Møder hvor vi lærer at gøre disciple
Ugen fra 11. november
Sang nr. 68.
12 min. Lokale meddelelser samt Bekendtgørelser af lokal interesse. Gennemgå menighedens rapport for oktober og ros brødrene for deres nidkære indsats. Tilskynd brødrene til at repetere oplysningerne om Ny Verden-oversættelsen i Rigets Tjeneste for april, maj og juni, samt Tillæg til Rigets Tjeneste for april 1985. En eller to oplevelser fra arbejdet med Ny Verden-oversættelsen fortælles hvis tiden tillader det.
18 min. „Fortsæt din nidkære tjeneste.“ Behandles med spørgsmål og svar. Interview en eller to som har sat et godt eksempel i nidkær tjeneste gennem mange år. Hvad har hjulpet dem til at forblive nidkære?
15 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — med en positiv indstilling.“ Behandles med spørgsmål og svar. Vis i en demonstration hvordan en positiv indstilling kan give positive resultater når man står over for vanskeligheder. Lad demonstrationen være realistisk idet den, om muligt, er bygget på en virkelig hændelse. Hvilke negative tendenser bør vi undgå, og hvorfor? Understreg vigtigheden af at gennemarbejde alle distrikter i menigheden selv om nogle af dem ikke synes så frugtbærende som andre eller kræver større offervilje fordi der er lange afstande eller andre vanskeligheder i forbindelse med at gennemgå dem.
Sang nr. 37 og afsluttende bøn.
Ugen fra 18. november
Sang nr. 57.
8 min. Lokale meddelelser og regnskabsrapporten.
15 min. Vækst og åndelig fremgang i det nye tjenesteår. Begejstret foredrag af en af brødrene i tjenesteudvalget. Foredraget bygges over brev til alle ældsteråd af 17. oktober 1985. Ros brødrene for den gode indsats i tjenesteåret 1984/85 og fortæl om de mål der er sat for det nye tjenesteår. Læg op til en særlig indsats i december måned, ikke mindst i helligdagene. Fortæl om tjenesten den 26. december.
22. min. „Forkyndelse i boligblokke — en udfordring!“ Paragraf 1-24 behandles med spørgsmål og svar. (NB: Gennemgangen af tillægget bør tilpasses de lokale behov, men vær sikker på at væsentlige principper og punkter bliver dækket. Såfremt I har behov for yderligere materiale kan I, ved dette og det efterfølgende møde, gennemgå de artikler om „åndens frugt“ som bringes i Vagttårnet. Artiklen om fred blev gennemgået ved første tjenestemøde i oktober, men i Vagttårnet for 1. oktober, side 27-29, er egenskaben kærlighed behandlet, og i udgaven for 15. oktober, side 26-28, er egenskaben glæde behandlet. Artiklerne kan gennemgås, dels som foredrag, dels som samtaler der viser hvordan nogen der har behov for hjælp til at lægge disse egenskaber for dagen, opmuntres til det.)
Sang nr. 63 og afsluttende bøn.
Ugen fra 25. november
Sang nr. 65.
8 min. Lokale meddelelser.
20 min. „Forkyndelse i boligblokke — en udfordring!“ Foredrag af tjenestetilsynsmanden over paragraf 25-43. Giv kommentarer til oplysningerne i rammerne på side 3 og 4. (Se oplysningerne under „Ugen fra 18. november“.)
17 min. „Gør god brug af Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne.“ Behandles med spørgsmål og svar. Drøft hvordan den nye bog vil være til gavn ved arbejdet i distriktet.
Sang nr. 50 og afsluttende bøn.
Ugen fra 2. december
Sang nr. 30.
10 min. Lokale meddelelser og Teokratisk nyt. Tilskynd brødrene til at støtte de særlige tjenestearrangementer i den første weekend.
20 min. Fremholdelse af december måneds tilbud. Henled opmærksomheden på oplysningerne i artiklen „Brug ’Skabelsesbogen’ og den nye traktat i december“ samt de første to paragraffer i brev Til alle menigheder af 7. august 1985 og vis forskellige korte præsentationer som kan bruges i jeres distrikt. Tilskynd brødrene til at have en tilstrækkelig forsyning af ’Skabelsesbogen’ og Rigets nyheder nr. 33 til brug i tjenesten.
15 min. „Lad din fremgang være tydelig.“ Begejstret foredrag med nogen deltagelse fra salen. Efter gennemgangen af paragraf 4 interviewes en forkynder som har gjort gode åndelige fremskridt. Understreg den enkeltes ansvar for at gøre fremgang.
Sang nr. 55 og afsluttende bøn.