Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 11/93 s. 2
  • Tjenestemøderne i november

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tjenestemøderne i november
  • Rigets Tjeneste – 1993
  • Underoverskrifter
  • Ugen fra 1. november
  • Ugen fra 8. november
  • Ugen fra 15. november
  • Ugen fra 22. november
  • Ugen fra 29. november
Rigets Tjeneste – 1993
km 11/93 s. 2

Tjenestemøderne i november

Til den præsiderende tilsynsmand: Vær hele tiden opmærksom på at højne standarden af undervisningen ved tjenestemødet. Mind brødrene om at de skal tilpasse stoffet, forslagene og demonstrationerne til det lokale distrikt og behov. Undervisningen skal være praktisk, tilskyndende og opmuntrende. Demonstrationerne skal være velforberedte, og du bør om nødvendigt give vejledning.

Ugen fra 1. november

Sang nr. 5.

12 min. Lokale meddelelser og udvalgte bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste. Understreg vejledningen om at adresserne i Selskabets arkiv er fortrolige og at man derfor ikke kan få udleveret sådanne oplysninger.

18 min. „Kommunikation er mere end at tale.“ Foredrag over artiklerne i Vagttårnet for 1. august 1993, side 3-8. Fremhæv de oplysninger der har størst betydning lokalt.

15 min. „Bibelens værdi i vore dages verden.“ Drøftelse mellem tjenestetilsynsmanden og en forkynder som ønsker at dygtiggøre sig i hus-til-hus-arbejdet. Efter at de har gennemgået paragraf 3 beder tjenestetilsynsmanden forkynderen prøve den foreslåede præsentation over for ham. Efter at have gennemgået paragraf 4 holder tjenestetilsynsmanden den foreslåede præsentation for forkynderen. Tilskynd menigheden til at hjælpe de interesserede og dem der bliver studeret med, til at værdsætte Ny Verden-Oversættelsen.

Sang nr. 52 og afsluttende bøn.

Ugen fra 8. november

Sang nr. 7.

10 min. Lokale meddelelser, deriblandt regnskabsrapporten og takkebreve. Ros forkynderne for deres økonomiske støtte til menigheden og Rigets arbejde. Mind om at de bidrag der lægges i menighedens bidragsbøsse i aften, vil blive sendt til støtte for arbejdet i Østeuropa. Demonstrér til sidst hvordan man kan fremholde de nye blade. Vis hvilke artikler der kan bruges i tjenesten i den kommende weekend.

15 min. „Bogen med sand vejledning.“ Gennemgås med spørgsmål og svar. Vis hvordan man kan aflægge genbesøg som skitseret i paragraf 3. Tilskynd alle til at tale begejstret om Bibelens praktiske værdi når de kontakter folk i hus-til-hus-arbejdet og aflægger genbesøg.

20 min. „I unge — glæd Jehovas hjerte!“ (Tillægget) En ældste drøfter paragraf 1-18 med to eller tre unge døbte forkyndere. Understreg hvordan det gavner de unge at de sætter et godt eksempel. Fremhæv også værdien af artiklerne i serien „Unge spørger“. Læs skriftstederne i det omfang tiden tillader det. Vær opmærksom på at det kræver stor forberedelse at få en livlig drøftelse. Alle skal vide hvad de vil sige og hvornår. Få de unge til at udtale sig frit og selvstændigt så de ikke blot læser svarene op fra paragrafferne.

Sang nr. 80 og afsluttende bøn.

Ugen fra 15. november

Sang nr. 73.

10 min. Lokale meddelelser. Gennemgå kort artiklen „En særlig tjenestemåned“, og tilskynd alle til alvorligt at overveje muligheden for at forøge deres tjeneste i december ved at tjene som hjælpepionerer eller samarbejde med pionererne.

15 min. „Omsorg for de døves åndelige behov.“ Gennemgås med spørgsmål og svar af tilsynsmanden for det fremmedsprogede distrikt i menigheden. Hvis der ikke er nogen døve i menigheden, bør man lægge vægt på ikke at forsømme de døve man møder i distriktet. Understreg vigtigheden af at aflevere eventuelle adresser på døve til distriktstjeneren.

20 min. „I unge — glæd Jehovas hjerte!“ Paragraf 19-33 i tillægget gennemgås med spørgsmål og svar. Interview en eller to unge forkyndere som er gode eksempler i menigheden. Lad dem fortælle hvordan menigheden har hjulpet dem i deres åndelige udvikling.

Sang nr. 90 og afsluttende bøn.

Ugen fra 22. november

Sang nr. 74.

10 min. Lokale meddelelser og Teokratisk nyt. Tilskynd forkynderne til at bruge de nye blade i forkyndelsen i den kommende weekend.

15 min. „Hjælp dem du studerer med til at forberede sig.“ Gennemgås med spørgsmål og svar. Læs skriftstederne i det omfang tiden tillader.

20 min. „Ræsonnerer du ud fra Skrifterne?“ Gennemgås med spørgsmål og svar af en broder som er dygtig til at forkynde fra hus til hus og til at aflægge genbesøg. Efter at have gennemgået paragraf 4 demonstreres hvordan en forkynder kan genfortælle eller citere et skriftsted fra hukommelsen når den besøgte har travlt. Understreg, efter demonstrationen, værdien af at følge dette forslag når vi skal ’forkynde ordet’ i distrikter hvor mange har travlt eller er optaget af daglige gøremål. (2 Tim. 4:2) Efter paragraf 6 fortæller en forkynder som er dygtig til at bruge ’Ræsonnerebogen’, hvordan han eller hun anvender den i forkyndelsen.

Sang nr. 108 og afsluttende bøn.

Ugen fra 29. november

Sang nr. 83.

10 min. Lokale meddelelser. Tilskynd til hjælpepionertjeneste i december.

15 min. „Bibelen — en praktisk rettesnor for mennesker i dag.“ Foredrag af familiefader, bygget over artiklen i Vagttårnet for 1. maj 1993. Fremhæv at det skaber en fredelig, kærlig atmosfære i familien hvis man følger Bibelens principper. Få en eller to forberedte kommentarer fra salen som viser hvordan vejledningen fra Guds ord har hjulpet familier eller enkeltpersoner.

20 min. Benyt bogen „Det største menneske der har levet“ til at hjælpe retsindige i december. Drøftelse med salen. Stil spørgsmål som: Hvilken beretning fra Jesu liv og tjeneste gjorde størst indtryk på dig? Hvorfor gjorde denne beretning særligt indtryk? Hvilken gavn har du haft af denne bog? Hvad har du lært om Jehova ved at studere den? Hvilke punkter har du peget på når du har fremholdt den? Lad en erfaren forkynder vise hvordan man fremholder bogen. Tilskynd alle til at forkynde om søndagen og nævn hvornår de forskellige grupper har samling om søndagen.

Sang nr. 94 og afsluttende bøn.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del