Er du ’nidkær for gode gerninger’?
1 Jehova er en nidkær Gud. (Es. 9:7; 59:17) Det forventes derfor at alle som elsker Jehova er nidkære for den sande tilbedelse. Vi må ligesom Jesus være helt optaget af at herliggøre Jehova og hjælpe mennesker. — Sl. 69:9; Joh. 2:17.
2 Gennem Jehovas organisation får vi hele tiden påmindelser som hjælper os til at være nidkære i vor tjeneste for Jehova. Når vi følger disse påmindelser vil vi ikke være halvhjertede. (Sl. 119:113) Vi vil efterligne nidkære mænd som Jehu og apostelen Paulus. — 2 Kong. 10:16; 1 Kor. 14:12.
Nidkær i genbesøgsarbejdet
3 I marts og april er der udført et omfattende arbejde med at så Rigets sæd. Der er spredt over en halv million blade og titusinder af brochurer og bøger. Det vil derfor være naturligt at gøre en særlig indsats i genbesøgsarbejdet i maj måned. Lad os hver især beslutte os til flittigt at aflægge genbesøg med det formål at oprette et bibelstudium.
4 Først må vi gennemgå vore notater. Der er sikkert en del som har vist interesse ved første besøg. Hvis vi har været hjælpepionerer har vi måske flere der skal besøges end vi selv kan overkomme. Hvorfor ikke bede andre forkyndere om at besøge dem? Vi kan overdrage dem til nogle som ikke selv har genbesøg eller til nogle som er hjælpepionerer her i maj måned.
5 Derefter må vi planlægge hvornår vi skal ud. Hvorfor ikke beslutte os til at bruge nogle af de bedste tidspunkter til at gå på genbesøg og oprette bibelstudier, nemlig hverdagsaftener?
„Se! Jeg gør alting nyt“
6 Det vil være godt at forberede sig på hvordan man kan bruge brochuren „Se! Jeg gør alting nyt“. For at vække oprigtige menneskers interesse for et bibelstudium har nogle forkyndere brugt repetitionsspørgsmålene på side 30 og fortalt at en gennemgang af brochuren vil besvare disse interessante spørgsmål. Andre har henvist til overskrifterne og illustrationerne, mens andre igen har oprettet studium ved blot at læse de første paragraffer sammen med den besøgte. Overvej og forbered dig på hvad du vil gøre, bed om Jehovas hjælp og gå frimodigt i gang. Disse forslag kan også bruges i hus-til-hus-arbejdet.
7 Når vi bruger enhver passende lejlighed til at gøre den gode nyhed kendt, går på genbesøg og prøver at oprette bibelstudier, vil oprigtige mennesker se at vi er ’et folk som er nidkært for gode gerninger’, og vi kan være forvissede om at de retsindige vil tage imod Bibelens budskab og værdsætte det. — Tit. 2:14.