikling i „de sidste dage“ kan stille vor gæstfrihed på prøve? (3) Læs versene 10, 11. Nævn nogle af de gaver vi har og hvordan vi bør bruge dem. (4) Læs versene 12-14. (a) Hvorfor bør forfølgelse ikke forurolige os? (b) Hvordan bør vi stille os til forfølgelse? (5) Læs versene 15-19. (a) Hvad burde aldrig være grunden til at vi kom ud for lidelser? (b) Hvorfor er Peters vejledning i denne henseende særlig passende for os i dag? (c) Hvem skal vi altid se hen til for at få styrke når vi er ude for vanskeligheder? (d) Hvad skal vi gøre når vi gennemgår prøvelser? Tilskynd til sidst alle til at leve i forventning om den sikre opfyldelse af Jehovas løfte.
15 min. I et foredrag gennemgås på en praktisk og opmuntrende måde artiklen „Hvordan Bibelen kan hjælpe dig i dit ægteskab“ fra Vagttårnet for 1. december 1975, siderne 531-534.
10 min. Afsluttende meddelelser. Forkyndere, som i forvejen har forberedt sig på det, fortæller erfaringer fra arbejdet med månedens tilbud og bibelstudiearbejdet. Sang nr. 105.