Møder hvor vi lærer at gøre disciple
Ugen fra 7. maj
Sang nr. 67.
5 min. Lokale meddelelser og bekendtgørelser af lokal interesse. Nævn hvilke samlinger menigheden har tilrettelagt både i weekenden og på hverdage.
20 min. „Del de åndelige rigdomme med andre.“ Artiklen behandles med spørgsmål og svar. Tilskynd varmt brødrene til at dele gavmildt ud af de åndelige rigdomme. I den udstrækning tiden tillader det kan der fortælles oplevelser fra abonnementskampagnen.
20 min. „Anvend bladene fornuftigt.“ Gennemgås med spørgsmål og svar. Efter gennemgangen af paragraf 6 vises en kort, velforberedt og realistisk demonstration af det forslag paragraffen giver.
Sang nr. 19 og afsluttende bøn.
Ugen fra 14. maj
Sang nr. 28.
8 min. Lokale meddelelser, Teokratisk nyt og regnskabsrapporten. Ros menigheden for dens gavmilde støtte til fremme af Rigets arbejde, og mind om at de bidrag der indkommer i aften vil blive sendt til den nye områdestævneplads.
15 min. „Hvordan er dine mødevaner?“ Behandles med spørgsmål og svar. Understreg hvorfor vi værdsætter vore møder, og nødvendigheden af at undgå at svigte møderne vanemæssigt. Den broder der behandler punktet kan indarbejde oplysninger om menighedens mødedeltagelse.
22 min. „Områdestævnet ’Det rene sprog’.“ Tillæg til Rigets Tjeneste for maj, paragraf 1-20, gennemgås med tilhørerne. Læg vægt på at alle bør komme i god tid, før programmet begynder, og understreg værdien af at gøre notater. Fremhæv de bibelske principper for vores opførsel. I den udstrækning der er tid til det, kan erfaringer der underbygger hovedpunkterne fortælles.
Sang nr. 65 og afsluttende bøn.
Ugen fra 21. maj
Sang nr. 133.
5 min. Lokale meddelelser. Giv et eller to forslag til hvilke punkter der kan anvendes ved præsentationen af de nye blade. Nævn ugens samlinger.
15 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — i bibelstudiearbejdet.“ Behandles med spørgsmål og svar. Ros de forkyndere der leder bibelstudier, og tilskynd venligt dem som endnu ikke leder et studium. Demonstrér kort de forslag der gives i paragraf 4 og 5.
25 min. „Områdestævnet ’Det rene sprog’.“ Tillæg til Rigets Tjeneste for maj, paragraf 21-37. Tilskynd brødrene til at gennemgå tillægget med deres bibelstudier og hjælpe dem til at planlægge at være til stede.
Sang nr. 127 og afsluttende bøn.
Ugen fra 28. maj
Sang nr. 29.
13 min. Lokale meddelelser og Spørgsmålskassen. Drøft med tilhørerne hvordan bogen Overlev — til liv på en ny jord, der er vort tilbud i juni måned, kan fremholdes i distriktet. Understreg hvordan spørgsmålet om at overleve Guds forestående krig er vigtigt i dag, og at vi ifølge Zefanias 3:8 må leve i forventning om denne krigs komme. For at overleve må vi handle efter Guds lovbud. (Zef. 2:2, 3) Denne bog viser hvilke krav vi må opfylde for at overleve til liv på den nye jord.
17 min. „Lad os vidne om sandheden.“ Artiklen gennemgås med spørgsmål og svar. Interview forkyndere der har tilrettelagt deres tid så de kan være hjælpepionerer.
15 min. „Vind kampen mod depressionen.“ Foredrag af en ældste over artiklen i Vagttårnet for 1. marts 1990, side 5-9. Omtal i indledningen de grunde til alvorlig depression der nævnes på side 4 i bladet. Stoffet skal fremføres med medfølelse og forståelse. Tilskynd brødrene til at få gavn af disse oplysninger og til at dele dem med andre.
Sang nr. 30 og afsluttende bøn.