Lad os gøre hvad der er godt mod alle
1 Jehovas vidner er kendt for at være flittige. Men vi er ikke de eneste der udfører flittigt arbejde. Der er mange andre som uden tvivl arbejder lige så flittigt som vi gør. Mange i verden er lige så trætte som vi er efter en lang arbejdsdag. Mange husmødre bruger lige så mange kræfter på en formiddags indkøbstur som en forkynder bruger på en formiddags tjeneste på arbejdsmarken. En familiefader der maser med sin bil kan blive lige så udkørt som en broder der slider i det med et offentligt foredrag han skal holde. Nogle der har lang vej til rigssalen, kører måske ikke længere end en familie der tager en søndagstur i omegnen.
Slid ikke forgæves
2 Og dog er den indsats vi gør i forbindelse med den rene tilbedelse, uendelig meget mere værdifuld end noget andet vi kunne foretage os. Hvorfor? Fordi vi ’gør hvad der er godt’. (Gal. 6:10) Den ikke-kristne slider sig måske træt i et forsøg på at gavne sine medmennesker, ja han drives måske af ædle hensigter, og dog sker det ofte at han „slår i luften“, så at sige. (1 Kor. 9:26) Det gode han udretter, består ikke længe. Vi, derimod, ved at vor indsats i Jehovas tjeneste ikke er forgæves. — 1 Kor. 15:58.
3 Men hvordan gør vi hvad der er godt? En kort betragtning af den sammenhæng hvori Paulus skrev disse ord til galaterne, kan fortælle os meget. Nogle af de kristne som var kommet fra jødedommen, sled forgæves. De havde ikke fuldt ud taget imod den ufortjente godhed gennem Kristus. De søgte stadig at opnå retfærdighed ved lovgerninger. Disse judaister i de kristne menigheder gik ind for omskærelse og holdt fast ved Moselovens kostforskrifter. Paulus viste at sådanne lovgerninger var forgæves og at frelsen udelukkende kunne opnås ved tro på Kristus. — Gal. 2:16; 3:10-13.
4 Ved at revidere galaternes opfattelse på dette punkt udrettede Paulus uden tvivl meget godt med sit brev. Han tilskyndede de kristne til at ’gøre hvad der var godt mod alle, men især mod dem der var beslægtede med dem i troen’. (Gal. 6:10) Målet med denne tilskyndelse var måske at hjælpe de kristne til at knytte hele deres tro og tillid til Kristus og således leve i overensstemmelse med Guds ånds ledelse. Hvilken gerning kunne have givet større udbytte eller været mere tilfredsstillende?
5 De kristne i dag har også brug for tilskyndelser nu og da. Vi kan også forfejle hensigten med Guds ufortjente godhed ved at mene at frelsen kan opnås ved en bestemt levevis eller adfærd. Presset i denne tingenes ordning kunne få os til at sænke den kristne moralnorm eller stræbe forgæves efter materiel sikkerhed. Alle brødre må derfor roses for det gode de til stadighed gør for hinanden.
En indsats der lønner sig
6 Et nyligt eksempel på dette ses i den positive reaktion på Selskabets tilskyndelse til at vi skulle hjælpe hinanden. Brødre har inviteret „faderløse“ med på bibelstudier. Søstre har hjulpet søstre som har haft vanskeligheder i hjemmet og har trængt til opmuntring. Dette er i sandhed en indsats der bærer lønnen i sig selv! Mange gør en indsats for at hjælpe andre til at „vandre ved ånd“. Det koster naturligvis tid og kræfter. Det kan være opslidende. Men det er umagen værd. Kunne du gøre mere for at hjælpe dem der er ’beslægtede med dig i troen’?
7 Lad os heller ikke glemme beboerne i distriktet, som vi skylder at forkynde den gode nyhed for. (Rom. 1:14, 15) Mange må arbejde mere end før, bare for at få det til at løbe rundt. De der ikke kender den gode nyhed trænger til at vide hvordan de kan bruge deres kræfter med henblik på at opnå frelse. Selskabet har trykt mange bøger og blade for at hjælpe dem. Hvis jeres menighed har ældre bøger på lager, vil det så ikke være klogt at få dem ud til folk, hvor de kan gøre gavn? Vi stiler fortsat efter at få alle de ældre 4-kroners bøger ud inden tjenesteårets afslutning.
8 Selv om vi ikke er de eneste der slider i det, er det tilfredsstillende at vide at vi gør en indsats der har værdi og kan have varig virkning. Lad os fortsat gøre hvad der er godt, både for vore brødre og for dem i verden som endnu ikke har smagt den sande frihed som kristendommen medfører. — Gal. 5:1.